Dato: 14. november 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Mimi Holstein-Holsteinborg
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein.

Basnæs den 14 November 1860.

Kjære naadige Fru Grevinde!

Tak for det velsignede, inderlige Brev De forundte mig igaar! tak for Indbydelsen den jeg saa gjerne og taknemmelig tager imod. Opholdet bliver rigtignok, for mig, noget kort, da kjære trofaste Venner i Kjøbenhavn nu allerede i fjorten Dage dagligt have ventet mig, men et Ophold paa Holsteinborg bliver det dog og ikke en Vesit, den jeg, netop i Dag vilde have tilladt mig at aflægge og igaar bad Fru Scavenius at forberede. Deres kjære Brev har sagt mig hvor velkommen jeg er og altsaa, om Gud vil det, ind­træffer jeg paa Løverdag Formiddag og bliver til Mandag eller senest Tirsdag, da maa jeg til Sorø, hvor jeg har lovet Ingemanns at være i det korteste een Dag, saaledes naaer jeg Kjøbenhavn næste Torsdag Formiddag. Men tør jeg nu strax her i Brevet udtale hvad jeg har at bede Deres Naade om, tør jeg haabe paa Hol­steinborg at erholde en lukket Vogn til Sorø, naar jeg Mandag eller Tirsdag tager afsted derhen.

Min lille Gudsøn og hans Søskende glæder jeg mig til at see, tale med, forny gammelt Bekjendtskab og fortælle Eet og Andet. Et halv Aar har jeg denne Gang været paa Reise og mødt stor Deeltagelse og Godhed, atter fornummet hvor kjærlig Vorherre fører mig. Meget vil jeg kunde fortælle Dem og om det ikke opliver den kjære, elskelige Wanda, det vil dog maaskee i Øieblikket føre hendes Tanker i en anden Retning end den de nu hvile i. Gid at jeg maa kunne aande lidt Solskin i hendes unge, bedrøvede Hjerte. Fra sig selv slutter man sig til Andre! mit Liv hører til de lykkeligste, siger man, og jeg bør tro det og dog har jeg prøvet tunge Dage, grædt mange bittre Taarer, men altid senere maattet erkjende, at selv den tungeste Gang førte mig hen til det Bedste. Gid at hver Lidende maa erkjende det samme for sig.

Nytaarsmorgen nedskrev jeg en Stemning49, de skrevne Ord ere tidt erindrende vendt tilbage i min Tanke, gid at hver Bedrøvet finde en Trøst heri.

»Et nyfødt Aar paa Verdensstrømmen glider

Med Malurtstængel og med Rosenflor;

Hvad faae vi hver? – Bed med dit Fadervor

Om Kraft i Medgang og naar Hjertet lider.

Stræb i alt Godt, og lad det saa staae til,

I Verden skeer alene hvad Gud vil!«

Ja den Tro og Forvisning har jeg, at Intet skeer uden til vort Gavn og til vor Lykke, selv om vi tidt ikke begriber det; men ogsaa for mig er stundom denne Tro og Forvisning lige som brudt itu, dog naar senere stille Dage kom voxte det brudte sammen, Trøst og Forvisning stod'atter som en Guds Naadegave, og den vil ogsaa groe for Deres fromme elskelige Søster, hun vil fornemme og erkjende Guds Villie er altid den Bedste, selv om det er gjennem ogsaa nok saa tung en Prøve! Gud styrke, opløfte og glæde hende!

Min hjerteligste Hilsen til Deres Mand og Børn, Deres Naades hengivne, ærbødigste

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus