Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn. Ny Samling. Første Hefte

Anmeldt i

Berlingske Tidende.

Anmelder

ukendt

Udgivet

1.11.1838.

Anmeldte værker

Eventyr, fortalte for Børn. Ny Samling. Første Hefte. 1838.

Bibliografisk (H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser)

Eventyr, fortalte for Børn. Ny Samling. Første Hefte (1838) blev anmeldt anonymt 1. november 1838 i Berlingske Tidende. Det er avisens første anmeldelse af H.C. Andersens eventyr.

Af literaire Nyheder have vi omtalt Heibergs "Perseus"; vi ville videre gjøre opmærksomme paa et andet literairt Product, som nærmest er bestemt for en ganske anden Art af Læsere end hiint Tidsskrift, vi mene "Eventyr fortalte for Børn" af H. C. Andersen. Ny Samling. Første Hefte. C. A. Reitzels Forlag. (Priis 21 s.I. Der var en Tid, da man meente, at det kun var Tydskerne, der kunde skrive for Børn, og at vi Danske i denne Hensende maatte lade os nøie med Oversættelser. Men den Opmærksomhed, man især i den senere Tid skjænker Børneopdragelsen, og hvorpaa de heldbringende Asyler give et saa skjønt Exempel, har og vil sikkert fremdeles virke til, at ogsaa danske Forfattere forsøge sig i denne Retning. Til disses Tal hører Hr. H. C. Andersen, og hans tidligere udgivne Eventyr, ligesom den nuværende Samling, der indeholder tre Smaafortællinger (Gaaseurten, den standhaftige Tinsoldat og de vilde Svaner), kunne ved den naive Barnlighed, der charakterisere dem, ikke andet end vække Interesse hos Børn, ligesom Andre maa ønske snart at see flere lignende Eventyr fra samme Haand.