H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: fragmenter + af + en + ufuldført + historisk + roman. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-100

Søgningen gav 100 resultater. Nummer 1-50:

H.C. Andersen har en stor original komisk Roman under Arbeide.

Side 3: Hr. H. C. Andersen har i Sommer en stor original komisk Roman under Arbeide. Begivenhederne i samme ville forgaae i den saakaldte Grevens Feide, og Helten i Romanen bliver den lille Dværg, der var hos Christian den Anden [s Dverg] paa Sønderborg. (Han samler til dette sit Værk i denne Tid Materialer i Fyen, og har bl. An. Løfte om Bidrag fra vor lærde Oldgrandsker, Prof. Vedel Simonsen.) Aar 1829, Tirsdag, 21de Juli. No 108. Christian Iversens til Forsendelse med Brevposten i de kongelige danske Stater kongelig alene autoriserede Fyens Stifs Avis, og Avertissementstidende, forlagt, trykt og udgivet ved Kirstine Marie sal. Iversens. Redigeret af J. Hanck.
Side 422: Hr. Studiosus H. C. Andersen (som i nogle Uger har opholdt sig i sin Fødebye Odense) har en stor original komisk Roman under Arbeide. Begivenhederne i samme ville forgaae i den saakaldte Grevens Feide, og Helten i Romanen bliver den lille Dværg, der var hos Christian den Anden paa Sønderborg.
Første Hefte af det nye poetiske Qvartalsskrift: "Læsning for den fine Verden" indeholder Digte af H.C. Andersen .... Det Heles poetiske Tendents har endog foranlediget nogle af Subskribenterne, til at subskribere paa Vers. 58 Aargang Fyens Stifts No 106 kongelig alene privilegerede Adresse-Avis og Avertissementstidende. Torsdagen 23 Juli 1829. Forsendes med Brevposten overalt i de Danske Stater. Redigeres, trykkes og forlægges af Udgiveren Søren Hempel i Odense.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/755, 2000/776)

Udgivet Juli 1829
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16941
[Informationer opdateret d. 20.3.2012]

  top Top

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1835.

Smudstitelblad: Improvisatoren. Første Deel. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelse til Familien Collin. (Saml. Skr. I, 178). - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 228 Sider.

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1835.

Smudstitelblad: Improvisatoren. Anden Deel. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 266 Sider. - Rettelser for første og anden Del. S. [267]. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 80 Sk. (1. og 2. Del udkom 9. 4. 1835). (Saml. Skr. II). Anm. Dagen 3. 6. 1835, Nr. 131. - Dannora, 1836, 60. Dansk Literatur-Tidende, 1835, Nr. 17, 261-265 og Nr. 18, 282-291. [ved J.F. Giødwad] - Maanedsskrift for Litteratur, 18. Bind, 61. - Søndagsblad, Nr. 16, 19. 4. 1835, 254 af Carl Bagger.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/356, anm.: A-738a, 1971/457, 2000/316, II-26)

Udgivet 9. april 1835
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:264
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 262
[Informationer opdateret d. 16.4.2012]

  top Top

Digte af H.C. Andersen:

1. Bagateller.
272. 1. Til Henriette T-. Med et Exemplar af Paludan Müllers Amor og Psyche. (De gjætter vel, hvorfor det skeer), p. 99.
273. 2. Til min Ven H. P., da han blev forlovet.
I et Exemplar af mine Eventyr. (Ja Du, min Ven! er en Lykkens Fyr), p. 100.
274. 3. Til Henriette T.- paa hendes Fødselsdag.
Med en Vexel paa en ny Roman, jeg har under Arbeide. (Regn til denne Dags Presenter), p. 100.
275. 4. Paa Slottet Chillon. (Vilde Fjelde, speilklar Sø), 101. (Saml. Skr. XII, 403 - Nr. 2 af Smaavers).
2. En lille Udflugt til Rom. Den 8de Marts, p. 102-105 (se Nr. 263).
Trykt i Nytaarsgave fra danske Digtere, udg. af H. P. Holst. 2. Aargang 1836, 99-105. (Udkom December 1835).

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/54)

Udgivet December 1835
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:272
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 266
[Informationer opdateret d. 16.4.2012]

  top Top

3. Til Henriette T.- paa hendes Fødselsdag.

Med en Vexel paa en ny Roman, jeg har under Arbeide. (Regn til denne Dags Presenter), p. 100.
Udgivet December 1835
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:274
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 278
[Informationer opdateret d. 30.9.2003]

  top Top

Blandinger.

Herr H.C. Andersens Roman, Improvisatoren, er oversat paa Tydsk af Professor Kruse i Hamborg, og udkom næsten paa samme Tid som Originalen. I Fortalen yttrer Kruse, at Bogen indeholder den bedste Anbefaling i sig selv, da den gjengiver et Billede af Digterens Eiendommelighed. Desuden anføres Albert von Chamissos, i Nummer 43 af "Morgenblatt für gebildete Stände" (1833), optagne ærefulde Dom over Digteren; denne Dom lyder saaledes: "H.C. Andersen, en ung dansk Digter, har i sit Hjem fundet Anderkjendelse, og fortjener at hans navn lyder over til os. Tvende Digtsamlinger af ham ligge for os: "Digte 1830" og "Phantasier og Skizzer 1831"; Begavet med Vittighed,Lune, Humor, national Naivitet, har han ogsaa Toner i sin Magt, der vække dybere Gjenklang. Han forstaaer især, paa en lunefuld Maade, at faa, let henkastede, treffende Træk at kalde smaa Billeder og Landskaber i Live, der dog ofte ere for localt ejendommelige, til at kunne tiltale den, der ikke selv er hjemme i Digterens Hjem. Maaskee er det af ham, der kunde oversættes, eller som er oversat, mindst egnet til at give et Billede af ham." 'Improvisatoren' kaldes i Ovesættelsena f Kruse: 'Jugendleben und Träume eines Italienischen Digters'. [sic]. Iris. Et literair-belletistisk Blad. Redigeret af Th. K. Rumohr. Søndagen den 24. Januar 1836.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-712a)

Udgivet 24. januar 1836
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16499
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

O. T. / original Roman i to Dele, / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn 1836. / Paa Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider.

Smudstitelblad: O. T. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 178 Sider.

O. T. / original Roman i to Dele, / af / H. C. Andersen, / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn 1836. / Paa Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider.

Smudstitelblad: O. T. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 214 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 24 Sk. (1. og 2. Del udkom 21. 4. 1836). (Saml. Skr. III).
Anm. Maanedsskrift for Litteratur, 18. Bind, 79.
Udgivet 21. april 1836
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:292
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 291
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

O.T.

O.T. Roman von H.C. Andersen. Aus d. Dän. von W. C. Christiani. Th. 1-2. Leipzig, bei Eduard Kummer. 1837. Forord af Christiani. S. III-VI. (222 + 260 S.)

Anm. i:
a.  Repertorium. 13. Band. Jahrgang 1837.  S. 212-13.
   (Est. 2.169)
b.  Der Freimüthige. Ein Unterhaltungsblatt für gebildete Leser. XXXIV Jahrgang. No 158. Donnerstag, den 10ten Aug. 1837. S. 631-32.
   (Est. 1.40)
c.  Berliner Conversations-Blatt für Poesie, Literatur und Kritik. Elfter Jahrgang. No 112. Montag, den 18. Sept. 1837.
   (Est. 4.77)
d.  Blätter für literarische Unterhaltung. No 291. Mittwoch, den 18. Oct. 1837. S. 1179.
   (Est. 2.151)
e.  Literarische und Kritische Blätter der Börsen-Halle. (Red.: F. Niebour und Rath, Dr. Ludwig). No 1421. Hamburg. Sonnabend, den 14. Oct. 1837. S. 983-84.
   (Est. 4.19)
f.  Helios. No 47, S. 751. 1837. Beilage zum 'Mittwochblatt'. (Red.: G. Fröbel). 29. Nov. 1837. S. 751.
   (Est. 5.196)
g.  Blätter für Literatur und bildende Kunst. No 99. Mittwoch, am 13. Dec. 1837. 'Beilage zur Abendzeitung.' S. 411.
   (Est. 1.44)
h.  Berliner Modenspiegel. In- und ausländischer Originale. (Red.: Alexander Cosmar). No 32. Am 5ten Aug. 1837. S. 255.
   (Est. 5.121)
i.  Literarische Zeitung. No 48. Berlin,  den 28. Nov. 1838. S. 907-08.
   (Est. 5.240)

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-T-1)

Udgivet 1837
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:12   Bibliografi-ID: 15999
[Informationer opdateret d. 12.1.2012]

  top Top

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H . C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Andet Oplag. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Bog- handler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Improvisatoren. Første Deel. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelse til Familien Collin. - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 215 Sider.

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Andet Oplag. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets- Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Improvisatoren. Anden Deel. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 251 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 24 Sk. (1. og 2. Del udkom 28. 6. 1837). 1. Oplag udkom 1835, se Nr. 264.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/344)

Udgivet 28. juni 1837
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:307   Bibliografi-ID: 305
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

Une vie de poëte

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Udgivet Oktober 1837
Sprog: dansk, fransk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10969
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]

  top Top

Kun en Spillemand. / Original Roman / i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitets-Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Kun en Spillemand. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelse til Digterne B. S. Ingemann og J. C. Hauch. - Tekst: 164 Sider.

Kun en Spillemand. / Original Roman / i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitets - Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Kun en Spillemand. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 162 Sider. - Trykfejl S. [163].

Kun en Spillemand. / Original Roman / i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Tredie Deel. / - / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitets-Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Kun en Spillemand. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 133 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 48 Sk. (1.-3. Del udkom 22. 11. 1837). (Saml. Skr. IV).
Anm. Dagen 29. 11. 1837, Nr. 284; Fyens Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 30. Juni 1837. Kjøbenhavns Morgenblad, No 30, 26.8.1838. - S. Kierkegaard: Af en endnu Levendes Papirer. (September 1838).

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-9-a, 1971/348, 1971/353, 2006/69, III 39b, A-713b, A-726-0002)

Udgivet 22. november 1837
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:308
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 306
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

Nur ein Geiger!

Nur ein Geiger! Original-Roman von H.C. Andersen. Nebst einer Lebensskizze des Dichters. Aus dem Dän. übersetzt von G[eorg] F[riedrich] von Jenssen. Th. 1-3. Braunschweig Druck und Verlag von Fr. Vieweg und Sohn. 1838.
(Som indledning til romanen: "Hans Christian Andersen. Eine biographische Skizze. Von G. F. v. Jenssen", side V-XLVI). (Med flg. dedikation som indledning til bogen: "Meinen wahren, theilnehmenden Freunden, den Dichtern Ingemann und Hauch, gewidmet"). (196 + 192 + 161 S.)

Anm. i:
a. Repertorium. 17 Band. Jahrgang 1838. S. 85-86.
(Est. 2.169)
b. Europa. Chronik der gebildeten Welt. (Hrsg.: August Lewald). Dritter Band. Stuttgart 1838. S. 372-73.
(Est. 6.22)
c. Phönix. Frühlingszeitung für Deutschland. No 153. Frankfurt a.M. (Jan.-Juli) 1838. S. 611-12.
(Est. 6.46)
d. Literarische Blätter. No 19. 1838. Beilage zu 'Der Gesellschafter oder Blätter für Geist und Herz'. 114tes Blatt. Mittwoch, den 18. Juli 1838. S. 569.
(Est. 2.100)
e. Blätter für literarische Unterhaltung. No 249. Donnerstag, 6. Sept. 1838. S. 1011-12.
(Est. 2.151)
f. Blätter für Literatur und bildende Kunst. (Hrsg.: Th. Hell). (Beilage zur Abendzeitung). No 76. Dresden und Leipzig. Sonnabend, am 22. Sept. 1838. S. 351-53.
g. Berliner Figaro. (Red.: L. W. Krause).Achter Jahrgang. No 225. Mittwoch, den 26. Sept. 1838. S. 898.
(Est. 4.175)
h. Literarische Zeitung. No 48. Berlin, den 28. Nov. 1838. S. 907-08.
(Est. 5.240)
i. Berliner Conversations-Blatt für Poesie, Literatur und Kritik. 12. Jahrgang. No 98. Sonnabend, den 8. Dec. 1838. S. 131.
(Est. 4.77)
j. Marggraff Hermann: Deutschlands jüngste Literatur- und Culturepoche. Characteristiken. Leipzig, Verlag von Wilhelm Engelmann. 1839. S. 368. (Bogudgivelse)
IMC G8.
k. Literaturblatt auf das Jahr 1839. (Red.: Dr. Wolfgang Menzel). No 16. Stuttgart und Tübingen. Montag, 11. Feb. 1839. (Beilage zu 'Morgenblatt für gebildete Leser'). S. 64.
(Est. 1.56)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-580)

Udgivet 1838
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:15   Bibliografi-ID: 16002
[Informationer opdateret d. 6.1.2012]

  top Top

[Versificeret Oversættelse af 15 Sange].

Trykt i Snarleyyaw eller den djævelske Hund. Historisk Roman af Capitain Marryat. 1.-2. Del. Oversat fra Engelsk ved H. Ipsen. Kjøbenhavn 1838. C. Steens Forlag. (Paa Side 347 i Bogen staar H. C. Andersen opgivet som Oversætter til Sangene). (1. Del udkom April - 2. Del Juni).

(Bibliografisk kilde HCAH: 1855-udgaven: A-543, 1856-udgaven: 1971/262, )

Udgivet Juni 1838
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:317   Bibliografi-ID: 317
[Informationer opdateret d. 16.4.2012]

  top Top

Spelmannen från Svendborg.

Nybom, Johan: "Spelmannen från Svendborg. Roman af H. C. Andersen." (anm. af 'Kun en Spillemand'. Eos . Upsala 17. aug. 1839.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

Udgivet 17. august 1839
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12021
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Andersen (Hans Christian).

Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, Ved Thomas Hansen Erslew. Første Bind. A-J. Kjøbenhavn Forlagsforeningens Forlag. 1843. S. 16-18: om H.C. Andersen. Ny forøget Udgave 1858, se: 17353
s.16:
Andersen (Hans Christian), f.d. 2den April 1805 i Odense, hvor hans Fader var Skomager. Kom paa Theatrets Dandse- og Syngeskole iblandt Eleverne, og blev i sit 18de Aar sat i Slagelse lærde Skole; 1838 privat dimitteret til Universitetet, og tog det følgende Aar Examen philologicum og philosophicum med bedste Characteer. Reise i Sommeren 1831 til Harzen og "det sachsiske Schweiz", og tiltraadte, med kongelige Understøttelse, i April 1844 en Reise til Tydskland, Frankrig, Schweiz og Italien, hvorfra han kom tilbage i Begyndelsen af August 1834; foretog i Sommeren 1837 en Reise gjennem Sverrig, og tiltraadte i October 1840 en Reise til Tydskland, Italien, Grækenland og Tyrkiet) – (Biographi, foran G.F. v. Jenssens tydske Oversættelse af Andersens: ”Kun en Spillemand” se: se: 11963 ; Conversations-Lexicon der Gegenwart, 1stes Heft, 1838; Revue de Paris, Octbr. 1837 (af Marmier; Marmier: historie de la littérature en Danemark & Suéde; Kbhvns Morgenblad 1838 Nr. 25-26. se: se: 10969 – Portrait, malet af C.A. Jensen, lithogr. 1847; ogsaa foran Holsts Nytaarsgave fra danske Digtere; i Portefeuillen 1837, Bd. II; og i Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave for 1840).
Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. Kbh. 1829. se: 22 (Prøver heraf iforvejen indf. I Kbh. flyv. Post. 1828. Nr. 90-95. se: se: 21 Rec. L.T. 1829. Nr. 4, S. 61-64; M.f.L. I. 169-72, af J.L. Heiberg). anmeldelse 2det forøgede Oplag. Kbh. 1829. 3die Udgave. Ibd. 1839.
Kjærlighed paa Nicolai-Taarn, eller hvad siger Parterret? Heroisk Veaudeville i een Act. Kbh. 1839. (r. af C.N. David. I M.f.L. I, 543-52). anmeldelse
Digte. Kbh. 1830. se: 51 (L.T. 1830 Nr. 6, S. 81-88. M.f.L. III. 162-72. R. af C. Molbech) anmeldelse
Phantasier og Skizzer. Kbh. 1831. se: 109 (M.f.L. VI. 126-32) anmeldelse
Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz, c. i Sommeren 1831. Kbh. 1831. 162 (R. af C. Molbech i M.f.L. VI. 483-92). Paa Tydsk overs.; udg. af F.W.Genthe, Breslau 1836 se: 15996
Skibet Vaudeville i een Act. Bearbejdet efter Scribes og Mazères "la Quarantaine". Kbh. 1831. se: 166
Vignetter til danske Digtere. Kbh. 1832. se: 174 (Udtogsviis og frit overs. paa Tydsk af A. Martini i Thaarups Kopnh. Børsenhalle. II. 1832. Nr. 25). se: 15989
Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter. Kbh. 1832. se: 183 (M.f.L. IX. 191-95), r. af C. Wilster. Skilderiet 1832 Nr. 94). anmeldelse
Ravnen, eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter (efter Gozzis tragicomiske Eventyr). Kbh. 1832. se: 196 (Mf.L. IX 195-97, r. af C. Wilster) anmeldelse
Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Blæk og Pen. se: 199 Kbh. 1833. (M.f.L. X. 870-79, r. af C. Molbech). anmeldelse
s. 17:
Samlede Digte. Kbh. 1833. se: 224 (M.f.L. X. 879-82, r. af C. Molbech; Kbhpost. 1833, Nr. 169.
Dronningen paa sexten Aar. Drama i to Acter; overs. efter Bayards "La reine de seize ans." Kbh. 1833. se: 222 (Udgjør Nr. 47 af det kgl. Theaters Repertoire).
Agnete og Havmanden. Dramatisk Digt. Kbh. 1834. se: 250 (M.f.L. XII. 109-117, anm. af D.G. Monrad). anmeldelse
Improvisatoren. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1835. 2det Oplag. ibd. 1837. se: 264 (L.T. 1835, Nr. 17-18, S. 261-65; 282-91; M.f.L. XVIII. 61-79; J.N.Høst's Dannora I. 60-74; Dagen 1835, Nr. 119, 131). anmeldelse Oversat paa Tydsk af L. Kruse. I.-II. Theil. Hamburg. 1835. se: 15995 Ogsaa overs. paa Fransk. se: 16577
Eventyr, fortalte for Børn. I-II. Bd. 2det Hefte. Kbh. 1835-1839. se: 266 (L.T. 1836 Nr.1, S. 10-14; J.N. Høst's Dannora I. 74-76). anmeldelse Overs. paa Tydsk af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1839 se: 16007 u. 1840. m. Kupf.; se: 16009 og paa Svensk. se: 13620
O.T. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1836. se: 292 (M.f.L. XVIII. 79-87). Overs. paa Tydsk af W. Christiani. Leipzig, 1837; se: 15999 paa Svensk, 1840. se: 17355
Sangene i "Festen paa Kenilworth". Kbh. 1836. se: 285
Skilles og mødes. Original dramatisk Digtning i to Afdelinger. Første Afdeling: Spanierne i Odense; Vaudeville i een Act. Anden Afdeling: Fem og tyve Aar derefter; Vaudeville i een Act. Kbh. 17836 (Udgjør Nr. 76 af det kgl. Theaters Repertoire). se: 291
Kun en Spillemand. Original-Roman i 3 Dele. Kbh. 1837. se: 308 Paa Tydsk. overs. af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1838; se: 16002 paa Svensk, 1838. se: 12019
Tre Digtninger Kbh. 1838. (T.f.L. v. K. II. 73-79) se: 320
Den Usynlige paa Sprogø, dramatisk Spøg i een Act. Kbh. 1839. (Udgiør Nr. 113 af det kongl. Theaters Repertoire.) se: 359
Mulatten. Originalt, romantisk Drama i fem Acter. Kbh. 1840 (Fædrel. I. 1840, Nr. 70). Andet Oplag. ibid. eod. se: 368 Oversat paa Svensk af Djurstrøm, 1840. se: 17356
Billedbog uden Billeder Kbh. 1840. se: 360 (Fædrel. I. 1840, Nr. 78, S. 507-8). Oversat paa Tydsk. se: 16030
Cantate ved Sørgefesten i Studenterforeningen for Kong Frederik VI. Kbh. 1840. se: 367
En Comedie i det Grønne Vaudeville i een Act. kbh. 1840. se: 390
Maurerpigen. Original Tragoedie i fem Acter. Kbh. 1840. se: 393 (Fædrel. I. 1840, Nr. 385.

Af ham findes Bidrag i forskjellige Tidsskrifter, saasom i Harpen (f.Ex. Scene af Røverne i Vissenberg i Fyen, et dram. Digt; 1822 Nr. 32); Flyveposten 1828. 1830; Kjøbenhavnsposten 1829 o. ff.; Elmquist's Læsefrugter Bd. 43, 46, 49, 50, 52; Liunges Hertha Aarg. 2; Valkyrien I. og III. (heri S. 255-60; Fornuftgiftermaalet Nr. 2, en dramatisk Drøm paa Skagens Rev); Repertorium f. Moerskabslæsning; F.J. Hansens Læsning f.d. fine Verden 1829; Lahdes Nornen; Skandinavisk Nytaarsgave; Nytaarsgaverne fra danske Digtere; Holst's Søndagsblad 1835 (f.Ex: Blade af min Dagbog, Nr. 1-3; italiensk Musik, Sang og Theatervæsen, Nr. 7); dansk Folkelblad 2den Aarg. (Smaahistorier, efter det Tydske, S. 139, 143-44, 160); Ursins Almeenlæsning 1836; Kbhvns. Morgenblad 1838; Klubvisebogen 1838; Portefeuillen 1839. 1840; J.H. Hansens Maigave 1839; Hjorts danske Børneven; Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave f 1840; Salonen Bd. I. (Mikkels Kjærlighedshistorie, Vaudevillemonolog). Forord til J. H. Hansens gyldne Alphabet, 1840.
s. 18:
Af hans Digte ere endeel oversatte paa Tydsk af Chamisso, Gaudy, Gähler og af Thomsen i hans "Harfe der Skalden"; nogle af disse tydske Oversættelser i Thaarups Mittheil.a.d.N.

Udgivet 1843
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17352
[Informationer opdateret d. 3.7.2012]

  top Top

Nogle Bemærkninger med Hensyn til Digteren H. C. Andersens Poesie

Professor Carsten Hauch : "Nogle Bemærkninger med Hensyn til Digteren H. C. Andersens Poesie ", Dansk Ugeskrift nr. 197, anden række, den 30. januar 1846. Denne afhandling om H.C. Andersens digtning (det angår ikke kun digte) blev skrevet på opfordring af B.S. Ingemann som et dementi af en litterær karikatur af H. C. Andersen i Hauchs roman Slottet ved Rhinen (1845). Læs mere om anmeldelsens historie .

(Bibliografisk kilde: HCAH 1984/134, 1971/458)

Udgivet 30. januar 1846
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9684
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Der Improvisator

Der Improvisator. Roman von H.C. Andersen. Th. 1-3. Leipzig, Carl B. Lorck. 1847. Sonderausg. von Andersen: Gesammelte Werke, 1847-72. Bd. 3-5. [Se bibl. nr. 141]
(GV, NUC, P)

Udgivet 1847
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:171   Bibliografi-ID: 16157
[Informationer opdateret d. 30.12.2011]

  top Top

O.Z.

O.Z. Roman von H.C. Andersen. Th. 1-3. Leipzig, Carl B. Lorck. 1847.
Sonderausg. von Andersen: Gesammelte Werke, 1847-72. Bd. 6-8. 1847. [Se bibl. nr. 142]
(GV, P)

Udgivet 1847
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:161   Bibliografi-ID: 16147
[Informationer opdateret d. 30.12.2011]

  top Top

Nur ein Geiger

Nur ein Geiger. Roman von H.C. Andersen. Th. 1-3. Leipzig, Carl B. Lorck. 1847.
Sonderausg. von Andersen: Gesammelte Werke, 1847-72. Bd. 9-11. [Se bibl. nr. 143]
(GV, P)

Udgivet 1847
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:156   Bibliografi-ID: 16142
[Informationer opdateret d. 29.12.2011]

  top Top

Der Improvisator

Der Improvisator. Roman von H.C. Andersen. Aus dem Dän. übersetzt von Gottlob Fink. Sechs Bändchen. Stuttgart, Verlag der Franckh'schen Buchhandlung. [Seriebetegnelse: Das belletristische Ausland]. 1848. (387 S.)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1572)

Udgivet 1848
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:194   Bibliografi-ID: 16180
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Nur ein Geiger

Nur ein Geiger. Roman von H.C. Andersen. Aus dem Dän. übersetzt von Gottlob Fink. Fünf Bändchen, Stuttgart, Verlag der Franckh'schen Buchhandlung. [Das belletristische Ausland]. 1848. (344 S.)

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-T-15)

Udgivet 1848
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:195   Bibliografi-ID: 16181
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Die zwei Baronessen

Die zwei Baronessen. Roman von H.C. Andersen. Th. 1-4. Leipzig, Verlag von Carl B. Lorck. 1848.
Sonderausg. von Andersen: Gesammelte Werke, 1847-72. Bd. 32-35. [Se bibl. nr. 188] (128 + 106 + 88 + 92 S.) - Anm.: Blätter für literarische Unterhaltung 21.8.1849, pp. 798-800.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/690)

Udgivet 1848
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:196   Bibliografi-ID: 16182
[Informationer opdateret d. 1.1.2012]

  top Top

De to Baronesser. / - / Roman i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno. / 1849.

Smudstitelblad: De to Baronesser. Første Deel. - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 124 Sider.

De to Baronesser. / - / Roman i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno. / 1849.

Smudstitelblad: De to Baronesser. Anden Deel. - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse til 2. Deel. - Tekst: 115 Sider.

De to Baronesser. / - / Roman i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Tredie Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets- boghandler C.A. Reitzel. / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno. / 1849.

Smudstitelblad: De to Baronesser. Tredie Deel. - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse til 3. Deel. - Tekst: 151 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 36 Sk. (1.-3. Del udkom 25. 11. 1848). (Saml. Skr. V, 1).

Anm.: Berlingske Tidende 4. 12. 1848, Nr. 302. - Flyvepostens Literatur-blad, Nr. 1, 2. 12. 1848. - Fædrelandet 20. 1. 1849, Nr. 17, 65. - Kjøbenhavns-posten 27. 12. 1848, Nr. 277, 1106. - Nord og Syd, V, 1849, 72. (M. Goldschmidt). Nordischer Telegraph, Nr. 13, 29. 12. 1848, 154.

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-12-a, 1971/345, 1971/350, 1975/82, 1980/149, 1985/188, 2000/156, Anm.: A-733g, A-698k, A-774)

Udgivet 25. november 1848
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:539
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 535
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

'Ausgewählte Werke'.

"Ausgewählte Werke". 5 Bände. Leipzig. Verlag von Carl B. Lorck. 1849.
Bd. 4. O.Z. Roman. 1849. (396 S.)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/951-0004)

Udgivet 1849
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:219   Bibliografi-ID: 16205
[Informationer opdateret d. 1.1.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Første Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Første Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 164 Sider.

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Andet Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Andet Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 191 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. pr. Bind. (1. og 2. Bind udkom 7. 11. 1853). 1. Udgave af Improvisatoren 1835, se Nr. 264. - 2. Udgave, 1837, se Nr. 307.

Allerede 1847 var der hos Carl B. Lorck i Leipzig udkommet en tysk Udgave af H. C. Andersens Skrifter.
Den danske Udgave af Samlede Skrifter paabegyndtes med Udgivelsen af de ovenfor beskrevne Bind 1-2. Den samme Dag, som dette Dobbeltbind udkom, indrykkede Reitzels Forlag en Subskriptionsindbydelse i de københavnske Aviser, af hvilken det fremgik, at Værket, omfattende 22 Bind, vilde udkomme med 2 Bind hver anden Maaned. Prisen var 48 Sk. pr. Bind. Salg af enkelte Bind fandt ikke Sted, og Køberne maatte forpligte sig til at aftage hele Værket. I Juli 1855 afsluttedes Udgivelsen med Bind 21-22: Mit Livs Eventyr. Efter denne Tid udkom der fra Tid til anden nye Bind, som indeholdt Digterens senere Arbejder. Flere af disse Bind er Originaludgaver, idet Forlaget, for at spare Udgivelsen af en ny Bog og et nyt Bind til Samlede Skrifter, i Stedet udgav Bogen forsynet med dobbelte Titelblade, saaledes at det første af disse var Bogens egentlige Titelblad, det andet Titelblad til: Samlede Skrifter. Paa denne Maade udkom f. Eks. At være eller ikke være og I Spanien. Ved Andersens Død i 1875 var der ialt udkommet 28 Bind. Efter denne Tid udkom 6 Bind saaledes at Værket ialt bestaar af 33 Bind + Supplementsbind.

De enkelte Bind har følgende Indhold:

Bd. 1-2. Improvisatoren. (Udkom 1853).
3. O. T. (Udkom 1853).
4. De to Baronesser. (Udkom 1853).
5-6. Kun en Spillemand. (Udkom 1854).
7. Fodrejsen, Billedbog uden Billeder, Silkeborg (Udkom 1854).
8. Skyggebilleder, I Sverrig. (Udkom 1854).
9-10. En Digters Bazar. (Udkom 1854).
11, 12, 13 og 14. Dramatiske Arbejder. (Udkom 1854).
15-16. Digte. (Udkom 1854).
17. Agnete og Havmanden. Ahasverus. (Udkom 1855).
18. Historier, Biografiske Skizzer og Anmeldelser. (Udkom 1855).
19-20. Eventyr. (Udkom 1855).
21-22. Mit Livs Eventyr. (Udkom 1855).
23. At være eller ikke være. (Udkom 1857).
24. I Spanien. (Udkom 1863).
25-26-27. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1868).
28. Reiseskizzer og Pennetegninger. (Udkom 1868).
29. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1876).
30. Lykke Peer, Reiseskizzer, Bertel Thorvaldsen, Kong Saul. (Udkom 1876).
31-32. Dramatiske Arbeider. (Udkom 1876).
Supplementsbind. Mit Livs Eventyrs Fortsættelse.(Udkom 1877).
33. Digte. (Udkom 1879).

I det efterfølgende vil de enkelte Bind blive beskrevet.

Anm. af Samlede Skrifter: Dansk Maanedsskrift, 1. Bind, 229-248 af Grimur Thomsen .

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84, Anm.: A-676a,)

Udgivet 7. november 1853
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:634
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 635
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Tredie Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Tredie Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

O. T. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Tekst: 294 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 31. 12. 1853). 1. Udgave af O. T. udkom 1836, se Nr. 292.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Udgivet 31. december 1853
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:641
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 642
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Fjerde Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad Samlede Skrifter. Fjerde Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

De to Baronesser. / Original Roman i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 276 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 31. 12. 1853). 1. Udgave af De to Baronesser udkom 1848, se Nr. 539.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/363)

Udgivet 31. december 1853
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:642
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 643
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Femte Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Femte Bind. - Titelblad (ovenfor beskrevet).

Kun en Spillemand. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Tekst: 142 Sider.

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Sjette Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Sjette Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Kun en Spillemand. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Tekst: 172 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. pr. Bind. (5. og 6. Bind udkom 7. 3. 1854) - 1. Udgave af Kun en Spillemand udkom 1837, se Nr. 308.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. marts 1854
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:646
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 714
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C.Andersen. / - / Tre og Tyvende Bind. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. / 1857.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Tre og Tyvende Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Smudstitelblad: At være eller ikke være. -

At være eller ikke være. / Roman i tre Dele / af / H. C. Andersen. / To be, or not to be: that is the question. / Shakspeare. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. / 1857.

Titelblad. - Tilegnelse til Digteren B. S. Ingemann og Philosophen F. C. Sibbern. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 295 Sider - 8vo. - Pris 1 Rbd. 72 Sk. (Udkom 20. 5. 1857). (Saml. Skr V, 261).
Anm.: Berlingske Tidende 17. 6. 1857, Nr. 137. - Dagbladet 25. 7. 1857, Nr. 171. - Dansk Maanedsskrift, VI, 352 af C. Rosenberg. - Fædrelandet 11. 7. 1857, Nr. 157 af Clemens Petersen. - Nord og Syd, 3. Bd., 1857, 97 (M. Goldschmidt). - Theater og Literatur, Febr. 1858, 65-67.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-19-a, 2006/72, Anm.: A-666f, A-676b, A-699, A-733)

Udgivet 20. maj 1857
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:762
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 763
[Informationer opdateret d. 9.10.2013]

  top Top

Stoppenaale.

Folkets Nisse, sp. 11: H.C.Andersen drøfter i sin sidst udkomne Roman det brændende Spørgsmaal "at være elelr ikke at være".

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. juli 1857
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13586
[Informationer opdateret d. 2.12.2013]

  top Top

At väre eller ikke väre; Roman i tre Dele af C. H. Andersen.

Samtiden. Skildringar från verldstheatern. Stockholm 1858. "... romanens stämning är derjemte barnsligt naiv, glad och enkel, så att förf.s natur ej heller här förnekar sig. ... Det är mere en bekännelseskrift i biografisk form än en egentlig roman. ...

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1858
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12498
[Informationer opdateret d. 25.11.2013]

  top Top

Mit Livs Roman

Karup, W. I.: Mit Livs Roman . Kjøbenhavn 1864. Heri p. 43 om, at Andersen anbefalede Karups ansøgning til Kongen, p. 44-45: Bille forsøgte at sætte Karup op mod HCA, og p. 58-60 om Karups samvær med Agentinde Zinn, HCA og Reitzel.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1864
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12147
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Improvisatoren / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Tredie Oplag. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1866.

Titelblad (Paa Bagsiden: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 164 Sider.

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Tredie Oplag. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1866.

Titelblad. (Paa Bagsiden: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 191 Sider. - 8vo. - Pris 1 Rd. 48 Sk. (Udkom 19. 9. 1866). 1. Udgave udkom 1835, se Nr. 264. - 2. Udgave, 1837, se Nr. 307. - Udgaven i Samlede Skrifter, 1853, se Nr. 634.

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-7-a)

Udgivet 19. september 1866
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:907
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 917
[Informationer opdateret d. 14.3.2012]

  top Top

Folkets Søn. Original biografisk Roman med Portræter,

HERMANN, CARL [pseud. for CARL SØRENSEN], Folkets Søn. Original biografisk Roman med Portræter, I-IV. Carl Lund, København. 152; 160; 146; 134 pp. - Anm.: Hermann Madsen, Fyns Tidende, 25. maj 1949.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/112)

Udgivet 1877
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:30   Bibliografi-ID: 1306
[Informationer opdateret d. 17.6.2013]

  top Top

Et Livs Roman. Charlotte Oehlenschläger.

Reumert, E.: Et Livs Roman. Charlotte Oehlenschläger. Heri pp. 150-51 brev fra CO til Edvard Hvidt om HCA.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1918
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12034
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

H. C. Andersen

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).
August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

Udgivet 1920
Sprog: svensk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:398   Bibliografi-ID: 1823
[Informationer opdateret d. 20.2.2012]

  top Top

H. C. Andersen og det Melchiorske Hjem.

REUMERT, ELITH, H. C. Andersen og det Melchiorske Hjem. H. Hagerup, København. 249 pp.
Et brudstykke af indledningen offentliggjort i Politiken 28. okt. - Anm.: Gustav Bauditz, Landmands-Tidende 15. nov.; Hans Brix, Nationaltidende (aften) 4. feb. 1925; A. Btz., Jyllands-Posten 7. dec.; Camale, Nationaltidende (morgen) 28. dec.; Julius Clausen, Berlingske Tidende (aften) 1. nov.; H., Politiken 1. nov.; H. H., Herning Folkeblad 4. nov., Frederiksborg Amts Avis 23. nov.; Anker Jensen, Haderslev Stiftstidende 19. dec.; A. L., København 10. jan. 1925; Svend Rehling, Aarhuus Stiftstidende 30. nov.; Ekstrabladet 6. nov.; Fyns Tidende 2. nov.; Den ny Tid, dec. 1924 p. 225. - Cf. Carl E. Simonsen, H. C. Andersens Protegé [ dvs. : Hans Christian Jørgensen], Nationaltidende (morgen) 28. feb. 1925 (optrykt i hans: Af min egen Roman. Erindringer. Woel, København 1927. Pp. 94-98). - Cf. nr. 495 ndf. - 2. opl., 1925.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 28. oktober 1924
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:446   Bibliografi-ID: 1892
[Informationer opdateret d. 9.4.2013]

  top Top

Digteren og Nattergalen. En Kærlighedshistorie.

LEOPOLD, SVEND, Digteren og Nattergalen. En Kærlighedshistorie. Gyldendal, København. 154 pp.
Roman om HCA og Jenny Lind.
Udgivet 1929
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:618   Bibliografi-ID: 2092
[Informationer opdateret d. 30.9.2003]

  top Top

H. C. Andersen: Tre ufuldførte historiske Digtninge ved Tage Høeg.

1262. 1. Sorøe Gang. En Fortælling i Christoffer 1stes Tid. Fra Skoleaarene i Slagelse.
1263. 2. Fragmenter af en ufuldført historisk Roman. 1824-1825.
1264. 3. Christian den Andens Dverg. 1831-1832.

Trykt i Anderseniana. Vol. III. Udgivet af H. C. Andersen Samfundet. 1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1986/40)

Udgivet 1935
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:1262
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 1260
[Informationer opdateret d. 17.3.2014]

  top Top

Tre ufuldførte historiske Digtninge.

Tre ufuldførte historiske Digtninge. Udgivet af TAGE HØEG. Levin & Munksgaard, København. 120 pp. (= Anderseniana [1. rk.] III.)
Indhold: Sorøe Gang. En Fortælling i Christoffer 1stes Tid, Fragmenter af en ufuldført historisk Roman og Christian den Andens Dverg. Ufuldført Roman ( BFN 1262-64); indledning pp. 7-19; noter og henvisninger pp. 113-20. - Anm.: Peder Hesselaa, DNB, nr. 3, 1935; Chr. M. K. Petersen, Fyens Stiftstidende 25. okt. Aftenbladet, 7. okt.; Assens Amts Avis, 4. sep.; Berlingske Tidende, 2. og 17. sep.; Børsen, 3. og 18. sep.; Ekstrabladet, 31. aug.; Glamsbjerg Avis, 4. sep.; Politiken, 13. sep.; Silkeborg Avis, 2. sep.; Tidende, Nakskov, 17. sep.; Viborg Stifts Folkeblad, 14. og 19. sep.;
"H.C. Andersen debuterer!": Horsens Social-Demokrat, Lolland Falsters Social-Demokrat, Maribo Social-Demokrat, Nordsjællands Social-Demokrat, Nykøbing Social-Demokrat, Rødby Social-Demokrat, Saxkøbing Social-Demokrat, Sydfyns Social-Demokrat, 10. sep.; Aftenposten, Oslo, 9. sep.; "Kunde H.C. Andersen være blevet en Proletariatets Digter?": Fyns Social-Demokrat, 30. sep.; Lolland-Falsters Social-Demokrat, 2. okt.; Maribo Social-Demokrat, 2. okt.; Nykøbing Social-Demokrat, 2. okt.; Rødby Social-Demokrat, 2. okt.; Social Demokraten, 20. sep.; Sydfyns Social-Demokrat, 21. sep.; Vestjyllands Social-Demokrat, 28.sep.; "Andersen als romanschrijver. Nagelaten fragmenten gepubliceerd." Algemeen handelsblad, 19. sep.;

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1935
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:861   Bibliografi-ID: 2368
[Informationer opdateret d. 15.8.2012]

  top Top

H. C. Andersen som Roman-Digter

KEHLER, HENNING, H. C. Andersen som Roman-Digter. Berlingske Aftenavis 10.-11. mar.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 11. marts 1941
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1053   Bibliografi-ID: 2598
[Informationer opdateret d. 12.12.2011]

  top Top

The Three Hanses.

DAVID, JULIAN [pseud. for DAVID L. MACKAYE & JULIA GUNTHER MACKAYE], The Three Hanses. With Illustrations and Decorations by Warren Chappell. Little, Brown & Co., Boston. 284 pp.
Roman, skrevet for børn, om HCA's drengetid. Forbindelsen med den historiske virkelighed er yderst spinkel.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/544)

Udgivet 1942
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1073   Bibliografi-ID: 2621
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

H.C. Andersens Mindemedalje uddelt efter fem Aars Pavse.

Den blev tildelt Gustaf Bengtsson for hans Roman om Sydslesvig. Heimdal, 22.3.1947. Dannevirke, Demokraten, Roskilde Dagblad, Aarhus Amtstidende, 21.3.1947; Land og Folk, 22.3.1947

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 21. marts 1947
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17898
[Informationer opdateret d. 4.12.2012]

  top Top

Klokkedybet. Roman.

CHRISTENSEN, STEEN, Klokkedybet. Roman. Samlerens Forlag, København. 172 pp.
Omslagsundertitel: Roman om en Digters Barndom. - Anm.: Jørgen Budtz-Jørgensen, Nationaltidende 1. dec.; Harald Engberg, Politiken 1. dec.; Otto Gelsted, Land og Folk 6. dec.; Henrik Juul Hansen, København 29. nov.; Niels Kaas Johansen, Information 23. dec.; Knud Nielsen, Sorø Amtstidende 17. dec.; [J.] Møller Nielsen, Social-Demokraten 17. jan. 1949. "Den kloge Kone". Skildring af den 11-årige hans Christians besøg hos den kloge kone i Ejby. Land og Folk, 27. marts 1955; "Var H.C. Andersen et kollektivbarn?" Forfatteren Steen Christensen om sin roman, der skildrer eventyrdigterens barndom. Land og Folk, 19. april 1949.
En dreng vokser op. Dansk Familieblad, 31.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH (anm.))

Udgivet 1948
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1267   Bibliografi-ID: 2849
[Informationer opdateret d. 22.5.2013]

  top Top

Født i andegaarden. Eventyret om H. C. Andersens liv.

BITSCH, KAREN MARGRETHE, Født i andegaarden. Eventyret om H. C. Andersens liv. Det Danske Forlag, København. 165 pp. - Anm.: F.N. Ny Dag, 23.1.1952
Roman. - Anm.: Se u. nr. 1398 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/568)

Udgivet 1951
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1373   Bibliografi-ID: 2974
[Informationer opdateret d. 29.5.2013]

  top Top

Hans Andersen. Son of Denmark.

WHEELER, OPAL, Hans Andersen. Son of Denmark. Illustrated by Henry C. Pitz. E. P. Dutton & Co., New York. 184 pp.
Roman, skrevet for børn. - Miss Wheeler's telling of (Andersen's) story is a delight. In addition she has re-told six of his fairy tales, adhering to his style, taking no liberties, oplyser smudsomslaget. - Cf. nr. 1396 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/549)

Udgivet 1951
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1378   Bibliografi-ID: 2979
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Mennesket og mesteren.

Arnold Hending: I midten af juni genudsendes Sophus Michaëlis' 41 aar gamle roman "Den evige søvn". I den anledning drager Arnold Hending nogle personlige udtalelser af digterens venner frem, der tilsammen giver et billede af mennesket og kunstneren Michaëlis. ... hans glæde hin aften, da han sad i Odense Teater som forfatter til et H.C. Andersen-festspil og blev hyldet. Fyens Stiftstidende, 7. juni 1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. juni 1953
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18199
[Informationer opdateret d. 7.1.2013]

  top Top

Hvad han har betydet for os - danske kunstnere, der har ladet sig inspirere af H.C. Andersens livsværk og skæbne takker ham for, hvad han har givet.

Med indlæg af Johannes Wulff, Mogens Zieler, Knudaage Risager, Sv. S. Schultz, Henry Heerup. Herluf Jensenius, Finn Høffding, Edvard Eriksen, Povl Christensen. Social-Demokraten, 2.4.1955. Sammen med: 3381 , 3228 , 3391 , 3380 , 3387 , Avisudklip: Henry Heerups illustrationer til A.B.C.-Bogen.
Flyve-Hans - fortsat tegneserie-roman. Af Gustav Hjorlund og Knud Rasmussen.
H.C. Andersens nye klæder. Gratulanter til digteren. Tekst og tegning: Birgit Larnou.
20.3.1955: Flyve-Hans fortsat. H.C. Andersens nye klæder, med illustrationer til Hyrdinden og Skorstensfejeren.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16620
[Informationer opdateret d. 3.7.2013]

  top Top

Naisssance d'un roman ou Andersen et la révolution de juillet

JOLY, JACQUELINE, Naisssance d'un roman ou Andersen et la révolution de juillet. Les Lettres françaises 28. jul.
Smst. meddeles en oversættelse af kapitel 18 i O. T.'s 1. del.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 28. juli 1955
Sprog: fransk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1728   Bibliografi-ID: 3356
[Informationer opdateret d. 16.1.2012]

  top Top

Andersen, Heller, Danmark och Kina.

Helge Åkerhielm: H.C. Andersens saga om "Näktergalen" och Frank Hellers roman om "Kejserens gamle kläder" åar i blickpunkten för denna artikel om köpenhamnskineseri. Sydsvenska Dagbladet Snällposten, 17. juni 1959.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 17. juni 1959
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18343
[Informationer opdateret d. 17.4.2013]

  top Top

Studier i H. C. Andersens roman 'O. T.'

JØRGENSEN, AAGE, Studier i H. C. Andersens roman 'O. T.'. Danske Studier , pp. 26-54.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1963
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2045   Bibliografi-ID: 3725
[Informationer opdateret d. 24.5.2013]

  top Top
Søgeord: fragmenter + af + en + ufuldført + historisk + roman. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-100