H.C. Andersen centret

Anmeldelse (anonym, skrevet af F.C. Olsen) af H.C. Andersen: Improvisatoren og O.T. , i Maanedsskrift for Litteratur , bd. 18, 1837, s. 61-87.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/457)

Digtsamling. C. A. Reitzel. Kjøbenhavn. 1837. Heri p. 49-52, "Noter" - Note 2:

"Og til Spiis- og Pulterkammer /For Alverdens Revl og Krat, /Som til Muser, til Madamer, /Har de Skuden overladt" o.s.v.

Den Mangel paa Eenhed og Holdning i Maanedsskriftets Virksomhed, hvortil henpeges i de to, forud for denne gaaende, Stanzer, har længe almindelig været erkjendt, og er kun en nødvendig Følge af, at ikke eet men femten Hoveder styrer Tidsskriftet, samt af en vis Universalitets-Lyst hos Redactionen til at udbrede sig over alt Trykt, hvad enten det kan henføres til Videnskab og Konst, eller blot henhører under Empiriens Gebeet. Denne mærkelige Lyst, som i den senere Tid især har grebet om sig, gaaer saavidt, at man ikke blot maa see Besparelses-Forslag for landets Finantser: f.Ex. til at sælge Prindsens Palais, til at nedlægge Seildugfabrikken, til at beklippe Pensionister o.s.v.o.s.v. paradere i denne videnskabelige Journal; men selv de syndige Runkelroer, der allevegne trænge sig frem og allevegne vises tilbage, have fundet et Asyl i Maanedsskriftet. - I den her citerede Stanze sigtes til den Ligegyldighed, hvormed saavel Recensenter udvælges som deres tilbudte Arbeider prøves. Jeg vil kun holde mig til de senere æsthetiske Recensioner, hvoraf med Undtagelse af en enkelt, hvilken ogsaaa var underskreven med Forfatterens Navn, næppe een vil kunne forsvare sin Plads i et fagkyndigt og humant Tidsskrift.
For at anføre et slaaende Exempel vil jeg her nævne den i August-Heftet for d.A. indførte Anmeldelse af de to Romaner: Improvisatoren og O.T. - I hvilken agtværdig Journal - den være sig inden- eller udenlandsk - har man seet en Recensent tillade sig slige Friheder mod den recenserede Forfatters Person? Forfatterens Mangel paa Forstand, høiere Dannelse og egentlig Studium, gjøres nemlig ikke alene til Gjenstand for Omtale, men hans Ulyst til det Sidste paaankes; gode Raad gives til fremtidig Flid og Studering; Trudsel med Kritikken anvendes, og endelig gives der Forfatteren Haab om, at kunne præstere noget Tilfredsstillende, naar han vil lægge Recensentens Raad paa Hjerte. Disse, og mange flere, de anmeldte Skrifter aldeles uvedkommende, og derimod deres Forfatter høist graverende Yttringer (hvoriblandt endog en indirecte Beskyldning for Utaknemlighed mod Velgjørere) tilsteder Redactionen af Maanedsskriftet en navnløs Recensent aldeles ugeneert at fremføre, og unddrager ham paa samme Tid, ved at kaste Anonymitetens Slør over ham, fra fortjent Revselse af den Fornærmede. Skulde man ikke troe, at Redactionen begunstigede samme Art af Kritik, som den man medrette bebreidede Baggesen, naar han, som dog var sit Navn bekjendt, i sine Recensioner optog personlige, for den Vedkommende krænkende, Sigtelser."

(Bibliografisk kilde: HCAH)

O.T. Roman von H.C. Andersen. Aus d. Dän. von W. C. Christiani. Th. 1-2. Leipzig, bei Eduard Kummer. 1837. Forord af Christiani. S. III-VI. (222 + 260 S.)

Anm. i:
a.  Repertorium. 13. Band. Jahrgang 1837.  S. 212-13.
   (Est. 2.169)
b.  Der Freimüthige. Ein Unterhaltungsblatt für gebildete Leser. XXXIV Jahrgang. No 158. Donnerstag, den 10ten Aug. 1837. S. 631-32.
   (Est. 1.40)
c.  Berliner Conversations-Blatt für Poesie, Literatur und Kritik. Elfter Jahrgang. No 112. Montag, den 18. Sept. 1837.
   (Est. 4.77)
d.  Blätter für literarische Unterhaltung. No 291. Mittwoch, den 18. Oct. 1837. S. 1179.
   (Est. 2.151)
e.  Literarische und Kritische Blätter der Börsen-Halle. (Red.: F. Niebour und Rath, Dr. Ludwig). No 1421. Hamburg. Sonnabend, den 14. Oct. 1837. S. 983-84.
   (Est. 4.19)
f.  Helios. No 47, S. 751. 1837. Beilage zum 'Mittwochblatt'. (Red.: G. Fröbel). 29. Nov. 1837. S. 751.
   (Est. 5.196)
g.  Blätter für Literatur und bildende Kunst. No 99. Mittwoch, am 13. Dec. 1837. 'Beilage zur Abendzeitung.' S. 411.
   (Est. 1.44)
h.  Berliner Modenspiegel. In- und ausländischer Originale. (Red.: Alexander Cosmar). No 32. Am 5ten Aug. 1837. S. 255.
   (Est. 5.121)
i.  Literarische Zeitung. No 48. Berlin,  den 28. Nov. 1838. S. 907-08.
   (Est. 5.240)
j. Intelligensblatt der Zeitung für die elegante Welt 12. August 1837.

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-T-1)

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

[...] Zuerst also Hans Chiristan Andersen. Sein Roman "O.T." in zwei Bänden, der in deutsche Uebersetzung von Christiani bei Kummer in Leipzig erschien, ist eine an sich sehr dürftige Erfindung. Die Verhältnisse, in denen er sich beweget, sind fast zu kleinlich, und die Verwickelungen. so spannend sie sich anlassen, ensprechen fast nie den Erwartungen des Lesers; dagegen schildert der Roman vortrefflich das idylleleben in den Stadten Jütlands, das hauptstädtlich prätentiöse, in Kopenhagen. Alles ist mit großer Ruhe und Sorgsamkeit bis aufs Kleinste ausgemalt und die Localitaten wacker gezeichnet. Die stillen weiblichen Charaktere sind dem Dichter vorzüglich gelungen; in diesem Puncte möchte er von dem zweiten Romane: "Nur ein Geiger," der sonst in Allem besser ist, nicht übertroffen werden. [...] Zeitung für die elegante Welt, 22. oktober 1838.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Eines Dichters Bazar von H.C. Andersen. Verfasser der Romane "Der Improvisator", "Nur ein Geiger", "O.T." u.m. Aus d. Dänischen. In drei Theilen. Braunschweig. Druck und Verlag von Friederich Vieweg und Sohn. 1843.
(Med flg. dedikation som indledning til bogen:
"Seiner Königlichen Majestät von Dänemark Christian dem Achten, dem hochherzigen Pfleger der Kunst, Wissenschaft und Literatur, in tiefer Ehrfurcht zugeeignet vom Verleger".
Som indledning til afsnittet "Deutschland":
"Meinen Freunden, dem Dichter Ludwig Tieck in Dresden und dem Componisten Mendelsohn-Bartholdy in Leipzig gewidmet".
[Dedikationer til afsnittene "Italien", "Griechenland", "Der Orient", "Donaufahrt" og "Heimreise" som til bibl. nr. 52.] (203 S.)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-892)

Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, Ved Thomas Hansen Erslew. Første Bind. A-J. Kjøbenhavn Forlagsforeningens Forlag. 1843. S. 16-18: om H.C. Andersen. Ny forøget Udgave 1858, se: 17353

s.16:
Andersen (Hans Christian), f.d. 2den April 1805 i Odense, hvor hans Fader var Skomager. Kom paa Theatrets Dandse- og Syngeskole iblandt Eleverne, og blev i sit 18de Aar sat i Slagelse lærde Skole; 1838 privat dimitteret til Universitetet, og tog det følgende Aar Examen philologicum og philosophicum med bedste Characteer. Reise i Sommeren 1831 til Harzen og "det sachsiske Schweiz", og tiltraadte, med kongelige Understøttelse, i April 1844 en Reise til Tydskland, Frankrig, Schweiz og Italien, hvorfra han kom tilbage i Begyndelsen af August 1834; foretog i Sommeren 1837 en Reise gjennem Sverrig, og tiltraadte i October 1840 en Reise til Tydskland, Italien, Grækenland og Tyrkiet) – (Biographi, foran G.F. v. Jenssens tydske Oversættelse af Andersens: ”Kun en Spillemand” se: se: 11963 ; Conversations-Lexicon der Gegenwart, 1stes Heft, 1838; Revue de Paris, Octbr. 1837 (af Marmier; Marmier: historie de la littérature en Danemark & Suéde; Kbhvns Morgenblad 1838 Nr. 25-26. se: se: 10969 – Portrait, malet af C.A. Jensen, lithogr. 1847; ogsaa foran Holsts Nytaarsgave fra danske Digtere; i Portefeuillen 1837, Bd. II; og i Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave for 1840).
Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. Kbh. 1829. se: 22 (Prøver heraf iforvejen indf. I Kbh. flyv. Post. 1828. Nr. 90-95. se: se: 21 Rec. L.T. 1829. Nr. 4, S. 61-64; M.f.L. I. 169-72, af J.L. Heiberg). anmeldelse 2det forøgede Oplag. Kbh. 1829. 3die Udgave. Ibd. 1839.
Kjærlighed paa Nicolai-Taarn, eller hvad siger Parterret? Heroisk Veaudeville i een Act. Kbh. 1839. (r. af C.N. David. I M.f.L. I, 543-52). anmeldelse
Digte. Kbh. 1830. se: 51 (L.T. 1830 Nr. 6, S. 81-88. M.f.L. III. 162-72. R. af C. Molbech) anmeldelse
Phantasier og Skizzer. Kbh. 1831. se: 109 (M.f.L. VI. 126-32) anmeldelse
Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz, c. i Sommeren 1831. Kbh. 1831. 162 (R. af C. Molbech i M.f.L. VI. 483-92). Paa Tydsk overs.; udg. af F.W.Genthe, Breslau 1836 se: 15996
Skibet Vaudeville i een Act. Bearbejdet efter Scribes og Mazères "la Quarantaine". Kbh. 1831. se: 166
Vignetter til danske Digtere. Kbh. 1832. se: 174 (Udtogsviis og frit overs. paa Tydsk af A. Martini i Thaarups Kopnh. Børsenhalle. II. 1832. Nr. 25). se: 15989
Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter. Kbh. 1832. se: 183 (M.f.L. IX. 191-95), r. af C. Wilster. Skilderiet 1832 Nr. 94). anmeldelse
Ravnen, eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter (efter Gozzis tragicomiske Eventyr). Kbh. 1832. se: 196 (Mf.L. IX 195-97, r. af C. Wilster) anmeldelse
Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Blæk og Pen. se: 199 Kbh. 1833. (M.f.L. X. 870-79, r. af C. Molbech). anmeldelse
s. 17:
Samlede Digte. Kbh. 1833. se: 224 (M.f.L. X. 879-82, r. af C. Molbech; Kbhpost. 1833, Nr. 169.
Dronningen paa sexten Aar. Drama i to Acter; overs. efter Bayards "La reine de seize ans." Kbh. 1833. se: 222 (Udgjør Nr. 47 af det kgl. Theaters Repertoire).
Agnete og Havmanden. Dramatisk Digt. Kbh. 1834. se: 250 (M.f.L. XII. 109-117, anm. af D.G. Monrad). anmeldelse
Improvisatoren. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1835. 2det Oplag. ibd. 1837. se: 264 (L.T. 1835, Nr. 17-18, S. 261-65; 282-91; M.f.L. XVIII. 61-79; J.N.Høst's Dannora I. 60-74; Dagen 1835, Nr. 119, 131). anmeldelse Oversat paa Tydsk af L. Kruse. I.-II. Theil. Hamburg. 1835. se: 15995 Ogsaa overs. paa Fransk. se: 16577
Eventyr, fortalte for Børn. I-II. Bd. 2det Hefte. Kbh. 1835-1839. se: 266 (L.T. 1836 Nr.1, S. 10-14; J.N. Høst's Dannora I. 74-76). anmeldelse Overs. paa Tydsk af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1839 se: 16007 u. 1840. m. Kupf.; se: 16009 og paa Svensk. se: 13620
O.T. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1836. se: 292 (M.f.L. XVIII. 79-87). Overs. paa Tydsk af W. Christiani. Leipzig, 1837; se: 15999 paa Svensk, 1840. se: 17355
Sangene i "Festen paa Kenilworth". Kbh. 1836. se: 285
Skilles og mødes. Original dramatisk Digtning i to Afdelinger. Første Afdeling: Spanierne i Odense; Vaudeville i een Act. Anden Afdeling: Fem og tyve Aar derefter; Vaudeville i een Act. Kbh. 17836 (Udgjør Nr. 76 af det kgl. Theaters Repertoire). se: 291
Kun en Spillemand. Original-Roman i 3 Dele. Kbh. 1837. se: 308 Paa Tydsk. overs. af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1838; se: 16002 paa Svensk, 1838. se: 12019
Tre Digtninger Kbh. 1838. (T.f.L. v. K. II. 73-79) se: 320
Den Usynlige paa Sprogø, dramatisk Spøg i een Act. Kbh. 1839. (Udgiør Nr. 113 af det kongl. Theaters Repertoire.) se: 359
Mulatten. Originalt, romantisk Drama i fem Acter. Kbh. 1840 (Fædrel. I. 1840, Nr. 70). Andet Oplag. ibid. eod. se: 368 Oversat paa Svensk af Djurstrøm, 1840. se: 17356
Billedbog uden Billeder Kbh. 1840. se: 360 (Fædrel. I. 1840, Nr. 78, S. 507-8). Oversat paa Tydsk. se: 16030
Cantate ved Sørgefesten i Studenterforeningen for Kong Frederik VI. Kbh. 1840. se: 367
En Comedie i det Grønne Vaudeville i een Act. kbh. 1840. se: 390
Maurerpigen. Original Tragoedie i fem Acter. Kbh. 1840. se: 393 (Fædrel. I. 1840, Nr. 385.

Af ham findes Bidrag i forskjellige Tidsskrifter, saasom i Harpen (f.Ex. Scene af Røverne i Vissenberg i Fyen, et dram. Digt; 1822 Nr. 32); Flyveposten 1828. 1830; Kjøbenhavnsposten 1829 o. ff.; Elmquist's Læsefrugter Bd. 43, 46, 49, 50, 52; Liunges Hertha Aarg. 2; Valkyrien I. og III. (heri S. 255-60; Fornuftgiftermaalet Nr. 2, en dramatisk Drøm paa Skagens Rev); Repertorium f. Moerskabslæsning; F.J. Hansens Læsning f.d. fine Verden 1829; Lahdes Nornen; Skandinavisk Nytaarsgave; Nytaarsgaverne fra danske Digtere; Holst's Søndagsblad 1835 (f.Ex: Blade af min Dagbog, Nr. 1-3; italiensk Musik, Sang og Theatervæsen, Nr. 7); dansk Folkelblad 2den Aarg. (Smaahistorier, efter det Tydske, S. 139, 143-44, 160); Ursins Almeenlæsning 1836; Kbhvns. Morgenblad 1838; Klubvisebogen 1838; Portefeuillen 1839. 1840; J.H. Hansens Maigave 1839; Hjorts danske Børneven; Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave f 1840; Salonen Bd. I. (Mikkels Kjærlighedshistorie, Vaudevillemonolog). Forord til J. H. Hansens gyldne Alphabet, 1840.
s. 18:
Af hans Digte ere endeel oversatte paa Tydsk af Chamisso, Gaudy, Gähler og af Thomsen i hans "Harfe der Skalden"; nogle af disse tydske Oversættelser i Thaarups Mittheil.a.d.N.

Translated by Mary Howitt. Harper & Brothers, New York, 1845. 88 p. '

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/485)

Translated by Mary Howitt. 3 Vol. Richard Bentley. London. 1845. 302, 311, and 312 p. - Anm.: The Literary Gazette, 23. and 30.8.1845. The Spectator, 30.8.1845; The Examiner, 30.8.1845 pp 547-548.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff, p. 76-78, 435-38)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/483, XX-E-7-, XX-E-8, XX-E-9, 1971/634 a-c, 1950/4)

By Hans Christian Andersen. Translated by Mary Howitt. Vol. I-III. Richard Bentley, London, 1847.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/935 a-c)

H.C. Andersen's "Gesammelte Werke". (2. Aufl.) Bd. 1-15. Leipzig. Verlag von Carl B. Lorck. 1848-75.

Bd. 6-8. O.T. Th. 1-3. 1848. (143 + 274 + 396) (KB)

von Christian II. bis Friedrich VII. von Eduard Maria Oettinger. In Siebenter Band, Seite 268-69:

Eine Stelle neben ihm [Blicher] gebührt dem Poeten Hans Christian Andersen , geboren am 2. April Zu Odense auf Fühnen. Sohn eines Schusters, tireb er ursprünglich das Handwerk seines vaters und ging dann nach Kopenhagen zum Theater, auf dem ihm keine Rosen wuchsen, da er Neigung, aber kein Talent Zu dieser Kunst besaß; doch machte er sich durch eine Poesien bekannt, die ihm eine königliche Pension verschafften. Im Jahre 1830 erschien seine erste Sammlung von Gedichten, ein Jahr darauf die zweite unter dem Titel "Phantasien und Skizzen." Von 1833 bis 1834 bereiste er, unterstützt vom dänischen Gouvernement, Deutschland, die Schweiz, Frankreich und Italien, wo er sein erstes größeres Werk "Improvisatoren" vollendete. (L. Kruse übertrug ihn ins Deutsche u.d. T. Jugendleben und Träume eines italienischen Dichters. Hamburg 1835. 2 Bande.) Bald darauf erschien sein Roman "O.T." in welchem er das ernste Stillleben des Nordens schildert. Im Jahre 1840 trat er mit einem romantischen Drama "der Mulatte" auf, das aber, trotz der Erwartungen, die es erregt, spurlos vorüberging. Weit größern Anklang fand sein "Bilderbuch ohne Bilder," das Reich an Fantasie, aber auch nicht arm an findischen Albernheiten ist, da der Mehrzahl dieser Bilder die eigentliche Pointe fehlt. - Im Folgenden Jahre unternahm er eine Reise nach dem Orient, den er im "Bazar eines Poeten" - freilich mit etwas allzukalten und starren Farben - zu schildern versucht hat. - Herr Andersen ist unstreitig von allen jetzt lebenden Schriftstellern Dänemarks der - eitelste und eingebildetste: er liebt es an allen Höfen Jagd auf Ordensbändchen Zu machen und hat deren bereits vier oder fünf ergattert. Außerdem zeichnet er sich noch dadurch aus, daß er - wörtlich vrstanden - auf dem größten Fuße lebt .

Hamburg, Hoffmann und Campe. 1855-57.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Author's Edition. Hurd & Houghton. New York, 1870. 280 p. - Anm.: The Atlantic Monthly, vol. 26, September 1870, pp. 383-84.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/934, 1954/486)

Author's Edition. Hurd & Houghton. New York. 1871.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/933)

Author's Edition. Hurd & Houghton. New York. Cambridge: Riverside Press. 1872. 280 p.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-446)

H.C. Andersens "Samlede Skrifter" er udgivet i to danske udgaver (men udkom før på tysk: Gesammelte Werke fra 1847, inklusive supplementer 50 bind!): Samlede Skrifter bd. 1-33, 1853 (påtrykt årstallet 1854) - 1879 og Samlede Skrifter. Anden Udgave bd. 1-12, 1876-1880. Birger Frank Nielsen henviser konsekvent til andenudgaven af Samlede Skrifter , når han henviser til trykte versioner af tekster, han omtaler i H.C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875 (1942). Henvisningerne er en hjælp til den læser, der vil finde og læse en tekst, og en del tekster, især lejlighedsdigte, er da heller ikke til at finde andre steder (eller var det ikke før udgivelsen af Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, Kbh. 2000). Det er standard at henvise til andenudgaven af Samlede Skrifter fremfor førsteudgaven, og det må skyldes forskellen i overskuelighed. Førsteudgaven er en lidt sær og rodet udgivelse, idet den indeholder førsteudgivelser af flere af de større værker, der hen ad vejen blev indlemmet i Samlede Skrifter i stedet for at trykkes som selvstændige publikationer: romanen At Være eller ikke være (1857, SS bd. 23) og rejsebøgerne I Spanien (1863, SS bd. 24) og Et Besøg i Portugal (1868, SS bd. 28). Det sidste bind i førsteudgaven, bd. 33: Digte. Tillæg (1879), supplerer bd. 15 og 16 (1854). Det udkom (nogenlunde) samtidig med andenudgavens eneste digtbind, bd. 12, der således samler digtene, der fylder tre bind i førsteudgaven.

Birger Frank Nielsen beskriver førsteudgaven nærmere i sin bibliografi, se http://www.andersen.sdu.dk/forskning/bib/bfn/vis.html?p=634&show=1 , og Gesammelte Werke beskrives yderligere her: http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=801 . Andenudgaven beskrives nedenfor:

1. Bind.

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Første Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Mit Livs Eventyr s. 1 - 554

Indbundet i samme bind, men udkommet senere, nemlig maj 1877: Mit Livs Eventyr. / af H.C. Andersen. / Fortsættelse / (1855-1867). / Udgivet af / Jonas Collin. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877.

2. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Andet Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Improvisatoren s. 3 - 343

3. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tredie Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

O.T. s. 1 - 283

4. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjerde Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Kun en Spillemand s. 1 - 304

5. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

De to Baronesser s. 3 - 259

At være eller ikke være s. 263 - 508

6. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Sjette Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Billedbog uden Billeder (1.-33. aften) s. 1
Lykke-Peer s. 41

Biographiske Skizzer s. 123

1. En Periode af Ole Bulls Liv s. 125
2. Henriette Hanck s. 128
3. Jens Adolph Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann s. 130
4. Johan Peter Emilius Hartmann s. 141
5. Bernhard Severin Ingemann s. 147
6. Bertel Thorvaldsen s. 149

Fodreise fra Holmens Canal til østpynten af Amager s. 161
Reiseskizzer s. 271
Silkeborg s. 273
I Schweiz (Ragaz, Løven i Luzern) s. 283
Festen i Obergammerau s. 292
Charles Dickens s. 299
I Danmark, (Skagen, Vænø og Glænø) s. 328
Jura Bjergene s. 343
Nürnberg s. 347

7. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Syvende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

En Digters Bazar s. 3 - 385

8. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. i Sommeren 1831 s. 3
I Sverrig s. 123
I Spanien s. 255
Et Besøg i Portugal s. 483

9. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret s. 1
Fire Aarstider s. 37
Festen paa Kenilworth s. 69
Skilles og mødes s. 169
En rigtig Soldat s. 245
Den Usynlige paa Sprogø s. 271
Mulatten s. 303
Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris s. 391
En Comedie i det Grønne s. 399

10. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tiende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Maurerpigen s. 1
Vandring gjennem Operagalleriet s. 83
Fuglen i Pæretræet s. 99
Kongen drømmer s. 133
Lykkens Blomst s. 167
Den nye Barselstue s. 237
Liden Kirsten s. 271
Kunstens Dannevirke s. 297
Bryllupet ved Como-Søen s. 311
En Nat i Roskilde s. 367
Meer end Perler og Guld s. 393

11. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ellevte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Ole Lukøie s. 1
Hyldemoer s. 77
Nøkken s. 123
Indledning til Carnevalet s. 157
Paa Langebro s. 169
Han er ikke født s. 255
Da Spanierne varher s. 317
Ravnen s. 385
I Vetturinens Vogn s. 425
Kong Saul s. 435
Agnete og Havmanden s. 467
Ahasverus s. 549

12. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tolvte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[digte]

13. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Trettende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[eventyr/historier] - i bd. 13-15 i en rækkefølge, der ligger tæt på teksternes oprindelige udgivelseshistorie.

14. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjortende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

15. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femtende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

Henning Høirup: om O.T., Hun duede ikke, Historien om en Moder ... I Kristendommen søgte H.C. Andersen Hjælp for de sværeste i sit Liv, og han fandt den. Sorø Amtstidende, kronik, 20.1.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Tager man "mit Livs Eventyr" i Haanden, kan man gaa fra Sted til Sted og finde de nævnte Lokaliteter igen. - Omgivelserne er ændret, men Husene staar endnu. Billed-Bladet gaar med sine Læsere Tur i det af H.C. Andersens Odense, som lever endnu, lever til den geniale Eventyrdigters uforgængelige Minde. Mindehallen. Huset. Barndomshjemmet. Fattigskolen. Paaskestræde. O.T. Graabrødre Hospital. Doctors Boder. Sct. Knuds Kirke. Teatret. Billed-Bladet, 18. Januar 1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Folmer Schiøtt: H.C. Andersens bedstemoder Anne Sørensdatter havde været gift med Jørgen Rasmussen, kaldet Jørgen Vægter. Vægter omtales i "Taarnvægteren Ole" og "O.T." Fyns Socialdemokrat, 18. juni 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hvor er H. C. Andersens grav? Det Rigtige, 2, 1953, pp. 27-28. - Mærket O.T.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/38)

O.T. Romanzo originale in due parti . [Traduzione di Anna Maria Clausen.] Bulzoni Editore, Rom 1975. 303 pp. - Indledning pp. 7-11.

Hansen, Claes Kastholm, Den kontrollerede virkelighed. Virkelighedsproblemet i den litterære kritik og den nye danske roman i perioden 1830-1840 . Akademisk Forlag, København 1976. Pp. 71-89. - Om Improvisatoren (pp. 71-78), O.T. (pp. 78-84) og Kun en Spillemand (pp. 84-89). Cf. reg.

Rosen, Wilhelm von, Venskabets mysterier. Om H. C. Andersens roman 'O.T.', hans forelskelse i Edvard Collin og 'Den lille Havfrues' forløsning. Anderseniana , 3. rk., 3:3, 1980, pp. 167-214. - Engelsk resumé pp. 210-14. - Stærkt forkortet version offentliggjort i Pan , 1981, nr. 1, pp. 10-14 (Den lille Havfrue. Eventyret om en afvigers vilkår og skæbne i 1836). - Forelæsning holdt i H.C. Andersen-Nyhavn, Politiken, 20.10.1991. - Cf. nr. 1527 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

[ Romaner og Rejseskildringer .] Authorized Japanese Language Translation. I-X. Tokyo Shoseki Co., Tokyo 1986-87. [AaJ nr. 1113 oversat med supplering.] - I: Fodreise / Skyggebilleder . 1987. 540 pp. (Efterskrift af Erik Dal pp. 428-47, [privattryk A-4, 16 s] af Johan de Mylius pp. 448-95 og af H. Topsøe-Jensen pp. 496-535.) II: Improvisatoren . 1987. 545 pp. (Efterskrift af Knud Bøgh pp. 522-43.) III: O.T. 1986. 486 pp. (Efterskrift af Ole Jacobsen pp. 460-80.) IV: Kun en Spillemand . 1986. 516 pp. (Efterskrift af Ole Jacobsen pp. 482-509.) V: Billedbog uden Billeder / Lykke-Peer . 1987. 297 pp. (Efterskrift af Morten Borup pp. 276-80 og af H. Topsøe-Jensen pp. 281-93.) VI: En Digters Bazar . 1986. 580 pp. (Efterskrift af Knud Bøgh pp. 558-72.) VII: De to Baronesser . 1986. 445 pp. (Efterskrift af Morten Borup pp. 418-36.) VIII: I Sverrig / Et Besøg hos Charles Dickens i 1857 / Et Besøg i Portugal . 1986. 444 pp. (Efterskrift af Morten Borup pp. 370-92 til Sverrig-bogen, af MB og Elias Bredsdorff pp. 394-406 og 407-23 til Dickens-bogen, af MB og Poul Høybye pp. 426-35 og 436-39 til Portugal-bogen.) IX: At være eller ikke være . 1987. 426 pp. (Efterskrift af H. Topsøe-Jensen pp. 402-24.) X: I Spanien . 1987. 398 pp. (Efterskrift af Hans Aage Paludan pp. 366-96.) - Cf. Erik Dal, H. C. Andersen i Japan - et eventyr selv uden eventyr. Bogmarkedet , 1988, pp. 1610-12.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1987-156)

O.T. Tekstudgivelse, efterskrift og noter af Mogens Brøndsted. Det danske Sprog- og Litteraturselskab / Borgen, København 1987. 283 pp. - Efterskrift pp. 263-70; noter pp. 271-79.

Mylius, Johan de, Aage Jørgensen & Viggo Hjørnager Pedersen (red.), Andersen og Verden. Indlæg fra den første internationale H. C. Andersen-konference, 25.-31. august 1991 . Udgivet af H. C. Andersen-Centret, Odense Universitet. Odense Universitetsforlag, Odense 1993. 561 pp. - Indhold: Søren Baggesen, Dobbeltartikulationen i H. C. Andersens eventyr, pp. 15-29; Heike Depenbrock & Heinrich Detering, Poesie und industrielles Zeitalter in H. C. Andersens 'I Sverrig', pp. 31-55; Johan de Mylius, Øjeblikket - en anskuelsesform hos H. C. Andersen, pp. 57-74; Ljudmila Braude, H. C. Andersens eventyr og historier 1850-70, pp. 75-84; W. Glyn Jones, Hans Christian Andersen in English. A Feasibility Study, I, pp. 85-99; Hans Kuhn, H. C. Andersen i det 19. århundredes danske sangbøger, pp. 101-14; Finn Hauberg Mortensen, I familiens skød, pp. 115-30; Bo Grønbech, Why Study Hans Christian Andersen, pp. 131-37; Fritz Paul, Die Welt aus der Doppelperspektive oder das Kalifornien der Poesie. Andersens Reisebücher zwischen Romantik und Poetischem Realismus, pp. 139-60; Niels Ingwersen, Genredialektikken i H. C. Andersens eventyr, pp. 161-76; Erik M. Christensen, H. C. Andersen og den optimistiske dualisme, pp. 177-91; Franti_ek Fröhlich, En nyoversættelse af H. C. Andersens eventyr - hvilket tjekkisk?, pp. 192-96; Viggo Hjørnager Pedersen, A Wonderful Story of a True Soldier and a Real Princess. Problems in Connection with the Rendition of Hans Andersen's Vocabulary in English, pp. 197-209; W. Glyn Jones, Andersen in English. A Feasibility Study, II, pp. 210-16; Edith Koenders, H. C. Andersens eventyr på hollandsk - børne- og / eller voksenlitteratur?, pp. 217-27; Hans Götzsche, Translation of Style: Transformation or Creation, pp. 228-42; Marc Auchet, H. C. Andersen og den klassiske sprognorm - eventyrene i fransk oversættelse, pp. 243-53; Gisela Perlet, Praktische Probleme bei der Übersetzung von Hans Christian Andersens Reiseliteratur, pp. 254-61; James Massengale, A Divided World: A Structural Technique in Andersen's Original Tales, pp. 262-75; Finn Barlby, Satania infernalis - eller forførelsens arabesk - om 'Sneedronningen', 'Iisjomfruen' og 'Tante Tandpine', pp. 276-88; Amy van Marken, Replikkunsten i H. C. Andersens roman 'O.T.', pp. 289-94; Polonca Kova_, Die lebendige Welt der leblosen Gegenstände, pp. 295-302; Hans Henrik Møller, En mand, et ord - H. C. Andersens 'Skyggen', pp. 303-10; Jacob Bøggild & Pernille Heegaard, H. C. Andersens 'Den lille Havfrue' - om tvistigheder og tvetydigheder, pp. 311-20; Ivy York Möller-Christensen, H. C. Andersens gennembrud i Tyskland, pp. 321-28; Antje Mayfarth, Hvilke forventninger kan der stilles til H. C. Andersens dagbøger i en tysk udgave? Problemer og metoder, pp. 329-36; Inge Kleivan, H. C. Andersen i Grønland, pp. 337-45; Guo Dehua, What Can We Chinese Learn from Hans Christian Andersen?, pp. 346-52; Merete Kjøller, Et italiensk Andersen-potpourri, pp. 353-61; Sirkka Heiskanen-Mäkelä, On the Native Reception of Hans Christian Andersen in Finland, pp. 362-66; Hans-Jörg Uther, H. C. Andersen und Deutschland. Zur frühen Rezeption seiner Märchen, pp. 367-75; Annelies van Hees, Drømme i H. C. Andersens Eventyr og Historier, pp. 376-84; Martin Lotz, Den farlige kløft mellem kønnene, pp. 385-93; Simon Grabowski, Sjælen på livseventyrets vej, pp. 394-405; Inger Lise Jensen, 'Skyggen' - en analyse af forholdet mellem godt og ondt, pp. 406-09; Jens Aage Doctor, H. C. Andersens karneval, pp. 410-19; Bernhard Glienke, Standhaftighed på flere ben. Om Karen Blixens reception af H. C. Andersen, pp. 420-33; Poul Houe, Den rejsende - et kapitel om H. C. Andersen og vor tid, pp. 434-43; Erik Dal, Jødiske elementer i H. C. Andersens skrifter, pp. 444-52; Ib Johansen, Camera Obscura. H. C. Andersen og det fantastiske - fra 'Fodreise' til 'Tante Tandpine', pp. 453-63; Aage Jørgensen, H. C. Andersen set med moderne danske briller, pp. 464-76 (cf. nr. 1486 ovf.); Hans Christian Andersen, Survey of Current Hans Christian Andersen Research in the United Kingdom, pp. 477-78; Marc Auchet, H. C. Andersen-forskningen i Frankrig. Den aktuelle situation (1970-91), pp. 479-82; Amy van Marken, H. C. Andersen-forskningen i Holland, pp. 483-85; Merete Kjøller, H. C. Andersen-forskningen i Italien, pp. 486-90; Katsumi Hayano, Hans Christian Andersen Research Situation in Japan, pp. 491-93; Xiao La, On the Study of Andersen in China, pp. 494-505; Charlotte S. Doctor, H. C. Andersen-forskning og -reception i Tyskland 1975-92, pp. 506-16; Sven Hakon Rossel, Hans Christian Andersen Research in the United States, pp. 517-30; Resumeer / Summaries, pp. 531-60. - Anm.: F. J. Billeskov Jansen, Politiken 3.4.1994; Ole Egeberg, Standart , 8:1, 1994, p. 27; Diederik Grit, Tijdschrift voor Skandinavistiek , XV:2, 1994, pp. 113-16; Lars Handesten, Berlingske Tidende 18.1.1994; Leonie A. Marx, Scandinavica, 35, 1996, pp. 116-19.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/118)

Sanders, Karin, Signatures. Spelling the Father's and Erasing the Mother's in C. J. L. Almqvist's 'Ramido Marinesco' and H. C. Andersen's 'O.T.'. Scandinavian Studies , 65, 1993, pp. 153-79, spec. pp. 172-77.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Marken, Amy van: "Replikkunsten i H. C. Andersens roman 'O.T.'", pp. 289-94 i Johan de Mylius, Aage Jørgensen & Viggo Hjørnager Pedersen (red.): Andersen og Verden. Indlæg fra den første internationale H. C. Andersen-konference, 25.-31. august 1991 . Udgivet af H. C. Andersen-Centret, Odense Universitet. Odense Universitetsforlag, Odense 1993.

BUM , 13:1, 1995, pp. 3-56; tema: H. C. Andersen. - Omfatter bl.a.: Finn Barlby, Den andersenske Andersen. Om udsættelse og torden og Andersen som Andersen, pp. 3-4; Jens Raahauge, H. C. Andersen - ammunition i en dansk kanon, pp. 5-6; Gunnar Jakobsen, At samle på historier, pp. 7-9; Flemming Mouritsen, 1800-tallets eventyrboom. Et litteraturhistorisk rids, pp. 10-11; Finn Barlby, Den romantiske kerne. Om H. C. Andersens 'Prindsessen paa Ærten', p. 12; Hans Henrik Møller, Ironiens skærmbræt, pp. 13-16; Finn Barlby, Satania infernalis - eller forførelsens arabesk. Om 'Sneedronningen', 'Iisjomfruen' og 'Tante Tandpine', pp. 16-21; Havfrue-projektet, fortsat fra 12:4, 1994 (omfatter: Finn Barlby, forbemærkning, p. 22; Finn Hauberg Mortensen, Op og Ned, pp. 23-25; Martin Lotz, Tolkninger, pp. 26-29; Jacob Bøggild, Slangen og sirenerne - en havfrue revisited, pp. 29-37); Finn Barlby, De forsonende finaler. Om H. C. Andersens romaner 'O.T.' og 'De to Baronesser', pp. 49-56.
Videreført i nr. 2: Johan de Mylius, "Finalen i luften, eller frit svævende betragtninger over mellemtilstanden", pp. 20-22; Ib Johansen, "Havfruens forvandlinger. om H.C Andersens 'Den lille Havfrue' og stumhedens poetik", pp. 24-30.
Videreført i nr. 3: Pil Dahlerup, "'Den lille Havfrue' dekonstrueret", pp. 31-35; Ole Egeberg, "Gentagelse og gengivelse",pp. 35-39.

Thomsen, Bjarne Thorup, Andersens 'O.T.' og Almqvists 'Det går an'. I: Proceedings of the 10th Biennial Conference of the British Association of Scandinavian Studies . [University of Surrey, 9-12 April 1995.] Pp. 230-xx. ??

Thomsen, Bjarne Thorup, Maskine, Nation og Modernitet hos Andersen og Almqvist. Tidskrift för litteraturvetenskap , 24:2, 1995, pp. 27-46. - Om O.T. pp. 30-37.

Frank Hugus: A list of all operas mentioned in Improvisatoren, O.T., Kun en Spillemand, De to baronesser, At være ellee ikke være, and Lykke-Peer. Privattryk. 1996.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Den eventyrlige. Synspunkter på H. C. Andersen. Seminar på Lysebu den 14.-16. februar 1997. Rapport . Fondet for dansk-norsk samarbeid, Oslo/Gentofte 1997. vi, 51 pp. - Indhold: Finn Hauberg Mortensen, I Familiens skød, pp. 3-10 ( < Andersen og Verden , 1993); Jette Lundbo Levy, Om ting der går i stykker. Ekelöf og Andersen, pp. 11-16; Klaus P. Mortensen, Rummets tale, pp. 17-24; Torben Brostrøm, H. C. Andersen og novellen eller Flyvesand og sandhed, pp. 25-34 (om En Historie fra Klitterne relateret til Blicher og Goldschmidt); Bo Hakon Jørgensen, At tænke i poesi og ikke lyrik. Om H. C. Andersens digte, pp. 35-42; Merete Stistrup Jensen, Navnets mærke i teksten, pp. 43-51 (om O.T.). - Udsendt til seminardeltagerne.

Merete Stistrup Jensen: et quelques remarques sur Balzac (Z), Hawthorne (A), Kafka (K), Perec (W). Littérature. Ambiguîte et Fiction. No 111. Revue Trimestrielle. Octobre 1998.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

[Jensen, Jørgen Bonde,] "H. C. Andersen". I: John Chr. Jørgensen (red.), Dansk Forfatterleksikon/Biografier . Rosinante, København 2001. Pp. 8-11. - I det tilhørende bind Værker , refereres "De to Baronesser" p. 59, "Eventyr" pp. 90-91, "Fodreise" pp. 100-01, "Improvisatoren" pp. 148-49, "Kun en Spillemand" pp. 171-72, "Lykke-Peer" p. 186, "O.T." p. 222 og "Skyggebilleder" pp. 252-53.

Nielsen, Kirsten S., "Den grimme Otto. 'O.T.' som outsiderroman". Reception. Tidsskrift for nordisk litteratur , nr. 54, 2004, pp. 35-38.

H.C. Andersens farverige skildring af en sankthansaften på Dyrehavsbakken i 1830. Problemer opstår mellem de to venner Baron Vilhelm og Otto Thostrup, da en skygge fra Ottos fortid dukker op. Nielsen, Ud & Se maj 2004.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Heede, Dag, Hjertebrødre. Krigen om H. C. Andersens seksualitet . Syddansk Universitetsforlag, Odense 2005. 177 pp. (University of Southern Denmark Studies in Literature, 44.) Om tendenser til at gøre HCA til enten hetero- eller homoseksuel i især hhv. den danske og tyske forskningstradition, samt queer theory-baserede analyser af begærsforhold i eventyr og historier og romanerne Improvisatoren og O.T. (Anm.: Mogens Brøndsted, Nordica , XXII, 2005, pp. 252-53; Marie Louise Kjølbye, Information 28.4.2005; Kathrine Lilleør, Berlingske Tidende 2.4.2005; Henrik Lübker, Synsvinkler , nr. 32, 2005, pp. 107-19; Tiina Rosenberg, Kvinder, køn & forskning, XV:1, 2006, pp. 77-78, Iben Tanggaard, Weekendavisen/Bøger 1.4.2005 [jf. kommentar af Bo Bjørnvig, ibid .]; Ole Thomsen, Litteraturmagasinet Standart , XIX:2, 2005, pp. 50-51; Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken 2.4.2005 13264 ; Jan Magnusson lambda nordica : tidskrift för homosexualitetsforskning , 2006:1-2, (11), s. 82-84; Kirsten Wechsel, Scandinavian Studies, 2006, 78,2.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Politiken sektionen Bøger, 2. april 2005. På forsiden: "Om Aartusinder". Fremtidsvision af H.C. Andersen. Bjørn Bredal: "Og så vid're ... det måtte jo være i Danmark, at Klods-Hans blev nationalhelt". Christian Graugaaard: "Himmelske Cowboy Andersen". Harold Bloom "Stol på fortællingen, ikke fortælleren". Anne Bech-Danielsen: "Åse Andersen-Skolen [i Vollsmose]". Bjørn Bredal: "Andersen uden omsvøb" (Anmeldelse af Johan de Mylius' "HCA - et livs digtning"). Michael Nielsen: "Dyst på barnlig uskyld" (anm. af Møllehave/Eskildsens bog "HCA svarer Neruda"). Bo Jørgensen: "Retorikerne trækker det længste strå" - om HCA som sprogdigter. Anne Vindum interviewer Dag Heede: "Asket hvad Kjønsdriften angår". Anette Dina Sørensen: "Queering kvæler dyden" - om Snedronningen på Østre Gasværk. Mikkel Bruun Zangenberg: "Koldkrigerisk seksualisering" - om Dag Heedes "Hjertebrødre" og H.C. Andersens "O.T." Susanne Bjertrup: "Eventyrlige billeder" - om Thorkild Borup Jensens eventyrudgave. May Schack: "Krage og paradisfugl" - om "Kun en Spillemand". Ib Spang Olsen: "Vild og uvorn, så det er en lyst" - om at illustrere "Billedbog uden Billeder". Niels Thorsen: "Vor udenlandsk berømte orangutang". Hans Hertel: "Andersens trækopfugl - HCA og folkeeventyrene - er det alkymien over for det ægte, oprindelige guld?" - om Jesper Tvedens "Hvad sproget gør". Prins Don Juan Manuel: "Hvad der overgik en konge som fik syet en dragt af tre bedragere" (oversat af Marisa Rey Henningsen). Bibliopaten: "Eventyris fra Søholm". Steffen Larsen: "Folkebog for småfolk" - om Eventyrudgave illustreret af Flemming B. Jeppesen; om H.C. Anderledes ill. af Rune T. Kidde - og om "Ni udvalgte eventyr", ill. af Malene Laugesen; Thomas Michelsen: "Håbløst sværmerisk" (om Inger Sørensens "H.C. Andersen og komponisterne" og Mogens Wenzel Andreasens "H.C. Andersen & musikken"; Karsten R.S. Ifversen: "O, vor Tid er Opfindelsernes Guldalder" - om Henrik G. Poulsens "Det rette udseende"; Bo Tao Michaëlis: "Forføreren i samtalekøkkenet" - om "Klods-Hans"; Mette Winge: "Solid brevudgave" om "H.C. Andersens brevveksling med Signe Læssøe"; Karsten R.S. Ifversen: "En perle blandt udenomsværker" - om Kjeld Heltofts "H.C. Andersen som billedkunstner"; Thomas Bredsdorff: "'Den lille Havfrue' i Disneyland"; Bettina Heltberg: "Fare, fare krigsmand - når statsministeren og Møllehave snakker eventyr"; Lasse Horne Kjældgaard: "Budskabet er hardcore evangelisk-luthersk!" - om Carsten Bach-Nielsen og Doris Ottosens "Andersen og Gud"; Genudgivelser: Bettina Heltberg: Om Ulrich Horst Pedersens "I H.C. Andersens verden" og Johan de Mylius': "Forvandlingens Pris"; Søren Vinterberg om Johan de Mylius: "Samlede Digte"; Steffen Larsen om "Improvisatoren", Susanne Bjertrup om "I Spanien"; Bo Jørgensen: "Ørerne lyver ikke - det er ganske vist".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Peter Tudvad. Politikens Forlag, 2006. - Anm.: Lasse Horne Kjældgaard: "På dette tidspunkt gik der en veritabel Jyllandsbølge igennem dansk litteratur, som Steen Steensen Blichers noveller fra de foregående to årtier havde skubbet i gang. Jylland var eksotisk territorium, fatansifremkaldende og interessevækkende, hvilket man får et klart indtryk af i H.C. Andersens roman "O.T." fra 1836, hvor baronen Vilhelm udbryder: 'Jylland er dog den meest romantiske Deel af Danmark! Jeg har ret faaet interesse for det Land, siden jeg læste Steen-Blichers Noveller. Jeg synes, det maa have meget tilfælles med de skotske Lavlande! og der er jo Zigenuere?'." Politiken, 31.10.2006.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Romantik im Norden . Udg.: Annegret Heitmann og Hanne Roswall Laursen. Königshausen & Neumann. Würzburg 2010. 273 pp. (Stiftung für Romantikforschung, 51.) (Heri: PER ØHRGAARD, “Hans Christian Andersens ‘Fussreise’ und die deutsche Romantik”, pp. 91-103; ALEXANDER HONOLD, “Freies Spiel und Lebenskunst. Andersens ‘Improvisator’”, pp. 105-19; ROLAND BORGARDS, “Romantische Delinquenz. Hoffmanns ‘Die Räuber’ und Andersens ‘O.T.’”, pp. 121-36; JOHAN DE MYLIUS, “Von Fouqué über Oehlenschläger bis Andersen. Literarische Wege einer Undine”, pp. 137-48; GABRIELE BRANDSTETTER, “Der Gang der kleinen Seejungfrau. Hans Christian Andersen und August Bournonville”, pp. 149-73 (+ 2 pl.); MARIE-LOUISE SVANE, “Experimente mit dem orientalischen Blickwinkel in H.C. Andersens ‘Eines Dichters Basar’”, pp. 175-89.)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Erik Henriques Bing: Beretninger om visesangeren Michel Levin på Dyrehavsbakken. Heri s. 93-97 uddrag af O.T.: "Under Træet sidder den gamle Jøde, det er just hans halvtredsindstyveaarige Jubilæum, i et halvt Aarhundrede sang han her sin komiske Doctorsang. Nu, vi læse dette, er han død, det characteristiske Ansigt Støv, de talende Øine lukkede, hans Sang forsvunde Toner." HCA, Heiberg, Hertz, Aarestrup, Oehlenschläger, m.fl. fortæller om Michel Levin. Tågaliden, 179 s. København 2011. (Mere om Michel Levin: 16696 )

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ivar Juel Nordentoft: Historiske bygninger skal sælges efter 250 år i offentlig tjeneste. Deriblandt hjørnet af Klaregade/Filosofgangen, der rummer det tidligere Odense Tugthus. Det fredede gule bindingsværkshus ud mod Klaregade er det oprindelige Odense Tugthus, som H.C. Andersen brugte i romanen O.T. Fyens Stiftstidende, 27.1.2012.

(Bibliografisk kilde: HCAH)