Dato: 11. november 1860
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg d:11 Novbr. 1860.

Det kunde vist næsten støde Deres Følelse kjære, gode Professor Andersen! at jeg nu bringer Dem min Tak for et Brev som De sendte mig fra Genf og der indeholdt saa mange kjærlige og ven­lige Ønsker for et elsket Væsens Lykke, hvis Kjærlighed for øieblikket er blevet begravet under Skuffelsernes Vægt! – Men ogsaa af hende blev det Brev læst med Glæde da det gjenlød af at vi have en Ven i Dem der som Medchristen og Skjald er os saa kjær, saa kjær! –Jeg vidste ikke hvor at finde Dem paa Continenten, thi om end Aviserne ofte med os Andre tænkte paa Dem, saa kunde jeg dog aldrig rigtig faa at vide hvorhen jeg skulde adressere mit Brev. Hvilken dansk Qvinde tiltroer sig ikke en vis Ret til at kjende Noget til H. C. Andersens Hjerte? De ringer jo alle vore Børn sammen, og tager dem jo aandelig talt i Favn fra Vuggen af til hinsides Graven! – og saa vidste jeg da ogsaa at den Sorg Vor Herre har lagt paa os – det Kors han bød den 18aarige Brud tage paa sig istedetfor Brudekrandsen – at dette Altsammen ogsaa har banket paa Deres Hjertedør! – Forbi, Forbi! – vi ere kommet videre! hver Dag tager os jo med paa saa mange Maader og De er nu atter paa Basnæs! – Gid De selv havde seet det Indtryk denne Efterretning i Dag fremkaldte ved mit Bord, da Børnenes Lærer43, der endnu er lidt fremmed for os, fortalte denne Nyhed som noget Almindeligt! – Wanda vidste jo at De selv har op­muntret mit stille Ønske, vort levende udtalte Haab – for et rig­tigt Besøg paa Holsteinborg. At De selv saaledes har rakt mig Haanden, det bør ret fremhæves, thi det kunde ellers see altfor besyn­derligt ud for Deres kjære Vertinde, min gode Nabo, hvis jeg uden Deres egen Tilladelse strax vilde erindre Dem om det Forspand som kun bier paa Deres Vink for at føre Dem herover. Da Holstein­borg fortiden er min fromme Søsters Hjem, saa forlader jeg hende naturligviis ikke og maaskee har man alt fortalt Dem at hendes trætte unge Legeme saa ofte falder i Afmagt saa at vi maa blive hvor vi ere. Skjøndt nogle venlige Linier fra Fru Scavenius for­leden gav mig Haab om snart at modtage hendes Besøg – veed jeg jo dog godt at vi ved den Leilighed ikke faaer Dem at see, da De ikke for vor Skyld skal pine Dem med lange Visitkjøretoure! men saa lader De mig nok snart vide hvad jeg tør tro og haabe om Deres rolige Besøg paa Holsteinborg! ja jeg undseer mig nu ikke meere for at sige Dem hvormeget jeg venter af Dem kjære Ven, hvormeget jeg glæder mig til at see Dem da det vistnok maa hjelpe til min Fordeel i Vægtskaalen naar jeg forsikkrer Dem om at Wanda smiler glad og ret saa barnlig glæder sig med os Alle til at leve en lille Tid her sammen med Dem kjære, gode Pro­fessor ! – Min Holstein har været nogle Dage i Staden og ventes kun hjem for efter en Dagstid atter at fortsætte sin Reise til Jyl­land. Men jeg veed at han vil gjøre Alt for at være hjemme naar De kommer! – Mine to ældste Børn ere nu saavidt at de elske »Andersens Historier«, – og Deres lille Gudsøn vil vistnok gjerne (ja helst) lære det af Dem selv. – Den yngste i vor Kreds er vor lille levende Dukke Elisabeth44 – af Ældre vil De finde min kjæreste, ene Tante Zahrtmann45 (Tante Jette kaldes hun i hele Huset). Siden to Aar er jeg saa lykkelig at have en fortræffelig og mig meget sympathisk Schweitzerinde (hendes Forældre boe i Genf) Mlle Belrichard46 hos vore Børn, der uden at turde tale vort Maal dog har oversadt fleere af Deres Historier –, og endelig slutter jeg Optællingen med en Candidat Bay – der ifølge Pastor Blædels47 Anbefaling. siden nogle Maaneder har afløst en yngre Huuslærer, der selv skulde læse til Embedsexamen48.

Nu anseer jeg Dem ogsaa for saa vel orienteret i den lille Kreds der her med Længsel haaber paa at De vil komme, saa at De vist selv ønsker at see det sidste Punctum paa disse Blade. Kun sluttelig endnu mange hjertelige og venlige Hilsener fra Alle og til Alle som bryde sig derom i Deres elskværdige Omgivelse og navnlig til Dem selv og Fru Scavenius fra Wanda og

Deres taknemmelige og hengivne

Mimi Holstein.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus