H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: brudstykke + af + et + brev + dateret + cintra + den + 31. + juli. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-100 101-150 151-200

Søgningen gav 200 resultater. Nummer 1-50:

Foranmeldelse af 'Alfsol'.

Proft: paa Grundlag af Subskriptionsindbydelsen foranmeldes "Alfsol": Hensigten med Bogen er at skaffe den unge Digter de nødvendige Pengemidler til at 'fuldende sine Studeringer'. Dagen, nr. 165, 12. Juli 1822. [Citeret fra Topsøes "omkring Levnedsbogen" s. 17].
Udgivet 12. juli 1822
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18511
[Informationer opdateret d. 14.5.2013]

  top Top

Kunstner-Livet. (Rask Rokken snurrede, Kanarifuglen sang).

Trykt i Læsning for den fine Verden. Eet poetisk Quartalsskrift, udg. af F. I. Hansen, 1. Hæfte, 43-48. (Udkom Juli). (Saml. Skr. XII, 224).

(Bibliografisk kilde: HCAH A-731a)

Udgivet Juli 1829
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:31
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 31
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

H.C. Andersen har en stor original komisk Roman under Arbeide.

Side 3: Hr. H. C. Andersen har i Sommer en stor original komisk Roman under Arbeide. Begivenhederne i samme ville forgaae i den saakaldte Grevens Feide, og Helten i Romanen bliver den lille Dværg, der var hos Christian den Anden [s Dverg] paa Sønderborg. (Han samler til dette sit Værk i denne Tid Materialer i Fyen, og har bl. An. Løfte om Bidrag fra vor lærde Oldgrandsker, Prof. Vedel Simonsen.) Aar 1829, Tirsdag, 21de Juli. No 108. Christian Iversens til Forsendelse med Brevposten i de kongelige danske Stater kongelig alene autoriserede Fyens Stifs Avis, og Avertissementstidende, forlagt, trykt og udgivet ved Kirstine Marie sal. Iversens. Redigeret af J. Hanck.
Side 422: Hr. Studiosus H. C. Andersen (som i nogle Uger har opholdt sig i sin Fødebye Odense) har en stor original komisk Roman under Arbeide. Begivenhederne i samme ville forgaae i den saakaldte Grevens Feide, og Helten i Romanen bliver den lille Dværg, der var hos Christian den Anden paa Sønderborg.
Første Hefte af det nye poetiske Qvartalsskrift: "Læsning for den fine Verden" indeholder Digte af H.C. Andersen .... Det Heles poetiske Tendents har endog foranlediget nogle af Subskribenterne, til at subskribere paa Vers. 58 Aargang Fyens Stifts No 106 kongelig alene privilegerede Adresse-Avis og Avertissementstidende. Torsdagen 23 Juli 1829. Forsendes med Brevposten overalt i de Danske Stater. Redigeres, trykkes og forlægges af Udgiveren Søren Hempel i Odense.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/755, 2000/776)

Udgivet Juli 1829
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16941
[Informationer opdateret d. 20.3.2012]

  top Top

Hr. H.C. Andersen har i Sommer en stor original komisk Roman under Arbeide.

Begivenhederne i samme ville foregaae i den saakaldte Grevens Feide, og Helten i Romanen bliver den lille Dværg, der var hos Christian den Anden paa Sønderborg. Kjøbenhavns-Posten, 16. Juli 1829. s. 458

(Bibliografisk kilde: HCAH A-727a)

Udgivet 16. juli 1829
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16942
[Informationer opdateret d. 19.3.2012]

  top Top

Skildvagten. (Aft'nen er taaget- døsigt Lygterne brænde).

Trykt i Kjøbenhavns flyvende Post 12. 5. 1830, Nr. 57. (Saml. Skr. XII, 108).
Trykt i Elmquists Læsefrugter, Juli 1830.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1981/62, A-730b)

Udgivet 12. maj 1830
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:88
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 73
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Malerie fra Jyllands Vestkyst. (Man ser ei Træ, ei Busk, selv Lyngen vil ei groe;).

Trykt i Læsefrugter, 48. Bind, 411-412. Junihæftet. (Udkom først Juli). (Saml. Skr. XII, 165 - Nr. VI af Billeder fra Jylland).

(Bibliografisk kilde: HCAH A-539b, 1971/362)

Udgivet Juli 1830
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:90
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 75
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Anmeldelse af Musicalier.

Kjøbenhavns flyvende Post. Fredagen den 2den Juli. Anmeldelse af "Sex Romancer med Accompagnement af Pianoforte, componerede og underdanigst tilegnede Hendes Kongelige Høihed Prindsesse Caroline, af R. Bay. Kbh." Heri som 5. Romance: "Det døende Barn".

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. juli 1830
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12176
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Den jydske Hede i Regnveir. (Ak Himlen staaer med Graat i Graat).

Trykt i Tillægsblad af Moerskabs-Læsning og Curiosa (Iversens Fyens Stift Avis) 9. 7. 1830, Nr. 102, som Prøve af en Digtsamling betitlet Poetisk Jydepotte for 1831.
Elmquists Læsefrugter, Juli 1830.
(Bogen udkom med Titlen ændret til Phantasier og Skizzer Januar 1831). (Saml. Skr. XII, 160 - Nr. II af Billeder fra Jylland).

(Bibliografisk kilde: HCAH A-730b)

Udgivet 9. juli 1830
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:94
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 79
[Informationer opdateret d. 16.3.2012]

  top Top

At Nornen Harpen stemmer

Særtryk: Den 11. Juli 1832. Mel. Vift stolt paa Codans Bølge. Trykt hos S. Hempel i Odense.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-312)

Udgivet 11. juli 1832
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16491
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Aarets tolv Maaneder, / Tegnede med Blæk og Pen / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn, 1833. / Paa Universitets-Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos P. N. Jørgensen.

Titelblad. - Tilegnelse: Til Kongen. - Upagineret Blad med Digtet (Et fattigt Barn jeg var, mig Ingen kjendte). - Tekst: 126 Sider. - 12 mo. - Pris 80 Sk. (Udkom 18. 12. 1832).
Anm.: Kjøbenhavns-Posten 20. 12. 1832, Nr. 196, 1015. Maanedsskrift for Litteratur 1833. 10. Bind, 870 ff. af C. Molbech.

Indhold.

200. Januar. (Et Hjem for Samojed og Pescheræ) p. 1
201. Februar. (Maanen, som en Havfrue, fra den fjerne Old) p. 11
(Saml. Skr. XII, 143: Herregaarden og Børnene).
202. Marts. (Mægtigt Vaarens Pulse banke) p. 23
(Saml. Skr. XII, 62 - Brudstykke: En Guddomstanke er du Poesi).
203. April. (O, April! en deilig Maaned) p. 35
(Saml. Skr. IX, 39: Fire Aarstider).
204. Mai. (Hver Maaned har sin Characteer) p. 47
(Saml. Skr. XII, 21).
205. Juni. (De høie Popler hæve sig saa slanke) p. 55
(Saml. Skr. IX, 44: Fire Aarstider: I Skjærsommer).
206. Juli. (Gjærdet staaer med vilde Roser) p. 67
(Saml. Skr. XII, 24: Sommerflugt og Hvile).
207. August. (Ja, Øieblikket ene er det just) p. 77
(Saml. Skr. XII, 30).
208. September. (Septembers herlige Natur) p. 85
(Saml. Skr. XII, 149).
209. October. (Storken er reist til fremmed Land) p. 91
210. November. (Her November har sin Throne) p. 99
(Saml. Skr. IX, 51: Fire Aarstider: November-Phantasier).
211. December. (Dybt i mit Hjerte, hvor hun boer) p. 115
(Saml. Skr. IX, 61: Fire Aarstider: Juleaften).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/259, 2000/257 anm.: A-727t)

Udgivet 18. december 1832
Sprog: dansk
Genre: Digtsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:199
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 195
[Informationer opdateret d. 21.3.2012]

  top Top

Jugendleben und Träume eines italienischen Dichters

Jugendleben und Träume eines italienischen Dichters. Nach H.C. Andersens Dän. Original: Improvisatoren. Ins Deutsche übertr. von L[aurids] Kruse. Th. 1-2. Hamburg, Verlag von August Campe. 1835.
Forord af L. K. [Laurids Kruse] S. V-VIII. (320 S.)

Anm. i:
a. Blätter  für literarische Unterhaltung.
No 206. Sonntag, 24. Juli 1836.  S. 873-75. Forts. i:
No 207. Montag, 25. Juli 1836. S. 877-78.
(Est. 2.151)
b. Literarische und Kritische Blätter der Börsenhalle. (Red.: F. Niebour und Rath, Dr. Ludwig). No 1236. Hamburg. Montag, den  8. Aug. 1836. S. 760.
(Est. 4.19)
c. Literarische Blätter. No 12. 1837. Beilage zum 66'sten Blatte des "Gesellschafters", Mittwoch,  den 26. April 1837.
(Est. 2.100)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/688)

Udgivet 1835
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:8   Bibliografi-ID: 15995
[Informationer opdateret d. 5.1.2012]

  top Top

Kjøbenhavn i Dyrehavstiden -

Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende. 64. Aargang. No. 110, 9. juli 1835.
S. 439
"Enhver, der nogensinde har besøgt Kjøbenhavn i Dyrehavstiden, vil sikkert mindes den af Oehlenschläger i St. Hans Aftens Spil forevigede "Jøde under Træet" M. Levin, som iaar for første Gang i nogle og halvtredsindstyve Aar savnedes paa sin sædvanlige Plads ved Dyrehavstidens Begyndelse. Han er nu ved Døden afgaaen den 3. d. i en Alder af 94 Aar. Siden han for nogle Aar siden feirede sit 50-Aars Jubilæum som Sanger i Dyrehaven, sad han de følgende Sommere i en under den store Bøg opreist Løvhytte, hvor Kjøbenhavnere, som ikke forglemte den Moro, han i en saa lang Aarrække havde skjænket dem, vedbleve at lade rigelige Gaver tilflyde ham, skjøndt hans Stemme næsten forstummede. Dog bedækkede han endnu ifjor, paa Anmodning, sit gamle graae Hoved med den velbekjendte sorte Paryk og foredrog "Jetzt ist der Doctor da etc," vel med svag og hæs Stemme, men dog ledsaget af det høist komiske Minespil, hvorved hans stedse levende Øine gjorde saa ypperlig Virkning. Under hans Fraværelse iaar skulle nogle Spekulanter have gjort Forsøg paa at tilliste sig de ham tiltænkte Gaver, ved at lade ophænge en Bøsse under Træet, med en paa hans Sygdom hentydende Indskrift; men Bedrageriet, der allerede begyndte at lykkes, skal være opdaget og standset af Politiet."
Dette er omtalt i OT side 29

(Bibliografisk kilde: HCAH 2002/32)

Udgivet 9. juli 1835
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16696
[Informationer opdateret d. 13.2.2012]

  top Top

"Improvisatorens" Forfatter, den aandfulde Digter H. C. Andersen har i disse Dage gjæstet sin kjære Fødebye Odense.

Fyens Stifts Adresse- og politiske Avis. Søndagen 31. Juli 1836, p. 535: om HCas ophold i Odense og om hans forfatterskab.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 31. juli 1836
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12153
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn. Første Samling.

Eventyr, fortalte for Børn. Første Samling. Tredie Hefte (1837), fik kun én anmeldelse: d. 18. juli 1837 i Kjøbenhavnsposten , signeret "l.n.". H.C. Andersens ungdomsven Orla L ehman n var redaktør af avisen på det tidspunkt, og Erling Nielsen sandsynliggør i Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 133, at Lehmann er anmelderen.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH a-728-j)

Udgivet 18. juli 1837
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9676
[Informationer opdateret d. 9.10.2013]

  top Top

Une vie de poëte

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Udgivet Oktober 1837
Sprog: dansk, fransk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10969
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]

  top Top

Nur ein Geiger!

Nur ein Geiger! Original-Roman von H.C. Andersen. Nebst einer Lebensskizze des Dichters. Aus dem Dän. übersetzt von G[eorg] F[riedrich] von Jenssen. Th. 1-3. Braunschweig Druck und Verlag von Fr. Vieweg und Sohn. 1838.
(Som indledning til romanen: "Hans Christian Andersen. Eine biographische Skizze. Von G. F. v. Jenssen", side V-XLVI). (Med flg. dedikation som indledning til bogen: "Meinen wahren, theilnehmenden Freunden, den Dichtern Ingemann und Hauch, gewidmet"). (196 + 192 + 161 S.)

Anm. i:
a. Repertorium. 17 Band. Jahrgang 1838. S. 85-86.
(Est. 2.169)
b. Europa. Chronik der gebildeten Welt. (Hrsg.: August Lewald). Dritter Band. Stuttgart 1838. S. 372-73.
(Est. 6.22)
c. Phönix. Frühlingszeitung für Deutschland. No 153. Frankfurt a.M. (Jan.-Juli) 1838. S. 611-12.
(Est. 6.46)
d. Literarische Blätter. No 19. 1838. Beilage zu 'Der Gesellschafter oder Blätter für Geist und Herz'. 114tes Blatt. Mittwoch, den 18. Juli 1838. S. 569.
(Est. 2.100)
e. Blätter für literarische Unterhaltung. No 249. Donnerstag, 6. Sept. 1838. S. 1011-12.
(Est. 2.151)
f. Blätter für Literatur und bildende Kunst. (Hrsg.: Th. Hell). (Beilage zur Abendzeitung). No 76. Dresden und Leipzig. Sonnabend, am 22. Sept. 1838. S. 351-53.
g. Berliner Figaro. (Red.: L. W. Krause).Achter Jahrgang. No 225. Mittwoch, den 26. Sept. 1838. S. 898.
(Est. 4.175)
h. Literarische Zeitung. No 48. Berlin, den 28. Nov. 1838. S. 907-08.
(Est. 5.240)
i. Berliner Conversations-Blatt für Poesie, Literatur und Kritik. 12. Jahrgang. No 98. Sonnabend, den 8. Dec. 1838. S. 131.
(Est. 4.77)
j. Marggraff Hermann: Deutschlands jüngste Literatur- und Culturepoche. Characteristiken. Leipzig, Verlag von Wilhelm Engelmann. 1839. S. 368. (Bogudgivelse)
IMC G8.
k. Literaturblatt auf das Jahr 1839. (Red.: Dr. Wolfgang Menzel). No 16. Stuttgart und Tübingen. Montag, 11. Feb. 1839. (Beilage zu 'Morgenblatt für gebildete Leser'). S. 64.
(Est. 1.56)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-580)

Udgivet 1838
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:15   Bibliografi-ID: 16002
[Informationer opdateret d. 6.1.2012]

  top Top

Anmeldelse af Tre Digtninger (1838)

Tre Digtninger (1838) blev anmeldt i F.C. Petersens nystartede Tidsskrift for Litteratur og Kritik , 2. bind 1839. Anmeldelsen var temmelig nedladende og fik Carl Bagger til at polemisere imod den i Fyens Stiftstidende 22. juli 1839 . Anmeldelsen blev bragt anonymt, men var skrevet af den klassiske filolog og rektor i Slagelse C. W. Elberling, jvf. Erling Nielsen: Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 147.
Udgivet 1839
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9679
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Polemisk kommentar til en anmeldelse af Tre Digtninger i Tidsskrift for Litteratur og Kritik

Tre Digtninger (1838) blev anmeldt i F.C. Petersens nystartede Tidsskrift for Litteratur og Kritik , 2. bind 1839 . Anmeldelsen var temmelig nedladende og fik Carl Bagger til at reagere imod den i Fyens Stiftstidende 22. juli 1839.
Udgivet 22. juli 1839
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9680
[Informationer opdateret d. 11.6.2003]

  top Top

Der standhafte Zinnsoldat. Kein Kindermärchen

Der standhafte Zinnsoldat. Kein Kindermärchen. Aus dem Dän. des Andersen von A. Graf von Baudissin.

Off. i: Der Salon. Wochenschrift für Heimat und Fremde. 1 Jahrgang. No 14. Kassel, den 3. Juli 1841. S. 128-30.
(Est. 7.114)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 3. juli 1841
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:36   Bibliografi-ID: 16023
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Digteren H. C. Andersen er igaar ankommet hertil.

Fyens Stifts Adresse- og politiske Avis. Torsdagen 15. Juli 1841, p. 518: om HCAs Ophold i Odense og Udbytte af Ophold i Constantinopel og i Grækenland.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. juli 1841
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12154
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

En Digters Bazar / af / H. C. Andersen. / - /

[Motto:] Kom lad os vandre her, om kun paa Prent, /
I sex med Billed-Rigdom reiste Buer; /
Imellem Kjøbenhavn og Orient /
Sig strækker den Bazar, som her Du skuer! / - /

Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1842.

Smudstitelblad: En Digters Bazar.-Titelblad(ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse (2 upaginerede Blade). - Smudstitelblad: Tydskland. - Tilegnelse til Digteren Ludwig Tieck i Dresden og Komponisten Mendelssohn-Bartholdy i Leipzig. - Tekst: [5]-66 Sider. - Smudstitelblad: Italien. - Tilegnelse til Geheime-Statsminister Konrad Rantzau af Breitenburg og Maleren Cornelius i Berlin. - Tekst: [71]-244 Sider. - Smudstitelblad: Grækenland. - Tilegnelse til Videnskabsmanden og Digteren Prokesch-Osten og Arkæologen Professor Ross i Athen. - Tekst: [249]-352 Sider. - Smudstitelblad: Orienten. - Tilegnelse til den østerigske Internuntius Baron v. Stürmer og Digteren Adam Oehlenschlæger. - Tekst: [357]-460 Sider. - Smudstitelblad: Donau-Fart. - Tilegnelse til Pianisterne Thalberg og Liszt. - Tekst: [465]-554 Sider. - Smudstitelblad: Hjemreise. - Tilegnelse til Forfatterinden Frederika Bremer og Fru Ingeborg Drewsen. - Tekst: [559]-579 Sider.-Trykfejl S. [580]. - 8v o.-Pris 3 Rbd.24 Sk. (Udkom 30.4.1842). (Saml. Skr.VII). Foromtale: Fyens Stifts Adresseavis, 19. Juli 1841, se: 17533 . Anm.: Dagen 23. 5. 1842, Nr. 140 og 5. 6. 1842, Nr. 152. Fædrelandet 3. 7. 1842, Nr. 925, 7413.- Journal for Litteratur og Kunst, 1.Bind, 1842, 156. - Nye Intelligensblade, udg. af Georg Carstensen, Nr. 9, 29. 5. 1842. - Corsaren, Nr. 85, 6. 5. 1842 og Nr. 86, 13. 5. 1842.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1964/104, Anm.: A-713a, A-661 a-b, A698z, 1981/311, 2000/305)

Udgivet 30. april 1842
Sprog: dansk
Genre: Rejseskildringer
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:417
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 418
[Informationer opdateret d. 5.10.2012]

  top Top

Der fliegende Koffer

Der fliegende Koffer. Dänisches Märchen von Anderson. (Übersetzt von Graf W. v. Baudissin).

Off. i: Abend-Zeitung. (Red.: Robert Schmieder, in Dresden). 27. Jahrgang. 1843.
No 4. Dienstag, am 11. Juli. S. 24-26. Forts.:
No 6. Sonnabend, am 15. Juli. S. 37-38.
(Est. 1.44)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1843
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:63   Bibliografi-ID: 16050
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Aus: Bilderbuch ohne Bilder

Aus: Bilderbuch ohne Bilder.

Off. i: Der Bürger-Freund. Eine Wochenschrift. No 57. Bremen, Sonntag den 16 Juli 1843. S. 472-73. (B.o.B. 1. u. 3. Abend).
(Est. 2.53)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 16. juli 1843
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:64   Bibliografi-ID: 16051
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Der standhafte Zinnsoldat

Der standhafte Zinnsoldat. Dänisches Märchen von Andersen. (Übersetzt von Graf  W. v. Baudissin).

Off. i: Abendzeitung. 27 Jahrgang. No 10. Dienstag, am 25 Juli 1843. S. 64-67.
(Est. 1.44)

Udgivet 25. juli 1843
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:65   Bibliografi-ID: 16052
[Informationer opdateret d. 1.1.2012]

  top Top

Bilderbuch ohne Bilder

Bilderbuch ohne Bilder, von H.C. Andersen. Aus d. Dän. übertr. von J[ulius] Reuscher. 2. Aufl. Berlin, C. A. Wolff. 1844. (65 S.) (KB)
(1.-20. Abend) Indledes med bemærkninger fra oversætteren S. III-VI: "Hintergrund zu den Vignetten zu dänischen Dichtern" [digt] og "Was ich liebe" [digt] S. 64-65.

Anm. i: a.  Preussischer Volksfreund. (Red.: C. G. v. Puttkammer). 9. Jahrgang. No 97. 12. Juli 1844. S. 388.
(Est. 6.102)
b. Literarische Zeitung. No 27. Berlin. Sonnabend, den 5. April 1845. S. 435-36.
(Est. 5.240)
c.  Der Menschenfreund. II Jahrgang. No. 7. Dresden, 26. März 1845. S. 53.
(Est. 7.294)
d.  Berliner Pfennig-Blätter. (Red.: Carl Lindow). 1. Jahrgang. No 64. 7.-8. August 1844. S. 256.
(Est. 7.272)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1844
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:66   Bibliografi-ID: 16053
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Bilder von H.C. Andersen

Bilder von H.C. Andersen (aus "Bilderbuch ohne Bilder").

Off. i: Preussischer Volksfreund. 9 Jahrgang. 1844. No 97. 12 Juli. S. 387-88. Forts.: No 98. 14. Juli. S. 392.
(Est. 6.102)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet Juli 1844
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:76   Bibliografi-ID: 16063
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Penelope

Taschenbuch für das Jahr 1845. Herausgegeben von Theodor Hell. Neue Folge, Fünfter Jahrgang. Mit Stahlstichen. Leipzig. 433 S. J.C. Hinrichs'sche Buchhandlung. s. VI-X: Biographie von Friederike Bremer. Heri brev fra HCA til Theodor Hell og brev fra Friederike Bremer til HCA.
HCA omtaler denne udgivelse i dagbog 19. juli og 28. sep. 1844.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1845
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19175
[Informationer opdateret d. 19.11.2013]

  top Top

Aus Bilderbuch ohne Bilder

Aus Bilderbuch ohne Bilder

Off. i: Berliner Figaro. (Red.: L. W. Krause). 15. Jahrgang. No 173. Montag, den 28. Juli 1845. S. 689-90. (24. Abend).
(Est. 4.175)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 28. juli 1845
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:103   Bibliografi-ID: 16090
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Bilderbuch ohne Bilder von H.C. Andersen

Bilderbuch ohne Bilder von H.C. Andersen. Uebersetzt aus d. Dän. von Gottfried v. Leinburg. Frankfurt a/Main, Druck und Verlag von Heinrich Ludwig Brönner. 1846.
Med flg. dedikation: "Dem viellieben Freund Karl Maria Herz in Würzburg gewidmet vom Übersetzer". (77 S.) (1.-31. Abend)

Anm. i:
a. Wiener-Zeitschrift für Kunst, Literatur, Theater und Mode. (Hrsg. und Red.: Dr. G. Ritter v. Franck). 31. Jahrgang. No 145. Dienstag, den 21. Juli 1846. S. 579-80.
   (Est. 2.80)
b. Das Vaterland, Zeitschrift für Unterhaltung, Literatur und öffentliches Leben. No 101. Samstag, den 22. Aug. 1846. S. 403.
   (Est. 7.197)
c. Beilage zur Hannoversche Morgenzeitung. No 152. 1846.
   (Est. 5.90)

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-T-10)

Udgivet 1846
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:126   Bibliografi-ID: 16113
[Informationer opdateret d. 29.12.2011]

  top Top

Andersen.

Das Pfennig-Magazin für Belehrung und Unterhaltung. 4. Jahrgang. No 185. 18. Juli 1846. S. 231-32. (Titel: "Andersen")
(Est. 5.193)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. juli 1846
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:G22   Bibliografi-ID: 16360
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Der Schatten

Der Schatten. (Neuestes Märchen von H.C. Andersen). Deutsch wiedergegeben von Le Petit.

Off. i: Telegraph für Deutschland. Hamburg. 1847.
No 121. Juli. S. 481-482. Forts.:
No 122. Juli. S. 486-88. Forts.:
No 123. August. S. 490-92. Forts.:
No 124. August. S. 495. Forts.:
No 125. August. S. 497-99.
(Est. 6.132)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1847
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:178   Bibliografi-ID: 16164
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

H.C. Andersen's 'Gesammelte Werke'.

H.C. Andersen's "Gesammelte Werke". Vom Verfasser selbst besorgte Ausgabe. Bd. 1-30. Leipzig, Verlag von Carl B. Lorck. 1847-72.
Bd. 6-8. O.Z. Th. 1-3. 1847. (143 + 142 + 128 S.)

Anm. i:
a.  Literarische Zeitung. No  62. Berlin, Sonnabend, den 31. Juli 1847. S. 998-99.
(Est. 5.240)
Bibl. nr. 140-142 (bd. 1-8) anm. i:
a. Telegraph für Deutschland. Hamburg.
   No 178.  Nov. 1847. S. 709-10. Forts.:
   No 179. Nov. 1847. S. 714-16.
  (Est. 6.132)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/952, 0003-04)

Udgivet 1847
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:142   Bibliografi-ID: 16128
[Informationer opdateret d. 29.12.2011]

  top Top

Jenny Lind und Andersen

Jenny Lind und Andersen. (Aus: Das Märchen meines Lebens).

Off. i: Oesterreichisches Morgenblatt. 12 Jahrgang. Wien. 1847.
No 80. Montag, den 5. Juli. S. 319.  Forts.:
No 81. Mittwoch, den 7. Juli S. 322-23.
(Est. 6.98)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet Juli 1847
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:177   Bibliografi-ID: 16163
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Den dänischen Dichtern

Gedicht von H. Zeise, Altona, insgesamt 15 Verse. Davon V. 12:

Und Andersen singt Mährchen, es scharen um ihn sich herum,
Jungfraun und lockige Kinder, und Alle werden stumm,
Es tanzen und reden die Bäume, das ist eine Freude und Lust!
Und Sehnsucht und heilige Liebe durchwogen wechselnd die Brust!

Hamburger Literarische und Kritische Blätter. (Red.: Dr. F. Wille und F. Niebour). No 91. Sonnabend, den 31. Juli 1847. S. 713-14.
- Auch in: Nordischer Telegraph, No. 66, 4. Januar 1850.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 31. juli 1847
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:G30   Bibliografi-ID: 16389
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Die Nachtigall

Die Nachtigall. Ein Märchen von Andersen.

Off. i: Der Wanderer. Volksblatt zur freien Besprechung für alle Stände. (Red.: B. Bartsch). 28. Jahrgang. 1849.
No 41. Dienstag, den 22. Mai. Forts.:
No 43. Dienstag, den 29. Mai. Forts.:
No 50. Sonnabend, den 23. Juni. Forts.:
Beilage zu No 52 des Wanderers. Sonnabend 30. Juni. Forts.:
No 54. Sonnabend, den 7. Juli. Forts.:
No 55. Dienstag, den 10. Juli.
(Est. 3.115)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1849
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:228   Bibliografi-ID: 16214
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Nordischer Telgraph. Eine Wochenschrift

für Politik, Literatur und Kunst Skandinaviens und der Niederlande. Zweiter Band. Juli 1849 - Juni 1850. Verlagsbuchhandlung von Carl B. Lorck. 1840.
S. 606: Notizen (Eines Dichters Bazar): Andersen ist jetzt von seiner Reise in Schweden ... zurückgekehrt.
S. 606: Fredrika Bremer: Das Leben im Norden (Andersen erwähnt S. 617)
S. 655: Notizen (H.C. Andersens Märchen): Auch eine däns'che Ausgabe von H.C. Andersens Märchen mit Illustrationen ist jetzt in Kopenhagen bei Reitzel erschienen ...
S. 702: Mehr als Perlen und Gold ist der Titel eines Zauberspiels von H.C. Andersen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1849
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:G44   Bibliografi-ID: 16403
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Ole Lukøie. / Eventyr-Comedie i tre Acter / af / H. C. Andersen. / - / Opført første Gang i Casino den 1. Marts 1850. / - / Personerne: (15 Tekstlinier).

Hæfte uden særskilt Titelblad. Foroven paa første Side ovennævnte Overskrift. - Tekst: 20 Sider. - Forneden paa sidste Side: Kjøbenhavn, 1850. Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno. - Median. Pris 24 Sk. (Udkom 8. 3. 1850). (Saml. Skr. XI, 1).
Anm.: Berlingske Tidende 8. 3. 1850, Nr. 57. - Flyveposten 4. 3. 1850, Nr. 54. - Fædrelandet 2. 3. 1850, Nr. 52, 205. - Kjøbenhavnsposten 9. 3. 1850, Nr. 58, 230. - Nord og Syd, 3. Bind 1850, 249. (M. Goldschmidt). - Thalia, Nr. 43, 6. 3. 1850 - Nr. 44, 16. 3. 1850. - jfr.: Mere end nok eller Ole Lukøie. Æsthetisk polemisk Eventyr-Comedie i tre Akter. (Udkom anonymt Juli 1850; forfattet af Erik Bøgh og Kristian Arentzen).

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1981/38, 1981/307, 2000/265, Anm.: A-145)

Udgivet 8. marts 1850
Sprog: dansk
Genre: Dramatiske arbejder
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:564
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 565
[Informationer opdateret d. 9.10.2013]

  top Top

Bunte Bücherschau. Joseph Rank. H.C. Andersen. Chr. Winther.

Sonntagsblatt zur Weser-Zeitung. Bremen, Sonntag, den 20. Juli 1851. "In Schweden" heißt das neueste Buch des dänischen Dichters Andersen (Als Bd. 36 und 37 der von ihm selbst herausgegebenen Gesammtausgabe seiner Werke, Leipzig, Lorck.)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1851
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16416
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

In Schweden.

Gesammelte Werke vom Verfasser selbst besorgte Ausgabe. Sechsunddreissigster und siebenunddreissigster Band. Carl B. Lorck. Leipzig 1851. 198 S. - Anm.: O. Alex. Banck, Sächsische Constitutionelle Zeitung, 22. Juli 1851. [Citeret af HCA i dagbogen 14. august 1851: link ]
Unsere Literatur ist in das glückliche Stadium eingerückt, in welchen weniger die Fachgelehrsamkeit, als die lebendige, geistig frische Betrachtung herrschend und für alle Branchen maßgebend ist. Die interessante Auffassung und spirituelle Einkleidung allein macht das wissenschaftliche Material flüssig, und führt es zu denjenigen Kreisen des Publikums, welche früher Grund genug hatten, sich gegen eine trockne, geschmacklose Gelehrsamkeit abzuschließen. So wurde in neuerer Zeit Vieles im Gebiete der Naturlehre, der Historie, besonders aber der ethnographischen Länder und Völkerkunde genützt, denn Reisebeschreibungen und Reiseskizzen gehören nun zur Rubrik theils literarisch-ästhetischer, theils belletristischer Productionen. Gewiß ist nicht zu verkennen, daß diese ungezwungene Manier oft zu einer leichtsinningen, zügellosen Handhabung des Stoffes geführt hat, - eben so gewiß machte sie aber den Zopf der Pedanterie für alle Zukunft unmöglich.
Was uns Andersen hier bietet, ist eine lose Studienmappe, ein Reisealbum, voll bunter Realitäten, ausgechmückt mit den Duftblüthen und reizend angezogenenen Schlingpflanzen der Phantasie und des poetischen Zufalls. Andersen besitzt eine Naivetät, die nur erst theilweise zur unangenehmen Koketterie und Manier wurde, die aber da, wo sie unbefangen und gesund ist, nicht nur der Jugend, sondern auch dem Alter wohlthuend erscheint, weil sie dasselbe auf Augenblicke verjüngt und die zerstörten Ruinen des Lebens mit dem immer grünen lächelden Epheu der Versöhnung umrankt. Er versteht die Kunst, scherzend zu erzählen und ernst zu scherzen, und befindet sich in einer immerwährenden Rosenlaune, die Welt in dem Duft von Wahrheit und Dichtung, von Wircklichkeit und Mährchentraum zu erblicken. Sein neuestes Werk: "In Schweden" enthält höchst gelungene, liebenswürdige, Geist und Gemüth ansprechende Einzelnheiten, und wenn man auch darin, wie es das Wesen einer Reisesillhouette mit sich bringt, auf schwächere Stellen stößt, so findet sich doch nirgend eine Spur von dem leider jetzt so häufigen Gemachten und Gequälten moderner Vielschreiberei. Oft aber hat man Gelegenheit, sich an der frischen, elastischen Natur dieses Schriftstellers mehr und ungetrübter zu erfreuen, als bei den meisten seiner früheren Werke, und es ist zu wünschen, daß sich das gebildete Publikum diesen Genuß nicht entgehen läßt.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1611, 1980/23, A-811, XVII-T-11, XX-T-7)

Udgivet 1851
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18483
[Informationer opdateret d. 21.5.2013]

  top Top

Folkekalender for Danmark 1852-73

Med 28 førstetryk af H.C. Andersen-værker.

1852

  • s. 38-41 Der er Forskjel, bfn 588
  • s. 55 Sang til Landsoldaten, bfn 586
  • s. 111-12 Verdens deiligste Rose, bfn 589

1853

  • s. 43-46 Fem fra en Ærtebælg, bfn 614
  • s. 120-26 Hun duede ikke, bfn 615

1854

  • s. 57-59 To Jomfruer, bfn 636
  • s. 80-91 Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann, bfn 637
  • s. 97-106 Silkeborg, bfn 638

1855

  • s. 62-64 Ved det yderste Hav, bfn 728
  • s. 114-16 Pengegrisen, bfn 729

1856

  • s. 32-36 Ærens Tornevej, bfn 753
  • s. 134-39 Jødepigen, bfn 754

1857

  • kalender f. Juli, Vers af Sangen til Dukkerne: Dandse, Dandse Dukke min, bfn 1009
  • s. 76-80 Et Stykke Perlesnor, bfn 761
  • s. 110-13 Klokkedybet, bfn 762

1858

  • 60-68 Flaskehalsen, bfn 767

1859

  • s. 121-36 De Vises Steen. Et Eventyr, bfn 781

1860

  • s. 46-58 Skagen, bfn 800

1861

  • s. 95-97 Sommerfuglen, bfn 814 .

1862

  • s. 46-51 Den gamle Kirkeklokke (Skrevet til "Schillers Album"), bfn 833
  • s. 103-04 Jonas Collin. Familiesang paa hans Fødsesdag den sjette Januar. I Stuen hænger et Familie-Billed, bfn 743 .
  • s. 105 Alt skifter om paa Tidens Bud, 834

1863

  • s. 96-101 Sommergjækken, bfn 859

1864

  • s. 17 Til Dronningen. Du staaer som Moder og som Ægteviv, bfn 874 .
  • s. 97-98 Theepotten, bfn 875

1865

  • s. 145-47 Folkesangens Fugl. En Stemning, bfn 886

1868

  • s. 64-69 Nissen og Madammen, bfn 965

1869

  • s. 90-91 Laserne. Et Eventyr, bfn 981 .

1873

  • s. 41-46 Loppen og Professoren, et Eventyr af H.C. Andersen, 1028 .

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1852
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17059
[Informationer opdateret d. 9.5.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Første Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Første Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 164 Sider.

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Andet Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Andet Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 191 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. pr. Bind. (1. og 2. Bind udkom 7. 11. 1853). 1. Udgave af Improvisatoren 1835, se Nr. 264. - 2. Udgave, 1837, se Nr. 307.

Allerede 1847 var der hos Carl B. Lorck i Leipzig udkommet en tysk Udgave af H. C. Andersens Skrifter.
Den danske Udgave af Samlede Skrifter paabegyndtes med Udgivelsen af de ovenfor beskrevne Bind 1-2. Den samme Dag, som dette Dobbeltbind udkom, indrykkede Reitzels Forlag en Subskriptionsindbydelse i de københavnske Aviser, af hvilken det fremgik, at Værket, omfattende 22 Bind, vilde udkomme med 2 Bind hver anden Maaned. Prisen var 48 Sk. pr. Bind. Salg af enkelte Bind fandt ikke Sted, og Køberne maatte forpligte sig til at aftage hele Værket. I Juli 1855 afsluttedes Udgivelsen med Bind 21-22: Mit Livs Eventyr. Efter denne Tid udkom der fra Tid til anden nye Bind, som indeholdt Digterens senere Arbejder. Flere af disse Bind er Originaludgaver, idet Forlaget, for at spare Udgivelsen af en ny Bog og et nyt Bind til Samlede Skrifter, i Stedet udgav Bogen forsynet med dobbelte Titelblade, saaledes at det første af disse var Bogens egentlige Titelblad, det andet Titelblad til: Samlede Skrifter. Paa denne Maade udkom f. Eks. At være eller ikke være og I Spanien. Ved Andersens Død i 1875 var der ialt udkommet 28 Bind. Efter denne Tid udkom 6 Bind saaledes at Værket ialt bestaar af 33 Bind + Supplementsbind.

De enkelte Bind har følgende Indhold:

Bd. 1-2. Improvisatoren. (Udkom 1853).
3. O. T. (Udkom 1853).
4. De to Baronesser. (Udkom 1853).
5-6. Kun en Spillemand. (Udkom 1854).
7. Fodrejsen, Billedbog uden Billeder, Silkeborg (Udkom 1854).
8. Skyggebilleder, I Sverrig. (Udkom 1854).
9-10. En Digters Bazar. (Udkom 1854).
11, 12, 13 og 14. Dramatiske Arbejder. (Udkom 1854).
15-16. Digte. (Udkom 1854).
17. Agnete og Havmanden. Ahasverus. (Udkom 1855).
18. Historier, Biografiske Skizzer og Anmeldelser. (Udkom 1855).
19-20. Eventyr. (Udkom 1855).
21-22. Mit Livs Eventyr. (Udkom 1855).
23. At være eller ikke være. (Udkom 1857).
24. I Spanien. (Udkom 1863).
25-26-27. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1868).
28. Reiseskizzer og Pennetegninger. (Udkom 1868).
29. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1876).
30. Lykke Peer, Reiseskizzer, Bertel Thorvaldsen, Kong Saul. (Udkom 1876).
31-32. Dramatiske Arbeider. (Udkom 1876).
Supplementsbind. Mit Livs Eventyrs Fortsættelse.(Udkom 1877).
33. Digte. (Udkom 1879).

I det efterfølgende vil de enkelte Bind blive beskrevet.

Anm. af Samlede Skrifter: Dansk Maanedsskrift, 1. Bind, 229-248 af Grimur Thomsen .

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84, Anm.: A-676a,)

Udgivet 7. november 1853
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:634
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 635
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Billeder fra Jylland

Digtkredsen "Billeder fra Jylland" er dannet af en række digte fra digtsamlingen Phantasier og Skizzer (1831, BFN 109 ). Den jydske Hede i Regnveir (se Nr. 94) og Maleri fra Jyllands Vestkyst (se Nr. 90) blev trykt andre steder i juli 1830, resten af digtene blev trykt første gang i digtsamlingen, men ikke som en digtkreds med titlen "Billeder fra Jylland". Sådan blev digtene først præsenteret i digtsamlingen Digte, gamle og nye (1847), men kun med digtene "Jylland", "Den jydske Hede i Regnveir", "Hvile paa Heden", "Drengen og Moderen paa Heden" , "Malerie fra Jyllands Vestkyst" og "Phantasie ved Vesterhavet". Den endelige, samlede digtkreds findes i Samlede Skrifter. Femtende Bind (1854) og senere andenudgaven af Samlede Skrifter bd. XII (1878). Sidetallene nedenfor henviser til 1854-udgaven:

I. "Jylland. (Da Oldtid kun var nyfødt Skum)" s. 175, BFN 115 ).
II. "Den jydske Hede i Regnveir" s. 176, BFN 94 ).
III. "Hvile paa Heden" s. 177, BFN 122 ).
IV. "Længsel med Potterne" s. 180, BFN 124 ).
V. "Drengen og Moderen paa Heden" s. 181, BFN 123 ).
VI. "Maleri fra Jyllands Vestkyst" s. 182, BFN 90 ).
VII. "Phantasie ved Vesterhavet" s. 184, BFN 125 ).
VIII. "Reise-Capriccio" s. 185, BFN 128 ).
Udgivet 19. december 1854
Sprog: dansk
Genre: Digtkreds
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10598
[Informationer opdateret d. 15.7.2011]

  top Top

† Christian Wulff. (Død i Amerika af den gule Feber). (Den vide Verden Faa kun nævne kan).

[Underskrevet: ] Maxen, Juli 1856. H. C. Andersen.
Trykt i Fædrelandet 30. 7. 1856, Nr. 175, 726. (Saml. Skr. XII, 548).

(Bibliografisk kilde: HCAH A-698)

Udgivet 30. juli 1856
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:757
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 758
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

H.C. Andersen - og et af eventyrene.

Peder Hesselaa: Ogsaa aargang 1957 af "Anderseniana" rummer meget nyt og interessant stof. Intet tegn paa, at bunden er skrabet. Mindeord over Jean Hersholt. Fyens Stiftstidende, 18. juli 1957.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. juli 1857
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18209
[Informationer opdateret d. 7.1.2013]

  top Top

Andersen (H.C.)

Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, Ved Thomas Hansen Erslew. Ny forøget Udgave. Første Bind. A-J. Kjøbenhavn Forlagsforeningens Forlag. 1858 S. 19-28: om H.C. Andersen. [1. Udgave 1843, se: 17352 ]
s. 19
Andersen (H.C.), kom 1823 i Slagelse Skole, hvorfra han 1826 gik over i Helsingørs lærde Skole, som han siden forlod, og blev derefter privat underviist og dimitteret til Universitetet af daværende cand.theol. Ludvig Chr. Müller. - Reiste 1840 til Italien, Grækenland, Lille-Asien og vendte over constantinople og Donaulandene tilbage i Juli 1841; modtog 1843 den svnske Fortjenst-Medaille i Guld; besøgte i Vinteren s.A. atter Paris og bereiste 1844 igjen Nord-Tydskland (s. "Ny Portefeuille" 1844, III. 69; "Berl. Tid." s.A. Nr. 194); forlod i Novbr. 1845 atter danmark, tilbragte nogen Tid i Oldenborg,komi Slutningen af s.A. til Berlin, hvorfra han efter et længere Ophold gik til Weimar, og derfra, i Foraaret 1845, over Wien til Italien, for navnligen at besøge Rom; drog derpaa til Frankrige; blev 1846 Ridder af den preussiske røde Ørns 3die Klasse, og 18. Septbr. s.A. Ridder af Danebroge; besøgte 1847 Holland, England og Skotland (jvfr. "Berl. Tid" 1847, Nr. 167, 190; "Kbhpost." s.A. Nr. 254); udnævntes 1848 til Ridder af den Sachsen-Weimar-Eisenachske hvide Falks Ordens 1ste Klasse og s.A. til Ridder af Nordstjerne-Ordenen; gjode 1849 en Reise i Sverrige (s. "Fædrel." 1849, Nr. 134), og 1851 i Tydskland og Frankrige; erholdt 6 Octbr. 1851 Titel som Professor (med Rang i 5. Klasse Nr. 8); besøgte 1852 Weimar, München o. fl. St. i
s. 20
Tydskland (s. "Kbhpost." 1852, Nr. 149; "Flyv. Post" s.A. nr. 231), og 1854 Wien, Venedig o. fl. Steder i Italien. - ("Das Mährchen mienes Lebens ohne Dichtung. Eine Skizze von H.C. Andersen." 1.-2. Theil. Leipz. 1845-46. 2. aufl. 1848 [i "Gesammelte Werke" 1.-2. Bd.: "Ausgew. Werke" I. og "Sämmtl. Werke" 8. Bd.; i Udtog i "Nordljuset" an Månadsskrift af O.P. Sturzenbecher, II. (Februari 1847) S. 45-66]; Biographi i "Dansk Pantheon" XXX. Levering, 1845 [af P.L. møller]; i "skandinaviskt Porträtt-Galleri", H.6. Stockh. 1848; i "Norden", Skandinavisk Nationalkalender för 1850; foran Andersens "Abenteuer u. Mährchen eines Neujahrsnacht", übertr. von Le Petit. Hamb. 1846, og foran hans "Contes choisis", 1848; i "Howitt's Journal" no. 26, June 1847, af Mary Howitt [s. "Berl. Tid." 1847, Nr. 190, og "The literary WOrld", New-york 1847]; i Forf.'s "Danish Fairy legends anad tales; enlarged. 2d. Ed." London 1852; jvfr. Dansk Konversations-Lexikon I. 550-58; Brockhaus' Convers. Lex. 9. Aufl. I. 331; "La vie d'un poète", i "Revue de paris", Octbr. 1837, af X. Marmier (oversat paa Italiensk); Athenæum 1845 (i en engelsk Anmeldelse af "The Improviasator"); Schrawenwerts Reise i Danmark, Sverrig, Rusland og orienten (paa Hollandsk); S. Kierkegard "Af en endnu Levendes Papirer." Kbh. 1838, S. 17-79; Schouw's "Dansk ugeskrift" 2den Række
s. 21
s. 22
s. 23
s. 24
s. 25
s. 26
s. 27
s. 28
Udgivet 1858
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17353
[Informationer opdateret d. 1.7.2012]

  top Top

Een Oudejaarsavond.

Nederlandsch Magazijn 1861, pp. 404-06: digt til H.C. Andersen, dateret 20. juli 1860. Skrevet af Gerard Jr.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1861
Sprog: hollandsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13797
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

What One Can Invent!

Eventyret "Hvad man kan hitte paa" tryktes første gang på engelsk under titlen "What One Can Invent!" i Horace Scudder (ed.): Riverside Magazine, juli 1869. Udkom på dansk 17. december 1869.
Udgivet Juli 1869
Sprog: engelsk
Genre: Enkelte eventyr
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 5689
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

What Happened to the Thistle

Eventyret "Hvad Tidselen oplevede" tryktes første gang på engelsk under titlen "What Happened to the Thistle" i Horace Scudder (ed.): Riverside Magazine, juli 1869, oversat af Anna RaasLøff. Udkom på dansk 17. december 1869.
Udgivet Oktober 1869
Sprog: engelsk
Genre: Enkelte eventyr
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 5690
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Illustreret Reisehaandbog, Fyen og Jylland

udgiven af Foreningen "Fremtiden" , redigeret af P.V. Grove. Kjøbenhavn 1870. Heri pp. 16-17 om H.C. Andersens fødeby Odense, med gengivelse af Barndomshjemmet, angivelse af HCA-relevante lokaliteter; pp. 82-83: om Silkeborg og Himmelbjerget med omtale af "H.C. Andersens Bænk". - Gengivet i By-Jybilæet, 26. Juli 1946.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1870
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13594
[Informationer opdateret d. 3.12.2012]

  top Top

The Candles

Eventyret "Lysene" tryktes første gang på engelsk under titlen "The Candles" i Horace Scudder (ed.): Riverside Magazine, juli 1870, oversat af Anne Raasløff. Udkom på dansk oktober 1870.

(Bibliografisk kilde: HCAH )

Udgivet Juli 1870
Sprog: engelsk
Genre: Enkelte eventyr
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 5692
[Informationer opdateret d. 9.9.2014]

  top Top
Søgeord: brudstykke + af + et + brev + dateret + cintra + den + 31. + juli. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-100 101-150 151-200