340. Fra E. Collin.
Søndag Eftermid. d. 28 Oct. idag modtog jeg Deres Brev af 26de og sætter mig strax til Bordet, for at om muligt endnu nogle Ord fra mig kunne naae Dem i Dresden. Jeg veed jo ikke andet at sige Dem, end hvad De kan sige Dem selv i Anl. af den ærgerlige Historie, men De vil dog nok høre en Bekræftelse fra mig paa, at De havde Grund til at ærgre Dem derover. Ja tilvisse. Det der har paaført Dem denne Sag, er vel neppe beregnet Ondskab, men Dumhed, Sladder og disses Beslægtede. Lorck har altid været et Pjankehoved, og jeg troer ikke om ham, at han kunde lave denne Historie om Dem. Den er igjennem flere Hænder blevet bearbeidet. Sagen med Lorck, som skal og maa oplyses, hvis De forøvrigt nogensinde meer skal have noget med den Mand at gjøre, kan vente; at De strax har skrevet den Fornærmede til, er fuldkom[me]nt i sin Orden, men dermed maa han ogsaa være tilfreds. Men naar De efter dette endnu føler Dem saa afficeret, saa er det paa Tiden at De vender hjem, hvor De ikke feteres i store Dimensioner men holdes hjerteligt af. De trænger kort sagt til et Hjem, som man dog ikke finder selv mellem de gjestfrieste Vægge i et fremmed Land. Glebæ adscriptus eller hjemstavnsbundet er ethvert tænkende Menneske dog i sin inderste Natur; Cosmopoliter og Vagabonder have ingen menneskelig Sjel.
Den omhandlede Livslede er et Phænomen, som vel Enhver kjender, men den er i Deres Alder sjeldnere; jeg har havt den, og i de usleste Anledninger, og veed at der er kun det Middel, som De nævner, mod Djevelens Anstrængelser. Ja er det ikke forfærdeligt, hvor øieblikkeligt han er tilstede, hvor et Menneske er ifærd med at tabe sit moralske Mod og sin Modstandskraft mod ham! Men nok herom; kom bare. Det er det Bedste for Dem. Der er ingen Tid til at skrive meer, jeg maa paa Posthuset. Opgiv Flensborg og gaae directe over Kiel.
Deres
28/10 60
E. Collin.
