Fra bibliografierne

Svævende stasis. Arabesk og allegori i H.C. Andersens eventyr og historier.

Jacob Bøggild. Disputats.
H.C. Andersen er navnlig kendt og elsket for en række eventyr, som er sande klassikere og ubestrideligt verdenslitteratur. Men hans forfatterskab er mere omfattende end som så. Alene hans eventyr og historier omfatter langt flere tekster end disse klassiske eventyr. Og eventyrene og historierne er desuden bemærkelsesværdigt forskelligartede, selv om man ofte, på trods af forskellene, genkender Andersen i kraft af hans tonefald.
Svævende stasis sætter fokus på H.C. Andersens eventyr og historier og søger, gennem en række analyser af nogle klassiske og nogle mindre kendte af dem, at finde ind til, hvad der forener dem i deres forskellighed. Bogens argument er, at det, som forener dem, er, at de er blevet til i et spændingsfelt mellem den litterære arabesks uforudsigeligt svævende karakter og allegoriens på forhånd fastlagte betydningsfelt. Deraf titlen: Svævende stasis.
Forlaget Spring, Århus 2012.
Udgivet Marts 2012
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
ISBN: 978-87-92381-99-6   Bibliografi-ID: 16854
[Informationer opdateret d. 5.3.2012]