H.C. Andersen centret

Smudstitelblad: Eventyr for Børn. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 58 Sider. - Indholdsfortegnelse S. [59]. 8vo. - Pris 24 Sk. - (Udkom 2. 10. 1838).
Anm.: Berlingske Tidende 1. 11. 1838, Nr. 261.

Indhold.

326. Gaaseurten (Saml. Skr. XIIIs 124). p. 5
327. Den standhaftige Tinsoldat (Saml. Skr. XIII, 128). p. 14
328. De vilde Svaner (Saml. Skr. XIII, 132). p. 23

(Om Eventyr fortalte for Børn se under Nr. 266 ).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1956/58)

Smudstitelblad: Eventyr af H. C. Andersen. - Billede af en Engel, der blæser Sæbebobler, efter Tegning af V. Pedersen. - Titelblad efter Tegning af V. Pedersen forestillende et Marked samt forskellige Eventyrfigurer. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse - Tekst: 522 Sider. - Tegning af V. Pedersen: En Eventyroplæser S. [523]. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 80 Sk. - Udkom i 5 Hæfter til en Pris af 60 Sk. Hæftet. Hæfterne udkom følgende Data: 1. Hæfte 9. 8. 1849, 2. Hæfte 10. 9. 1849 3. Hæfte 9. 11. 1849, 4. Hæfte 11. 12. 1849 og 5. Hæfte 18. 12. 1849.
Anm.: Berlingske Tidende 22. 8. og 13. 12. 1849. - Flyveposten 9. 8. 1849, Nr. 184.

Indhold.

Grantræet (se Nr. 455). p. 1
Svinedrengen (se Nr. 410). p. 13
Kjærestefolkene (se Nr. 431). p. 20
Keiserens nye Klæder (se Nr. 305). p. 24
Hyldemoer (se Nr. 458). p. 31
Elverhøi (se Nr. 468). p. 42
Sneedronningen (se Nr. 456). p. 52
Holger Danske (se Nr. 472). p. 95
Ole Lukøie (se Nr. 409). p. 102
Tommelise (se Nr. 277). p. 122
Lille Claus og store Claus (se Nr. 268). p. 138
Den standhaftige Tinsoldat (se Nr. 327). p. 155
Boghveden (se Nr. 411). p. 162
Den lille Havfrue (se Nr. 304). p. 166
Den uartige Dreng (se Nr. 278). p. 196
Paradisets Have (se Nr. 353). p. 200
Gaaseurten (se Nr. 326). p. 219
Den grimme Ælling (se Nr. 432). p. 225
Storkene (se Nr. 355). p. 238
Engelen (se Nr. 429). p. 245
Lykkens Kalosker (se Nr. 321). p. 249
Hyrdinden og Skorsteensfeieren (se Nr. 471). p. 291
Prindsessen paa Ærten (se Nr. 269). p. 299
Fyrtøiet (se Nr. 267). p. 302
De røde Skoe (se Nr. 469). p. 313
Reisekammeraten (se Nr. 279). p. 322
Springfyrene (se Nr. 470). p. 349
Nattergalen (se Nr. 430). p. 353
Rosen-Alfen (se Nr. 345). p. 367
Den flyvende Kuffert (se Nr. 354). p. 375
Den gamle Gadeløgte (se Nr. 517). p. 384
Den lille Pige med Svovlstikkerne (se Nr. 486). p. 394
De vilde Svaner (se Nr. 328). p. 398
Den lille Idas Blomster (se Nr. 270). p. 420
Nabofamilierne (se Nr. 518). p. 431
Klokken (se Nr. 474). p. 445
Stoppenaalen (se Nr. 482). p. 453
Lille Tuk (se Nr. 519). p. 459
Skyggen (se Nr. 520). p. 465
Det gamle Huus (se Nr. 530). p. 482
Hørren (se Nr. 549). p. 494
Vanddraaben (se Nr. 531). p. 501
Den lykkelige Familie (se Nr. 532). p. 504
Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 510
Flipperne (se Nr. 534). p. 518

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Tyvende Bind. - Titelblad: (Ovenfor beskrevet).

Eventyr / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1855.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 204 Sider. - 8vo. Pris 48 Sk. (Udkom 8. 5. 1855).

Indhold.

Lykkens Kalosker (se Nr. 321). p. 1
Hyrdinden og Skorsteensfeieren (se Nr. 471). p. 32
Prindsessen paa Ærten (se Nr. 269). p. 38
Fyrtøiet (se Nr. 267). p. 39
De røde Skoe (se Nr. 469). p. 47
Reisekammeraten (se Nr. 279). p. 54
Springfyrene (se Nr. 470). p. 76
Nattergalen (se Nr. 430). p. 78
Rosen-Alfen (se Nr. 345). p. 89
Den flyvende Koffert (se Nr. 354). p. 95
Den gamle Gadelygte (se Nr. 517). p. 101
Den lille Pige med Svovlstikkerne (se Nr. 486). p. 108
De vilde Svaner (se Nr. 328). p. 111
Den lille Idas Blomster (se Nr. 270). p. 129
Nabofamilierne (se Nr. 518). p. 138
Klokken (se Nr. 474). p. 148
Stoppenaalen (se Nr. 482). p. 154
Lille Tuk (se Nr. 519). p. 158
Skyggen (se Nr. 520). p. 162
Det gamle Huus (se Nr. 530). p. 176
Hørren (se Nr. 549). p. 185
Vanddraaben (se Nr. 531). p. 189
Den lykkelige familie (se Nr. 532). p. 191
Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 195
Flipperne (se Nr. 534). p. 201

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Smudstitelblad: H. C. Andersens Eventyr og Historier. Første Bind. - Billede af en Engel, der blæser Sæbebobler, efter Tegning af V. Pedersen. - Titelblad efter Tegning af V. Pedersen forestillende et Marked samt forskellige Eventyrfigurer. - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Paa Bagsiden af Titelbladet: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. - Indholdsfortegnelse. Tekst 440 Sider. - 8vo.

Indhold.

Fyrtøiet (se Nr. 267). p. 1
Lille Claus og store Claus (se Nr. 268). p. 12
Prindsessen paa Ærten (se Nr. 269). p. 31
Den lille Idas Blomster (se Nr. 270). p. 34
Tommelise (se Nr. 277). p. 46
Den uartige Dreng (se Nr. 278). p. 64
Reisekammeraten (se Nr. 279). p. 68
Den lille Havfrue (se Nr. 304). p. 100
Keiserens nye Klæder (se Nr. 305). p. 135
Lykkens Kalosker (se Nr. 321). p. 142
Gaaseurten (se Nr. 326). p. 185
Den standhaftige Tinsoldat (se Nr. 327). p. 191
De vilde Svaner (se Nr. 328). p. 198
Paradisets Have (se Nr. 353). p. 225
Den flyvende Koffert (se Nr. 354). p. 247
Storkene (se Nr. 355). p. 256
844. Metalsvinet (Tidl. trykt i En Digters Bazar 1842, se Nr. 417). (Saml. Skr. XIII, 175). p. 264
845. Venskabs-Pagten (Tidl. trykt i En Digters Bazar 1842, se Nr. 417). (Saml. Skr. XIII, 187). p. 281
846. En Rose fra Homers Grav (Tidl. trykt i En Digters Bazar 1842, se Nr. 417). (Saml. Skr. XIII, 196). p. 295
Ole Lukøie (se Nr. 409). p. 298
Rosen-Alfen (se Nr. 345). p. 318
Svinedrengen (se Nr. 410). 326
Boghveden (se Nr. 411). p. 336
Engelen (se Nr. 429). p. 340
Nattergalen (se Nr. 430). p. 345
Kjærestefolkene (se Nr. 431). p. 361
Den grimme Ælling (se Nr. 432). p. 365
Grantræet (se Nr. 455). p. 381
Sneedronningen (se Nr. 456). p. 393

(Bibliografisk kilde: HCAH 1953/71)

I. Digterens Barndom, af "Mit Livs Eventyr". II. I Slesvig. Af "Mit Livs Eventyr. III: Eventyr: Den grimme Ælling. Svinedrengen. De vilde Svaner. Hvad Fatter gjør er altid det igtige. Flipperne. IV: Historier: Historien om en Moder. Ib og den lille Christiane. Ved det yderste Hav. V: Digte: Poesien. Aftenlandskab. Danmark, mit Fædreland. De danske og deres Konge. Stemning i 1864.
Flensborg. Paa Gustav Johansens Forlag. Trykt hos H. R Hiort-Lorenzen i Haderslev. 1869. 96 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-437)

Ugens Røst, giver gratis en Farvelade i metalæske indh. 12 Stkr. smukke Farver og pensel til enhver af vore unge Læssere, naar de fraklipper Farveladekuponen [...] til Bladets Ekspedition. Side med: De vilde Svaner, 3 ill, heraf en fra 26.11.1929, Hjertesorg, Svinedrengen, Elverhøj, Biografisk artikel ( 29. april 1930).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

KIRCHHOFF-LARSEN, CHR., H. C. Andersen i København. Nationaltidende (søndag) 30. mar., pp. 10-11, 14.
Smst. p. 13: Illustrationer (Prøver fra Alverdens Lande) til Historien om en Moder. - Foromtale af artiklerne: - og forside: "Til H.C. Andersen-Jubilæet - 'Den grimme Ælling' og 'De vilde Svaner' Originaltegning til udgaven for Søndag af Louis Moe. Dagens Nyheder - Nationaltidende, 29.3.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

The London Mercury vol. XXIII, 138, April 1931, pp. 588-89. (Træsnit med motiver fra "Nattergalen" og "De vilde Svaner").

(Bibliografisk kilde: HCAH A-22)

Det er Menuen fra H.C. Andersens Fødselsdagsmiddag den 2. April 1875, da han blev 70 Aar. Man vil se, at Retterne, af hvilke der er mange - flere end nu til Dags - benævnes med Titler fra H.C. Andersens Eventyr. Politiken, 31.7.1933.

"Nabofamilierne" (Østers)
"Suppe paa en Pølsepind"
"Fra Andegaarden" (Kalkun)
"Under Piletræet" (Champignons)
"Hvad man kan hitte paa" og "Fem fra en Ærtebælg": (indbagte brisler m/grønne ærter)
"Noget" (laks m/asparges)
"Kjærestefolkene" (Vingele)
"De vilde Svaner" (Fuglevildt)
"Alt paa sin rette Plads" og "Sørg Amagermor"
(smørrebrød med ost, selleri og ræddiker)

"Isjomfruen, "Snemanden" og "Deilig" (Dessert)

Vinkortet bar titlen: "Flaskehalsen":
"Det gamle Huus" (Chateau Guiraud)
"Fra Spanien" (Sherry)
"Springfyrene" (Champagne)
"Det er ganske vist" (Bordeaux)
"Verdens dejligste Rose (Chateau la Rose)
"Hun duede ikke" (madeira)
"Moster" (champagne) "Gjemt er ikke glemt" (gammel madeira)
"Den sidste Perle" (Malvachier).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Blandt alle Eventyrdigtere straaler navnet H.C. Andersen ... Vi har sikret os Eneret for Langeland-Strynø til en Række af hans mesterlige Eventyr fortalt i Billeder. Offentliggørelsen af denne smukke og interessante Tegneserie begynder i disse Dage. Vi haaber, at denne Langelands Avis s nye Underholdningsrubrik for Hjemmene i disse vil blive modtaget modtaget med Tilfredshed. Saa vidt muligt vil Billederne findes i hvert Nummer af Bladet.
Sneedronningen, februar 1939 (Marie Hjuler)
Tommelise, juli 1939 (Marie Hjuler)
Svinedrengen, sept. 1939
Klods Hans, oktober 1939
De vilde Svaner, nov. 1939 (Marie Hjuler)
De røde Sko, feb. 1940 (Marie Hjuler)
Nattergalen, feb.-marts 1940
Den lille Havfrue, apr. 1940 (Marie Hjuler)
Den grimme Ælling, maj 1940 (Poul Jørgensen)
Den standhaftige Tinsoldat, aug. 1940 (Marie Hjuler)
Den lille Pige med Svovlstikkerne, okt. 1940 (Marie Hjuler)
Fyrtøiet, nov. 1940-jan. 1941
Langelands Avis, 1939-41.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Motivet "De vilde Svaner" - udarbejdet af Hugo Liisberg. Fyns Tidende 5.3.1939. Berlingske ill. Tidende, 5.3.1939.
Dansk Akkumulator- & Elektromotorfabrik i Odense fylder 50 år i 1955, og i den anledning har fabrikens bestyrelse besluttet at skænke Odense et bronzereief med motiv fra De vildeSvaner. Social-Demokraten, 14.6.1954.
De vilde svaner i Andersens eventyrhave. Kristeligt Dagblad, 4.4.1955.
Omtumlede vilde svaner. I: "Spørg om Odense". Fyens Stiftstidende, 15.5.2017.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

ANDERSEN, H.C.: De vilde Svaner. Nordlundes Bogtrykkeri. København. 1943. Tegninger af Axel Nygaard. 32 s. + kalender. - Anm.: Børsen, 17.1.1944, B.T. 18.1.1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1944/7)

De vilde Svaner. Med tegninger af Axel Nygaard. Kalender for 1944. ORIGBD. 1943. OPLAG:500. Nordlundes Bogtrykkeri 1943.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1944/7)

Illustreret af Evalisa Agathon. Grafisk Forlag (Copyright A.B. Alga, Stockholm) [1948] - 32 s. heftet. - Anm.: "H.C. Andersen radbrækket" , "H.C. Andersen i moderne sprog" Fyens Stiftstidende, 6. og 7. nov. 1948.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1949/15)

Folmer Schiøtt: Skarpretteren i "De røde Sko" og Bøddelknægten fører hesten i "De vilde svaner", da Elisa føres til baalet. Fyns Socialdemokrat, 25. juni 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

[tegneserie, De fortryllede prinser] - De vilde svaner på portugisisk. A Provincia de Angola, 9 juli 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Om middagen den 2. April 1875, med gengivelse af menuen:

Diner d. 2den April 1875
”Nabofamilierne” (Østers)
”Suppe paa en Pölsepind”
”Fra Andegaarden” (Kalkuner)
”Under Piletræet” (Champignons)
”Hvad man kan hitte paa” (Indbagte Brisler med
”Fem fra en Ærtebælg” (grönne Ærter)
”Noget” (Lax med Asparges)
”Kjærestefolkene” (Viingelée)
”De vilde Svaner” (Fuglevildt)
”Alt paa sin rette Plads (Smörrebröd og Ost.
”Spörg Amagermo’er” Selleri og Reddiker.)
”Iisjomfruen” og ”Sneemanden”
”Deilig” (Dessert)

NOGET AF ”FLASKEHALSEN”

”Det gamle Huus” (Chateau Guiraud)
”Fra Spanien” (Sherry)
”Springfyrene” (Champagne)
”Det er ganske vist” (Bordeaux)
”Verdens deiligste Rose” (Chateau Larose)
”Hun duede ikke” (Madeira)
”Moster” (Veuve Clicquot)
”Gjemt er ikke glemt” (Gl. Madeira)
”Den sidste Perle” (Malvasier)

Nationaltidende, 11.11.1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

NYBORG, EIGIL, Den indre linie i H. C. Andersens eventyr. En psykologisk studie. Gyldendal, København. 209 pp.
En række forelæsninger holdt på C. G. Jung-Instituttet i Zürich i forårssemestret 1961. - Især om Reisekammeraten, Den lille Havfrue, De vilde Svaner, Paradisets Have, Sneedronningen, De røde Skoe og Dynd-Kongens Datter. - Anm.: Jørgen Bukdahl: "Den sande H.C. Andersen", Jyllands-Posten 15. jul.; Erik Dal, Anderseniana 2. rk. V:2 1963, pp. 178, 180-82; Niels Egebak, B. T. 4. jun., Niels Egebaks anm. (Andersen psykoanalyseret) optrykt i hans: Spejlinger. Små kritiske epistler . Arena, Fredensborg 1964. Pp. 39-40; Emil Frederiksen, Berlingske Tidende 5. maj og Vejle Amts Folkeblad, 2.6.1962; Richardt Gandrup, Aarhuus Stiftstidende 27. maj; Anm.: Lars Hamberg, Hufvudstadsbladet 16.6.1962 (optrykt i hans: Litterär nordisk seglats. Artiklar i urval , V. [Privattryk,] Helsingfors 1992. Pp. 138-39); -aj. [Aage Jørgensen], Højskolebladet , p. 744; H. A. Koefoed, Bergens Tidende 2.7.1963; Paul Heide Ottosen, Studenterkredsen , 34, 1966, pp. 21-28; F. N. [Frederik Nielsen], Aktuelt 23. jun. og Ny Tid, 6.7.; Marie-Louise Paludan, Sorø Amtstidende 5. jul.; Peter P. Rohde, Information 22. jun.; George C. Schoolfield, Scandinavian Studies XXXV 1963, pp. 345-47; Helge Sørensen, Vendsyssel Tidende 8. jun.; Villy Sørensen, Vindrosen IX, pp. 594-99. - Cf. Finn Stein Larsen, Jung og urmørket, Politisk revy I:10, 10. jan. 1964, pp. 14-15, - besvaret af Eigil Nyborg, Litteraterne og den indre virkelighed, smst. I:14, 14. mar. 1964, p. 15. - Cf. nr. 2001 og 2014 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Svend Kragh-Jacobsen: Overraskende tegnefilm over "De vilde Svaner" [tegneren Mihail Tschanovskij] i Atlantic Bios russiske Uge. Berlingske Tidende, og Politiken, 11.5.1963; Aarhuus Stiftstidende, 12. og 13.5.1963;

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BLAAUW-ROBERTSON, W. D., De symbolische betekenis van de oude klassieke sprookjes. East-West Publications Fonds N.V., Wassenaar 1967. - Heri afsnit om Svinedrengen (pp. 60-62), Skyggen (pp. 63-67) og De vilde Svaner (pp. 68- 75). - 3. udg., 1976; dér pp. 85-104.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ole Dalgaard: Skriftlig opgave om "De vilde Svaner". Privattryk. Holme Præstegård, 21.11.1969.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1969/294)

Eva Bendix skriver fra Stockholm om Sara Lidmans bearbejdelse af H.C. Andersens De Vilde Svaner, der er blevet en poetisk forestilling på Nordens dejligste børneteater. Politiken, 6.2.1972.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Del af Jyske skildringer, udvalgt af Claus Brøndsted. Forum København 1980. Heri s. 25-37: Rejse i Nordjylland 1859.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Reise i Nordjylland 1859
Vi ville besøge denne "Danmarks Afkrog", Sandørkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Stræde, høre Maager og Vildgjæs opfylde Luften med Skrig henover de bevægelige Sandklitter og den tilfygede, begravne Kirke. Er Du Maler, da følg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder Du en Natur, der giver Dig et Billed fra Afrikas Ørken, fra Pompejis Askehøjder og fra de med Fugle omsvævede Sandbanker i Verdens-Havet. Skagen er nok et Besøg værd.
Fra Kjøbenhavn med Dampskib, i een Nat, naaer Du Aal­borg og derfra i faa Timer Frederikshavn, Udgangspunktet for vor Skildring. "Deroppe er jo alting fladt!" siger Du, "Fladstrand var det gamle Navn for Frederikshavn, og Navnet er nu overført paa Citadellet!" Kom selv at see! Naturen her er saa eiendommelig. Egnen heromkring saa storartet, saa uventet overraskende. Kjør ud til Knivsholdt, Flade Banker og Bangsbo; som et Bjergland løfter sig her den jydske Høiryg, det er et Stykke Silkeborg, dette Danmarks Skov- og Høiland, men et Stykke Silkeborg ved Havet. Kom her i Sommertiden, naar Lyngen blomstrer, see de mægtige Hedebanker smykkede med et lilla Teppe, spættet med Grønt af Enebær- og Ege-Buske, mellem disse maleriske Høider løfte sig Kornmarker og i Baggrunden Havet, det Hele saa ægte dansk, at man tænker her maa Fru Jerichaus Danmark træde frem med Guldringen om Haaret, med draget Sværd og Danebrogs-Fane, skridende gjennem Kornet; betragt, mellem Bankerne, hvilken en yndig Dal; alle Farver, friske og glødende! maleriske Bondehuse ligge der ved smaa græsgrønne Enge, Frugthaver og Kornmarker. Her er Egeskov, Bøgeskov, rislende Bække; store Træer hælde sig ud over det klare Vand. Vi komme forbi Bangsbo, og see paa Skovpynten ved Havet, Sæbys hvidglindsende Kirke, og Nord for os Frederikshavn med sine røde Tage, Citadel, Havn og Fyr; Skuet minder om Helsingøer, kun mangler den svenske Kyst, den er her ni Mile borte; man seer ud over Hirtsholmene, Tordenskjolds Ly, Steenblokke-Øerne med den tynde Jord-Dug over. Vort Øie følger Landets Kyst til Skagens yderste Spidse, i klart Veir viser den sig som en Lysstribe i Horizonten, det fjerneste hvide Punkt, her sees, er ikke Fyrtaarnet, men Skagens gamle Kirketaarn.
Endnu et Stykke Nord for Frederikshavn have vi Landevei, og rundt om Kornmarker, men snart er det Gode forbi, og vi komme over knoldet Lynghede, hvor Veisporene, i Aaringer overgroede med Lyng, tidt ere at foretrække for de ved hverandre krydsende, dybe Sandveie. To Mile ere lagte tilbage og vi ere ved Landsbyen Jerup.
Veiret er godt, vi have Lavvande, det maa benyttes, nu skal det med hurtigere Fart gaae de tre Miil, vi endnu have nordpaa. Een af Jerups Bønder, der kjender Havstokken, spæn der for sin lave Trævogn, vi sætte os op og over Mark, Hede og Mosegrund gaar det nu ned til Kattegattet; her i Brændingen, hvor det vaade Sand ligger fast, kjøre vi. Det er en Amphibiereise, halv paa Landet, halv i Vandet; Vognhjulene til Venstre ere paa det Tørre, Vognhjulene til Høire ude i Kattegattet. Kudsken kjender nøie sin Vej, ellers kunde Farten blive farlig, Quiksandet ligger skjulende hen over Ferskvandets Væld, der hule Sand- og Leerlagene, de briste, og man synker i, dybere altid dybere; Vogn og Heste indslurpes af den sugende Grund. Havet selv i nok saa stille Veir ruller hen under os, det stænker op under Hestens Hov. Vi nærme os de første lave Klitter; som Sneedriverne ved Vintertid, ligger her det fine bløde Sand, kruset af Vinden, enkelte Klitter ere uden al Vegetation, paa andre groe Marehalm og Klit­ tag med deres halvhundred Alen lange Redder. Vestens Storme hidbare og reiste disse Sandmeels-Høie, som de ogsaa kaldes, forvandlede Landtungen til et Ørkenland. I Flodtiden skylles Havets fine Sandpartikler op paa Strandbredden, Vinden tørrer og løfter de lette Dele, fyger dem til Bunke, til mægtige Høie, og Stormene vestenfra flytte dem mod Øst; dog endnu have vi kun seet en lille Deel her paa vor Vei.
Vi ere ud for Fiskerleiet Aalbæk; her henover Bugtens sikkre Ankergrund, gaae fra August til Mai, Baadene til rig Østersfangst paa Bankerne under Skagens Kyst; herfra for­ svinder for Øiet den beboede Egn, Klitterne blive høiere; ude i Vandet løfte sig sorte Vrag, besatte med utallige Søfugle. Havstokken frembyder Skuet af Millioner Maager, Terner og Vildgjæs, der, idet vi nærme os, flyve vildtskrigende iVeiret; deres Mængde tager til, det er, som kom man ind i Fuglenes Rige. Ud over Havet er Afvexling, der glide Skibe og Baade for fulde Seil, der kommer et Dampskib, længere ud seer Du Røgen af et andet og snart viser sig et tredie, men ind imod Land er kun at see de hvide Sandbanker, hist og her sænke de sig, og Du har et længere Indblik i Landet, der viser sig et Stykke Sandørken, som i Afrika. Strandbredden er belagt med bævrende rødbrune Medusaer, som kunstige Geleer fra en Restauration; snart kjøre vi hen over et Lag af Konchyllier og smaa Skaller, snart over den hvide Sandbund, og ihvor stille end Kattegattet kan være, ind under os ruller dog Dønningen og ude dreie sig Malstrømme mellem Revler og Banker. Vraget af et og andet mægtigt Fartøi, hvis Skrog rager op over Vandet, være Holdested, at Hestene kunne tære deres Foder og vinde friske Kræfter til at føre os til Maalet. Vi øine Kirketaarnet, Fyrtaarnene, det gamle og det nye, see hvor Skagens Green strækker sig langt ud; vi ere ved Skagens By. Hvad veed man om dens Fortid, hvad veed man om Landet selv? De kulhaarde Maretørv, lagviis skudte op i Klitterne vesterpaa, mæle om et her forgaaet Skovland. Sagn og Historie blande sig om Byens Oprindelse. Der fortælles, at engang en dansk Konge, Nogle mene Erik Glipping, kom herop paa Jagt, og besøgte een af sine Bønder Thorkil Skarpe, der da bad om at faae i Forlening Skagens Mark for paa den at holde sine vilde Øg, han fik den og satte en Hyrde ved Navn Trond til at vogte Bæsterne; denne var den første der reiste sig et Huus herude paa Skagen; for at fordrive Tiden gav han sig af med at fiske og her var Fisk nok i Kattegat og Nordsø; det kunde blive en Erhverv. Flere flyttede til, de reiste deres Hytter og tilsidst stod her en heel By; i Aaret 1284 blev den plyndret af Nordmændene, hvis Land jo kun er sexten Miil fra Skagen, Isen har endogsaa engang lagt til, saa at de ere gaaede herned. Sin Kjøbstad-Ret skal Skagen have faaet af Dronning Margrethe, som engang strandede her og blev reddet af Skagboerne.
I vor Tid bestaaer Byen af tre Dele, Vesterby, Østerby og det fra den en halv Miil borte ved Nordsøen liggende Høien eller Gammel Skagen. Her lod hollandske og skotske Skippere bygge og indvie St. Laurentius en Kirke i gothisk Stiil, den længste og betydeligste i hele Vendsyssel; nu er den begravet i de høie Sandklitter, kun Taarnet sees og vedligeholdes som Sømærke. Mellem Kirken og Østerby fandtes en hundred Favne bred Sø, fem til sex Favne dyb, med Gjeder og Karudser, rundt om var Marker, Kjær og Krat, men de ødelagdes; Stormen tog fat i den sandede Grund, man standsede ikke ænd; Agerland og Gaarde skjultes og de mægtige Sandmiler reiste sig. Egnen blev et Ørkenland; Byens Huse maatte søge Stade der, hvor Sandet tillod det og her blev en henkastet, underlig Stad, uden Gade, uden Stræde, omsuset af Vinden, gjennemtordnet af det rullende Hav. De vilde Svaner synge her deres melankolske Sang iden frostklare Vinternat, Maager, Terner og Vildgjæs opløfte deres gjennemtrrengende Skrig paa den varme Sommerdag, og paa en saadan komme vi her.
Vi forlade Havstokken, kjøre op i Klitterne, hen over dem, hvor de ere lavest, Vei kan man ikke kalde det, Veisporet lukkes strax i det dybe, bløde Sand og næsten umærkelig bevæge vi os fremad; her ligger et Huus halv skjult af en Sandklit, derovre et andet; mørke, tjærede Træbygninger med Straatag; derhenne skinne et Par røde Tage, her løfter sig et Plankeværk. Sandet er nærved at f aae det under sig; Luftstrømmene bringe en stærk Lugt af tørrede Fisk; et heelt Espalier af Flynder næsten skjuler os den sterre Gaard. Børn og Fruentimmer ligge i Sandet og sole sig, de ligge, hvor vi skulle frem, men vi komme saa langsomt afsted at de i al Magelighed kunne løfte og flytte sig. Hist og her i Sandet staae Vragstumper, og der ved Huset, hvor en lille Kartoffelhave er indpælet og omsluttet med Tougværk, staaer en Gallion-Figur, Haabet, støttende sig paa sit Anker, man har tøiret en Griis ved hende. Strandingstømmer, Planker og Vragstykker sees i Husene og kastet imellem Klitterne; her staaer et Skuur, hvis Tag er Skroget af en Baad, og her, svøbt i en brogetmalet Plaid, Overdelen af en colossal Skikkelse, der minder om Walter Scott og vist var Gallion for et Fartøi, der bar Digterens Navn, nu er den nok til Ziir i den lille Kartoffelhave ved Fiskerhuset. Kornmarker, Kjøkkenhaver og Klitter ligge med Huse og Gaarde, som de bedst kunne. Det dybe bløde Sand er den egentlige Gade; den er hist og her antydet ved Snore, trukne fra Vragstump til Vragstump, at Beboerne kunne, om ikke holde paa Gaden, saa dog vide dens Retning, naar Vinden løfter den. Solen brænder varmt mellem Sandhøiderne, men ogsaa disse have deres Pragt-Bouquet; lige foran os hilses vi af en blomstrende Have; en udstrakt Plantage med mange Sorter Træer, Eeg og Bøg, Piil og Poppel, Fyr og Gran; Grønsæer dækker i Gangene Sandgrunden, der ellers snart ved Vinden vilde faae Overmagt. Vi træde ind mellem Blomster og Frugttræer. Det er Byfogedens Bolig, den ligger saa smukt, har noget saa hyggeligt og dertil herskabeligt. Man føler sig med Eet flyttet hen i et frodigt Landskab; det har menneskelig Udholdenhed formaaet. Man gaaer paa det friske Grønsvær under skyggende Levtræer, hvor Fuglene synge, og kun et Skridt udenfor og vi maa arbeide os frem gjennem det dybe bløde Sand, hvor den stadige Vandring gjør Skagboen kroget i Lænderne og tilvænner ham en egen Maade at løfte Benene paa. Vi naae Præstegaarden; Huus og Have see saa indbydende ud, deilige Blomster og smukke Børn see vi og nær herved er den nye Kirke, indviet 1841 og i Stiil som Vor Frue i Kjøbenhavn, lille, men venlig, fra Pulpituret sees ud over Nordsø og Kattegat.
Altsom vi komme mere nordpaa i Byen, rykke Husene hinanden nærmere; her ligger Gjrestgivergaarden omgivet af Plankeværk og Have, Træer, Hyldebuske og Stokroser skygge op om Vinduerne og gjøre halvdunkelt i Stuen, man har formeget af det Grønne, men er iøvrigt godt indqvarteret, kun at Sovekamrene synes gamle Ruf af Skibe, klistrede til Huset og Alt gjennemtrængt af Fiskestank. Et Par af de nærmeste Gaarde har ogsaa Plankeværks-lndhegning, som Sandet udenfor er fyget op om; underlige Brostilladser ligge og næsten spærre Indgangene, de høre til at gjøre Byen veibar ved Efteraar og Vinter, sagde man. I Regntid og naar Sneen smelter, kan Sandgrunden ikke sluge alt det Vand, her da staaer, da bliver Skagen en Slags "Venedig", som en Skagboer udtrykkede sig; og man kan med Baad stage sig frem mellem enkelte Klitter og Huse.
"Føre Sladder til Torvs," den Talemaade kan ikke anvendes i Skagens By, her er intet Torv, men man kan føre Sladder paa Bakke. Hist paa en af de høeste Klitter, mellem Huse og Kartoffelagre, hvoroppe man seer ud over Kattegattet og ind imellem Huse og Sandhøider til det nye og gamle Fyrtaarn, samles i godt Veir Fruentimmerne; her er deres Forum, Byens eneste Samlingsplads, Caffeen hvor Blæsten dreier sin Lirekasse, Regnbygen staaer for Skjænken og Havgusen for Opdækningen; Bakken her kaldes: "Sladderbakken". Vi saae Ingen paa den. Glaskuppelen paa det nye Fyrtaarn bag de heie Klitter viste sig herfra som en Glasballon, idet just en lav Skytaage skjulte Taarnet. Hen til det er Veien herfra ikke kort. De to Dele af Skagens By, langs Kattegat, omtrent en Halvmiil, have vi passeret, men endnu er der en Fjerdingvei til det nye Fyrtaarn, derud ville vi; det gamle ottekantede Taarn komme vi først forbi, det venter paa at nedbrydes.
Vi rumle hen over en haard, stenet Grund mellem magre Kornagre og elendig Græsning og holde foran det nye Taarn, der angives at være 140 Fod med Lysvidde til fire en qvart Miil. Kong Frederik den Syvendes Navnechiffer smykker den slanke Taarnbygning; et storartet Vaaningshus med elegante Værelser og Comfort er opført her; smaa Haver med en Rigdom af Blomster og store modne Meloner overraskede os. En magelig Vindeltrappe fører gjennem Taarnet op til Fyret, et Lindsefyr med fire Væger; det er en slags Moderateur-Lampe istor Stiil; Lampen rummer 60 Potter Olie og brænder tre Pægle i Timen, sagde man os.
Hvilket Skue ud over de udstrakte Vande! hvilken Susen, naar i Efteraaret Stormene fare hen over denne Menneskebolig med en Tonefylde, hvorved de oprørte Haves dybe Rullen forsvinder. Høie Sandklitter ligge mod Nord i Halvkreds om Taarnet og naar vi ere over disse, staae vi paa den lange smalle Rullesteens Revle, der kaldes Grenen og have endnu en Fjerdingvei til dens yderste Spidse.
Vi vare her en stille Solskins-Dag. Her var over et halvhundred Fiskere, ogsa Qvinder, ude at drage Vaad fra Nordsøen og fra Kattegattet. Garnene laae mange, mange Aareslag ude. Hvilket Dræt! meest store Rødspretter, men ogsaa Katfisk, Taderfisk, Søstjerner og Torsk. En Gellé af Medusaer klistrede sig om Garnet, hvorfra de mindre Fiske smuttede ud og Krabberne gik deres skjæve Gang. Her laae flere Fiskeqvaser med Kjøbere fra Gøteborg og Kjøbenhavn.
Vi gik ud paa Grenens yderste Rand, der runder sig med en lille Svip Sandpynt mod Øst, ikke større end at kun eet Menneske kunde staae der og prøve, at Bølgerne fra Nordsøen slog hen over den ene Fod, og Bølgerne fra Kattegattet slog over den anden, man saae tydeligt de to Vande mødes; Nordseen havde stærkest Kraft. Herfra, ud under Vandet, mod Nord og Nordvest, strækker sig, som to lange Følehorn, en heel Miil ud i Havet, Skagens farlige Rev. Gjennemtrængende Skrig af talløse Søfugle fylde Luften, den dybe Summen i det umaadelige Havsvælg, Dønningens Rullen og Bryden, der slaaer os over Fødderne og dertil Skuet ud over Havets i Luft hensvindende Flade, virker svimlende, man vender sig uvilkaarligt for at see, om man har fast Land endnu bag ved sig og ikke staaer ude paa Havdybet, en Orm kun for disse Skysværme af skrigende Fugle.
Mollusker, Søstjerner, døde Fisk ligge for vore Fødder, Vragstumper og Skrog af Skibe, sorte og afblegede Rester, staae som Mamuths Knokler ude i det klare gjennemsigtige Vand, det vinker saa lokkende, smiler saa mildt, man glemmer dets frygtelige Magt, dets voldelige Kræfter, naar Stormene fare hen over det, og det forvandles til et skummende Vandfald, der vælter mod Kystens Revier, bider sig ind i de lerede Banker og de opfygede Sandbjerge.
Hvor nu de tunge Bølger vælte, laae engang Gammel Skagen; Beboerne maatte Aar for Aar flytte deres Huse ind i Landet, til hvor de nu ligge langs den med slebne Rullesteen opfyldte Strand. Derhen ville vi, det er en heel Miil herude fra Grenen, vi maae igjen tilbage gennem "Vester"- og "Østerby", forbi Plantagen, hen over magre Kornmarker og fattig Græsning, men her stode engang Klitter, gamle Folk erindre det endnu, og hvor vi nutildags see Klitter, huske de, laae dyrket Land og Mosestrrekning. Vi komme forbi en større Gaard, før var den Herregaard, men efterhaanden, som alle dens Jorder bleve dækkede af Sandklitter, blev den et ringe Vaaningshus kun, her boer en Møller. Hvor den favndybe "Hofsøe" strakte sig, saae vi nu som Tegn paa at den havde været, lange Rør skyde deres brunfjedrede Duske op igjennem Sandet. Olavius, der har givet en "Skagens Beskrivelse", fortæller, at omtrent 1780 var endnu tilbage af denne Sø to smaa Huller og i dem bleve de sidste Fisk, nogle ynkelige Skaller, fangne; Øinene stode ud af Hovedet paa dem, saa forsultne vare de, Bylder havde de paa Kroppen og Maven var fyldt med Flyvesand og Stumper af Siv og Rør. Til denne engang favndybe Sø knytter sig Sagnet om en gammel Gaard, her har ligget; dens rige Eier sendte i Overmod Bud efter Præsten for at have en taabelig, ugudelig Spøg; han lod sige, at en Syg skulde berettes. Præsten kom, men her var ingen Syg, man havde lagt en So i Sengen; da sank Gaarden, her blev en favndyb Sø og kun Stolen, paa hvilken Præsten havde lagt sin Bibel, flød op paa Vandet.
Herinde mellem Klitterne strrekker sig endnu Kornland og Hede. Vi saae den afskrællede Lyngtørv reist i Stakke, de saae i Afstand ud som en heel Leir; man fortalte, at i Krigen med Engellænderne havde Fjenden ikke vovet Landgang, de antoge Stakkene for Soldater-Barakker.
Snart naaede vi de foran os opfygede Sandbanker, bedækkede hist og her med Klittag og Marehalm, et Gravdække hen over Skagens mægtige Kirke; imellem den og Byen gik tidligere en Kirke-Vase, der fygedes til, Veien var heist besværlig for Alle og om Vinteren fast ufremkommelig; Sandet lagde sig om Kirkegaardens Muur og snart over den og over Grave og Liigstene heelt op mod Kirkens Vægge og Vinduer; men endnu søgte Menigheden her hen og holdt deres Gudstjeneste; tidt maatte de skovle sig frem til Indgangen, og der var Tale om at nedlægge denne brestfældige Bygning. Men Skagboerne vilde nødig miste deres Guds-Huus; dog en Søndag kom Sognefolkene og Præsten, en mægtig Sandmile havde lagt sig for Kirkedøren, Præsten læste da en kort Bøn og sagde:
"Vor Herre har nu lukket her dette sit Huus, vi maae reise ham et nyt andetsteds."
Den 5te Juni 1795 blev Kirken ved kongelig Resolution nedlagt, Taarnet skulde vedligeholdes som Sømærke, Gudstjeneste holdes i et Træ-Kapel midt i Østerbyen, indtil den nye Kirke blev reist; men deres gamle Kirkegaard vilde Skagboerne dog endnu ikke give Slip paa, de Gamle ønskede at hvile hos deres kjære Forudgangne og med stor Besværlighed skete det indtil Aaret 1810, da Sandet saa aldeles var gaaet over Kirkegaarden, at en ny maatte anlægges.
Med en egen Følelse, som ved Askehøiderne over Pompeji, staaer man her ved denne tilfygede begravne Kirke. Blytaget er brækket af; det hvide Sandmeel, glødende i den hede Sol, ligger skjulende hen over Kirkens Hvælvinger; i Gravnat derinde er Alt skjult, gjemt og af Slægter glemt, til engang Vestens Storme maaskee bortfyge de tunge Sanddynger, og Solstraalen igjen lyser ind gjennem de aabne Vinduesbuer, hen paa Billederne i Choret; den lange Række Portrætter af Skagens Raadmænd og Borgermestre med deres Bomærke. Maaskee en fjernkommende Slægt træder ind i dette Skagens Pompeji og igjen beundres den gamle kunstigt udskaarne Altertavle med dens bibelske Billeder; det varme Solskin bestraaler igjen Maria med Barnet, der isin Haand holder den gyldne Verdens Kugle. Nu ligge de dade Sandbølger hen over Kirken, et Vildnis af Klittjørn med dens gule Bær, voxe i Sandet, vilde Roser sætte her Blomst og Hyben; man kommer til at tænke paa Eventyret om Prindsessen i den sovende Skov, hvor Slottet skjules af et uigjennemtrængeligt Krat. Det mægtige Kirketaarn løfter endnu vist to tredie Dele af sin Høide over Sandklitterne, Ravne bygge deroppe, en Vrimmel omsusede det, deres Skrig og de knasende Grene af Klittjørnen, vi traadte paa for at komme frem, var den eneste Lyd, vi fornam i denne Sandørken. Klit paa Klit rundtom os, og først efter lang besværlig Gang i det dybe Sand, aabnede sig igjen en grøn Markstrækning henimod den yderste Klitrrekke foran Havet, og derude gammel Skagen, eller som den kaldes: "Høien". Vragstumper ere benyttede til Bygning og Brug, Skibs-Gallioner og Indskrifter i forskjellige Tungemaal prange over Porte og Døre; her staaer snittet iTræ eller med farvede Bogstaver "Neptunus", her "De tre Søstre", der "Haabet", men det er Vragstumper uden Betydning hæftede paa til Stads.
Hele Kysten er et Mosaik af Rullesteen, dem Havet har slebet flade og runde; hvad vilde de kunde fortælle, om de fik Lyd og Tale-Evne! Hvormange Aartusinder hengik siden Iis og Vand bar dem til denne Kyst og gav dem deres glatte smukke Form!
Klitterne langs Stranden løfte sig høiere; Maretørvens sorte Lag skinner frem i det hvide Sand; altid eet og det samme, Hav og Klitter, Vrag og skrigende Søfugle; man møder maaskee et eensomt vandrende Postbud; han søger sin Vei ude i Havstokken, hvor Bølgerne have klappet Sandet fast, eller han stavrer hen over Steenlaget; stiger Søen, er det et stormende Veir vesterfra, maa han søge Veien inde i de dybe tunge Klitkrumninger, hvor kun Klitharer er hans Selskab, han maa kjende de farlige Grunde, hvor Væld og Bække grave Faldgruber og Qviksandet uden Redning sluger ham; en heel Brudeskare hedder det, er engang saaledes forsvundet. Som en Muur mod sin egen Vælde har Havet reist Klitternes takkede Bjergaas, Folketroen lader beskærmende Klitnisser boe derinde, og fortæller, at da engang en fjendtlig svensk Flaade laae udenfor "Gammel Skagen" og vilde gjøre Landgang, mylrede fra Sandet en Mængde bevæbnede Smaa, de holdt Udkig til Mørket kom og med det en Storm; da gik den hele Flaade under, Havstokken rullede med Vragstumper og Liig.
Følge vi Vestkystens Klitter og Leerskrænter herfra ned mod Hjørring, da begrændses Horizonten af de Høider, vi gik ud fra ved Frederikshavn, det er den samme Høideryg vesterpaa ned imod "Løkken", hvor høit oppe, Berglum-Kloster, som en Sphinx paa Bjerget ligger og seer ud over Vild­ mosen, Nordhavet og Skagens Land.
Herfra over Mark, Hede og Klitter ud i Nordsøens Havstok, kommer man, om vi saa tør sige, den historiske Vei heelt ud til Skagens Green; snart forbi leerede Skrænter, henover Sandmiler og ind paa udstrakt Græsgang, hvor den buskhøie duftende Porse og den himmelblaae Gentiana groer; Gammel Skagen ligger for os, og den i Sandflugt begravne Kirke. Slægter kom og gik, men Hæders Navne, bleve i Minde. Fra Skagens fattigste Fiskerhytte kom Sjællands berømte Biskop Scavenius, fra Skagens By kom Mathematikeren Scavenius, Mænd af Driftighed og Dygtighed fik vi fra denne Landets "Afkrog".
Gjennem Plantagen, gjennem Vester- og Østerby naae vi det nye Fyrtaarn; det lyser over de dybe Vande, naar de hvile og naar Stormene fare hen over det og Menneske-Hjertet synger med Ewald:
"Den Gud, i hvis Hænder
Et Hav er en Draabe,
Han ene kan redde -!"
Og gjennem Mandens Mod og Kløgt kommer Redningen, næst Gud.
Følg os herop i et stormende Veir, naar Skibet sidder fast derude i Sandet, og Bølgeme brydes mod Plankerne. Sit eget Liv vover den kjække Skagbo, det kunne alle Aaringer heroppe fortælle os; Mod og mandig Villie mægter vel ikke at bryde hver Skranke, men da overflyver Kløgten den. Forlad Din Stue i den mørke Nat! det er en Storm, saa stærk, at Du ikke hører det rullende Hav, Vindens stærke Kast møder Dig, idet Du træder ud; det fygende Sand og de skarpe Smaasteen pidske Dit Ansigt tilblods. Du fornemmer over Dig og om Dig en Kraft, som synes mægtig til at suge Havet op; det er en buldrende Lyd, som udfoldede sig over Dig et Verdens Telt. Arbeid Dig op paa Klitterne i dette Mulm! sniig Dig mellem Vindkastene frem, Du fornemmer, naar Du bar naaet herop, thi Søens salte Fraade flyver Dig i Øinene og først lidt efter lidt vænnet til Mulmet, skimter Du det skumkogende Hav; og mere gjennemtrængende end Søfuglenes skjærende Skrig• lyder til Dig Nød-Raab, Fortvivlelsens Skrig; da lysner det, Natfaklen tændes, og ud over Vandet kastes en Raket fra Land hen over Skibet; ved Faklens Blaalys seer Du Fartøiet boret fast i Sandet; de tunge fraadende Bølger vælte sig mod det, og over det; Menneskene derude løbe i Dødsangst mellem hverandre, enkelte holde sig fast i Tougværket, den næste Bølge, som løfter sig, kan falde knusende, saa at Planker og Bjælker blive Spaaner i Havstokken; men Redning er bragt, en Finger, der bliver en heel Haand, som bærer de Strandede frelste i Land. Ved Raketten er bundet en Line, den er faldet hen over Skibet, ved Linen drages et stærkere Toug derud, Forbindelse er bragt tilveie mellem Landjorden og de Skibbrudne, og snart flyver Redningsstolen frem og tilbage mellem Land og Kyst. De Frelste fares til Skagens By, Byen uden Gade og Stræde, men hvor under Straatag i det tjærede Huus findes stærke Arme og varme Hjerter. Udholdenhed, Mod og Hengivenhed er Skagboens og Vestklitboens Natur; Havgusen gjør kolde Hænder, men "kolde Hænder, varme Hjerter!" siger Ordsproget.
Udholdenhed vil dæmpe Sandflugten, Plantagens unge Dryader hviske om kommende Skov og Krat, Kornmark og Enge. Byens Huse skulde da stille sig i Række, med smaa Haver foran hver, der komme Gader og Stræder ud til aaben god Landevei, der fører til Frederikshavn, Endepunktet for Jyllands Jernbaner ned til Fastlandets; Frederikshavn er da Havnen for Dampskibene, som i faa Timer knytte Bro mellem Norge, Sverig og Danmark; og den Tid vil komme! - Fyrtaarnet paa Skagen, som nu staaer i sit første Virksomheds Aar, vil ikke kaldes gammelt, naar det opnaaes; vor Tid virker med Aandens Magt, byder over Materien, idet denne troer at herske og være Nutidens Herre.

Marie Bech, født 1935 har klippet fine klip til Svinedrengen, De vilde svaner, Hyrdinden og Skorstensfejeren, Den lille Idas Blomster, Ole Lukøje, Tommelise, Fyrtøjet, Prinsessen på Ærten og Klods Hans. Fyens Stiftstidende, 2.4.1980.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ellen Buttenschøn: Nattergalen, ill. af Francois Crozat. se: 17983 De vilde Svaner, Ill. af Juan Diaz-Toledo. se: 17984 Snedronningen, Ill. af Uwe Häntsch. se: 17985 Den grimme ælling, ill. af Tiziana Gironi. se: 17986 Den lille Havfrue ill. af Monika Laimgruber.se: 17987 Ole Lukøje Ill. af Lillian Brøgger. se: 17988
Jens Okkings H.C. Andersen-bånd. Kassette-omslagene tegnet af Claus Deleuran. Jyllands-Posten, 22.2.1986.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/34)

Kofod, Else Marie (udg.), De vilde Svaner og andre folkeeventyr. Sidestykker til syv af H. C. Andersens eventyr . Forlaget Folkeminder, København 1989. 197 pp. (Foreningen Danmarks Folkeminders skrifter, 86.) - 1. del, vedr. HCA og folkeeventyrenes tradition, pp. 11-58; 2. del, antologi med 14 eventyr, pp. 61-130; 3. del, registrant over relevante danske versioner, pp. 132-97. - Anm.: Torben Brostrøm, Information 9.3.1990; Erik Dal, Danske Studier , 1990, pp. 168-69; Jens Kistrup, Berlingske Tidende 13.2.1990; Erik H. Madsen, Gymnasieskolen , 1990, p. 751; Ole Munch-Petersen, Folk og Kultur , 1991, pp. 134-36; Erik Kaas Nielsen, BUM , 8:6, 1990, p. 32-34; Marie-Louise Paludan, Weekendavisen 2.3.1990.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/61)

Collected by M.Winther. Translated by T. Sands and J. Massengale with add. Commentary. Hefte 96 s. p. 77: Ref. to Hans Christian Andersen, who in his letter 5 October 1838 recommends to read Matthias Winther's fairy tale "The Eleven Swans": 'Læs i Mathias Winthers Eventyr det om de vilde Svaner og siig om det er godt eller slet omdigtet hos mig.
and on p. 78 about Hoffman's The Man and his Shadow.
WITS. Department of Scandinavian Studies, University of Wisconsin-Madison. 95 p.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1990/137)

Jubilumsavis med Eventyrjukeboks, Kejserens nye klæder, Johannes Møllehave om H.C. Andersen: Fantasien - magiens hemmelige våben, En eentyrverden åbner sig for centrets gæster, Eventyrdukkernes tøj er skabt af Lotte Dandanell, H.C. Andersen er Danmarks bedste ambassadør, H.C. Andersen - digteren og mennesket bag eeventyrene, Eventyr for børn - og voksne, Eventyret om Fyrtøjet, Prinsessen på Ærten, Tommelise, Kejserens nye Klæder, De vilde Svaner, Ole Lukøje, Svinedrengen, Den flyvende Kuffert, Den grimme Ælling, Nattergalen, Klods-Hans, Det hedder ikke Danmark - men H.C. Andersens land.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1991/31)

Corfitzen, Marianne, Sig mig dit navn .... Bogens Verden , 1993, pp. 353-55. -Bl.a. om De vilde Svaner.

De vilde svaner. Bearbejdet af Hanne Leth. DINGO, Gyldendal. 1994. 70 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1998/123)

Året 1994s julemærke 'Juletid og vintervejr i H.C. Andersens eventyr. Jul 1994' Tegnet af Svend Otto S.

Billede nr. 1-14: Grantræet. Billede nr. 15: Vintervejr. Billede nr. 16-18: De vilde Svaner. Billede nr. 19: Nissen hos Spækhøkeren. Billede nr. 20: Ole Lukøje. Billede nr. 21: Det gamle Egetræes sidste drøm. Billede nr. 22-24: Den grimme Ælling Billede nr. 25: Tolv med Posten. Billede nr. 26: Hyrdinden og Skorstensfejeren. Billede nr. 27-28: Vintervejr. Billede nr. 29: Det gamle Huus. Billede nr. 30: Aarets Historie Billede nr. 31-32: Sneedronningen. Billede nr. 33-34: Tommelise. Billede nr. 35: Den gamle gadelygte. Billede nr. 36-37: Juletid. Billede nr. 38: Ssneedronnignen Billede nr. 39: Juletid. Billede nr. 40: Sneemanden Billede nr. 41: Nissen hos Spækhøkeren. Billede nr. 42: Juletid. Billede nr. 43: Tommelise. Billede nr. 44: Den standhaftige Tinsoldat. Billede nr. 45: Nissen og Madammen. Billede nr. 46: Vintervejr. Billede nr. 47: Sneemanden. Billede nr. 48-50: Den lille Pige med Svovlstikkerne.

"Vild med H.C. Andersen: Svend Otto S. voksede op med kun en enkelt bog at læse: H.C. Andersens eventyr. han sled den til laser, og det fik betydning for hele hans liv og for motivet til årets charmerende julemærke." Hjemmet, nr. 16, 1994.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1994/221)

Litas, 1995. Fyrtøjet, Tommelise, Kejserens nye Klæder, Den standhaftige Tinsoldat, Nattergalen, Den grimme Ælling, De vilde Svaner, Den lille Pige med Svovlstikkerne.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/245)

Illustreret af Svend Otto S. Gyldendal, 1997. Ny udgave 2001. 24 s. - Anm.: Damian Arguimbau Weekendavisen, 1997.

(Bibliografisk kilde: HCAH: anm.)

[piemontesisk eventyrudgave, udgivet af Assessorat a la Coltura, Dir. Rita Marchiori. Oversat af Ilaria Forest. Design: Adriano Velicogna og Ivan Pignatelli.] Gioventura Piemontèisa 2001 . Indhold: La prinsipëssa an sël pòis (Prinsessen på ærten), La masnà dij brichèt (Hyrdinden og skorstensfejeren), Ël cit aniòt brut (Den grimme ælling), Ël brichèt (Fyrtøjet), Ij di dla sman-a (Ugedagene), Ël prinsi gram (Den onde fyrste), J'anie cigne sërvaje (De vilde svaner).

(Bibliografisk kilde: HCAH 2011/46)

Tveden, Jesper, Hvad sproget gør... H. C. Andersen og folkeeventyrene . Dansklærerforeningen, København 2004. 173 pp. – Tekstsammenstillinger (omkring "Dødningen"/"Reisekammeraten", "Fyrtøiet", "Lille Claus og store Claus", "De vilde Svaner", "Klods-Hans" og "Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige") pp. 11-143; efterskrift s.144-67; opgaveforslag m.v. pp. 168-73. - Anm.: Hans Hertel, Politiken 25.8.2004.

ASKGAARD, EJNAR STIG, Artikler à 2 A4-sider skrevet 2005-08 til Mønthuset Danmark til guld- og sølvmedaljer udsendt i anledning af 200-året. Vedrører: "ABC-Bogen", "De vilde Svaner", "De Vises Steen", "Den flyvende Koffert", "Den lille Idas Blomster", "Den lille Pige med Svovlstikkerne", "Den lykkelige Familie", "Den standhaftige Tinsoldat", "Den uartige Dreng", "Det er ganske vist!", "Det gamle Huus", "Det nye Aarhundredes Musa", "Det Utroligste", "Dynd-Kongens Datter", "Elverhøi", "En Historie fra Klitterne", "Et godt Humeur", "Fyrtøiet", "Gemt er ikke glemt", "Grantræet", "Gudfaders Billedbog", "Historien om en Moder", "Holger Danske", "Hun duede ikke", "Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige", "Hvad hele Familien sagde", "Hyrdinden og Skorsteensfeieren", "Iisjomfruen", "Keiserens nye Klæder", "Kjærestefolkene", "Klods-Hans", "Klokken", "Lille Claus og store Claus", "Lille Tuk", "Lykkens Kalosker", "Nissen hos Spekhøkeren", "Ole Lukøie", "Paradisets Have", "Pen og Blækhuus", "Prindsessen paa Ærten", "Reisekammeraten", "Sneemanden", "Sneglen og Rosenhækken", "Stoppenaalen", "Svinedrengen", "Tante Tandpine", "Tolv med Posten" og "Tommelise",

LORENTZEN, ASGER HALLING, m.fl. (red.), De vilde svaner. Dronning Margrethe II's decoupager og dragter til filmatiseringen af H.C. Andersens eventyr. Odense Bys Museer, Odense 2009. 75 pp. – Indhold: TORBEN GRØNGAARD JEPPESEN, "'De vilde svaner' og H.C. Andersens Hus", pp. 7-10; EJNAR STIG ASKGAARD, "Om tilblivelsen af H.C. Andersens 'De vilde svaner'", pp. 11-20; ANE GRUM-SCHWENSEN, "En tolkning af H.C. Andersens 'De vilde svaner'", pp. 21-35; DRONNING MARGRETHE II, "Om arbejdet med 'De vilde svaner'", pp. 37-55; JACOB JØRGENSEN, "At lave filmen 'De vilde svaner'", pp. 57-59; GHITA NØRBY, "Om H.C. Andersen og 'De vilde svaner'", pp. 61-62; H.C. ANDERSEN, "De vilde Svaner", pp. 65-75.

med decoupager af Dronning Margrethe II. Udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag. Bogen udkom på dansk, engelsk og kinesisk. 2009. På italiensk 2012, se: 16983

(Bibliografisk kilde: HCAH: kin. 2012/10)

Udstilling i H. C. Andersens Hus, med åbning 4. september og kulturnat-aktiviteter med Open Air film, ekstraåbent m.v. - Anm. og foromtale: "Dronningen får et tæt program", "Man skal fange rytmen i figuren", "Dronningen, digteren og de digitale svaner" Fyens Stiftstidende 21.8. og 3.9.2009; Politiken 11.9.2009 med billedet af 'pøbelen' i filmen - med Dronning Margrethe. - Anm.: Claus Grymer, Kristeligt Dagblad 4.9.2009.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dronning Margrethe II, "Om arbejdet med 'De vilde Svaner'", Anderseniana 2009 p. 5-15.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ejnar Stig Askgaard og Ane Grum Schwensen: "De vilde Svaner", Anderseniana 2009 om filmen, eventyret og udstillingen i H.C Andersens hus 4.9.-31.12.2009, p. 15-31.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersen og Benjamin Torcal Torres. 10 malede Eventyr. Den lille pige med svovlstikkerne, Hyrdinden og skorstensfejeren, Kejserens nye klæder, Ole Lukøje, De røde sko, Den lille havfrue, Snedronningen, Den grimme Ælling, De vilde svaner, Den standhaftige tinsoldat, S. 130-139: Benjamin Torcal Torres: "Fortællerens talent." Oversat af Natalie Nielsen og Camilla Skjødt, redigeret af Per Nielsen.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2011/45)

John Borgkilde: Efter en tur til Aarhus er Dronningens HCA-udstilling nu på vej til Tokyo. Efter premieren i Odense har udstillingen været vist i Mexico, Washington og Beijing - nu venter Tokyo og Rom. Fyens Stiftstidende 5. marts 2011.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

După varianta originală şi integral Este inclusă şi povestea inedită "lumânarea de seu", 1820. [Rumænsk eventyrudgave, nyoversat af Nicolae Matei: Eventyr og historier 1830-55]. Traducere din limba daneză şi note de Nicolae Matei. Cuvânt înainte de Crenguţa Marieta Timoc. Note biografice de Nicolae Matei. Ilustraţii Vilhelm Pedersen şi Lorenz Frølich. Editoa Risoprit. Cluj-Napoca. 2013. 822 s.

Lumânarea de seu = Tællelyset.
Năluca, o povestire polulară depe insola Fyn = Dødningen.
Amnarul = Fyrtøjet
Claus cel mic şi Claus cel mare = Lille Claus og store Claus.
Prinţesa pe bobul de mazăre = Prinsessen på Ærten.
Florile micuţei Ida = Den lille Idas blomster.
Degeţica = Tommelise
Neobrăzatul de băiat = De uartige dreng.
Tovarăşul de drum = Rejsekammeraten.
Mica sirenă = Den lille havfrue.
Hainele cele noi ale împăratului = Kejserens nye Klæder.
Floarea de bănut = Gåseurten.
Dărzul soldăţel de cositor = Den standhaftige Tinsoldat.
Lebădoii sălbatici = De vilde svaner.
Grădina Paradisului = Paradisets Have.
Cufărul zburător = Den flyvende Kuffert.
Berzele = Storkene.
Ole-închide-ochi = Ole Lukøie.
Elful cel bun al rozei = Rosenalfen.
Porcarul = Svinedrengen.
Hrişca = Boghveden.
Îngerul = Engelen.
Privighetoarea = Nattergalen.
Indragostitii = Kjærestefolkene.
Bobocul de rata cel urat = Den grimme Ælling.
Molidul = Grantræet.
Crăiasa zăpezilor = Sneedronningen.
Dealul ielelor = Elverhøi.
Pantofii roşii = De røde Sko.
Băieţii săltăreţi = Springfyrene.
Păstoriţa şi hornarul = Hyrdinden og Skorstensfejren.
Holger Danske.
Bătrâna lampă de stradă = Den gamle Gadeløgte.
Familiile vecine = Nabofamilierne.
Acul de stopat = Stoppenaalen.
Micul Tuk = Lille Tuk.
Umbra = Skyggen.
Casa cea veche = Det gamle Huus.
Picătura de apă = Vanddraaben.
Fetiţa cu chibriturile = Den lille Pige med Svovlstikkerne.
Familia fericită = Den lykkelige Familie.
Povestea unei mame = Historien om en Moder.
Gulerul de cămaşă = Flipperne .
Maica soc = Hyldemoer.
Galoşii Fericirii = Lykkens Kalosker (1850-variant).
Clopotul = Klokken.
Planta de in = Hørren.
Povestirea anului = Aarets Historie.
Cea mai frumoasă roză din lume = Aarets deiligste Historie.
Un tablou de pe meterezele Castelului = Et Billede fra Castelsvolden.
La Ziua de apoi = Paa den yderste Dag.
Este foarte adevărat! = Det er ganske vist!.
Cuibul de lebădă = Svanereden.
Un umor sănătos = Et godt Humeur.
Inimă îndurerată = Hjertesorg.
"Fiecare la colul său!" = Alt paa sin rette Plads!
Larul familial al mezelarului = Nissen hos Spekhøkeren.
Peste secole = Om Aartusinder.
Sub salcie = Under Piletræet.
"Este o deosebire" = Der er Forskjel!
Cinci boabe dintr-o păstaie = Fem fra en Ærtebælg.
O petalăa din rai = Et Blad fra Himlen.
Vechea piatră de mormănt = Den gamle Gravsteen.
Hans-nătângul = Klods-Hans.
De la o fereastră din Vartou = Fra et Vindue i Vartou.
Ib i micu a Christine = Ib og lille Christine .
Ultima perlă = Den sidste Perle.
"Ea nu era bună de nimic" = Hun duede ikke!
Două fecioare = To Jomfruer.
La marginea mării = Ved det yderste Hav.
Purcelul-puşculiţă = Pengegrisen.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2014/31)