Brevbasen indeholder samtlige kendte breve til, fra og om H.C. Andersen, der befinder sig i privat og offentligt eje. De største brevsamlinger befinder sig på Det Kongelige Bibliotek og i H.C. Andersens Hus.

Brevbasen er resultatet af et samarbejde mellem H.C. Andersen-Centret og H.C. Andersens Hus.

Breve Modtagere og afsendere

Avanceret søgning

Alle breve Breve om H.C. Andersen

Indhold i brevbasen

Tallene i disse oplysninger hentes i databasen hver gang man åbner denne side og er således altid aktuelle:

Brevbasen er en registrant, der indeholder 13586 breve og beskeder til, fra eller om H.C. Andersen, heraf er de 10877 med tekst.

Her er 2846 breve som ikke tidligere har været trykt, og som læsere således her for første gang får adgang til.

Sammenlagt indeholder basen breve til og fra 1921 forskellige personer.

Vidensmæssigt grundlag for brevbasen

Alle trykte brevudgaver er blevet gennemgået. Når det har været muligt, er den trykte version tastet eller scannet ind. Det er dog ikke alle tekster vi har rettigheder til at offentliggøre. I de tilfælde fungerer brevbasen som en registrant som giver hurtig og præcis information om hvilken trykt udgave man skal have fat på.

Tilsvarende er der i en del af brevene notetegn, som er gengivet fra de trykte udgaver, men hvor notens indhold ikke må gengives her i brevbasen. Noteteksten kan læses i den trykte bog, der henvises til i bibliografiposten.

Hvis der ikke er en bibliografihenvisning – så har brevet aldrig været trykt. Hvis originalen eller en affotografering haves, er brevet enten blevet transskriberet eller vil blive det.

Brevbasen vil løbende blive suppleret med materiale, som skabes i et samarbejde mellem H.C. Andersen-Centret og H.C. Andersens Hus.

Et vigtigt redskab til reference i arbejdet med brevene er H.C. Andersens dagbøger, som er tilgængelige på Det Kongelige Biblioteks netsted.

Perspektiver og indgangsvinkler på samlingen

Brevbasen indeholder utallige detaljer om H.C. Andersens og mange andre menneskers breve og liv. Derudover kan man undersøge specielle emner: F.eks. indeholder nogle breve digte. Andre tekster er slet ikke breve, men dedikationer, små hilsener, typisk i bøger, H.C. Andersen forærede væk.

Censur er et andet interessant perspektiv, som opmuntring kunne være et modstykke til. Se evt. også breve, andre har skrevet om H.C. Andersen.

Se også de skiftende uddrag af breve og personer ovenfor.

Særligt væsentlige trykte kilder

Brevbasen indeholder breve fra følgende 64 offentlige og private samlinger

Kort vejledning til brug

Eksempel: Brev nr. 13844:

  • Fra: Hans Christian Andersen Til: Jonas Collin – klik og få mere information om personen og hvilke breve, vedkommende har sendt og modtaget.
  • Sprog: dansk – alle breve på dansk.
  • Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter – rul ned til Tilknyttede bibliografiposter under brevet. I dette tilfælde er der angivet to links til oplysninger om, hvor brevet har været trykt: ID 1317 (Bind II) og ID 11008. Ved visningen af information om en trykt kilde er en liste over alle breve, der er trykt i den pågældende kilde.
  • Mere om brevet online: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer – link til et relevant netsted, i dette tilfælde på Det Kongelige Bibliotek.
  • Anden info: Dagbog: linkAnden info kan indeholde lidt af hvert, i dette tilfælde et link til H.C. Andersens dagbog for brevets dato.

Web service

Vi har gjort brevene tilgængelige for andre systemer som en web service / REST API. Det er muligt at hente enkelte breve, breve fra et bestemt år eller fra og til en bestemt person og vise dem efter behag på andre hjemmesider, i en smartphone-app eller hvad man har lyst og evner til at udvikle. Læs mere her.