Dato: 2. november 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

342. Til E. Collin

Dresden 2 November 1860.

Kjære Ven!

Det var kjærligt og godt af Dem at De skrev mig til, tak derfor! jeg havde en stille Følelse, der sagde mig at De vilde skrive. Deres Deeltagelse gjorte mig saa godt. De har imidlertid senere faaet Brev fra mig og i denne Mor­gen kom endeligt et Par Ord fra Lorck, hvori han beklager at denne Sag har forskaffet mig Ærgrelse og at det Hele er en Misforstaaelse, han har i Fortrolighed talt til en Hr. Köhler om Hr. Kertbeny, Köhler har skrevet Brevet og forsikkrer at han ikke har skrevet som der berettes og som Lorck udtrykker sig til mig – »Sagen er fra vor Side opklaret, og De staaer aldeles uden Skyld.« Her med maa jeg altsaa lade mig nøie, og sige mig selv: har jeg denne Gang lidt Uret, saa lad det være Bøde for andre Feil hos mig, jeg ikke har afsonet. Iaften seer jeg Davidson, som Richard den Tredie og imorgen tidlig, om Gud vil, staaer jeg op Klokken fire, det bliver lidt besværligt, for at gaae med Banetoget til Berlin. Over Kiel gaaer jeg dog neppe, jeg lider for meget tilsøes og nu er det en skrækkelig stormende Tid, idetmindste her i Dresden, jeg tager til Flensborg, er der ikke Dampskib, kjører jeg med Deligensen over Fyen; om jeg derimod gjør en Svip til Basnæs er ubestemt, De vil i alle Tilfælde fra Reisen endnu engang høre fra mig. Serre er næsten legemlig ødelagt af Anstrængelse med sit Schiller Lotteri der skal trækkes den 10 November. Nat og Dag arbeide 6 Mennesker med Skriveriet. Resultatet er imidlertid glimrende; naar alle Udgifter ere hævede bliver en reen Indtægt af 300000 preusiske Tha­ler altsaa 200000 Species. Han har skrækkelige Bryderier, faaer ogsaa uartige Breve og angribes i adskjellige Blade. Iaftes var jeg i sidste Concert Clara Schumann og Joachim her gav, der var overfyldt og det var en sand Nydelse at høre. Hun bad mig at sige at hun havde stor Lyst til at kaldes til Kjøbenhavn. Joachim er noget Eminent, jeg ønsker at man i Kjøben­havn hørte ham, der er Kraft og Skjønhed, der er et Menneske-Hjerte i hans Violin. Her i Dresden veed De er omtrent 365 Forfatterinder, jeg har seet en Taagemasse af disse, de flyve som Fluer ud og ind her i Huset; hvor tom422 er deres Surren og Complimenter, jeg har slidt mine Penne med at skrive i Albums: »Kun een Draabe fra Deres Blækhuus !« sukkede igaar en gammel Sappho. Forleden hørte jeg ellers en ganske morsom Dumhed, en Dame talte om det engelske Sprog, der er saa liigt med det danske, intet af dem kjendte hun vist. »Det er meget vanskeligt det engelske Sprog!« sagde hun, »der skrives Eet og udtales et ganske andet! saaledes skriver man nu den engelske Digter: Dickens, og saa udtales han: Boz!« –

Den Historie vil more Deres Kone! hils hende hjerteligt, ligesaa Louise og Jonas. I Amaliegaden haaber jeg at Alt er ved det gode gamle! jeg glæder mig til at samles med dem Allesammen, ret skatte og nyde dem, leve med dem her mens vi ere sammen! Tiden flyver saa snart hen og den ene flyver forud for den anden.

Reisen hjem vil blive kold; Fru Serre har i den Anledning foræret mig et varmt Tæppe til at svøbe om mine Fødder, forkjølet er jeg endnu, Riim­frost ligger paa alle Tage og i al den Tid jeg var her i Dresden havde jeg i Kakkelovnen. Nu lev vel kjære Ven! hils vore fælles Venner

Deres trofaste

H. C.Andersen.

[ I Margen: ] E. S: Hvad mine Penge-Sager angaaer, da veed De at jeg overlader Alt trygt til Dem. Dette er sagt i Anledning af de 1000 Rdlr.

Gratulerer til Fødselsdagen! ligesaa Theodor og Fru Augusta Collin!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost