Konferencer og projekter

English flag
Hop forbi menu og nyheder

Konferencer og seminarer

Centret har taget initiativ til afholdelse af internationale H.C. Andersen-konferencer til styrkelse af den internationale forskning i H.C. Andersen.

Den første internationale HCA-konference afholdtes ved Odense Universitet (nu Syddansk Universitet) juli/august 1991 (konferencerapporten Andersen og verden/ Andersen and the World udgivet på Odense Universitetsforlag 1993).

Den anden internationale HCA-konference afholdtes juli/august 1996 ligeledes på Odense Universitet (nu Syddansk Universitet) (konferencerapporten A Poet in Time udgivet på Odense Universitetsforlag 1999).

Den tredie internationale konference blev i et samarbejde mellem H.C. Andersen-centret og Brigham Young University afholdt i Snowbird, Utah, USA i juni 2000. Indlæggene fra denne konference er udgivet i bogen H.C. Andersen. Old Problems and New Readings (2004).

Centret har desuden afholdt et seminar for udenlandske H.C. Andersen-oversættere (på Hindsgavl Slot, 1992). Seminaret blev fulgt op af et nyt, lignende seminar ved universitetet i Norwich, England, 1994.
Herudover er Centret regelmæssigt medvirkende ved udenlandske H.C. Andersen-seminarer og -præsentationer (Tyskland, USA, Polen, Bulgarien, Finland, Rusland, Japan).

H.C. Andersen Centret var i august 2005 vært ved The Fourth International Hans Christian Andersen conference.

Aktuelle projekter

   Top