Uddrag af Birger Frank Nielsens H.C. Andersen-bibliografi Digterens danske Værker 1822-1875 (1942):
1823
Ved min Velgiører Provst Gutfelds Død af A...... (Hvem jorder man?-).
Hvem jorder man? see hvilken talrig Skare
Af ædle Dannemænd med Graad i Øjet.
De stirre alle mørkt til Jorden ned
Som om De vrede var, fordi den røvet
Dem noget af det kjæreste, De havde.
O, ædle Gutfeld, Du er ikke mere.
Hvad maa jeg høre? Smerte tynger Hjertet.
Velgjører - ja det var du mig, Du Fromme.
Velgjører, ak for tidligt gik du bort.
Du næred Gnisten i mit unge Hjerte,
Som Herren tændte, da jeg Livet fik.
Du trøstet mig i Modgangs mørke Timer
Du standsed Taaren paa min bleve Kind!
ja, meget, Meget skylder jeg dig, Gode,
Du gav mig Mod til at at betræde kjækt
den tunge Vej til Kunstens høje Tempel
I Smertens første, mørke, trange Stund
Er det mig, som jeg stod nu ene her
Forladt af alle i den store Verden.
Dog Nej! Ved dig jeg fik Velgjørere,
Som vil mig stedse faderligen lede,
Indtil jeg naar mit Hjertes høje Maal.
- Vel slumrer Fader under Jordelagnet
Og Moder snart vil og til hvile gaae.
I vilden Brænding Livets mørke Bølger
Mig gjynger i sin kolde Kjæmpearm.
Men Øjet har jeg hævet mod Gudshimmel
Til ham jeg vil betroe min Fremtids Held.
Ej ene jeg er den, som fælder Taarer,
ved Tabet af dig, ædle gode Mand.
nej, mange. Mange. Som din Trøstenstale
Og blide Omgang kjærligt mindes maae,
Og hede Taarer for dig lade flyde.
Fred med dit Støv, din Aand er i Gudshimmel,
Didfra du smiler til os alle ned. .... A.
Fastelavns Sang 1823. (Nordens Kraft er ei forsvunden).
(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/272)
1826
»Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingør«.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
1827
Gjenfærdet / ved / Palnatokes Grav, / en original Fortælling; / og / Alfsol, / en original Tragedie. / - / Ungdoms-Forsøg / af / William Christian Walter. / - / Kjøbenhavn 1827. / Paa Boghandler P.T. Schovelins Forlag. / - / Trykt hos E.M. Cohens Enke.
Indhold.
Prolog p. 1
(se Nr. 3).
Gjenfærdet ved Palnatokes Grav, original Fortælling p. 5
(se Nr. 4).
Alfsol, original Tragedie i fem Acter p. 49
(se Nr. 5).
Om Bogen se nærmere under Nr. 2.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/78)
Ved Mad. A. K. Spendrups Grav, af C. (Hustrue! Moder! Du har os forladt!).
Ved Mad. A. K. Spendrups Grav.
"Hustrue! Moder! Du har os forladt!"
Saa klage Dine i den mørke Nat.
Armod græder ved Dit kolde Leer,
"Moder! ak! vor Moder er ei meer!?"Venskab planter Blomster paa Din Grav;
Om os alle trøstende du svæver;
Aanden ei forgaaer i Tidens Hav,
Støvet døer kun, evig Aanden lever.Livet svinder, som en Drøm saa brat,
- Stjerneskud i Evighedens Nat?
Men vi gaae til Livets Morgenrøde
Christ og alle Gode der at møde.C.
(Bibliografisk kilde: HCAH)