DK | EN
Johan de Mylius: Forvandlingens pris. H.C. Andersen og hans eventyr. En bogomtale
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Johan de Mylius: Forvandlingens pris. H.C. Andersen og hans eventyr. En bogomtale

Hop forbi menu og nyheder

Marts 2005: Bogen er udgivet i 2. udgave, hardback med et andet omslag og en anden pris: 199 kr.

Johan de Mylius har d. 23. april 2004 fået udgivet bogen Forvandlingens pris. H.C. Andersen og hans eventyr (384 sider, 299 kr.) på Høst & Søn, København (et datterselskab under Gyldendal. JdM udgav på samme forlag i 2001 bogen H.C. Andersen: Mit Danmark med illustrationer af Mads Stage).
Første avisanmeldelse: Torben Brostrøm i Information 22. april. Find den på www.information.dk
Bogen er også (særdeles positivt) anmeldt i Fyens Stiftstidende og Jyllandsposten. Claes Kastholm Hansen gav bogen topkarakteren 6 stjerner i Berlingske Tidende 1. maj 2004, 2. sektion s. 11, og Doris Ottesen anmeldte bogen meget positivt i Kristeligt Dagblad 25. maj. Bogen er også anmeldt af Morten Refskou på historie-online.dk. Bogen blev anmeldt i Politiken lørdag 19. juni.
Prøvetryk af omslaget til Johan de Mylius kommende bog: "Forvandlingens pris"
Prøvetryk af omslaget

I litteraturen om H.C. Andersen er der en udtalt mangel på større litterære undersøgelser af eventyrene, mens der er en sand strøm af biografier og biografisk orienterede arbejder af forskellig slags. Med den kommende bog løber antallet kun op i en 8-10 stykker siden 1907, hvor begyndelsen blev gjort med Hans Brix' disputats. Det er betegnende for situationen, at standardværket stadig må regnes for at være Paul V. Rubows bog fra 1927 (og med senere udgaver), H.C. Andersens Eventyr med undertitlen "Forhistorien - Idé og Form - Sprog og Stil", en bog, der dog - betegnende for sin tid og for sin forfatter - slet ikke beskæftiger sig med litterær analyse af eventyrene.

I Forvandlingens pris tages der afsæt i en spørgen efter, på hvilke betingelser Andersens eventyr og historier egentlig er historier, hvordan de forholder sig til dette at være fortællinger, eller om de er på vej et helt andet sted hen. Herudfra skildres Andersens æstetik i dens forvandling fra 1830rne og frem til de sene tekster, og fra æstetikken åbner der sig igen et udsyn mod de dermed sammenhængende anskuelsesformer og livssyn til og med de religiøse forestillinger - som så igen ses som havende konsekvenser for fortællingens måde at være fortælling på. Eller måske netop ikke at kunne være en fortælling på de klassiske vilkår.

Andersen ses som en forfatter, der driver sin genre ud over dens naturlige grænse og efterhånden åbner for prosaformer af billedcentreret, malerisk, ja tilmed musikalsk art. Dermed er han snarere en opløser end en fuldender af fortællingen eller historien/eventyret som genre og viser sig ned gennem forfatterskabet tydeligere og tydeligere som en tidlig forløber for noget, der har træk til fælles med megen (meget senere) modernisme. Andersen står i et vadested mellem en etableret litteratur og en, han kun aner konturerne af. Det er i dette mellem-rum, han skaber sine tekster af meget forskellig art, et eksperimentarium og en visionernes legeplads opstået i en tidsalder og et århundrede, som han helt og fuldt og så fremadrettet, som han formåede, identificerede sig med. Som han skriver i "Dryaden" fra 1868:

[Vor Tid er] Eventyrets store, vidunderlige Tid. (DSL-udgaven, V, 90).

En tid og et eventyr, der dog også havde sin skyggeside, rummede i sig en opløsning, som Andersen også måtte beskrive. Der er både søgen efter det forløsende ord og desperation over afstanden og fragmenteringen til stede hos ham. Han er en digter i tiden, der i enhver forstand søger ud over tidens grænse og trænges tilbage igen.

Over for en så kreativt-æstetisk arbejdende digter som Andersen giver meningsanalyse alene ikke mening. Beskrivelsen af en række eventyr og historier bliver derfor her foretaget ud fra punkter og problemstillinger, der åbner for såvel det kunstnerisk produktive som det betydningsbærende i teksterne. Det er i de tilgrundliggende anskuelsesformer forstået som enheden af æstetik og betydning, der tages opstilling i denne bog med henblik på at kaste lys over teksternes indre og over deres forudsætninger og konsekvenser.

Bogen er en sammenfattende æstetisk, litteraturhistorisk og til dels også psykologisk-eksistentiel læsning af forfatterskabet og som sådan en refleksion over fænomenet Andersen eller ligefrem en konstruktion af Andersen. Dette finder sted i en række analyser og tværgående betragtninger (også med inddragelse af tekster fra andre dele af forfatterskabet), fordelt over fem hovedafsnit. Bogens hovedbegreber og grundsyn på Andersen og hans eventyr læses i første del frem gennem analyser af tekster fra hver sin ende af eventyrforfatterskabet. Fortællingens eller historiens forvandling eller ligefrem 'ophør' bliver nøglen til at fremkalde de forestillinger om øjeblikkets intensitet, om død og forvandling og om genfødsel, der er bogens bærende temaer.

I anden del ses der nærmere på den æstetik, der ligger til grund for eventyrene specielt i den første fase, 1830rne, og hvor den grundlæggende drift hos Andersen mod forvandling og forløsning allerede tager form og farver historien som historie. Her inddrages - mod sædvane - Billedbog uden Billeder som et værk inden for eventyrforfatterskabet, ligesom de æstetisk-psykologiske betragtninger får fodfæste gennem en analyse af "Dødningen" og "Reisekammeraten", ikke som to stilistisk forskellige versioner af samme tekst, men som to selvstændige tekster.

Tredje del følger Andersens æstetik over i præmodernistisk retning og åbner samtidig for en forklaring på den forvandling, der kan konstateres, ud fra et perspektiv ud mod byen og tiden som problemfelter, Andersen har haft for sig og har reageret på i sin skrivepraksis.

Dermed er der i fjerde del givet plads for at se mere konkret på, hvordan Andersen bruger sin 'historie' til at fortolke tiden og samfundet, samt til at se på, hvad der egentlig sker med den andersenske 'historie', når den genskriver og fortolker stof fra den faktiske historiske virkelighed. Hvordan forvandles Historien til en historie hos Andersen? Og hvordan forvandler det igen genren 'historie'?

Men alt kan og skal ikke lægges hverken tiden eller byen eller samfundet til last. De er medvirkende faktorer, men der er mere på spil.

Derfor tager femte kapitel en række bagvedliggende psykologiske, eksistentielle og religiøse størrelser op, som allerede har været på færde ned gennem flere af de foregående kapitler, men som her får en mere sammenfattende og uddybende behandling, mundende ud i en udpegning af driften mod genfødsel som noget af det helt centrale i forfatterskabet, i dets billeddannelser og livssyn - og dermed også hos Andersen selv. Den Andersen, som hele tiden har været synlig bag analyserne af og de gennemgående betragtninger over hans eventyr og historier.

Det er ikke en biografisk læsning, så langt fra. Men den har relevans for forståelsen af den Andersen, der har skrevet eventyrene og historierne.


   Top