H.C. Andersen centret

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).

August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

RUBOW, PAUL-VICTOR, Idée et forme des contes d'Andersen. Edda XXV, pp. 210-32.
En oversættelse med få uvæsentlige ændringer af nr. 453 ovf. - Optrykt i nr. 1582 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Birger Bartholin har dramatiseret "Skyggen" og sender den nu til London i håb om at få den opført på Sadlers Wells. Dagens Nyheder, 13. maj 1934.
Der er mulighed for at Bartholins "Skyggen" nu kommer. Teaterchefen interesseret i Møde om den nye Ballet i Gaar. Berlingske Tidende, 26.1.1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

OLRIK, H. G., H. C. Andersen paa Landet. Nationaltidende 14. jun.
Optrykt i Landet 15. jul. 1943 (p. 11), samt i nr. 1190 ndf. (pp. 192-201). - Påny trykt, som efterladt Manuskript, i Nationaltidende 6. jun. 1953, - med udeladelse af nogle få linier af slutningen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Inger Bentzon: skriver i Kronikken til en ung Kontordame om,hvordan hun kan få de lange Aftener til at gaa i Selskab med Bøgerne. ... Bjørnsoms Ungdomsfortællinger, de er - ligesom H.C. Andersens Eventyr - noget, man kan vende tilbage til atter og atter. Nationaltidende 12.1.1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Olaf Holst: Det er ikke penge, der tænkes på, men ord. Slet ikke så få danske ord har fået indpas i det svenske sprog, specielt med Holberg og H.C. Andersen som formidler. Østsjællands Soc.Dem., 6.2.1950; Roskilde Soc.Dem., 9.2.1950, Helsingør Soc.-Dem. 13.2.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

[I anledning af 100-året for H.C. Ørsteds død] ... Men når Hans Christian Ørsted, både av Oehlenschläger og andre venner, kalles med kjenningsnavnet "Hans Christian Bravkarl" som han i sin barndom hadde gitt seg selv, da er det en holdbar karakteristikk, som bekreftes av Ørsteds egne skrifter, brev og livsgjerning og av mangfoldige vidnesbyrd fra hans samtidige ... Derimot fikk han på mange måter glede av H.C. Andersen, som opmerksomt lyttet både til hans ros og hans kloke, venligstrenge kritikk. Ørsted var den förste mann i Danmark som skjönte det store i Andersens eventyrdiktning, ... de to sökende guttene i "Klokken" - de tör kanskje tolkes som vitenskapsdyrkeren og poeten ... I den danske gullalder står H.C. Ørsted som en av midtfigurene, Oehlenschlägers og Thorvaldsens jevnbyrdige, H.C. Andersens forstående ven, en 'bravkarl' som få andre og 'ærkedansk' av ytre og av sinn. Særtryk af Fysisk Tidsskrift, nr. 7, 1951, pp. 20-32.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Carl Otto, den stærkt interesserede frenolog, har løftet sløret for historien om en ung dødsdømt i sin celle. Han viste litterære anlæg og skrev i fængslet en bog, som udkom et par dage før henrettelsen skulle ske. Det var Petri Claudi Ferdinand Worm, som havde myrdet J.P. Tønder (også kaldet Gammelt og Nyt). Fængselspræsten Visby, gjorde flere forsøg på at få dommen forandret ved at skrive til Thorvaldsen. H.C. Andersen så sundere på sagen. Lytteren, 23.5.1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Anne-Marie Alfvén Eriksson: Skulle H.C. Andersen ha kunnat få H.C. Andersen-medaljen? frågar sig barnbibliotekarien, som i dette inlägg kommenteerar medaljutdelningen i lördags. Dagens Nyheter Stockholm, 20.9.1956.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

NIELSEN, SVEN, En tur på Assistens. Christtreus Bogtrykkeri, København. 68 pp.
Vi vil opleve Assistens efter H. C. Andersens metode: få gravbøgerne til at tale, og tale om H. C. Andersen. Vi vil høre, hvad hans familiemedlemmer, venner og bekendte, som ligger begravet herude, kan fortælle om ham, og for at være retfærdige, vil vi også lade H. C. A. sige et og andet om dem (pp. 7-8). - Meninger fra breve og blade: Respekt for H.C. Andersens Grav. Chr. Waageptersen, Povl Skadhauge, Severin Petersen, Vilh. Eller, Ib Henrik Cavling, Berlingske Tidende, 31.8.1960. Cf. SN's artikler Gravbogens historie og Ørsteds profeti, Berlingske Aftenavis 2.-3.11.1960 og 6.11.1960; Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen, 7. nov. 1960. Aktuelt, 6.11.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Bene Larsen: Hun håber, at hun altid må få svært ved det. [fylder 50 år]. Om illustrationerne til "Billedbog uden Billeder". Berlingske Tidende, 25. sep. 1961.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

PHILIPSON, ERNST, Tanker i få ord. B.T. 11. okt.
En samling sentensagtige formuleringer fra HCA's værker. - Også offentliggjort i: Aalborg Stiftstidende 30. dec. 1965; Flensborg Avis 6. jun. 1966; Vejle Amts Folkeblad 4. mar. 1968.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Walther Madsen foreslår, at hans familie i stedet for Albanigade 23 - Odense kommunes husvildeafdeling, får stillet H.C. Andersens hus til rådighed. Det står alligevel tomt i vintertiden - og så kan de jo derfra prøve at få en lejlighed, inden turisterne kommer. B.T. 8. jan. 1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

List, Kristian: Om H. C. Andersens Hus. Sådan vil H.C. Andersen-kvarteret tage sig ud i 1974 når saneringen er til ende. Aktuelt - Forudgående høring: Jyllands-Posten, 25.0ktober 1970.
H.C. Andersen-monument til over 20 mill. kroner. Vejle Amts Folkeblad, 12. marts 1971 og Lolland Falsters Venstreblad, 13. marts 1971. Hvorfor kan vi ikke få lov til at bo i fred. Beboerne i eventyr-kvarter i Odense tvinges til at ændre deres hjem. Fyns Tidende, 8. august 1974.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Sv. Juel-Møller, bibliotekar på Det kongelige Bibliotek, ridser ønskerne op for huset, der er brug for:
1. Lokaler til en samling af HCAs værker på dansk og i samtlige oversættelser,
2. Billedmateriale vedr. HCA
3. Filmteater kombineret med
4. Scene til opførelse af dramatiseringer
5. Bog og billedsalg.
Så vil København få et værdigt HCA-ansgit, som både Danmark, hovedstaden, Tivoli og Turistrådet samt de kulturengagerede myndigheder kunne være bekendt at præsentere for den ganske verden. Politiken 1.4.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Paul Palmér: Niels Oxenvad, Odense, har set på Richard Kleins samling i London med henblik på en eventuel erhvervelse til H.C. Andersen-museet. Man forhandler stadig også om muligheden for at få samlingen udstillet i Odense næste år i forbindelse med den endelige færdiggørelse af museets ombygning. [Museet erhvervede samlingen på Sotheby i 1980]. Morgenposten, 3.8.1975.
Robert Naur: "En skæbne så mærkelig som var den digtet af H.C. Andersen." [Richard Kleins biografi] Politiken 11.4.1976.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Politikens kronik 30. okt. 1979. En teaterdirektørs bekendelser kunne man også kalde dagens kronik, som er skrevet af forfatteren H.C. Andersen. Selv om den ikke er af splinterny dato, og selv om den er stavet, som man gjorde i gamle dage - og det har vi bevaret - skulle man nok kunne få udbytte af denne kommentar fra fortiden til den nutidige teaterpolitiske situation. Historien er trykt første gang 1851 i 'I Sverrig'.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Peter Eriksen: A få 300 gange Carl-Henning Pedersen på det nye Hotel H.C. Andersen. Der skal hænge to på hvert af de 150 værelseer i alt. Fyens Stiftstidende, 31.12.1981.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Rosen, Wilhelm von, H. C. Andersens forelskelse i Ludvig Müller og dennes forgæves forsøg på at få et ordentligt mandfolk ud af ham. Tillæg: Gengivelse af de i 1984 fundne breve herom. Kritik , nr. 73, 1985, pp. 18-43. - Tillægget (pp. 38-43) omfatter 4 breve, heraf 3 fra HCA til LM. - Cf. nr. 1527 ndf. - Anm: Peter Eriksen Fyens Stiftstidende 2.10.1985 og Rolf Dorset Fyens Stiftstidende 15.10.1985.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Henrik Oldenburg: Dansk kulturs centrum lå for 150 år sideni en ganske lille cirkel i Rom. Husene, pladserne, Café Greco og Den spanske Trappe står der endnu, men kun få danskere skænker dem en national tanke. Weekendavisen, 18.3.1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH )

Zeuthen, Jakob H., Så få af så mange .... Haslev Seminariums Elevforening. Årsskrift , 1989, pp. 26-28; Anderseniana , 1991, pp. 71-74. - Om HCA-tekster i danske læsebøger.

Alice Rohr: Men Axel Dessau har altid gidet. Om få uger blive rhan 80. Det synes han ikke er omtale værd, for han gider stadig. Med Des Asmussens illustration afDanny Kaye blev en af Dessaus og Danmarks svorne venner, selv om der var ved at skår i "nogens" venskab, da Kaye - opfordret af fotograf ent Togo, Fyn, - lagde sig i Andersens seng. Dansk Turisme, 5, 1989.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1989/344)

Else Marie Nygaard: om "The Rock House Publishers", der fra Kowloon vil udgive bøger med H.C. Andersens eventyr. Fynboen skal få Hong Kongs børn til at forstå det kristne livsgrundlag. Else Marie Nygaard har også interviewet Johan de Mylius om "En uortodox kristen tro". Kristeligt Dagblad 23.8.1994.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1994/253)

Rolf Dorset: Efter at have været udsolgt i flere år er det igen muligt at få nøglen til H.C. Andersens liv: hans dagbøger, der udgives som billigbog. Krible-Krable ser på verden gennem sin lup. Fyens Stiftstidende, 10.1.1996.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1996/40)

Rolf Dorset: "Det har ikke været muligt for Odense Bys Museer at få en afløser for Niels Oxenvad, og H.C. Andersens Hus står i dag uden egentlig ekspertise på området". [leder:] "Odense svigter Andersen". Fyens Stiftstidende 8.3.1997.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Søren Kassebeer: Kinesisk og dansk er så forskelligt som nat og dag. Men professor Lin Hua gør det umulige: laver roste oversættelse af H.C. Andersen og andre store danske forfattere, så de kinesiske læsere også kan få glæde af herlighederne. Berlingske Tidende 22.9.1997.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Emil Schrøder: Kronikøren har rettet henvendelse til et museum i H.C. Andersens hjemby for at få fat i et brev, der her offentliggøres for første gang. Brevet er fra digteren til Johann Meyer, der gik i skole i Slesvig. Flensborg Avis, 20 februar 1999.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

udarbejdet af Grethe Larsen under redaktion af Erik Dal. Bd. V: Fyn. s. 46-50: Christian Iversen 1779-1827, Odense Klub. lånebibliotek, medstifter af Odense Teater, g.m. Kirstine Marie Nielsen, han ansøgte om at få sine privilegier udstrakt til også at omfatte hende, hun fortsatte derfor trykkeri og avis efter hans død i 1827. Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Det Kongelige Bibliotek 2000. - Anm: Arne Duus: Petit Grafiana, marts 2001, p. 2-3 om Iversens bogtrykkeri og H.C. Andersen.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2001/105, 2001/125)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 574.

cl, [leder] om Jens Andersens HCA-biografi, Jørn E. Alberts gendigtning ... lad Andersen få det sidste og rigte ord i sit eventyr og lad ikke andre skygger falde ind over teksten. Information, 6.2.2001.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Helle Hellmann: Juletræet fejrer snart 200-års jubilæum i Danmark. De små beskedne julegaver, som blev indført som pynt på grangrenene, er gennem årene vokset til endog meget dyre pakker under træet. Citat fra "Grantræet". H.C. Andersens juledigt som fulgte med en pelshue: "Den glade jul dig lover ret presenter små at sanke. Her skal du få på hovedet hvad du vist har i tanke. " Politiken 24.12.2001.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/115)

Malan Jacobsen, Fyens Stiftstidende 3. marts 2002: Omkring sin 200-års dag vækkes H.C. Andersen til live, og du kan få en snak med ham. NIS-laboratoriet (SDU) v. Niels Ole Bernsen, arbejder med at udarbejde en digital version af HCA. Programmet bliver det første computerspil i verden, der involverer rigtig samtale.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Per Dabelsteen: "Der er foreløbig afsat 7,5 mio kr. til manuskriptudvikling m.v. Målet er definitivt at få begravet Danny Kayes pjattede filmversion"; Hans Jørgen Møller: "Filmmusikaktuelle Bryan Adamas er interesseret i også at lave musik til en dasnk film ..." Politiken 19.5.2002.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ritzaus Bureau: Fonden H.C. Andersen 2005, der er stiftet af Odense Kommune ... kan i løbet af få uger præsentere et samlet budget til fejringen på 250 mio. kroner. Fyens Stiftstidende 19.5.2002. Politiken, 20. juni 2002.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Bolze, Lothar: Dokumentation einer Freundschaft. F. u. A. Serre mit H. C. Andersen . Dresden 2004. Forfatterens egen udgivelse i ganske få eksemplarer. F. u. A.: Friederike und Anton, hendes mand. Indeholder 155 breve, hvoraf langt størstedelen er fra fru Serre til HCA. Et brev er fra A. F. Serre til HCA og 9 er kladder til breve fra HCA til fru Serre. Foruden brevene er der 4 HCA-manuskripter til digte o.a.

Tore Rem: Midtsommers 1987 hadde forfatteren Dag Solstad et essay på trykk i avisa Klassekampen. Essayet het «Det forferdelige savn», og inneholder en beretning – en fortelling med et muligens noe uklart forhold til virkeligheten – som på et overordnet plan knytter an til mitt tema:

Jeg tillater meg […] å erklære at i Norge finnes det en styrtrik mann, som ikke har den ringeste interesse for litteratur, men som er filosofisk interessert, og gjerne vil bruke noen penger på å få virkeliggjort en for ham besettende idé: At en av landets mest framtredende forfattere skal skrive bare for seg sjøl, og for ingen andre. Han har valgt ut meg som den forfatter som skal virkeliggjøre hans ideer, ikke tilfeldig, men på bakgrunn av en del uttalelser jeg har gitt i aviser hvor jeg har uttrykt at leserne ikke interesserer meg, og at jeg skriver mine bøker utelukkende for meg sjøl. Han har tilbudt meg en pakt. For hver gang jeg har skrevet en roman, skal jeg kunne heve et honorar på kr. 800 000, mot straks å legge den ferdige roman ned i et brannsikkert skap, som så låses og nøklene kastes. Skulle jeg slå til på dette tilbudet?

idunn.no - Nytt Norsk Tidsskrift/2005/Nr 02/ pp 117-26. Heri p. 119: Om HCAs gode evne til at skaffe bidrag fra mæcen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Særsektion af Fyens Stiftstidende Hanne D. Frette: "Skummende historie" om Albanibryggerierne og HCA; Marianne Koch: "Skeletter er sjove at klippe" - om Sonia Brandes; Rikke Hyldgaard: "Et skakspil til hofdamen"; "Læs imidlertid Fyens Stiftstidende ... Fyns 233 år gamel avis har fulgt H.C. Andersen altid", Malene Birkelund: "Hun sover i digterens værelse" (i Fåborg), "Den nødvendige kærlighed" (HCAs forelskelse i Riborg Voigt påvirkede ham kunstnerisk), "En melodi der passede til ordet. Selv om HCA og Carl Nielsen fødtes med 60 års mellemrum, gennemlevede de begge almuens fattige kår før berømmelsen"; Hanne D. Frette: "Landsby-nøglen. Den Fynske Landsby fortæller historien om, hvordan størstedelen af Danmark så ud på H.C Andersens tid; Ivar Juel Nordentoft: "Åen, den ægte Andersen-vare"; Malene Birkelund: "I guldægget. 18 karat guld, 109 brillanter og 6327 facetslibnnger skulle der til for at ramme byens mest berømte søn ind i et unikt smykke"; Hanne D. Frette: "Ællingeskolen. Mønsterbryder. På H.C. Andersen SKolen i Odense er man stolte af at bære eventyrdigterens navn, for ligesom han tror man på at enhver har mulighed for at få et godt liv"; Malene Birkelund: "Jobbeskrievelse: H.C. Andersen" (interview med Ejnar Askgaard); Hanne D. Frette: "Forsker og formidler" (interview med Johan de Mylius); Marianne Koch: "Andersen var rastløs" (interview med Niels Oxenvad); Marianne Koch: "Den uartige teori" (interview med Rolf Dorset); Anders Mose Poulsen: "Blandt de kongelige (Interview med Peder Pedersen, Humlemagasinet); Kirsten Nepper-Rasmussen: "Med bibelen under hovedpuden. H.C. Andersen brød sig ikke om helvedes-prædikanter og gik sjældent i kirke. Alligevel havde han en stærk tro og det påvirkede hans arbejde".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jesper Mads Eriksen: "Der går chokbølger gennem de odenseanske museums- og turistfolk, som på dagen skal være guider for kineserne, da meldningen lyder, at Miao Pu skal bruge halvanden time på sminkningen. ... Og om føje tid vil millioner og atter milioner af blikke drages mod billederne af den yndefulde Miao Pu. Og de vil få øje på seværdige odenseanske detaljer. Og de vil gå til deres rejsebureauer, som nu er opdateret om Odense fortræffeligheder. Og det er ganske vist." Fyens Stiftstidende, 15.10.2011.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jannie Iwankow Søgaard interviewer Jacob Bøggild: I alt for mange år har vi læst H.C. Andersen i lyset af hans forkvaklede personligehd. nu bør vi stille biografierne tilbage på hylden og få øjnene op for, hvilken suverænt genrebevidst forfatter han var, mener dr.phil. Jacob Bøggild, der tidligere på året udsendte en disputats om eventyrdigteren. Kristeligt Dagblad, 17.9.2012.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Temaavis: Lene Kryger og Marie Jung: Få et eventyr af H.C. Andersen med spritny illustration og hør chefredaktør Per Westergaard læse det op. Se også, hvorfor to professorer og en trubadur er grebet af den gamle digter. Prisvinder DavidLang: Bernstein viste mig vejen (The Little Match Girl Passion). Jødisk komponist skildrer kernen i den kristne tro.
Jacob Bøggild: Bowie åbnede eventyret. Læsning af rocktekster i 70erne gav professor Bøggild fra HCA Centret smag for litteraturens dystre romantik.
Christian Steffensen: Oplæsningssucces med raketfart.
Katarina Le Müller: ude på det dybe kulturelle vand.
Den fattige pige og eventyret. om Arbejdet med det dansk-portugisiske Hans Christian Andersen Institut.
Ejnar Askgaard: Når en stjerne falder, går en sjæl op til Gud. Om: "Den lille Pige med Svolstikkerne", som er gengivet i fuld tekst og med illustration af Anna Walther.
Interview med Sebastian: Svanen lander lastet med eventyr.
Fyens Stiftstidende, og Fyns Amtsavis 2. april 2013.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kabaret bag kulisserne. Papirklip og dans for børn. H.C. Andersen i nutiden: Hjørdis Plato har illustreret Klods-Hans.
Når en saks dæmper larmen.
Italienske klatrere kaster sig ud fra domkirkens tårn og bliver det stor nummer 11.30-11.50 på Flakhaven i dag.
På plads med gaffatape og stoppenål. Artister, dansere og skuespiller i festivalkabareten Lattergalen er mestre i at få hverdagen til at hænge sammen.
Four Jacks anno 2013 serverede charmerende, men rutinepræget nostalgi ...
Et af landets mest nicheprægede orkestre indtager Spoken Word.
Chris Minh Doky fortolker H.C. Andersen som en hyldest til to personer, der har inspireret ham.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ros til festivalen fra alle sider. Rollespil spredte glæde - et inspireret rollespil gjorde 40 børn glade og satte kolorit på en levende by. Fyrtøjet uden flamme - Just imagine. Kvinder tanker op før seebach - kvinderne kom i god tid for at få plads foran Rasmus Seebach. Papirklip, lyssshow og Kato. Fyens Stiftstidende, 25. august 2013.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Bettina Heltberg: Uden filter. Er det godt at få at vide, at man skal dø? Ingen fortalte H.C. Andersen noget. Politiken 30.8.2015.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Tine Kirkensgaard: Guldalderens it-girl Kamma Rahbek hang ud med H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger og kunne syv sprog. Under Golden Days kan man få et indblik i hendes liv i Bakkehuset, samlingsstedet for 1800-tallets kulturelle elite. Politiken, 1.9.2017.

(Bibliografisk kilde: HCAH)