H.C. Andersen centret

Traduits du danois par D. Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier et 40 vignettes par Bertall. Paris: Hachette & Cie. 1856. 334 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.

I indholdsfortegnelsen står der ved ek9: L'empereur (kejserens), men i selve teksten er det grand duc (storhertug) Se AIA 1952. Ændringen skyldes, at oversættelsen udkom kun 4 år efter Napoleon IIIs statskup.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-4-a)

Caroline von Göhren [Caroline von Zöllner]. Leipzig 1857. 130 S. [HCA omtaler bogen i brev . Niels Oxenvads resumé af bogen:

Christian Wohlgemuth oder der innere Beruf. Af Caroline von Göhren (= Caroline von Zöllner). Leipzig 1857. Det er for så vidt rigtigt – som HCA selv udtrykker det – at han syntes at læse sin egen livshistorie i denne lille bog på 130 oktavsider), men der er også forskelle. Det er helt evident, at forfatterinden har læst ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” Den mest betydningsfulde lighed er den, at såvel HCA som CW sprængte de rammer, som deres omgivelser havde udstukket for deres liv efter barndommen. For dem begge lykkedes det at realisere en drøm om at blive selvstændig forfatter/digter, for HCAs vedkommende fortrinsvis ved egen kraft, for CWs vedkommende fortrinsvis ved tilfældighedernes spil og omgivelsernes hjælp. Såvel HCA som CW er skildret som sønner af fattigfolk, i begges tilfælde som søn af en lappeskomager og en mor, der virkede som vaskekone (HCA) eller sypige (CW). CW var imidlertid 1 ud af en søskendeflok på opr. 5, som dog ved en epidemi reduceres til 2, nemlig CW og søsteren Dorchen (Dora), hvis liv imidlertid ikke kan sammenlignes med det liv, som blev HCA.s halvsøster Karen Marie til del. Til forskel fra MEEuD og MLE førte skomagerfamilien ikke nogen isoleret tilværelse. Den havde en stadig og livlig kontakt med en nabofamilie, en velstående tømrermester, dennes kone og 3 sønner og 1 datter. Sidstnævnte døde dog som offer for den ovennævnte epidemi. De to familier foretog som regel en fælles skovtur en søndag i maj. Under en sådan fælles skovtur støder en lidt ældre præstesøn fra de to håndværkerfamiliers naboskab til selskabet. Denne bliver budt på kaffe og tilbyder til gengæld at underholde børnene og deres forældre med et eventyr, kaldet ”Der Rangstreit im Walde”. Efterfølgende udspørger han børnene om, hvilket af de i eventyret optrædende træer, de synes bedst om. Da turen tilsidst kommer til CW vælger han – til forskel fra de andre børn – ikke noget bestemt træ, men skovens træer som helhed og priser dem for deres evne til at overleve et stormfuldt uvejr og derpå forskønne naturen. Præstesønnen roser CW for hans fantasi og spår ham et fremtid som digter.
År hengår, og CW kommer lejlighedsvis på et greveligt slot uden for byen, og under et af disse besøg opdager han – mens han venter på, at en af tømrermesterens sønner skal dukke op - et eksemplar af ”Eines Dichters Bazar” af Andersen (sic) og bliver fuldstændig opslugt at dette værk. Senere bliver han også bekendt med såvel brødrene Grimms som A.s ”Märchen”, samt A.s digte og dramatiske værker, sidstnævnte i al hemmelighed og via tømrersønnen Karls hjælp udlånt fra en lærd hr. Hohfelds privatbibliotek. Hr. Hohfeld bliver derefter CW.s første velgører, sørger bl.a. for at han får en ordentlig skolegang, først i byens højere borgerskole, siden i et gymnasium. Efter endt studentereksamen drager CW – stadig på hr. Hohfelds foranledning – videre til universitetet i Heidelberg, hvor gode mennesker giver ham ”Freitische” flere gange om ugen og han finder et billigt tagværelse, hvor månen fortæller ham historier, jfr. HCAs ”Billedbog uden Billeder”. Pengene til et egentligt universitetsstudium har han imidlertid ikke, og han er på nippet til lade sig uddanne til lærer på et af de netop oprettede seminarier, med henblik på et senere virke i den tids folkeskole. Tilfældigt bliver en medstudent i Heidelberg opmærksom på CW.s nød og fortæller det videre til en anden student, som viser sig at være en søn af det grevepar, hvor CW i sin barndom var blevet bekendt med Andersens værker. Grevesønnen tilbyder CW at blive hans manuduktør, og uden at gå videre i detaillen ender romanen med, at CW får opført sit første dramatiske arbejde på Heidelbergs teater. CW havde ikke mod til at overvære premieren på stykket (jfr. HCA og ”Kjærlighed paa Nicolai Taarn”), men grevesønnen kan ved sin hjemkomst fra teatret berette om stykkets succes.

Browne, J. Ross, in: Harper's New Monthly Magazine, jan. 1863, pp. 145-65, feb. 1863, pp. 289-311 og mar. 1863 pp. 448-67. Om besøg hos HCA, pp. 146-49. Cf. Herbert Rowland, pp. 116-18, se: 11850
En amerikaners besøg hos H.C. Andersen. Under John Ross Brownes besøg hos H.C. Andersen forærede digteren ham dette træsnit, lavet efter et fotografi fra samme år. Fyens Stiftstidende, 30.7.1980.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/69)

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).

August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

Ejnar Fors Bergström: I Sommar är det hundra år sedan den värdsberömde danske diktaren första gången gästade vårt land, och 1849 gjorde han den långfärd, som resulterade i reseskildringen "I Sverrig", vars inledning har en bestickande likhet med Nils Holgersson och vars hänförda skildring av Dalarna uppebarligen lockat konstnärar bland diktarens landsmän att följa i hans spår. Både Wilhelm Marstrand och Julius Exner valde sina motiv bland kyrkfolket i Leksand, där Andersen såg den syn, han återger med de inspirerade orden: "Livets Kilde sprang over Død og Grav." Svenska dagbladet, Söndagsbilagan 20.7.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Emilie Bech, født Wroblewski, har fået den Idé at brodere Vilhelm Pedersens Eventyr-Tegninger paa Vægtæpper til Barnesenge. - Da Fru Bechs Fader fornærmede H.C. Andersen, hvilket blev 'repareret' mange år senere med et digt . Berlingske Tidende, 28.9.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kopi af 700 Aar gammel Bronzelygte med den LIlle Havfrue i smuk Udskæring, efter Tegning af kunstneren Kinsen Kubota. Reproduktion af de Bronzelygter, der er fundet i den lange Korridor i Itsuhushuma-Helligdommen, og som er mere end 700 år gamle. På Lygtens to Sider er der i gennembrudt Arbejdemed hvidt Papir som Baggrund Figurer af Svanen (Den grimme Ælling) og Havfruen. Fyns Tidende, 21.11.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-626)

Heri dele af afd. Professor Einar Christiansens engelske bibliotek. Katalog Nr. 83 [1940]. Andr. Fred. Høst & Søn. kataloget s. 3: "Nye Eventyr og Historier, Anden Samling" 1858. Med dedikation til Frøken Agnes Dunlop:

[Michael Rosing, Digter og pindar-Oversætter blev 1863 konstitueret som adjunkt ved Sorø lærde skole. Samme år ægt3de han Agnes Dunlop, der var ddatter af plantageejer på St. Croix John Balthazar Dunlop]

Frøken Agnes Dunlop:
Ved Slagelse, den gamle Skole-Stad,
Just, som vi begge to paa Vognen sad,
Faldt disse Blade bunden i Bouquet,
Bragt fra min Haves bedste Blomster-Plet,
ned til Dem - og nu her hvor nydeligt!
Fortællingen derom er straks et Digt.

fra H.C. Andersen.

kataloget s. 4: Improviseret vers skrevet i bogen

Missis seer til Lovdi hen,
Han kjæmmet var og vasket,
Hun siger "Var han en Ungersvend,
Til Gretnagreen vi trasket!"

Missis sidder saa luunt og godt,
klapper Lovdis Manke,
Hen er for hende som Æblekompot,
Han er hendes stadige Tanke.

Missis kjører i Sharabank,
Og det har der gjort saa mange,
Hun kysser paa Lovdis Pusselank,
Og taber Shawlet to Gange.

Missis og Lovdi sættes paa Vers,
De sidde til Verdens Ende,
ingen maa komme de to paatvers.
Han gøer og hun vil skjende.

H.C. A.

Basnæs Juni 1862.

"Den første Aften" var skrevet til at indlede førsteudgaven af Billedbog uden Billeder , der udkom 20. december 1839. Teksten blev udeladt, fordi dens motiv, "Keiserens Død", var blevet ubehageligt aktuelt efter Kong Frederik VI's død d. 3. december samme år og kunne tænkes at være stødende. Teksten ligner meget scenen med Døden og kejseren i "Nattergalen" (1843), men i "Den første Aften" dør kejseren.
I et brev til Henriette Hanck, dateret oktober 1839, kaldte HCA denne og den senere 10. Aften for "de genialeste". Man kender teksten fra et brev til Henriette Hanck 10. december (se H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846 (1941[-46], Anderseniana 1945), s. 405) og fra et manuskript til Billedbog uden Billeder , der blev fundet i Paris i 1920. Manuskriptet ejes af H.C. Andersens Hus (Odense Bys Museer) og er gengivet på tryk i Morten Borups noter til Dansk Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af Romaner og Rejseskildringer bd. 4, Gyldendal 1943, s. 281f.

Kai Mottlau har tegnet Tassos Hus i Sorrent, 100 år efter at H.C. Andersen gjorde det. Berlingske Søndags Magasin, 25.4.1943.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I det gamle bageri overfor H.C. Andersens hus bager man rugbrød på samme måde i dag som for 150 år siden. / The old Rye-Bread bakery still stands as in the days of Hans Andersen.
Endelig en H.C. Andersen film (med Bodil Ipsen, Ib Schønberg og Preben Lerdorff Rye) / At long last a H.C. Andersen film. Odense Gæsten, 17. august 1950.
Planer om dansk H.C. Andersen-film. Mogens Lorentzen udarbejder manuskript til Palladium efter Preben Lerdorff-Ryes idé. Bodil Ipsen skal iscenesætte. Politiken, 28.5.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mogens Brøndsted: Et 100-årsminne. Resenären 1850: en präktig hattask, paraply, två stora väsker och en liten samt räddningslinan, som alltid måste vara med, om det skulle bli eldsvåda. För jämt hundra år sedan kom H.C. Andersens reseskildring "I Sverrig" ut. Om färden och om boken erinrar här lektorn i danska vid Uppsala universitet, cand.mag. Mogens Brøndsted. Dagens Nyheter, 17. Maj 1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersen har skrivit den här tjusande sagan för stora och små om gamla Moster, som var teatertokig, och hans sentida landsman Hans Sørensen har illustrerat den. - Vi har f.ö. ett H.C. Andersenskt 100-årsjubilum i år: det var 1851 han skrev sin reseskildring "I Sverrig". malmö Tidning, 23.12.1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mathilde Bruun var en lille pige på 10 år, da digteren udnævnedes til æresborger i Odense. En af underskriverne på æresborgerbrevet var Urban Hansen, rådmand, skibsreder og far til Mathilde. Fyns Tidende, Social-Demokraten, 14. juni; Middelfart Soc.Demokrat, og Fyns Social-Demokrat, 16. juni og Thisted Amts Avis, 26. juni;.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Staten Illinois har bestemt, at en række H.C. Andersen-eventyr kun må læses af voksne og ikke af børn under 13 år: Fyrtøjet, umoralsk, for der er ingen hule eller rådne træer i staten.
Den grimme ælling: Der er kun smukke ællinger i Illinois.
Den standhaftige tinsoldat: Det er uegnet læsning, at en etbenet soldat har en chance over for en princesse, blot fordi han har uniform paa.
Den lille pige med svovlstikkerne: bør udelukkes på grund af brandfaren.
Hvad fatter gør: det er en englænder, der optræder som hovedperson - med Marshallplanen som baggrund, kan vi ikke give børnene indtryk af britisk imperialisme.
Ekstrabladet, 5. februar 1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

83-årige Snedkermester Jørgen Andreas Andersen kalligraferede "Snedronningen" og udstyrede det med egne illustrationer, forærede bogen til 11-aarige Anne Bendtsen, som i mange år var på ferie hos naboens i Kastrup. Ekstrabladet, 27. juli 1954; Aarhus Stiftstidende, 11.8.1954; Nationaltidende, og Politiken, 12.8.1954; Land og Folk, 22.10.1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Paul Gjesdahl: 2. april er det 150 år siden Danmarks store eventyrdikter blev født. Den mangfoldige herre var også journalist, og vår medarbeider Paul Gjesdahl gir i denne kronikken en karakteristikk av ham som 'reporter' og reisebokforfatter. Arbeiderbladet, 29. marts 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Magli Elster: "H.C. Andersen fortalte eventyr / eventyr for småpiker / velstandsbarn satt om ham i ring / med lange kjoler og syv år gamle allerede / små små damer, håret børstet blankt og store øyne. / I småikers strenge liv / kom eventyret inn, det eneste virkelige - / og mannen med flaksende armer og store føtter / i kalosjer som slett ikke var lykkens / fortalte de deiligste og de sørgeliste - de enste sørgelige / i vår barndoms ville skatt av drøm og sagn. [langt digt til Andersens ære]. Dagbladet, 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

C.H. Detlev af Trampe: H.C. Andersens säng. Dagens Nyheter, 30.7.1958; grev Adam Frederik Trampe stod på lit de parade i juni 1807 i Odense Domkirke. Da hans enke, Gertrud Trampe, stod ved kisten, kom en ung mand hen til hende og sagde, han hed Andersen, var skomagermester og havde været gift i 2 år. Han havde en dårlig seng og havde ikke råd til at købe en ny. han spurgte, om man ikke efter begravelsen ville forære ham katafalken. Det lovede grevinden. .... Senere traf HCA en datter af grev Trampe, Clara Charlotte, der var gift Skeel - og fra hende havde han beretningen om faderens henvendelse i Odense Domkirke. Hun stod nemlig ved moderens side den pågældende dag. Dagens Nyheter, 30.7.1958; Kristeligt Dagblad, 14.8.1958.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Andersen: Erik Mørks allerede berømte eventyroplæsning kan nu får spå grammofonplade udgivet af H.C. Andersen Samfundet i København - indeholdende eventyrfortolkningen fra Alléscenen i København fra februar i år. Jyllands-Posten [før 1963]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Lady Barbara Welby opholder sig her i nogle dage, men kun som turist - for ni år siden sang hun i dansk radio under sin kunstnernavn Barbara Lind. I sit hjem i London har hun en stor Jenny Lind-samling. (Hun er Jenny Linds datterdatters datter). I samlingen er der mange breve, men ingen der nævner H.C. Andersen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

illustreret af Karen Kjærsgaard. Udsendt af A/S Meco-Dumex. Hvert år udsender Dumex i en del oversøiske lande en kalender. I 1962 kalenderen har vi ladet tegneren Karen Kjærsgaard illustrere 12 af H.C. Andersen's eventyr, og vi er selv blevet så glade for resultatet, at vi synes,maaterialet også burde anvendes herhjemme. Vi har derfor ladet fremstille denne bog ... Meco-Dumex, upag, [24 s]. [Ek1, Ek3, Ek5, Ek9, Ek13, Ek20, Ek23, Ek25, Ek27, Ek30, Ek32, Ek71]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/37)

Ulf Torleif, Foto Carl Møller, [om folderen "Lerchenborg og H.C. Andersen"]. Kalundborg Folkeblad, og Sorø Amtstidende, 10.5. og 2.6.1962.
Hun fører slægtens traditioner videre. I dag, fredag den 6. juli, er det lige 100 år siden, H.C. Andersen første gang var gæst på Lerchenborg. Nu står oldebarnet af eventyrdigterens vært, Chr. Lerche, den unge komtesse Louise Lerche som leder af det H.C. Andersen Museum, der for nogle år siden indrettedes i slottes ene fløj. Berlingske Tidende, 1. juli 1961 og 6. juli 1962; Sigrid Tang, Aftenposten, 12.11.1959. NordSjællands Posten, 29. juni 1961.
Hvordan man frembringer aand og kultur til eksport. H.C. Andersen-mindestue aabnet paa Lerchenborg. Information, 7.7.1962.
Dals responsum, juni 1962 (privattryk).

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

To jubilarer paa samme dag indenfor Odense Bys Museer: Kustode fru Aksla Göransson og konservator Peter Hansen. Fru Göransson har passet H.C. Andersens Hus fra 1938 - og er født i huset, der tidligere var købmandsforretning. Fyens Stiftstidende, 31.3.1963.
I Lokal Bladet, 16.6.1976 er der et foto af museet, som det så ud [Museumshistorie]:

Dette lille hus var engang en købmandsforretning. Den tilhørte Fru Karen Marie Rasmussen, den sortklædte dame til venstre, og da hun måtte, da hun som 34-årig blev enke i 1901 sørge for sig selv og sine 8 børn. Forretningen lå på hjørnet af hans Jensens Stræde og Bangs Boder, hvor der senere indrettedes museum for H.C. Andersen.
Fru Rasmussen solgte sit hus til formålet og blev siden museets kustode. Nogle år før sin død i 1946 afløstes hun af sin netop afdøde datter, som kigger ud ad et vindue lidt til højre i billedet, dengang 5-6 år gammel. da hun for ikke så længe siden skulle på plejehjem, måtte en del af hendes ejendele fordeles mellem de yngre medlemmer af familien. ... For at komplettere beretningen om familiens tilknytning til stedet, kan det nævnes at museets nuværende kustode, fru Grethe Nielsen , er Aksla Göranssons niece og dermed kusine til billedets nuværende ejermand, hvis mor også er født på stedet.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Elias Bredsdorff: Den fremragende engelske oversætter af dansk litteratur, Mr. R.p. Keigsin fylder 80 år i dag, men føler stadig, at han har årene for sig. Politiken, 8. april 1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Beras: Det er tvivlsomt om han kan komme ... Oplistning af oplæsningerne i museet fra 1950 til i dag [tilføjelse til 1967] Fyns Tidende 3.2.1965. Med adskillige udklip om oplæsningerne.
Oplæsning i H. C. Andersens Hus 1950-67. På chefredaktør Ole Cavlings foranledning blev der på digterens fødselsdag den 2. april oplæst eventyr i HCAs Hus, udsendt af Danmarks Radio og, de første fem år, betalt af Ekstra Bladet, derefter af museet.
1950: Michael Redgrave (UK) - (Fyrtøjet, Hyrdinden og Skorsteensfeieren) Udsendt af BBC til engelsksprogede lande.
1951: Jeanne Moreau (F) - (2 eventyr) hilsen fra Frankrigs præsident Auriol, læstes af chargé d'affaires d'Harcourt. Udsendt af fransk radio.
1952: Eve le Gallienne(USA) - (2 eventyr) hilsen fra USAs præsident Truman læstes af ambassadør E. Anderson.
1953: Ulf Palme(S) - (?) Hilsen fra Sveriges konge Gustav Adolf læstes af ambassadør Beck-Friis.- Karin Nellemose, Preben Neergaard, Boolsen-Kvartetten.
1954: Margaret Rutherford (UK) - ("Little Ida's Flowers", "The Darning Needle", "The Collars") Hilsen fra UKs premierminister Churchill læstes af ambassadør E. Berthoud.
1955: Michael Redgrave (UK) - (Grantræet, Nissen hos Spækhøkeren). Stor fest i Forum i anl. af HCAs 150 års fødselsdag. På Odense Teater læste Bodil Ipsen "Den Grimme Ælling", altsammen overværet af kongeparret.
1956: Per Aabel (N) - (Sommerfuglen, Laserne, Gartneren og Herskabet)
1957: Helene Thiemig Reinhardt (A) - (En Historie, Theepotten)
1958: Poul Reumert (DK) -(Det har Zombien gjort, Den grimme Ælling, Flipperne)
1959: Elith Pio - (Historien om en Moder, Et godt Humeur, Vanddraaben)
1960: Ingeborg Brahms (DK) - (Moster, Sneglen og Rosenhækken)
1961: Aflyst pga skuespillerforbundets blokade mod DR. I stedet foretog H. Topsøe-Jensen en gennemgang af museet.
1962: Osvald Helmuth (DK) -(Hvad Fatter gjør ...), Hist hvor Vejen (sunget). Eventyret blev kommenteret af H. Topsøe-Jensen.
1963: Jarl Kulle (S) - (Sommerfuglen, Flipperne, Hjertesorg) Udsendt af Nordvision.
1964: Ingrid Bergman (S) - (Lille Claus og store Claus) Udsendt af Eurovision på engelsk.
1965: Victor Borge (USA) - (Klaverspil + Kejserens nye Klæder, Om Aartusinder) Udsendt på engelsk af EBU
1966: Bodil Kjer (DK) - (Hyrdinden og Skorsteensfeieren, Den uartige Dreng)
1967: H. Topsøe Jensen (DK) - (Det gamle Huus) Afl.: Asta Nielsen (Fem fra en Ærtebælg, Den stumme Bog)
1968: DR oplyste, efter skibbrudne forhandlinger med en international kunstner, at man ikke anså det for hensigtsmæssigt at opretholde oplæsninger 2. april.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kaj H. Funch: I anledning af, at det er 90 år siden, at H.C. Andersen døde samler vi lidt af, hvad der er skrevet og sagt om og af digteren og hans sidste dage. Fyns Tidende, 8.8.1965.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kjeld Rask Therkilsen: Lige før sin 70 års fødselsdag siger dr.phil. Helge Topsøe-Jensen noget om litteratur og forskning, dannede folk og intellektuelle og om at forstå H.C. Andersen. Berlingske Tidende, 11. december 1866.
Aage Houken: Den store, danske H.C. Andersen-forsker. Aalborg Amtstidende, 15.12.1966.
Niels Kofoed: Vogteren af poesiens tempel: I anledning af , at overbibliotekar, dr.phil. Helge Topsøe Jensen - fylder 70 år, har vi opfordret Niels Kofoed til at tegne et portræt af Topsøe-Jensen. Aarhus Stiftstidende, 15.12.1966.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Stockholm, 1867. Heri s. 17-27. Några Teckningar. Förlidne år meddelade vi ett par träsnitt til Prof. H.C. Andersens 'Nye Eventyr og Historier'. Här följa ytterligare några till samma sagosamling, äfven tecknade af Prof. W. Wallander. Huritglöberne (på dansk med svensk ordforklaring) Noget (på dansk med svenske afsnit) Pebersvendens Nathue (på svensk med dansk slutning).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/91)

Septe Contos de Hans Christian Andersen oversat til interlingua af H.P. Frodelund. Dansk Interlingua Union , 1975, 36 sider A5, illustreret af professor Gert Tamboer, Holland.

• Le Pueretta con le Flammiferos (Den lille pige med svovlstikkerne)
• Le perseverante Soldato de Plumbo (Den standhaftige tinsoldat)
• Le nove Roba del Imperator (Kejserens nye klæder)
• Le Princessa super le Piso (Prinsessen på ærten)
• Il es absolutemente certe (Det er ganske vist)
• Le Prince maligne (Den onde prins)
• Post mille Annos (Efter tusind år)

Åke Janzon: Det är H.C. Andersen-jubileum i år. Det är etthundrasjuttio år sedan han föddes och den fjärde augusti blir det hundra år sedan han dog. Att följa världsresenären och sagoberättaren på hela hans livs äventyr är en omöjlighet ... Svenska Dagbladet, 13.6.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Med H. C. Andersen i Portugal år 1866 . Fotoudstilling. Portugals Turistbureau (af arkitekterne Jørgen Sakskilde, Poul Jorsal og Karin Skousbøll), i juli måned, København 1976. vi, 24 pp. - Anm.: Roskilde Dagbladet, juli 1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH: Anm.)

Marja Kaipainen [biografi på svensk] Uusi Anna, nr. 44, 1975.
Erkki Vala: I Hans Christians Fotspår. Uusi Nainen, 7. 1975.
100 år sedan Andersen dog. Huvudstadsbladet, 4. august 1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Palle Petersen, Synspunkt: Der bruges mange penge og kræfter på at gøre verdenopmærksom på, at det i dag er 100 år siden, H.C. Andersen døde. Og død er han stort set for dem, han skrev for - børnene, skriver børnebogsforfatteren Palle Petersen i dette synspunkt om børnebogens Krise, Anders And og den store digter fra Odense. Ekstrabladet, 4.8.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Fyens Stiftstidende : Festlig finale i aftes, hvor der blev givet løfte om at mødes om to år igen i Odense. Med filmforevisninger i Palads-Teatret og Folketeatret for 10.000 deltagere i en uge.
Filmfestivali Odense i H.C. Andersens tegn. Aftenposten, Oslo, 28.7.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

"4. August er det 100 år siden denne store danske diktern døde, skomakersønnen fra Odense somi tidlig alder bestemte seg for å bli verdensberømt. ... Vi har latt Per Aabel, vår suverene tolker av dikterens eventyrfortellinger, velge et favoritt-eventyr forvåre læsere." Alle Kvinner , Oslo 5.8.1975

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dagbladet, 5.8.1975 gengiver Kristeligt Dagblads leder af 4.8.1975: Vi fejrer Andersen .... al den støtte, som også var med til at hjælpe Andersen frem, blev slet ikke givet til en digter, der i ét og alt var ukontroversiel endsige sakrosant. Urørlig blev han først i offentligheden i de seneste år.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Som et led i dansk industris og udenrigsministeriets store Frankrigs-fremstød 1977-79 udskrev ambassaden i Paris i samarbejde med skolemyndighederne i Lyon en stilekonkurrence - emnet var H.C. Andersens rejser, og deltagerne var mellem 12 og 15 år. De to vindere (Anne Grange og Cathrine Piroir, Vaugneray), hvis stile vi bringer her, kommer til Danmark - herunder naturligvis også Odense - i maj i år. Fyns Tidende, 6. feb. 1978.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Som et tegn på, at Kina atter lukker døren op til omverdenen efter kulturrevolutionen, opfører et Peking-teater for fulde huse en ballet over H. C. Andersens "Den lille Pige med Svovlstikkerne". Tegning af Mogens Juhl: I Aften: Den lille rødgardist med svovlstikkerne (Mao siddende til venstre, og H.C. Andersen til højre, begge med Mao-kasketter). Fyens Stiftstidende, 14.7.1978.
Gammel fynbo rehabiliteret i Peking. Nyhedsbureauet skriver, at H.C. Andersens samlede værker vil blive genoptrykt, efter at have været bandlyst i flere år. Fyns Tidende, 12.10.1978.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Af kærlighed til Odense og byens verdensberømte eventyrdigter, H.C. Andersen, oprettes inden længe en fond med adskillige millioner kroner bag. intiativtager er Skandinavisk Bogforlags direktør M.K.Gudmundsen og hans kone Else Gudmundsen. De økonomiske midler til fonden kommer bl.a. fra Skandinavisk Bogforlag, som direktør M.K. Gudmundsen i går solgte til sine samarbejdspartnere gennem mange år, forlaget Blacksell i England og Munksgaards Forlag i københavn. Fyens Stiftstidende, 12.8.1978.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Anne Chaplin Hansen: De tre små kongelige udstillinger, som er blevet lukket op for offentligheden, den første allerede i foråret 77, de to sidste i år i Christian IX palæ på Amalienborg. Håndbiblioteket. ... Bøgerne er ikke blot af værdi i sig selv, men kaster et sidelys over deres ejeres professionelle og private interesser. Her som altid kan man notere H.C. Andersen som en sikker vinder. Dedikation af "Drydaden" til Christian IX, 23718 . Jyllands Posten, 12.10.1978.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Knud Johnsen: Nørre Vosborg slot ved Nissum fjord blev i går for første gang i 500 år åbnet for offentligheden. Ejeren Henrik Haubro ankom sammen med Lord Duncan-Sandys. Om HCAs ophold, hvor han var konstant forkølet. Jyllands-Posten, 26. marts 1982.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Rolf Dorset: Danmark har altid været sen til at hædre sine store sønner - og ikke mindst døtre, vil mange nok føje til i disse år. Det gælder også fysikeren og filosoffen H.C. Ørsted - en videnskabsmand af et format, der giveer ham en selvfølgelig plads i den kongerække, hvis andre store navne er Tycho Brahe, Ole Rømer og Niels Bohr. Fyns anden store Hans Christian. Fyens Stiftstidende, 4.8.1984.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

DT Forum. Dansk Turisme . 125-året for HCAs Jyllandstur til Hjermind præstegård. - Midtjyllands Avis, 29.8.1984: Genvisit i Hjermind efter 125 år.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1984/8)

Verit Vikdal: I år er det 150 år siden Danmarsk store dikter H.C. Andersen fikk utgitt sine første eventyr. ... Vår reise i dag går i hans fotspor. Aftenposten, 25. maj 1985.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Børge Martin Jeppesen: Den 2. april 1987 var det 182 år siden, H.C. Andersen blev født. I den anledning bringer vi nedenstående artikel af Børge Martin Jeppesen, om en side af Andersens tilværelse der nok har været ret upåagtet. Otterup Avis, 13.4.1987.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Henrik Oldenburg: Dansk kulturs centrum lå for 150 år sideni en ganske lille cirkel i Rom. Husene, pladserne, Café Greco og Den spanske Trappe står der endnu, men kun få danskere skænker dem en national tanke. Weekendavisen, 18.3.1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH )

Stig Olesen: Han var hypokonder, politisk uvidende og lidt af en bangebuks - men H.C. Andersen var Danmarkshistoriens første interrailer og måske vor litteraturs bedste iagttager og rejseskribent. Og så opdagede eventyrdigteren allerede i 1841 danskernes nye rejseland: Tyrkiet. Vi er fulgt i H.C. Andersens 147 år gamle fodspor gennem det kaotiske Istanbul. Jyllands-Posten, 13. november 1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Andersen: Efteråret bliver den rene glæde for H.C. Andersen-læsere. Endelig lover dr. Erik Dal, at der kommer en revision af hans nu 30 år gamle bog "Fra H.C. Andersens boghylde". Jyllands-Posten, 28.10.1990.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I anledning af, at det er 40 år siden, Risingeskolen i Odense blev bygget, fik skolen af Albani Fondet [i 1992] foræret kunstneren Ida Holm Mortensens smukke relief "Den grimme Ælling". Og på nogle af kaklerne har eleverne, hver på deres modersmål - skrevet nogle sætninger fra H.C. Andersens berømte eventyr ... otte sprog blev det til. Så mange tales der nemlig på skolen. Familie Journalen, 26.4.1993.

(Bibliografisk kilde: HCAH)