Søg i bibliografierne

Afskrift af nu sandsynligvis forsvundet originalmanuskript [fra H.C. Andersens skoletid i Slagelse] med senere påført dedikation i blåt blæk: Til P Plum fra hans Ven Bunkeflod. Politiken, 12.12.2012 og Fyens Stiftstidende, 14.12.2012. Affotografering

Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen

Tællelyset

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge - og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde.
Faaret - et nydeligt lille Faar - var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader. Fra dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet; men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og ”lyse” for det i Livet.
Ja saadan var det skabt og udviklet, da det med de bedste, de lyseste Forhaabninger kastede sig ud i Livet. Der traf det saa underlig mange Medskabninger som det indlod sig med; thi det vilde lære Livet at kjende – og maaskee derved finde den Plads, hvor det selv passede bedst. Men det troede altfor godt om Verden; den brød sig kun om sig selv og slet ikke om Tællelyset; thi den kunde ikke forstaae, til hvad Gavn det kunde være, og derfor søgte den saa at bruge det til Fordeel for sig selv og toge forkeert fat paa Lyset, de sorte Fingre satte større og større Pletter paa den reene Uskyldsfarve; denne svandt efterhaanden ganske bort og blev heelt tildækket af Smuds / fra Omverd[e]nen, der var kommet i altfor svær Berøring med det, meget nærmere end Lyset kunde taale, da det ikke havde kundet skjelne Reent fra Ureent, – men endnu var det i sit Inderste uskyldig og ufordærvet.
Da saae de falske Venner, at de ikke kunde naae det Indre – og vrede kastede de Lyset bort som en unyttig Tingest.
Men de[n] ydre sorte Skal holdt alle de Gode borte, – de vare bange for at smittes af den sorte Farve, for at faae Pletter paa sig, – og saa holdt de sig borte.
Nu stod det stakkels Tællelys saa ene og forladt, det vidste hverken ud eller ind. Det saae sig forstødt af det Gode og det opdagede nu, at det kun havde været et Redskab til at fremme det slette, det følte sig da saa uendelig ulyksalig, fordi det havde tilbragt dets Liv til ingen Nytte, ja det havde maaskee endogsaa sværtet det Bedre i sin Omgang –, det kunde ikke fatte, hvorfor eller hvortil det egentlig / var skabt, hvorfor det skulde leve paa Jorden – og maaskee ødelægge sig selv og andre.
Meer og meer, dybere og dybere grublede det, men jo meere det tænkte, desto større blev dets Mismod, da det slet ikke kunde finde noget Godt, noget virkeligt Indhold for sig selv – eller see det Maal, som det havde faaet ved dets Fødsel. – Det var ligesom det sorte Dække ogsaa havde tilsløret dets Øine.
Men da traf det en lille Flamme, et Fyrtøi; det kjendte Lyset bedre, end Tællelyset kjendte sig selv; thi Fyrtøiet saae saa klart – tværs igjennem den ydre Skal – og der inden for fandt det saa meget Godt; derfor nærmede det sig til det, og lyse Formodninger vaktes hos Lyset; det antændtes og Hjertet smæltede i det.
Flammen straalede ud – som Formælingens Glædesfakkel, Alt blev lyst og klart rundt omkring, og det oplyste Veien for dets Omgivelser, dets sande Venner – og med Held søgte de nu Sandheden under Lysets Skue.
Men ogsaa Legemet var kraftigt nok / til at nære og bære den flammende Ild. – Draabe paa Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned ad stammen og dækkede med deres Legemer – Fortidens Smuds.
De vare ikke blot Formælingens legemlige men ogsaa deres [a]andelige Udbytte. –
Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet – og viist, at det var et rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger –
H.C. Andersen.

Smudstitelblad: Historier. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). Indholds-fortegnelse S. [5]. Tekst: [7] - 68 Sider. - 8vo. - Pris 32 Sk. (Udkom 30. 11. 1852).
Anm.: Berlingske Tidende 3. 12. 1852, Nr. 283. - Corsaren, Nr. 642, 7. 1. 1853, 12-13. - Flyveposten 15. 12. 1852, Nr. 370 - Fædrelandet 18. 12. 1852, Nr. 296, 1181.

Indhold.

617. Hjertesorg (Saml. Skr. XIV,28). p. 7
618. Alt paa sin rette Plads! (Saml. Skr. XIV, 30). p. 13
619. Nissen hos Spekhøkeren (Saml. Skr. XIV, 38). p. 29
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 37
620. Under Piletræet (Saml. Skr. XIV, 44). p. 43

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/111, Anm.: A-666a, A-698s, 2000/309)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/111)

A Poet's Day Dreams udkom på Richard Bentleys forlag, London, i februar 1853. 220 s.
Indeholdt 20 af H.C. Andersens historier oversat af Mrs. Anne S. Bushby:
"Aarets Historie" (The History of the Year), "Verdens deiligste Rose" (The World's Most Beautiful Rose), "Et Billede fra Castelsvolden" (Sketch from the Ramparts of a Castle), "Paa den Yderste Dag" (The Last Day), "Det er ganske vist!" (It is very True), "Svanereden" (The Swans's Nest), "Et godt Humeur" (Good Humeur), "Der er Forskjel" (There is a Difference), "Hun duede ikke" (A Good-for-Nothing), "Et Blad fra Himlen" (A Leaf from Heaven), "Hjertesorg" (Grief of Heart), "Alt paa sin rette Plads" (Everything in its right Place), "Nissen hos Spekhøkeren" (The Nis at the Cheesemonger's), "Hørren" (The Flax), "Den gamle Gravsteen" (The Old Tombstone), "Fem fra en Ærtebælg" (The Five Peas), "Fra et Vindue i Vartou" (The Old Maid), "Om Aartusinder" (A Thousand Years Hence), "Den sidste Perle" (The Last Pearl) og "Under Piletræet" (Under the Willow-Tree).

"A Leaf from Heaven" og "The Last Pearl" var førsteudgivelser af hhv. "Et Blad fra Himlen" (udkom på dansk april 1855) og "Den sidste Perle" (udkom på dansk november 1853). -
Anm.: The Spectator, no 1288, p. 230, 5 March 1853; Journal of Science and Art, 1953, The Athenæum, Mar. 12, 1853; The Literary Gazette , 19 March 1853.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-E-24, A-32, 1971/636)

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Attende Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Smudstitelblad: Historier. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 133 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 8. 5.1855).

Indhold.

Aarets Historie (se Nr. 607). p. 1
Verdens deiligste Rose (se Nr. 595). p. 10
Et Billede fra Castelsvolden (se Nr. 513). p. 13
Paa den yderste Dag (se Nr. 608). p. 14
Det er ganske vist! (se Nr. 609). p. 18
Svanereden (se Nr. 600). p. 20
Et godt Humeur (se Nr. 610). p. 22
Hjertesorg (se Nr. 617). p. 27
Alt paa sin rette Plads! p. (se Nr. 618). p. 29
Nissen hos Spekhøkeren (se Nr. 619). p. 37
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 41
Under Piletræet (se Nr. 620). p. 44
Der er Forskjel (se Nr. 594). p. 60
Fem fra en Ærtebælg (se Nr. 621). p. 64
Et Blad fra Himlen (se Nr. 737). p. 67
Den gamle Gravsteen (se Nr. 602). p. 71
Klods-Hans (se Nr. 738). p. 74
Fra et Vindue i Vartou (se Nr. 512). p. 78
Ib og lille Christine (se Nr. 739). p. 80
Den sidste Perle (se Nr. 638). p. 92
Hun duede ikke (se Nr. 622). p. 95
To Jomfruer (se Nr. 635). p. 103
Ved det yderste Hav (se Nr. 667). p. 105
Pengegrisen (se Nr. 668). p. 107
Biographiske Skizzer og Anmeldelser: En Episode af Ole Bulls Liv (se Nr. 338). p. 113
741. Henriette Hanck (Saml. Skr. VI, 128. - Har tidligere i tysk Oversættelse været trykt som Forord til Henriette Hanck: Tante Anna. - Hamburg 1845. - Verlag Robert Kittler). p. 117
742. Midsommar-Resan. En Vall-Fart af Förf. til Teckningar ur hvardagslifvet (Har tidligere i tysk Oversættelse været trykt i Nordischer Telegraph, Nr. 22, 2. 3. 1849, 273). (Ikke optrykt i Saml. Skr.) p. 120
Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann. (se Nr. 636). p. 122

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)