H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: augusta + petzholdt + og + gottlieb + collin + sølvbryllupssange + v + sÃ¥ + hurtigt + flyver + tiden. Ny søgning. Søg i resultater

Søgningen gav 48 resultater.

Sang afsjunget ved Deres kongelige Høiheder Prinds Christians og Prindsesse Caroline Amalies Møde paa Gisselfeldt den 30. August 1839. Mel. Hr. Peder kasted Runer over Spange. (Nu er det Høst, nu er det Vandre-Tiden).

Trykt i Portefeuillen for 1839. 3. Bind, 36. Hæfte, 8. 9., 217.
Nu er det Høst, nu er det Vandre-Tiden
nu flyver Storken bort til Pyramiden;
Der Farvepragten svinder,
Snart Skyen ryster Snee,
men da i skjønne Minder
Det Svundne vi gjensee
Fyrste-Par! I mindes Sommer-Glandsen,
Gisselfeldt staar med som Blomst i Krandsen,
Gisselfeldt!

Fyrstinde! Du med Tanken gjæster Øen,
Seer Hjemmet, Dine kjære hist bag Søen,
Der hvor Din Vugge gynged',
Hvor Englen hos Dig stod,
Hans Arm da fast omslynged'
En Søster skjøn og god.
Uskylds Smaae steeg ned til Fyrstens Datter,
Uskylds Smaae paa Jord du søger atter,
Uskylds Smaae!

Vi veed,o Prinds! At Giselfeldt gjenkommer
I Minde hos Dig skjønnest denne Sommer,
Thi her var Eders Møde,
Her samledes I fro,
Trofaste Hjerter bøde
Velkommen Eder to.
Snillets ven! Hjerternes Fyrstinde!
Gjennem Aar den Dag i Dag vi minde,
Gjennem Aar!

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/444)

Udgivet 8. september 1839
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:348
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 348
[Informationer opdateret d. 27.2.2014]

  top Top

Fem Ungdomsaar. Digtninger af Wilhelm Karup.

Fem Ungdomsaar. Digtninger af Wilhelm Karup. Kjøbenhavn 1853. Heri p. 204 med tilhørende note p. 214 om "Fred med de Skjalde Tiden har skrinlagt" - eksempelvis 'Æventyrcomedieskriveren' H. C. Andersen.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1853
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12165
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Anmeldelse af Samlede Skrifter.

Det er i den senere Tid blevet mere og mere sædvanligt, at en Forfatter, saasnart han har vundet nogen Berømmelse, begynder at samle sine Værker og besørger, som det hedder, en samlet Udgave. Imod denne Skik lader der sig en Del sige.
Vi skulle ikke lægge særdeles megen Vægt paa, at Mange have faaet de tidligere Udgaver kjære; det var igjennem dem, at Digteren vandt sin Berømmelse, og den Kjærlighed,man har knyttet til Indholdet, er gaaet over til den ydre Form; det er i alt Fald en Smagssag, skjønt vi godt kunne forstaae, at Følelsen berøres ubehageligt ved at see hine Udgaver forsvinde eller i alt Fald kun føre et Eneboerliv paa Bibliothekerne. Denne Samlen har imidlertid tidt en skadelig Indflydelse paa Digteren selv. Han bringes let til at optage mindre gode eller vel endog forfeilede Sager for at complettere Samlingen. Det er jo meget ofte Tilfælde, at Forældre elske mest netop deres vanskabte Børn, og det skulde være en usædvanlig begavet og heldig Digter, i hvis Lod det ikke var faldet at bringe adskillige saadanne til Verden. Hvis de ikke vare blevne optagne i Samlingen, vilde deres egne Feil efterhaanden have slaaet dem ihjel, medens de nu faae en længere Fremtid, end ønskeligt, og derved ofte virke forstyrrende paa det Indtryk, Eftertiden søger at danne sig af Forfatterens Virksomhed.
De "samlede Værker" indeholde en Opfordring for Publicum til at gjennemlæse Forfatteren under Eet. Er det nu Tilfældet, at en Forfatter enten altid har skrevet i samme Genre eller i samme Tone, eller har visse gjennemgaaende Eiendommeligheder, som langtfra at støde, endogsaa behage i de enkelte Værker, vil en fortsat, uafbrudt Læsning virke slappende, tilsidst kjedes man ved hvad der før behagede. Vi skulle anføre et Exempel. Igjennem alle H.C. Andersens Productioner gaaer der en eiendommelig Naivitet, som tiltaler og vækker Deltagelse i hvert enkelt Værk af ham; men man prøve paa at gjennemlæse de 22 vordende Bind af den samlede Udgave af hans Skrifter eller blot de allerede udkomne 14, og vi frygte meget for, at hint Indtryk ved Slutningen vil være svækket.
Men, siger man, det beror jo paa Læseren selv, han kan lade være, vælge et eller andet Stykke og læse det alene, uden Sammenhæng med de andre. Ganske vist, det kan man; men for det Første indeholder netop den Omstændighed, at det er en Samling, en Opfordring til det Modsatte, dernæst er det ingelunde saaledes, at den chronologiske Orden er fulgt, og den maatte man vel fortrinsvis tage Hensyn til ved Valget; i flere af vore Forfatteres samlede Værker er der ikke angivet Tiden for de enkelte Afdelinger, og man famler aldeles i Blinde, naar man ikke er Literairhistoriker ex professo [på fagets vegne] hvad den mindste Del af Publicum er. Saaledes findes hverken i Hverdagshistorierne eller i Heibergs poetiske Skrifter noget chronoligsk Datum. - - - -
Pr Fædrelandet, 11. November 1854.
Udgivet 11. november 1854
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17302
[Informationer opdateret d. 2.1.2013]

  top Top

Det kongelige Theater har i disse Dage havt det Held, netop at fyldestgjøre sin nationale Opgave.

Samme Aften, som Italienerne begyndte med 'Il barbiere', fremstilledes paa Kongens Nytorv 'Liden Kirsten'. ... hvor venlig, blød og tiltalende er ikke den hele Skildring fra Digterens Side, følt og gjengiven med et fuldt Hjerte, en ren Stemning og derhos med et Sind, som afspeiler i det mindste nogle Sider i det danske Folks Karakter saa sikkert, at Ordene alene maa tiltale enhver ... Alt i Alt er 'Liden Kirsten' ikke alene for Tiden den mest nationale Opera, vi eie- ja, næsten den eneste ... Fædrelandet, 27. april 1869.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-700d)

Udgivet 27. april 1869
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16921
[Informationer opdateret d. 9.3.2012]

  top Top

Den berømte danske Digter H.C. Andersen ankom hertil den 4de d.M.

Skilling-Magazin, Christiania: Efter tidligere at have gjæstet hele Europa og ikke lidet af Asien og Afrika, besøger han nu Norge for første Gang, siger Aftenbladet, .... Rapport fra festlighederne. 12.8.1871. Aftenbladet 5.8.1871: Digteren Hans Christian Andersen ankom hertil med Kongsvingertoget igaar Eftermiddag ...
Fyens Stiftstidende, Onsdagen den 23de August 1871: "Etatsraad H.C. Andersen opholder sig for Tiden i Christiania, hvor der i Fredags har været arrangeret en Festlighed til ære for ham. "

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 12. august 1871
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13762
[Informationer opdateret d. 30.5.2012]

  top Top

Breve fra Hans Christian Andersen,

Breve fra Hans Christian Andersen, I-II. Udgivne af C. ST. A. BILLE og NIKOLAJ BØGH. C. A. Reitzel, København. X, 563; 731 pp.
Fortale pp. V-VIII. - I omfatter tiden indtil okt. 1840, II tiden fra nov. 1840 til 1875. - Anm.: Erik Bøgh, Dagens Nyheder 29. sep. og 3. okt. (optrykt 1879, cf. nr. 44 ndf.); L. Helveg, Nordisk månedsskrift for folkelig og kristelig oplysning 1879, I pp. 236-39; K. W-g, Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri II 1879, pp. 86-90; Nær og Fjern VII 1877-78, nr. 307, pp. 10-12.

(Bibliografisk kilde: HCAH VI-52, VI-53)

Udgivet 1878
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:38   Bibliografi-ID: 1317
[Informationer opdateret d. 16.11.2011]

  top Top

Ungdomsaar i Himmerige. Et Slags Selvbiografi.

Lange, Thomas: "Ungdomsaar i Himmerige" - Illustreret Tidende . p. 222-26. Selvbiografi bl.a. fra tiden som ejer af Café Himmerige på hjørnet af Store Købmagergade, Kannikestræde og Skindergade. Om en komedie i julen 1852-53.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 24. februar 1878
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12182
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Ti Aar i C.A. Reitzels Boglade.

Otto B. Wroblewski: C.A. Reitzels Boghandel 1819 - 1. Maj - 1869. Heri s. 12-17 om tiden med H.C. Andersen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1889
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17005
[Informationer opdateret d. 20.9.2013]

  top Top

Eventyrdigteren H. C. Andersen

LUND, AXELLINE, Eventyrdigteren H. C. Andersen. Erindringer af -. Tiden II 1911-12, pp. 480-82.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1911
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:327   Bibliografi-ID: 1718
[Informationer opdateret d. 21.11.2011]

  top Top

H. C. Andersen

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).
August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

Udgivet 1920
Sprog: svensk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:398   Bibliografi-ID: 1823
[Informationer opdateret d. 20.2.2012]

  top Top

Tidens Fantasi overfløj H.C. Andersen. Hvad han i 1828 drømte om 300 Aar frem i Tiden, er forlængst tilbagelagt.

Bogormen: For 100 Aar siden - 1828 - skrev H.C. Andersen sin Nytaarsfantasi. Han rejste 300 Aar frem i Tiden. Nu er de 100 Aar gaaet, og vi anfører nogle af H.C. Andersens Fantasier for at vise, hvordan Tiden selv har været langt mere fantasifuld end den mest fantasifulde af alle danske Digtere. Søndags B.T., 1. januar 1928.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1. januar 1928
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17184
[Informationer opdateret d. 1.6.2012]

  top Top

Hatten og Hovedet.

Mogens Lorentzen beskæftiger sig i nedenstående Artikel med Spørgsmaalet om Personlighedens Betydning i Kunst ... Det er jo dog de utroligste Ting, man finder paa at opbevare i Museer; ... Forskellen i Ens Fornemmelser ved Synet af disse Stuerog ved Synet af Andersens Ragelse er den, at det ene er en Privatmands perspektivløse Habengut, men bag disse aner man alle tidligere Tiders Tusinder af fattige, daglige Skæbner. Og her gaar Tanken ad de Veje, som H.C. Andersen viste ... ud og hjem, frem i Tiden og tilbage. Her ser man den fattige, opløbne og generte Dreng for sig, og her føler man Omfanget af hans Livs Eventyr. Politiken 13.6.1932.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 13. juni 1932
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17090
[Informationer opdateret d. 14.5.2012]

  top Top

'Det nya århundradets sånggudinna'. H. C. Andersen och den moderna tiden

VETTERLUND, FREDRIK, 'Det nya århundradets sånggudinna'. H. C. Andersen och den moderna tiden. I hans: Romantiskt 1800-tal. Ännu några essayer. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 177-94.

Se også nr. 820 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1934
Sprog: svensk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:840   Bibliografi-ID: 2343
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Danske Forfattere i Paris i Tiden mellem Restaurationen og den tredje Republik, 1: H. C. Andersens Pariserrejser

RUBOW, PAUL V., Danske Forfattere i Paris i Tiden mellem Restaurationen og den tredje Republik, 1: H. C. Andersens Pariserrejser. I: Franz v. Jessen (red.), Danske i Paris gennem Tiderne , II,1: 1820-1870 . C. A. Reitzel, København. Pp. 170-98.
Optrykt 1950 (nr. 1340 ndf.).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1938
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:949   Bibliografi-ID: 2476
[Informationer opdateret d. 20.10.2014]

  top Top

Vilhelm Pedersen og hans Tegninger. Marineløjtnanten blev H.C. Andersens ypperste Illustrator.

Herman Madsen: Mangfoldige Kunstnere Verden over har gennem Tiden illustreret H.C. Andersens Eventyr, men ingen har formaaet at trænge dybere ind i disse Eventyrs romantiske Tone end Vilhelm Pedersen. Fyns Tidende, 24. Marts 1940.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 24. marts 1940
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17224
[Informationer opdateret d. 15.8.2013]

  top Top

C.E.F. Weyse. 1842 - 8. oktober -1942.

Sven Lunn (bibliotekar v. KB): Program til Hundredaarsdagen for Komponisten C.E. F. Weyse's Død. Deriblandt digt af HCA:
Til Weyse
Et Folk, det er en Søe med stærke Bølger, / Der i sit Dyb en Toneverden dølger, / Der viser Præget af dets Aand og Snille; / Du hæved Skatte frem, - de leve ville / Fortynde stolt i Tiden, gjennen Toner / Hvor høit det danske Folk stod blandt Nationer.
H.C. Andersen (1840).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 8. oktober 1942
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13979
[Informationer opdateret d. 3.9.2012]

  top Top

'Den grimme Ælling' søger Ejer.

For 12 Aar siden malede den kendte Dyremaler Johs. Larsen 34 store, smukke Oliemalerier som Illustration til H.C. Andersens Eventyr "Den grimme Ælling". De 34 Malerier blev hængt op i Fyns Forsamlingshus, og her havde de deres Plads, indtil Forsamlingshusets kunstinteresserede Ejer døde. Saa blev de splittet. Arvingerne ønskede at gøre den kostbare Serie i Penge ... paa Udstilling i København, her blev 12 af de 34 Billeder solgt fra. Resten af Billederne gik til Aarhus, hvor de for Tiden udstilles i Ovenlyssalen paa Søndergade. Jyllandsposten, 23. Okt. 1942. Silkeborg Venstreblad, 21. Oct. 1942.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 23. oktober 1942
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17511
[Informationer opdateret d. 7.12.2012]

  top Top

Frijsenborg Slotspark aabnes til Festen.

Lensgrevinde Wedell og Fru Skovrider Biilmann redegjorde for de store Arrangementer ved Børnehavefesten Søndag den 1. Juli. Man ønsker at skabe en Fond, der emd Tiden kan blive saa stort, at der kan rejses et fuldt moderne Daghjem i Hammel. Ved Festen vil Parken staa til Publikums Raadighed og der bliver talt af Lensgrevinde Wedell og Amtmand Schau. Der bliver Oplæsning og en Udstilling af H.C. Andersen-Minder. Aarhus Stiftstidende, 22. Jun. 1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 22. juni 1945
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17398
[Informationer opdateret d. 6.8.2012]

  top Top

Et Knytnæveslag i Hovedet paa Alverdens Kunst - !

En original Mand siger sin Mening. Maleren Einar Albrechtsen, der for Tiden er paa Besøg i Fødebyen Svendborg, fremviser Modellen til Kolossalmonumentet for H.C. Andersen - før han slog den i Stykker. Inspireret af en konkurrence i 1936 om et Kolossalmonument for H.C. Andersen, [ se: 17239 ] lavede Albrechtsen et Udkast til et lign. i Digterens Fødeby. Det blev forkastet - og han knuste det. Svendborg Avis, 28. jul. 1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 28. juli 1945
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17388
[Informationer opdateret d. 1.8.2012]

  top Top

H. C. Andersen og folket

RUE, HARALD, H. C. Andersen og folket. Tiden. Tidsskrift for aktivt Demokrati VIII 1946-47, pp. 151-58.

Se også nr. 1195 og 1197 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1946
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1214   Bibliografi-ID: 2785
[Informationer opdateret d. 3.11.2014]

  top Top

H.C. Andersen-Mursten til Chicago.

Chicago Daily Tribune er for Tiden i Færd med at opføre et Taarn (en Museumsbygning), hvis Sten er hentet fra berømte Bygninger Verden Over. Til Opførelsen ønskede man ogsaa en Sten fra H.C. Andersens Hus i Odense ... Ekstrabladet, 14.7.1948; "Jean Hersholt besøgte igaar H.C. Andersens Barndomshjem med henvendelse til Museumsbestyrelsen om, at en Sten fra Muren i H.C. Andersens Barndomshjem sendes til Chicago." Fyns Venstreblad, Jyllandsposten, København, Aarhus Stiftstidende, 22.6.1948; "Dagens Ærbødigst", Berlingske Tidende, og Social-Demokraten, 23.6.1948. [Collection of Famous Buildings Fragments, Tribune Tower ]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet Juni 1948
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17544
[Informationer opdateret d. 8.10.2012]

  top Top

Saadan var Meisling!

Berlingske Aftenavis 1. april 1950. Den norske H. C. Andersen-Forsker, Pastor Chr. Svanholm fremdrager i Anledning af Digterens Fødselsdag i morgen et Billede af Meisling som Pædagog fra Tiden umiddelbart før han kom til Slagelse og blev Rektor - og H. C. Andersens Plageaand.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1. april 1950
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12223
[Informationer opdateret d. 2.2.2012]

  top Top

Østergard, Møntergaard og Vingaard.

Tov.: Kong Hans's vinkælder og H.C. Andersens Tagkammer er bevaret. Det hus, som har givet Vingaardsstræde navn, eksisterer den Dag i Dag. Det belv bygget i første halvdel af 1400-Tallet efter Nedrivnngen af "Østergaard", hvis Historie gaar tilbage til Tiden før Absalons Grundlæggelse af Byen. H.C. Andersens tagkammer hos Brændevinsbrænder Peter Spendrup. Børsen, 15. December 1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. december 1951
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17896
[Informationer opdateret d. 28.5.2013]

  top Top

Sagor och historier.

Sagor och historier. [1. saml.] I urval och översättning av ÅKE HOLMBERG. Illustrerad av ULLA SUNDIN. Tiden, Stockholm. 244 pp. (Tidens Bokklubb.)
Forord af Eva v. Zweigbergk pp. 7-9. - Optrykt 1953, 1955 og 1958. - 2. saml., 1954 (228 pp.).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1953/54)

Udgivet 1952
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1404   Bibliografi-ID: 3009
[Informationer opdateret d. 9.1.2012]

  top Top

Hvad sovjetisk leksikon siger om H.C. Andersen.

P. Dahloff-Nielsen har taget sig på at 'anmelde' det nye store sovjetiske leksikon, der for tiden er under udgivelse, og som med sine 35.000 sider vil blive et af vor tids største og mest alsidige. P.Dahoff-Nielsen har oversat afsnittet om H. C. Andersen Land og Folk, 7.januar 1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. januar 1953
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18754
[Informationer opdateret d. 24.6.2013]

  top Top

Noget andet om H. C. Andersen

JOHANSEN, SVEND, Noget andet om H. C. Andersen. Tiden. For fred, demokrati og socialisme XVI, pp. 224-30.
Udgivet 1955
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1628   Bibliografi-ID: 3251
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Eventyret og virkeligheden

JØRGENSEN, CLAUS INGEMANN, Eventyret og virkeligheden. Tiden. For fred, demokrati og socialisme XVI, pp. 214-23.
Udgivet 1955
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1632   Bibliografi-ID: 3255
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Eventyrdigteren

NIELSEN, ERLING, Eventyrdigteren. Tiden XLVII, pp. 222-25.
Udgivet 1955
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1650   Bibliografi-ID: 3273
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

H. C. Andersen

RUE, HARALD, H. C. Andersen. Tiden. For fred, demokrati og socialisme XVI, pp. 202-13.
Tysk oversættelse, med nogle udeladelser, i Neue deutsche Literatur III, pp. 103-10; oversat af Karl Schodder.

(Bibliografisk kilde: HCAH: ty.)

Udgivet 1955
Sprog: dansk, tysk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1659   Bibliografi-ID: 3282
[Informationer opdateret d. 16.1.2012]

  top Top

Med H.C. Andersen uden for Rom.

Poul Høybye: Driver for tiden studier i Roms biblioteker, hari H.C. Andersens fodspor opsøgt Egerias grotte og har derpaa overværet forberedelserne til den fantastiske blomsterfest i Genzano. Det skal være mageløst deiligt, skrev H.C. Andersen om festen, og det er den. Dagens Nyheder, 12. juli 1959.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 12. juli 1959
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18195
[Informationer opdateret d. 8.1.2013]

  top Top

H.C. Andersen skrev digt om fejekosten.

I en artikel i Fyns tidende fortælller H.P. Schmidt, Hårby om, hvordan H.C. Andersen underholdt sine venner. H.C. Andersen fik opgivet en række rimord - f.eks. stjerne - rimede med fjerne, hug - suk osv. og så skulle han forme et improviseret digt over ordene.
En Fejekost:

Som grønne Grene under nattens Stjerne
Vi sentimentalt saae op mod det Fjerne
En Mand med en Økse gav os et Hug
Vi forfaldt - jeg forsikkrer - det var med et Suk
Vi sagde til Manden: Føl dog, hvor vi lugter
Vi bærer ogsaa med Tiden Frugter
Men næppe han svared "Kis" til sin Kat
end sige til os, hans eneste Skat
han band os til en kost for det gav Penge
ahn sagde, at vi ville vare saa længe
Som Mindet lever om Skjold og Helt
Som alle Smaastjerner paa Himmelens Telt
Saa gik han - den MNand han kaldte sig - Peter
Og det var en Mmand uden Fejl eller Beter
Men har vi Slud, uden Ly eller Læ
Nu nejet og fejet for Folk og for Fæ
I Stue, paa Gade - og I maa vide,
Aldrig vi fik at drikke og bide
aldrig vi fik tak eller sang
kostens gang, det er verdens gang.

Glorup, juli 1850.

Sorø Tidende, 14.1.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 14. januar 1960
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18559
[Informationer opdateret d. 27.5.2013]

  top Top

Paven, de Gaulle, storfyrstinde Charlotte, kong Hussein, Ben Gurion, de Valera, Niels Bohr med flere skrev til Louise.

Knud Meister: "Jo, der kom da for resten ogsaa et brev fra Paven!, sagde komtesse Louise Lerche-Lerchenborg. Vi sad og snakkede om en enorm korrespondance, den unge dame for tiden er indviklet i. Hun har sat sig til skrivebordet og skrevet breve til alle tænkelige mennesker rundt om paa kloden og spurgt dem, hvad de synes om H.C. Andersen og hvilket af eventyrerne [!], de holder mest af." Berlingske Aftenavis lørdag 22. oktober 1960; Middelfart Venstreblad, 13.10.1960.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 22. oktober 1960
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13414
[Informationer opdateret d. 2.12.2013]

  top Top

Ny H.C. Andersen-statue paa Raadhuspladsen.

Ulla Bjerre,"Eventyret i Nørrebros stenørken i København. Et besøg hos hofbronzestøber Rasmussen, hvor afstøbninger af fremragende kunstværker bliver til, og hvor en ny H.C. Andersen-statue til Raadhuspladsen for tiden er i arbejde." Næstved Tidende 26.2.1961, Fyns Tidende 13.3.1961 og Dagens Nyheder 18. 3.1961.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 26. februar 1961
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13716
[Informationer opdateret d. 11.5.2012]

  top Top

Kejserens nye kinesiske klæder.

Vibeke Stybe, Aktuelt 10. feb. 1965. Det nye Kina har også nye eventyrfortællere. En af dem, Yeh Sheng-tao har givet en kendt gammel kejser nyt tøj. Det er for tiden fremlagt til beskuelse i København, og her skriver Vibeke Stybe om ændringerne i snittet.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 10. februar 1965
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13338
[Informationer opdateret d. 28.2.2011]

  top Top

H. C. Andersen og Nic. Bøgh

BØGH, INGER, H. C. Andersen og Nic. Bøgh , I: Korte træk af Nic. Bøghs biografi og uddrag af hans dagbog på rejsen til Schweiz med H. C. Andersen 1873. Frederiksberg. 28 pp.
Duplikeret privattryk.
II: H. C. Andersens brevveksling med Nic. Bøgh omfattende tiden 1873-75 , 32 pp., udkom i 1970. - Anm.: Aage Jørgensen, Jyllandsposten 19.7.1970, Berlingske Aftenavis 15.9.1970, Jydske Tidende 10.12.1970, Personalhistorisk Tidsskrift , 15. rk., 5, 1971, pp. 118-19.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1969/12, 1969/374)

Udgivet 1968
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2224   Bibliografi-ID: 3935
[Informationer opdateret d. 16.9.2013]

  top Top

Granen.

Illustrationer av Svend Otto S. Översatt av Åke Holmberg. Tiden, Stockholm, 1969. 29 s. - Anm.: Ulla Bergstrand, Sydsvenska Dagbladet, 24.12.1969.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet December 1969
Sprog: dansk, svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17950
[Informationer opdateret d. 5.12.2012]

  top Top

Da H.C. Andersen var i Christiania.

Karl Haugholt: Bjørnson måtte ta seg av ham hele tiden. Her på Tøyen hovedgård med Den Botaniske Have ble H.C. Andersen hyldet ved en stor fest under besøket i Christiania sommeren 1871. Uddrag af Jørgen Moes tale. Aftenposten, 30. August 1971.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 30. august 1971
Sprog: norsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18179
[Informationer opdateret d. 4.1.2013]

  top Top

Digterens pæne konto udstilles i sparekassen.

Udsnit af kontobladet for "Hans Christian Andersen, digter". Sparekassen SDS udstiller for tiden H.C. Andersens konto. Man ser fordoblingen af indestående ved omregning fra rigsdaler til kroner i november 1874. Berlingske Tidende, 23.7.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 23. juli 1975
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17129
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

Efter mindefesten

Scherfig, Hans, Efter mindefesten. I hans: Årbog 1975. Kommentarer . Forlaget Tiden, København 1975. Pp. 150-52. - Oprindelig offentliggjort i: Aarhuus Stiftstidende 23.8.1975.
Udgivet 23. august 1975
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:362   Bibliografi-ID: 4344
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Skagen.

Del af Jyske skildringer, udvalgt af Claus Brøndsted. Forum København 1980. Heri s. 25-37: Rejse i Nordjylland 1859.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Reise i Nordjylland 1859
Vi ville besøge denne "Danmarks Afkrog", Sandørkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Stræde, høre Maager og Vildgjæs opfylde Luften med Skrig henover de bevægelige Sandklitter og den tilfygede, begravne Kirke. Er Du Maler, da følg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder Du en Natur, der giver Dig et Billed fra Afrikas Ørken, fra Pompejis Askehøjder og fra de med Fugle omsvævede Sandbanker i Verdens-Havet. Skagen er nok et Besøg værd.
Fra Kjøbenhavn med Dampskib, i een Nat, naaer Du Aal­borg og derfra i faa Timer Frederikshavn, Udgangspunktet for vor Skildring. "Deroppe er jo alting fladt!" siger Du, "Fladstrand var det gamle Navn for Frederikshavn, og Navnet er nu overført paa Citadellet!" Kom selv at see! Naturen her er saa eiendommelig. Egnen heromkring saa storartet, saa uventet overraskende. Kjør ud til Knivsholdt, Flade Banker og Bangsbo; som et Bjergland løfter sig her den jydske Høiryg, det er et Stykke Silkeborg, dette Danmarks Skov- og Høiland, men et Stykke Silkeborg ved Havet. Kom her i Sommertiden, naar Lyngen blomstrer, see de mægtige Hedebanker smykkede med et lilla Teppe, spættet med Grønt af Enebær- og Ege-Buske, mellem disse maleriske Høider løfte sig Kornmarker og i Baggrunden Havet, det Hele saa ægte dansk, at man tænker her maa Fru Jerichaus Danmark træde frem med Guldringen om Haaret, med draget Sværd og Danebrogs-Fane, skridende gjennem Kornet; betragt, mellem Bankerne, hvilken en yndig Dal; alle Farver, friske og glødende! maleriske Bondehuse ligge der ved smaa græsgrønne Enge, Frugthaver og Kornmarker. Her er Egeskov, Bøgeskov, rislende Bække; store Træer hælde sig ud over det klare Vand. Vi komme forbi Bangsbo, og see paa Skovpynten ved Havet, Sæbys hvidglindsende Kirke, og Nord for os Frederikshavn med sine røde Tage, Citadel, Havn og Fyr; Skuet minder om Helsingøer, kun mangler den svenske Kyst, den er her ni Mile borte; man seer ud over Hirtsholmene, Tordenskjolds Ly, Steenblokke-Øerne med den tynde Jord-Dug over. Vort Øie følger Landets Kyst til Skagens yderste Spidse, i klart Veir viser den sig som en Lysstribe i Horizonten, det fjerneste hvide Punkt, her sees, er ikke Fyrtaarnet, men Skagens gamle Kirketaarn.
Endnu et Stykke Nord for Frederikshavn have vi Landevei, og rundt om Kornmarker, men snart er det Gode forbi, og vi komme over knoldet Lynghede, hvor Veisporene, i Aaringer overgroede med Lyng, tidt ere at foretrække for de ved hverandre krydsende, dybe Sandveie. To Mile ere lagte tilbage og vi ere ved Landsbyen Jerup.
Veiret er godt, vi have Lavvande, det maa benyttes, nu skal det med hurtigere Fart gaae de tre Miil, vi endnu have nordpaa. Een af Jerups Bønder, der kjender Havstokken, spæn der for sin lave Trævogn, vi sætte os op og over Mark, Hede og Mosegrund gaar det nu ned til Kattegattet; her i Brændingen, hvor det vaade Sand ligger fast, kjøre vi. Det er en Amphibiereise, halv paa Landet, halv i Vandet; Vognhjulene til Venstre ere paa det Tørre, Vognhjulene til Høire ude i Kattegattet. Kudsken kjender nøie sin Vej, ellers kunde Farten blive farlig, Quiksandet ligger skjulende hen over Ferskvandets Væld, der hule Sand- og Leerlagene, de briste, og man synker i, dybere altid dybere; Vogn og Heste indslurpes af den sugende Grund. Havet selv i nok saa stille Veir ruller hen under os, det stænker op under Hestens Hov. Vi nærme os de første lave Klitter; som Sneedriverne ved Vintertid, ligger her det fine bløde Sand, kruset af Vinden, enkelte Klitter ere uden al Vegetation, paa andre groe Marehalm og Klit­ tag med deres halvhundred Alen lange Redder. Vestens Storme hidbare og reiste disse Sandmeels-Høie, som de ogsaa kaldes, forvandlede Landtungen til et Ørkenland. I Flodtiden skylles Havets fine Sandpartikler op paa Strandbredden, Vinden tørrer og løfter de lette Dele, fyger dem til Bunke, til mægtige Høie, og Stormene vestenfra flytte dem mod Øst; dog endnu have vi kun seet en lille Deel her paa vor Vei.
Vi ere ud for Fiskerleiet Aalbæk; her henover Bugtens sikkre Ankergrund, gaae fra August til Mai, Baadene til rig Østersfangst paa Bankerne under Skagens Kyst; herfra for­ svinder for Øiet den beboede Egn, Klitterne blive høiere; ude i Vandet løfte sig sorte Vrag, besatte med utallige Søfugle. Havstokken frembyder Skuet af Millioner Maager, Terner og Vildgjæs, der, idet vi nærme os, flyve vildtskrigende iVeiret; deres Mængde tager til, det er, som kom man ind i Fuglenes Rige. Ud over Havet er Afvexling, der glide Skibe og Baade for fulde Seil, der kommer et Dampskib, længere ud seer Du Røgen af et andet og snart viser sig et tredie, men ind imod Land er kun at see de hvide Sandbanker, hist og her sænke de sig, og Du har et længere Indblik i Landet, der viser sig et Stykke Sandørken, som i Afrika. Strandbredden er belagt med bævrende rødbrune Medusaer, som kunstige Geleer fra en Restauration; snart kjøre vi hen over et Lag af Konchyllier og smaa Skaller, snart over den hvide Sandbund, og ihvor stille end Kattegattet kan være, ind under os ruller dog Dønningen og ude dreie sig Malstrømme mellem Revler og Banker. Vraget af et og andet mægtigt Fartøi, hvis Skrog rager op over Vandet, være Holdested, at Hestene kunne tære deres Foder og vinde friske Kræfter til at føre os til Maalet. Vi øine Kirketaarnet, Fyrtaarnene, det gamle og det nye, see hvor Skagens Green strækker sig langt ud; vi ere ved Skagens By. Hvad veed man om dens Fortid, hvad veed man om Landet selv? De kulhaarde Maretørv, lagviis skudte op i Klitterne vesterpaa, mæle om et her forgaaet Skovland. Sagn og Historie blande sig om Byens Oprindelse. Der fortælles, at engang en dansk Konge, Nogle mene Erik Glipping, kom herop paa Jagt, og besøgte een af sine Bønder Thorkil Skarpe, der da bad om at faae i Forlening Skagens Mark for paa den at holde sine vilde Øg, han fik den og satte en Hyrde ved Navn Trond til at vogte Bæsterne; denne var den første der reiste sig et Huus herude paa Skagen; for at fordrive Tiden gav han sig af med at fiske og her var Fisk nok i Kattegat og Nordsø; det kunde blive en Erhverv. Flere flyttede til, de reiste deres Hytter og tilsidst stod her en heel By; i Aaret 1284 blev den plyndret af Nordmændene, hvis Land jo kun er sexten Miil fra Skagen, Isen har endogsaa engang lagt til, saa at de ere gaaede herned. Sin Kjøbstad-Ret skal Skagen have faaet af Dronning Margrethe, som engang strandede her og blev reddet af Skagboerne.
I vor Tid bestaaer Byen af tre Dele, Vesterby, Østerby og det fra den en halv Miil borte ved Nordsøen liggende Høien eller Gammel Skagen. Her lod hollandske og skotske Skippere bygge og indvie St. Laurentius en Kirke i gothisk Stiil, den længste og betydeligste i hele Vendsyssel; nu er den begravet i de høie Sandklitter, kun Taarnet sees og vedligeholdes som Sømærke. Mellem Kirken og Østerby fandtes en hundred Favne bred Sø, fem til sex Favne dyb, med Gjeder og Karudser, rundt om var Marker, Kjær og Krat, men de ødelagdes; Stormen tog fat i den sandede Grund, man standsede ikke ænd; Agerland og Gaarde skjultes og de mægtige Sandmiler reiste sig. Egnen blev et Ørkenland; Byens Huse maatte søge Stade der, hvor Sandet tillod det og her blev en henkastet, underlig Stad, uden Gade, uden Stræde, omsuset af Vinden, gjennemtordnet af det rullende Hav. De vilde Svaner synge her deres melankolske Sang iden frostklare Vinternat, Maager, Terner og Vildgjæs opløfte deres gjennemtrrengende Skrig paa den varme Sommerdag, og paa en saadan komme vi her.
Vi forlade Havstokken, kjøre op i Klitterne, hen over dem, hvor de ere lavest, Vei kan man ikke kalde det, Veisporet lukkes strax i det dybe, bløde Sand og næsten umærkelig bevæge vi os fremad; her ligger et Huus halv skjult af en Sandklit, derovre et andet; mørke, tjærede Træbygninger med Straatag; derhenne skinne et Par røde Tage, her løfter sig et Plankeværk. Sandet er nærved at f aae det under sig; Luftstrømmene bringe en stærk Lugt af tørrede Fisk; et heelt Espalier af Flynder næsten skjuler os den sterre Gaard. Børn og Fruentimmer ligge i Sandet og sole sig, de ligge, hvor vi skulle frem, men vi komme saa langsomt afsted at de i al Magelighed kunne løfte og flytte sig. Hist og her i Sandet staae Vragstumper, og der ved Huset, hvor en lille Kartoffelhave er indpælet og omsluttet med Tougværk, staaer en Gallion-Figur, Haabet, støttende sig paa sit Anker, man har tøiret en Griis ved hende. Strandingstømmer, Planker og Vragstykker sees i Husene og kastet imellem Klitterne; her staaer et Skuur, hvis Tag er Skroget af en Baad, og her, svøbt i en brogetmalet Plaid, Overdelen af en colossal Skikkelse, der minder om Walter Scott og vist var Gallion for et Fartøi, der bar Digterens Navn, nu er den nok til Ziir i den lille Kartoffelhave ved Fiskerhuset. Kornmarker, Kjøkkenhaver og Klitter ligge med Huse og Gaarde, som de bedst kunne. Det dybe bløde Sand er den egentlige Gade; den er hist og her antydet ved Snore, trukne fra Vragstump til Vragstump, at Beboerne kunne, om ikke holde paa Gaden, saa dog vide dens Retning, naar Vinden løfter den. Solen brænder varmt mellem Sandhøiderne, men ogsaa disse have deres Pragt-Bouquet; lige foran os hilses vi af en blomstrende Have; en udstrakt Plantage med mange Sorter Træer, Eeg og Bøg, Piil og Poppel, Fyr og Gran; Grønsæer dækker i Gangene Sandgrunden, der ellers snart ved Vinden vilde faae Overmagt. Vi træde ind mellem Blomster og Frugttræer. Det er Byfogedens Bolig, den ligger saa smukt, har noget saa hyggeligt og dertil herskabeligt. Man føler sig med Eet flyttet hen i et frodigt Landskab; det har menneskelig Udholdenhed formaaet. Man gaaer paa det friske Grønsvær under skyggende Levtræer, hvor Fuglene synge, og kun et Skridt udenfor og vi maa arbeide os frem gjennem det dybe bløde Sand, hvor den stadige Vandring gjør Skagboen kroget i Lænderne og tilvænner ham en egen Maade at løfte Benene paa. Vi naae Præstegaarden; Huus og Have see saa indbydende ud, deilige Blomster og smukke Børn see vi og nær herved er den nye Kirke, indviet 1841 og i Stiil som Vor Frue i Kjøbenhavn, lille, men venlig, fra Pulpituret sees ud over Nordsø og Kattegat.
Altsom vi komme mere nordpaa i Byen, rykke Husene hinanden nærmere; her ligger Gjrestgivergaarden omgivet af Plankeværk og Have, Træer, Hyldebuske og Stokroser skygge op om Vinduerne og gjøre halvdunkelt i Stuen, man har formeget af det Grønne, men er iøvrigt godt indqvarteret, kun at Sovekamrene synes gamle Ruf af Skibe, klistrede til Huset og Alt gjennemtrængt af Fiskestank. Et Par af de nærmeste Gaarde har ogsaa Plankeværks-lndhegning, som Sandet udenfor er fyget op om; underlige Brostilladser ligge og næsten spærre Indgangene, de høre til at gjøre Byen veibar ved Efteraar og Vinter, sagde man. I Regntid og naar Sneen smelter, kan Sandgrunden ikke sluge alt det Vand, her da staaer, da bliver Skagen en Slags "Venedig", som en Skagboer udtrykkede sig; og man kan med Baad stage sig frem mellem enkelte Klitter og Huse.
"Føre Sladder til Torvs," den Talemaade kan ikke anvendes i Skagens By, her er intet Torv, men man kan føre Sladder paa Bakke. Hist paa en af de høeste Klitter, mellem Huse og Kartoffelagre, hvoroppe man seer ud over Kattegattet og ind imellem Huse og Sandhøider til det nye og gamle Fyrtaarn, samles i godt Veir Fruentimmerne; her er deres Forum, Byens eneste Samlingsplads, Caffeen hvor Blæsten dreier sin Lirekasse, Regnbygen staaer for Skjænken og Havgusen for Opdækningen; Bakken her kaldes: "Sladderbakken". Vi saae Ingen paa den. Glaskuppelen paa det nye Fyrtaarn bag de heie Klitter viste sig herfra som en Glasballon, idet just en lav Skytaage skjulte Taarnet. Hen til det er Veien herfra ikke kort. De to Dele af Skagens By, langs Kattegat, omtrent en Halvmiil, have vi passeret, men endnu er der en Fjerdingvei til det nye Fyrtaarn, derud ville vi; det gamle ottekantede Taarn komme vi først forbi, det venter paa at nedbrydes.
Vi rumle hen over en haard, stenet Grund mellem magre Kornagre og elendig Græsning og holde foran det nye Taarn, der angives at være 140 Fod med Lysvidde til fire en qvart Miil. Kong Frederik den Syvendes Navnechiffer smykker den slanke Taarnbygning; et storartet Vaaningshus med elegante Værelser og Comfort er opført her; smaa Haver med en Rigdom af Blomster og store modne Meloner overraskede os. En magelig Vindeltrappe fører gjennem Taarnet op til Fyret, et Lindsefyr med fire Væger; det er en slags Moderateur-Lampe istor Stiil; Lampen rummer 60 Potter Olie og brænder tre Pægle i Timen, sagde man os.
Hvilket Skue ud over de udstrakte Vande! hvilken Susen, naar i Efteraaret Stormene fare hen over denne Menneskebolig med en Tonefylde, hvorved de oprørte Haves dybe Rullen forsvinder. Høie Sandklitter ligge mod Nord i Halvkreds om Taarnet og naar vi ere over disse, staae vi paa den lange smalle Rullesteens Revle, der kaldes Grenen og have endnu en Fjerdingvei til dens yderste Spidse.
Vi vare her en stille Solskins-Dag. Her var over et halvhundred Fiskere, ogsa Qvinder, ude at drage Vaad fra Nordsøen og fra Kattegattet. Garnene laae mange, mange Aareslag ude. Hvilket Dræt! meest store Rødspretter, men ogsaa Katfisk, Taderfisk, Søstjerner og Torsk. En Gellé af Medusaer klistrede sig om Garnet, hvorfra de mindre Fiske smuttede ud og Krabberne gik deres skjæve Gang. Her laae flere Fiskeqvaser med Kjøbere fra Gøteborg og Kjøbenhavn.
Vi gik ud paa Grenens yderste Rand, der runder sig med en lille Svip Sandpynt mod Øst, ikke større end at kun eet Menneske kunde staae der og prøve, at Bølgerne fra Nordsøen slog hen over den ene Fod, og Bølgerne fra Kattegattet slog over den anden, man saae tydeligt de to Vande mødes; Nordseen havde stærkest Kraft. Herfra, ud under Vandet, mod Nord og Nordvest, strækker sig, som to lange Følehorn, en heel Miil ud i Havet, Skagens farlige Rev. Gjennemtrængende Skrig af talløse Søfugle fylde Luften, den dybe Summen i det umaadelige Havsvælg, Dønningens Rullen og Bryden, der slaaer os over Fødderne og dertil Skuet ud over Havets i Luft hensvindende Flade, virker svimlende, man vender sig uvilkaarligt for at see, om man har fast Land endnu bag ved sig og ikke staaer ude paa Havdybet, en Orm kun for disse Skysværme af skrigende Fugle.
Mollusker, Søstjerner, døde Fisk ligge for vore Fødder, Vragstumper og Skrog af Skibe, sorte og afblegede Rester, staae som Mamuths Knokler ude i det klare gjennemsigtige Vand, det vinker saa lokkende, smiler saa mildt, man glemmer dets frygtelige Magt, dets voldelige Kræfter, naar Stormene fare hen over det, og det forvandles til et skummende Vandfald, der vælter mod Kystens Revier, bider sig ind i de lerede Banker og de opfygede Sandbjerge.
Hvor nu de tunge Bølger vælte, laae engang Gammel Skagen; Beboerne maatte Aar for Aar flytte deres Huse ind i Landet, til hvor de nu ligge langs den med slebne Rullesteen opfyldte Strand. Derhen ville vi, det er en heel Miil herude fra Grenen, vi maae igjen tilbage gennem "Vester"- og "Østerby", forbi Plantagen, hen over magre Kornmarker og fattig Græsning, men her stode engang Klitter, gamle Folk erindre det endnu, og hvor vi nutildags see Klitter, huske de, laae dyrket Land og Mosestrrekning. Vi komme forbi en større Gaard, før var den Herregaard, men efterhaanden, som alle dens Jorder bleve dækkede af Sandklitter, blev den et ringe Vaaningshus kun, her boer en Møller. Hvor den favndybe "Hofsøe" strakte sig, saae vi nu som Tegn paa at den havde været, lange Rør skyde deres brunfjedrede Duske op igjennem Sandet. Olavius, der har givet en "Skagens Beskrivelse", fortæller, at omtrent 1780 var endnu tilbage af denne Sø to smaa Huller og i dem bleve de sidste Fisk, nogle ynkelige Skaller, fangne; Øinene stode ud af Hovedet paa dem, saa forsultne vare de, Bylder havde de paa Kroppen og Maven var fyldt med Flyvesand og Stumper af Siv og Rør. Til denne engang favndybe Sø knytter sig Sagnet om en gammel Gaard, her har ligget; dens rige Eier sendte i Overmod Bud efter Præsten for at have en taabelig, ugudelig Spøg; han lod sige, at en Syg skulde berettes. Præsten kom, men her var ingen Syg, man havde lagt en So i Sengen; da sank Gaarden, her blev en favndyb Sø og kun Stolen, paa hvilken Præsten havde lagt sin Bibel, flød op paa Vandet.
Herinde mellem Klitterne strrekker sig endnu Kornland og Hede. Vi saae den afskrællede Lyngtørv reist i Stakke, de saae i Afstand ud som en heel Leir; man fortalte, at i Krigen med Engellænderne havde Fjenden ikke vovet Landgang, de antoge Stakkene for Soldater-Barakker.
Snart naaede vi de foran os opfygede Sandbanker, bedækkede hist og her med Klittag og Marehalm, et Gravdække hen over Skagens mægtige Kirke; imellem den og Byen gik tidligere en Kirke-Vase, der fygedes til, Veien var heist besværlig for Alle og om Vinteren fast ufremkommelig; Sandet lagde sig om Kirkegaardens Muur og snart over den og over Grave og Liigstene heelt op mod Kirkens Vægge og Vinduer; men endnu søgte Menigheden her hen og holdt deres Gudstjeneste; tidt maatte de skovle sig frem til Indgangen, og der var Tale om at nedlægge denne brestfældige Bygning. Men Skagboerne vilde nødig miste deres Guds-Huus; dog en Søndag kom Sognefolkene og Præsten, en mægtig Sandmile havde lagt sig for Kirkedøren, Præsten læste da en kort Bøn og sagde:
"Vor Herre har nu lukket her dette sit Huus, vi maae reise ham et nyt andetsteds."
Den 5te Juni 1795 blev Kirken ved kongelig Resolution nedlagt, Taarnet skulde vedligeholdes som Sømærke, Gudstjeneste holdes i et Træ-Kapel midt i Østerbyen, indtil den nye Kirke blev reist; men deres gamle Kirkegaard vilde Skagboerne dog endnu ikke give Slip paa, de Gamle ønskede at hvile hos deres kjære Forudgangne og med stor Besværlighed skete det indtil Aaret 1810, da Sandet saa aldeles var gaaet over Kirkegaarden, at en ny maatte anlægges.
Med en egen Følelse, som ved Askehøiderne over Pompeji, staaer man her ved denne tilfygede begravne Kirke. Blytaget er brækket af; det hvide Sandmeel, glødende i den hede Sol, ligger skjulende hen over Kirkens Hvælvinger; i Gravnat derinde er Alt skjult, gjemt og af Slægter glemt, til engang Vestens Storme maaskee bortfyge de tunge Sanddynger, og Solstraalen igjen lyser ind gjennem de aabne Vinduesbuer, hen paa Billederne i Choret; den lange Række Portrætter af Skagens Raadmænd og Borgermestre med deres Bomærke. Maaskee en fjernkommende Slægt træder ind i dette Skagens Pompeji og igjen beundres den gamle kunstigt udskaarne Altertavle med dens bibelske Billeder; det varme Solskin bestraaler igjen Maria med Barnet, der isin Haand holder den gyldne Verdens Kugle. Nu ligge de dade Sandbølger hen over Kirken, et Vildnis af Klittjørn med dens gule Bær, voxe i Sandet, vilde Roser sætte her Blomst og Hyben; man kommer til at tænke paa Eventyret om Prindsessen i den sovende Skov, hvor Slottet skjules af et uigjennemtrængeligt Krat. Det mægtige Kirketaarn løfter endnu vist to tredie Dele af sin Høide over Sandklitterne, Ravne bygge deroppe, en Vrimmel omsusede det, deres Skrig og de knasende Grene af Klittjørnen, vi traadte paa for at komme frem, var den eneste Lyd, vi fornam i denne Sandørken. Klit paa Klit rundtom os, og først efter lang besværlig Gang i det dybe Sand, aabnede sig igjen en grøn Markstrækning henimod den yderste Klitrrekke foran Havet, og derude gammel Skagen, eller som den kaldes: "Høien". Vragstumper ere benyttede til Bygning og Brug, Skibs-Gallioner og Indskrifter i forskjellige Tungemaal prange over Porte og Døre; her staaer snittet iTræ eller med farvede Bogstaver "Neptunus", her "De tre Søstre", der "Haabet", men det er Vragstumper uden Betydning hæftede paa til Stads.
Hele Kysten er et Mosaik af Rullesteen, dem Havet har slebet flade og runde; hvad vilde de kunde fortælle, om de fik Lyd og Tale-Evne! Hvormange Aartusinder hengik siden Iis og Vand bar dem til denne Kyst og gav dem deres glatte smukke Form!
Klitterne langs Stranden løfte sig høiere; Maretørvens sorte Lag skinner frem i det hvide Sand; altid eet og det samme, Hav og Klitter, Vrag og skrigende Søfugle; man møder maaskee et eensomt vandrende Postbud; han søger sin Vei ude i Havstokken, hvor Bølgerne have klappet Sandet fast, eller han stavrer hen over Steenlaget; stiger Søen, er det et stormende Veir vesterfra, maa han søge Veien inde i de dybe tunge Klitkrumninger, hvor kun Klitharer er hans Selskab, han maa kjende de farlige Grunde, hvor Væld og Bække grave Faldgruber og Qviksandet uden Redning sluger ham; en heel Brudeskare hedder det, er engang saaledes forsvundet. Som en Muur mod sin egen Vælde har Havet reist Klitternes takkede Bjergaas, Folketroen lader beskærmende Klitnisser boe derinde, og fortæller, at da engang en fjendtlig svensk Flaade laae udenfor "Gammel Skagen" og vilde gjøre Landgang, mylrede fra Sandet en Mængde bevæbnede Smaa, de holdt Udkig til Mørket kom og med det en Storm; da gik den hele Flaade under, Havstokken rullede med Vragstumper og Liig.
Følge vi Vestkystens Klitter og Leerskrænter herfra ned mod Hjørring, da begrændses Horizonten af de Høider, vi gik ud fra ved Frederikshavn, det er den samme Høideryg vesterpaa ned imod "Løkken", hvor høit oppe, Berglum-Kloster, som en Sphinx paa Bjerget ligger og seer ud over Vild­ mosen, Nordhavet og Skagens Land.
Herfra over Mark, Hede og Klitter ud i Nordsøens Havstok, kommer man, om vi saa tør sige, den historiske Vei heelt ud til Skagens Green; snart forbi leerede Skrænter, henover Sandmiler og ind paa udstrakt Græsgang, hvor den buskhøie duftende Porse og den himmelblaae Gentiana groer; Gammel Skagen ligger for os, og den i Sandflugt begravne Kirke. Slægter kom og gik, men Hæders Navne, bleve i Minde. Fra Skagens fattigste Fiskerhytte kom Sjællands berømte Biskop Scavenius, fra Skagens By kom Mathematikeren Scavenius, Mænd af Driftighed og Dygtighed fik vi fra denne Landets "Afkrog".
Gjennem Plantagen, gjennem Vester- og Østerby naae vi det nye Fyrtaarn; det lyser over de dybe Vande, naar de hvile og naar Stormene fare hen over det og Menneske-Hjertet synger med Ewald:
"Den Gud, i hvis Hænder
Et Hav er en Draabe,
Han ene kan redde -!"
Og gjennem Mandens Mod og Kløgt kommer Redningen, næst Gud.
Følg os herop i et stormende Veir, naar Skibet sidder fast derude i Sandet, og Bølgeme brydes mod Plankerne. Sit eget Liv vover den kjække Skagbo, det kunne alle Aaringer heroppe fortælle os; Mod og mandig Villie mægter vel ikke at bryde hver Skranke, men da overflyver Kløgten den. Forlad Din Stue i den mørke Nat! det er en Storm, saa stærk, at Du ikke hører det rullende Hav, Vindens stærke Kast møder Dig, idet Du træder ud; det fygende Sand og de skarpe Smaasteen pidske Dit Ansigt tilblods. Du fornemmer over Dig og om Dig en Kraft, som synes mægtig til at suge Havet op; det er en buldrende Lyd, som udfoldede sig over Dig et Verdens Telt. Arbeid Dig op paa Klitterne i dette Mulm! sniig Dig mellem Vindkastene frem, Du fornemmer, naar Du bar naaet herop, thi Søens salte Fraade flyver Dig i Øinene og først lidt efter lidt vænnet til Mulmet, skimter Du det skumkogende Hav; og mere gjennemtrængende end Søfuglenes skjærende Skrig• lyder til Dig Nød-Raab, Fortvivlelsens Skrig; da lysner det, Natfaklen tændes, og ud over Vandet kastes en Raket fra Land hen over Skibet; ved Faklens Blaalys seer Du Fartøiet boret fast i Sandet; de tunge fraadende Bølger vælte sig mod det, og over det; Menneskene derude løbe i Dødsangst mellem hverandre, enkelte holde sig fast i Tougværket, den næste Bølge, som løfter sig, kan falde knusende, saa at Planker og Bjælker blive Spaaner i Havstokken; men Redning er bragt, en Finger, der bliver en heel Haand, som bærer de Strandede frelste i Land. Ved Raketten er bundet en Line, den er faldet hen over Skibet, ved Linen drages et stærkere Toug derud, Forbindelse er bragt tilveie mellem Landjorden og de Skibbrudne, og snart flyver Redningsstolen frem og tilbage mellem Land og Kyst. De Frelste fares til Skagens By, Byen uden Gade og Stræde, men hvor under Straatag i det tjærede Huus findes stærke Arme og varme Hjerter. Udholdenhed, Mod og Hengivenhed er Skagboens og Vestklitboens Natur; Havgusen gjør kolde Hænder, men "kolde Hænder, varme Hjerter!" siger Ordsproget.
Udholdenhed vil dæmpe Sandflugten, Plantagens unge Dryader hviske om kommende Skov og Krat, Kornmark og Enge. Byens Huse skulde da stille sig i Række, med smaa Haver foran hver, der komme Gader og Stræder ud til aaben god Landevei, der fører til Frederikshavn, Endepunktet for Jyllands Jernbaner ned til Fastlandets; Frederikshavn er da Havnen for Dampskibene, som i faa Timer knytte Bro mellem Norge, Sverig og Danmark; og den Tid vil komme! - Fyrtaarnet paa Skagen, som nu staaer i sit første Virksomheds Aar, vil ikke kaldes gammelt, naar det opnaaes; vor Tid virker med Aandens Magt, byder over Materien, idet denne troer at herske og være Nutidens Herre.
Udgivet 1980
Sprog: dansk
Genre: Rejseskildringer
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17858
[Informationer opdateret d. 29.11.2012]

  top Top

H. C. Andersen skriver sit første digt som 11-årig

[Anon.], “H. C. Andersen skriver sit første digt som 11-årig” / “Unge Andersens opsigts­væk­kende entré hos kultureliten” / “H. C. Andersen debuterer som trold i balletten Armida” / “Rektor Meisling plager H. C. Andersen dag og nat” / “Familien Collin tager sig af H. C. Andersen” / “H. C. Andersen: ‘Pigens blik kan jeg aldrig glemme’” / “H. C. Andersen forelsker sig [i Riborg Voigt]” / “Jeg er i Italien!” / “H. C. Andersen bryder igennem som romanforfatter” / “H. C. Andersen forelsker sig i ‘nattergalen’ Jenny Lind” / “Han rejser fra herregård til herregård” / “Endelig opnår Andersen sin attråede teatersucces”. Fogtdals Illustreret Tiden­de. Guldalde­ren , nr. 6, 2002, pp. 22-23; nr. 8, 2002, pp. 8-9; nr. 2, 2003, p. 3; nr. 3, 2003, pp. 28-29; nr. 5, 2003, pp. 26-27; nr. 6, 2003, p. 3; nr. 8, 2003, p. 16-17; nr. 1, 2004, pp. 4-5; nr. 4, 2004, pp. 32-33; nr. 5, 2004, pp. 6-7; nr. 1, 2005, pp. 14-15; nr. 3, 2005, pp. 28-29; nr. 6, 2006, s. 28-29.

(Bibliografisk kilde: HCAH)


  top Top

Andersen und Kein Ende.

Poul Pilgaard Johnsen: Christian Have smiler hele tiden, og det har han sikkert god grund til. Alt går som planlagt i Cirkus Andersen. Teit Ritzau, United Exhibits Group, vil gerne fortælle om en udstilling, han er hyret til at lave, men har fået 'mundkurv' på. Weekendavisen, 4.11.2003.
HCA-arrangør sagsøges. Jyllands-Posten, 13.10.2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 4. november 2003
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16783
[Informationer opdateret d. 3.12.2012]

  top Top

'Hyp, alle mine heste!'

Gammelgaard, Judy, "'Hyp, alle mine heste!'". I: Knud Wentzel (red.), Eventyr til tiden. Fjorten fortolkninger . Syddansk Universitetsforlag, Odense 2004. Pp. 71-77. - "Store-Per og Lille-Per" (Asbjørnsen & Moe) sammenlignet med "Lille Claus og Store Claus".


  top Top

Eventyr til tiden. Fjorten fortolkninger

Gammelgaard, Judy, “‘Hyp, alle mine heste!’”. I: Knud Wentzel (red.), Eventyr til tiden. Fjorten fortolkninger . Syddansk Universitetsforlag, Odense 2004. Pp. 71-77. - “Store-Per og Lille-Per” (Asbjørnsen & Moe) sammenlignet med “Lille Claus og Store Claus”.
Udgivet 2004
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1999-2006   Bibliografi-ID: 11685
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Hans Christian Andersen som soldat

Troldhuus, Erik, "Hans Christian Andersen som soldat". Våbenhistorisk tidsskrift , XXXVIII, 2005, pp. 98-102. - Om tiden i Kongens Livkorps.

(Bibliografisk kilde: HCAH)


  top Top

Andersen og Danmarkshistorien. Tiden 1830 - ca. 1860 som en digter oplevede den

Pedersen, Erik Helmer & Helge Torm (red.), Andersen og Danmarkshistorien. Tiden 1830 - ca. 1860 som en digter oplevede den . Dansk lokalhistorisk Forening, København 2005. 206 pp. - Omfatter en rigshistorisk del ved Erik Helmer Pedersen (pp. 10-114), samt fem lokalhistoriske dele: Bent Skov Larsen, "H. C. Andersen og August Bournonville", pp. 115-31; Flemming Holm-Larsen & Erik Helmer Pedersen, "Med H. C. Andersen på vognen gennem Værløse 1842-1875", pp. 132-57; Helge Torm, "H. C. Andersen og 'Smaakjøbstæderne' Sorø og Korsør med små udblik til Nyborg og Silkeborg - om den andersenske målestok for byer", pp. 158-68; Erik Germund Andresen, m.fl., "Ullerslev på H. C. Andersens tid", pp. 169-89; Peter Ussing Olsen, "H. C. Andersen - Løkkens første turist", pp. 190-202. - Anm.: Poul Ulrich Jensen, Journalen, 16, 2006, nr. 2, p. 45.
Udgivet 2005
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1999-2006   Bibliografi-ID: 11736
[Informationer opdateret d. 15.7.2011]

  top Top

HCA og 'Noget' om Odense.

Karsten Eskildsen: Tiden er inde til at skabe samling om Odenses H.C. Andersen indsats. Kronik, Fyens Stiftidende 18.8.2011 - Hertil replik af Jørgen Clausen, stadsdirektør og Johs. Nørregaard-Frandsen, instituleder SDU: Noget mere om H.C. Andersen. Fyens Stiftstidende, 23.8.2011.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. august 2011
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15326
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Litterært scoop: Lokalhistoriker finder ukendt eventyr af H. C. Andersen

Litterært scoop: Lokalhistoriker finder ukendt eventyr [se: eventyret "Tællelyset" ] af H. C. Andersen. Litterært set er »Tællelyset« ikke på niveau med de mere modne og formfuldendte eventyr, som vi kender dem fra H.C. Andersens hånd, forklarer forskningsbibliotekar Bruno Svindborg fra Det Kongelige Bibliotek og professor, dr.phil. Johan de Mylius fra H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet (SDU) til Politiken. Ifølge eksperterne er der tale om en ungdomstekst, som de anslår til at være fra hans skoletid.
Eventyret blev fundet på Landsarkivet for Fyn i Odense i oktober af en lokalhistoriker og er siden blevet nærstuderet af eksperter.
Ifølge Ejnar Stig Askgaard er »Tællelyset« et såkaldt tingseventyr, hvor døde genstande optræder som levende væsner med menneskelige egenskaber, hvilket netop er H.C. Andersens særkende. Politiken, Fyens Stiftstidende, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, DR, TV2 Fyn 13.12.2012 og 14.12.2012. - Anm.: Thomas Bredsdorff: "Geniet Andersen som teenageforfatter"; Erik Skyum-Nielsen: "Umodent, sentimentalt, bagatelagtigt"; Johannes Møllehave: "Kunne være skrevet af ethvert begavet barn" , Politiken, 14.12.2012; Johs. Nørregaard Frandsen, Kristeligt Dagblad, 15.12.2012; Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, 14.12.2012; Niels Birger Wamberg: "Pædagogisk, så det er til at brække sig over"; Katrine Lilleør: blog, 14.12.2012.
Christian Graugaard: "H.C. Andersens falliske fantasier", Politiken, 21.12.2012.
Mette Olsen: "Nyfundet Andersen-eventyr møder skepsis" Politiken, 22.1.2012; Esben Brage: Tællelyset er skam et ægte eventyr, Politiken, 29.12.2012; Monica Papazu: Et evangelisk billede fra H.C.. Andersen. Tællelyset er en delvis Kristus-figur, Kristeligt Dagblad, 19.12.2012; Mikkel Fyhn Christensen: Den gode Gud hos den unge H.C. Andersen, Jyllands-Posten, 14.12.2012; Birthe Rønn Hornbech: H.C. Andersens juleeventyr, Berlingske, 23.12.2012; Le Monde, 14.12.2012. The Guardian, 14.12.2012. Huffington Post, 14.12.2012; Perth Now, 14.12.2012; Christian Science Monitor, 14.12.2012; The Smithsonian, 14.12.2012; Daiji World, 14.12.2012; CBS News, 14.12.2012; Spiegel, 14.12.2012; Frankfurter Allgemeine Zeitung, 14.12.2012; Richard Ostwald: Hans Christian Andersens neuentdecktes Märchen „Die Talgkerze“ in einer Übersetzung, Der Tagesspiegel, 13. og 14.12.2012. Die Talgkerze
Un conte inédit d'Andersen paraît dans La Cité . P.2: Cyrille François: Qu'est-ce qu'un csoop littéraire?. P. 17: "La bougie de suif", un conte inédit de Hans Christian Andersen. Retrouvé dans un carton d'archives, ce texte pourrait être premier conte de l'écrivain danois.
La bougie de suif. Traduit du danois par Cyrille François et adapté par Jérôme David.
La Cité, du 25 Janvier au 8 Février 2013, Lausanne.
Swiec lojowa [Tællelyset på Polsk, oversat af Boguslawa Sochanska]. Gazeta Wyborcza. Magazyn Sobota-niedziela 22-23 grudnia 2012.

Professor dr.phil. Johan de Mylius har haft lejlighed til at nærlæse teksten og researche på baggrundshistorien.
Efter Mylius' opfattelse er der tale om en skolestil fra HCAs hånd, skrevet i en genre, der er velkendt fra 1700-tallet og brugt i latinskolens danskundervisning endnu på HCAs tid: den moralske fabel. Tilmed er teksten skrevet i et til tider abstrakt og tungt sprog med brug af allegoriske træk (dvs. billeder, der oversættes til moraliserende betragtninger), et overtydeligt og noget klodset sprog, men helt i det sene 1700-tals ånd.
Teksten er sikkert af HCA (måske givet til Sanne Bunkeflod, jvf. brev fra HCAs mor til HCA september 1829, se HCA-centerets brevbase), en datter af den gamle fru Bunkeflod. Men det er ikke noget, der "flytter litteraturhistorien", så vist som det ikke er andet end en skolestil fra Slagelse-tiden eller Helsingør-tiden.


Se indslag på YouTube fra Landsarkivet for Fyn i Odense: YouTube
Udgivet 13. december 2012
Sprog: dansk, fransk, polsk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18061
[Informationer opdateret d. 12.8.2013]

  top Top
Søgeord: augusta + petzholdt + og + gottlieb + collin + sølvbryllupssange + v + sÃ¥ + hurtigt + flyver + tiden. Ny søgning. Søg i resultater