Dato: 11. november 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

343. Til Henriette Collin.

Basnæs den 11 November 1860.

Kjære Fru Collin!

Iaftes, i Mulm og Mørke, kom jeg til Corsøer, hvor en Vogn fra Basnæs ventede paa mig og her er jeg da endelig i Ro og Hyggelighed efter en noget besværlig Reise; jeg trænger til lidt Hvile, den jeg ikke vilde finde ved at flyve til Kjøbenhavn og begynde med Hotel-Liv, uagtet jeg længes betydeligt efter alle mine Kjære der. Ja, nu maa Vennerne isandhed denne Vinter erstatte mig Savnet af Italiens Sol og Deilighed. De vil jo bidrage Deres kjære Fru Collin?, Deres Mand har paa denne min sidste Reise ret viist mig sit trofaste Sind, De kan tro at jeg erkjender det og ret inderligt er ham taknemlig. Forrige Løverdag, (igaar otte Dage) vilde jeg have for­ladt Dresden, mit Tøi var indpakket, men Fredag Eftermiddag fik jeg Be­søg af Geheimeraad Lüttichau, der spurgte mig om jeg virkelig vilde af­sted, da Kongen ellers ønskede at see mig Løverdag Aften til Thee og at han gjerne vilde høre mig læse et Par Eventyr. Kong Johan hører til een af de meest videnskabeligt dannede Førster, De veed han har oversat paa Tydsk Dantes Divina Comedia, Kongens Søster er den som dramatisk Forfatterinde bekjendte Prindsesse Amalie af Sachsen. Det var en Ud­mærkelse Kongen viiste mig, Fru Serre sagte mig at der sjældent423 saaledes indbødes Digtere her ved Hoffet; jeg opsatte altsaa min Reise til Mandag morgen og var Løverdag Aften ved Hoffet hvor Kongen var høist naadig, elskværdig og aandrig; der var alene Familien, Kongen, Dronningen, Kongens to ældre Søstre, Prinds Georg med sin Gemalinde, en Datter af Maria da Gloria af Portugal. Vi drak Thee, jeg læste, vi spiiste til Aften og Kongen ønskede mig ved Afskeden at jeg ret længe maatte leve og skjænke Verden flere af mine Eventyr. (Disse hører jeg læses i Skolerne i Sachsen, det blev mig fortalt en Dag af een af Ministerne). Til en Erindring om denne Aften fik jeg en smuk Ring. I Mandags maatte jeg da op om Morgenen Klokken fem for at gaae med Toget til Berlin, her hørte jeg om Aftenen Operaen »Rigoletto«; besøgte Ingen; men tog afsted igen næste Morgen før Dag for at naae Hamborg hvor jeg igjen overnattede; Onsdag Eftermiddag gik jeg til Neumünster og var i Vogn sammen med Rencks, der begge to, Mand og Kone, talte smukt og hjerteligt om den collinske Familie i Tvergaden; jeg skulde have været hos Rencks om Aftenen, men følte mig træt og søgte Ro, den fik jeg imidlertid ikke, der var Bonde-Bal i Hotellet; der blev spillet, sjunget og skreget; der var en Løben paa Gan­gen og en evig Tagenfat paa min Dør, saa at jeg ikke lukkede et Øie da Nat, og næste Nat gik det Klokken 11 fra Flensborg med Diligense; vi sneglede afsted, stuvet ind i en slet Vogn; den Poesi den gamle Reise-Maade skal have fremfor den nye med Damp paa Jernbanen, var her ikke Anelse om, det var den knusende fade Prosa. I Fredags Middag naaede jeg Odense, hvor jeg ikke har været i 18 Aar, jeg vilde engang igjen see min Fødeby, men »hvor forandret«! ja den var blevet en meget net By, pyntet og glattet, men uendelig kjedsommelig. Alle de gamle Huse vare revne ned og slikkede fiirkantede Kasser reiste istedet. Det Huus hvori jeg havde tilbragt min Barndom, havde faaet een Etage til og store Ruder; hvor mine Forældres lille Stue laae, gik nu en lang Gang. Ingen kjendte jeg. Biskoppen, som jeg søgte, var netop reist en Time forud; ganske ene gik jeg om i Fødebyen, ganske ene sad jeg paa Postgaarden, medens jeg i Ud­landet i alle store Byer omringes af Venner og opmærksomme Mennesker. Jeg følte mig veemodig, og var en Fremmet i Hjemmet. Odense var mig som en By, jeg engang havde læst en Deel om og nu da jeg kom her fik424 jeg et ganske andet Indtryk. Jeg lod mig vise det nye Theater, de nye Bygnin­ger Nebelong har reist, gik som Reisende omkring og da jeg derpaa søgte til Kirkegaarden for at hilse paa gamle Navne, vare ogsaa disse borte, jeg saa ukjendte Navne, ukjendte Grave. Et Sted, i Gaden, aabnede man et Vindue og saae ud efter mig, man havde der kjendt mig, men jeg veed ikke, hvem der boede. Igaar Eftermiddags foer jeg saa afsted til Nyborg og kom, som sagt i Mulm og Mørke til Corsøer, hvor jeg traf en vittig Herre425 fra Kjøbenhavn, der ikke stemte mig bedre; Vognen fra Basnæs ventede udenfor og Klokken efter 9 var jeg her paa Basnæs hvor jeg blev hjerte­ligt modtaget, to hyggelige opvarmede Stuer ventede mig og i denne Mor­genstund er min første Beskjæftigelse at jeg skriver til Dem kjære Fru Col­lin, altsaa til Familien! hils dem hver især kjærligt fra mig!–Nu er det at tænke paa en Huusleilighed. Jeg betalte hos Anholms 18 Rdk for 3 Væ­relser, mere end 20 Rdlr agter jeg ikke nu at give for to; foreløbigt vil jeg tage ind i et Hotel, der tager jeg da øieblikkelig kun eet Værelse, hvad koster et saadant paa Garnisonspladsen, eller i Hotel dAngleterre, jeg me­ner hvad koster det daglig? Vil De ikke sidst i denne Uge lade sætte i Avisen om at faae fra første December to a tre Værelser paa første Sal, beliggende paa Kongens Nytorv eller Garnisons Pladsen; dog vil jeg ogsaa finde mig i at boe i Kronprindsesse Gaden, men de to førstnævnte Steder er at fore­trække. Prisen om Maaneden opgives og Solsiden ønskes. Der er ogsaa i Bredgaden et Hotel garnit [;] hvad forlanges der om Maaneden? Jeg bliver her paa Basnæs til næste Søndag, gaaer da til Sorø to Dage og er saaledes Tirsdag eller Onsdag i Ugen der paa i Kjøbenhavn, men jeg skriver na­turligviis forud, at Æreporten kan være istand ligesom jeg ogsaa i denne Uge haaber at faae et Brev fra Dem sendt til Basnæs ved Skjelskjør. Fru Scavenius beder mig hilse Dem! jeg sender de hjerteligste Hilsener til Deres Svigerfader, Mand, Børn og hele Familien!

Deres inderlig hengivne

H. C.Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin