H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: hjertesuk + til + mÃ¥nen + hulde + mÃ¥ne + stig + fra + skyen + frem. Ny søgning. Søg i resultater

Søgningen gav 48 resultater.

Trochæer og Jamber. En poetisk Polemik af Fr. Paludan-Müller.

Digtsamling. C. A. Reitzel. Kjøbenhavn. 1837. Heri p. 49-52, "Noter" - Note 2:

"Og til Spiis- og Pulterkammer /For Alverdens Revl og Krat, /Som til Muser, til Madamer, /Har de Skuden overladt" o.s.v.

Den Mangel paa Eenhed og Holdning i Maanedsskriftets Virksomhed, hvortil henpeges i de to, forud for denne gaaende, Stanzer, har længe almindelig været erkjendt, og er kun en nødvendig Følge af, at ikke eet men femten Hoveder styrer Tidsskriftet, samt af en vis Universalitets-Lyst hos Redactionen til at udbrede sig over alt Trykt, hvad enten det kan henføres til Videnskab og Konst, eller blot henhører under Empiriens Gebeet. Denne mærkelige Lyst, som i den senere Tid især har grebet om sig, gaaer saavidt, at man ikke blot maa see Besparelses-Forslag for landets Finantser: f.Ex. til at sælge Prindsens Palais, til at nedlægge Seildugfabrikken, til at beklippe Pensionister o.s.v.o.s.v. paradere i denne videnskabelige Journal; men selv de syndige Runkelroer, der allevegne trænge sig frem og allevegne vises tilbage, have fundet et Asyl i Maanedsskriftet. - I den her citerede Stanze sigtes til den Ligegyldighed, hvormed saavel Recensenter udvælges som deres tilbudte Arbeider prøves. Jeg vil kun holde mig til de senere æsthetiske Recensioner, hvoraf med Undtagelse af en enkelt, hvilken ogsaaa var underskreven med Forfatterens Navn, næppe een vil kunne forsvare sin Plads i et fagkyndigt og humant Tidsskrift.
For at anføre et slaaende Exempel vil jeg her nævne den i August-Heftet for d.A. indførte Anmeldelse af de to Romaner: Improvisatoren og O.T. - I hvilken agtværdig Journal - den være sig inden- eller udenlandsk - har man seet en Recensent tillade sig slige Friheder mod den recenserede Forfatters Person? Forfatterens Mangel paa Forstand, høiere Dannelse og egentlig Studium, gjøres nemlig ikke alene til Gjenstand for Omtale, men hans Ulyst til det Sidste paaankes; gode Raad gives til fremtidig Flid og Studering; Trudsel med Kritikken anvendes, og endelig gives der Forfatteren Haab om, at kunne præstere noget Tilfredsstillende, naar han vil lægge Recensentens Raad paa Hjerte. Disse, og mange flere, de anmeldte Skrifter aldeles uvedkommende, og derimod deres Forfatter høist graverende Yttringer (hvoriblandt endog en indirecte Beskyldning for Utaknemlighed mod Velgjørere) tilsteder Redactionen af Maanedsskriftet en navnløs Recensent aldeles ugeneert at fremføre, og unddrager ham paa samme Tid, ved at kaste Anonymitetens Slør over ham, fra fortjent Revselse af den Fornærmede. Skulde man ikke troe, at Redactionen begunstigede samme Art af Kritik, som den man medrette bebreidede Baggesen, naar han, som dog var sit Navn bekjendt, i sine Recensioner optog personlige, for den Vedkommende krænkende, Sigtelser."

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1837
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12139
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Literarische Neuigkeiten.

Tysk anmeldelse af "Jugendträume", fulgt op af gennemgang af HCAs forfatterskab frem til 1837. [Flere af de nævnte titler, "Phantasiestück, in meiner eignen Manier, "Phantasien und Skizzen", "Ageta[!] og Havmanden", er ikke udkommet i oversættelse i 1837, anmelderen - A. R-n - må altså kunne læse dansk]. Literarische Blätter, No. 12, 1837. Beilage zum 66sten Blatte des "Gesellschafter", 26.4.1837.
(Est. 2.100)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 26. april 1837
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16343
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Med Amalie Rieffels Portrait. (Tangenterne, de sorte og de hvide).

Tangenterne, de sorte og de hvide,
Er Troldoms Stave; Du berører dem,
Og Melodiens Aander bruse frem;
De til Turneringpaa dit Bud udride,
De lyde Dig, Du løfte deres Tunge,
Dit navn de gjennem verden hit skal sjunge!

Trykt i Portefeuillen for 1839. 4. Bind, 45. Hæfte, 10.11.,134.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/444)

Udgivet 10. november 1839
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:358
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 355
[Informationer opdateret d. 4.8.2014]

  top Top

The Athenæum sep. 1846

I det Londonske Blad The Athenæum , der er bekjendt for Upartiskheden af sine Kritiker over engelske Skrifter, anmeldes Oversættelsen af Andersens Eventyr [ 13845 ] paa følgende Maaade. "Skjøndt det vel vilde synes en Grille, kunde vi dog nok forsvare den Paastand, at den mest passende Form for en Anmeldelse af dette Værk vilde være en Alfemelodi, saadan som Weber digtede for Havfruerne i hans Oberon, eller som Litzt improviserende kan hvidske i en mild begejstret Stemning. En almindelig Cheapside-Anmeldelse er for firkantet, for skarp, for ugraciøs til at indbyde fintfølende Læsere til Blade, der ere saa fulde af Fortryllelse som disse. Kan Verden blive gammel, kan Digteren (som Nogle klage over) være udartet til et Maaneskinsvæsen, der spilder sin Tid med at rode i Forfædrenes Grave efter deres kjulte Rigdomme, naar Skatte, der ere saa udsøgte som disse, endnu fra Tid til anden komme frem for Dagens Lys? - Nogle af Fortællngerne have allerede tidligere været oversatte af Mrs. Howitt i Form af en Børnebog, og, skjønt, vi uden en nøiere Sammenligning, end vi føle Kald til at anstille, ikke kunne afgjøre, hvilken Oversættelse der er den mest flydende, er i det mindste den nærværende Udgaves ydre Udstyrelse den pragtfuldeste og mest tiltalende. Bogen er virkelig trykt med en beundringsværdig Zirlighed og Rigdom, og vil sikkert prises høit af dem, der overhoved have Sands for den Ynde og Fortryllelser. Fædrelandet 20.9.1846.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 440)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 20. september 1846
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15568
[Informationer opdateret d. 19.10.2011]

  top Top

Fædrelandske Vers og Sange / under Krigen. Af / H. C. Andersen. / Udgivne samlede til Indtægt for de Saarede / og Faldnes Efterladte. / - / Kjøbenhavn. / Faaes hos Universitetsboghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno. / 1851.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: [5]-24 Sider. - Pris 16 Sk. (Udkom 18. 2. 1851).

Indhold.

For Danmark! (se Nr. 535). p. 5
Den Frivillige (se Nr. 536). p. 7
581. Herregaards-Skytterne. (Som Tegn om gamle Tider hjemme) (Saml. Skr. XII, 335). p. 9
582. Fremad! (Fremad! frem, I danske Drenge!) (Saml. Skr. XII, 336). p. 11
583. Matrosen. (Min Lussing skal jeg give) (Saml. Skr. XII, 336). p. 12
584. Nytaars-Aften 1848. (Farvel, farvel, Du gamle Aar) (Saml. Skr. XII, 337). p. 13
Danmark, mit Fædreland (se Nr. 563). p. 14
Soldatens Sang til Dannebrog (se Nr. 550). p. 16
†Oberst Læssøe (se Nr. 568). p. 17
Til Landsoldaten (se Nr. 569). p. 18
585. Ved Juletræet. (Danmark, deiligst Vang og Vænge Du vort Fædreland!) (Saml. Skr. XII, 339). p. 19
586. Nytaars-Aften 1850. (Endnu en Sang i dette Aar) (Saml. Skr. XII, 340). p. 21
Landsoldatens Hjemkomst (se Nr. 578). p. 22
587. Hilsen af norske og svenske Frivillige. (Velsignet er den Dag i Dag!). (Saml. Skr. XII, 341). p. 23
Udgivet 18. februar 1851
Sprog: dansk
Genre: Digtsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:580
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 581
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

1862. (Igjen et Aar udfolder sine Vinger).

Trykt i Illustreret Tidende . 3. Bind, Nr. 118, 29. 12. 1861. 106. Med Tegning. (Saml. Skr. XII, 383. - Nr. II af Ved Aarsskifter).
1862.

Igjen et Aar udfolder sine Vinger,
Det flyver frem med Morgenrødens Glands;
Igjen vi spørge: Hvad mon Aaret bringer?
Hvor falder Sørgeflor, hvor Brudekrands?

Skal Krigsraab eller Fredens Hymne lyde?
Hvad mejsler det i Verdens Marmorblok?
Hvad vil det rejse og hvad vil det bryde?
Far hen hver Frygt! Vorherre hjælper nok.

Han er i gode og i tunge Dage
Det Hjerte, vi os trygt tør hælde til;
Igjennem Mulmet vi til Klarhed drage;
Vort Liv er ei Tilfældighedens Spil!

#

[Afskrift i museet: A-618]
Det nye Aar udfolder sine Vinger,
Det flyver frem mod Morgenrødens Glands,
Og Alle spørger om, hvad mon det bringer,
Hvor falder Sørgeflor, hvor Brudekrands?

Skal Krigsraab eller Fredens Hymne lyde,
Hvad meisler det i Verdens Marmorblok,
Hvad vil det vise og hvad vil det bryde,
Far hen, hver Frygt, Vorherre hjelper nok!

Han lyse ind i vore Modgangs-Dage,
Han styrke os i Prøvelsernes Stund!
I Alt hvad Godt er ingen Sjæl forsage,
Guds Kjærlighed er Hjertets Klippegrund.

Du nye Aar, flyv hen paa stærke Vinger,
Tilfældighed har ingen Magt og Spil.
Tak for hver Gave! Du fra Gud den bringer,
I Verden skeer alene hvad Gud vil.

(Bibliografisk kilde: HCAH XXI-a-53, XXI-a-21, A-618)

Udgivet 29. december 1861
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:836
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 836
[Informationer opdateret d. 11.9.2012]

  top Top

Sværmere. Humoristiske Smaating,

samlede alle Vegne fra af unge Snurrifax. Immanuel Ree's Forlag. Kjøbenhavn 1877.
Nr. 1.
S. 16: Poetisk Spiseseddel "En Suppe kogt paa de homerske Helte" ('Fodreise').
S. 71: Recension "Vel rødmer land og hav ret smukt i Aftensolens Flamme".
S. 148: Loppen og Professoren.
Nr. 2.
S. 29: Hjærtesuk til Maanen, "Hulde Maane stig fra Skyen frem!
S. 84: Svinene "For mangt et Svin paa to der spilledes paa Lire"
S. 109: "Spørg Amagermo'er".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1877
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16914
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

Eventyr og Historier. Kunst-Udgave

Eventyr og Historier. Kunst-Udgave , I-II. Illustreret af VILHELM PEDERSEN. Med en Fortale af PIETRO KROHN. Gyldendal, København. XXII, 406; [VI], 406 pp.
Fortale I pp. III-XV. Cf. S.M. [Sophus Michaëlis], Vilhelm Pedersens Illustrationer [..], Kunst , 4, 1902, p. [88]. Reklame: Frem, Nr. 42, 17.7.1904.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/279)

Udgivet 1903
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:175   Bibliografi-ID: 1531
[Informationer opdateret d. 28.8.2013]

  top Top

H.C. Andersens Eventyr og Historier. Jubilæumsudgave

med Vilh. Pedersen og Lorenz Frølichs tegninger, udvalget ved Sophus Bauditz, første bind, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag København Kristiania 1905. Med indledningsdigt af J. Krohn; 430s. Blåt lærredsbind med relieftryk med bladranker og ræve, tegnet af Prinsesse Marie Amélie Francoise Hélène (1865-1909). - Reklame: Frem, Nr. 27, 2.4.1905.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/280 a, 2004/137, 2005/59)

Udgivet 1905
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15520
[Informationer opdateret d. 28.8.2013]

  top Top

Michael Rosing. En dansk Digters Livsførelse.

DOLLERIS, ANDREAS, Michael Rosing. En dansk Digters Livsførelse. Gyldendal, København. Pp. 94-97.
Om HCA's tilstedeværelse ved MR's bryllup med Agnes Dunlop (1863); med hans tale [se nedenfor] og facsimile af dedikationen i hans gave [bfn1231 = brev Brev ], 3. udg. af Eventyr og Historier.
Naar Huus er reist man sætter Krands paa Stangen;
I Brudehuus, der kommer man med Sangen,
Men til at synge er her altfor faa,
Lad mig da frem med Sangens Banner staae,
Det sig udfolde, flaaggre over Bordet.
Tillad! - Nu er det mig, som her har Ordet.
Fra Norge kom den danske Molière ,
Til Sorø knøtter sig hans Hædersnavn;
Fra Norge kom til Melmpomenes Ære
En Tolk for Kunsten ned til Kjøbenhavn ;
Høit Navnet Michael Rossing lød fra Scenen,
Der for hans Slægt groer endnu Laurbærgrenen,
Der end fornemmes Kunstens høie Kald.
I Dag vi bøie Banner for en Skjald,
Den yngste Michael Rossing . Sorø Vang
Hvor Holbergs Lune tumled' sig engang.
hvor Ingemann har sjunget mangen Sang,
hvor Wilster og Carl Bagger tidt
Af Sangens Musa fik en smuk Visit,
Derfra Du synge, glad, i nordisk Tone.
Din Musa er hos Dig - din lille Kone;
Fra Palmeøen, Korsets Ø hun kom;
Dit lille Huus til Slot hun trylle om,
Og kommer der en Dag med Regn og Slud,
i Kjærlighed det Skjønne foldes ud
For Hjertes Solskin svinder hver en Skygge,
Og Lykkens Blomst som en Sanct Hans Urt groer
Henunder Husets Loft. - Nu Held og Lykke!
Velsignet hver som elsker, haaber troer!

Basnæs den 1. August 1863.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1923
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:431   Bibliografi-ID: 1872
[Informationer opdateret d. 29.7.2013]

  top Top

H.C. Andersen som Stær-Operatør. En henrivende Fejltagelse i et fransk medicinsk Tidsskrift.

'Hospitalstidende' der er udkommen idag, har i et fransk Tidsskrift fundet en virkelig Godbid, som vi ikke skal forholde vore Læsere. Artiklen har til Overskrift: 'H.C. Andersen som Stær-Operatør', og den lyder saaledes: [I Petites Chronique de la science" ... Sygehistorien forkortet. ... Denne Kur, som Andersen var Mester for, burde - det vil man sikkert give os Ret i - være trukket frem fra Glemsel. Men hvad ligger der bag Fejltagelsen? Hvem er det H.C.Andersen forveksles med? Vi har spurgt Stabslæge Gordon Norrie, som i Dobbeltegenskab af baade Øjenspecialist og Medicinalhistoriker skulde have særlige Forudsætninger for at vide Besked, men Stabslægen kunde i hvert Fald ikke paa staaende Fod huske nogen Andersen, som vor berømte H.C. kan være forvekslet med. Professor K.K.K. Lundsgaard havde, da han fandt Historien, spurgt stabslæge Norrie om det samme som vi gjorde, men altsaa ikk emed mere positivt Resultat. Naar Historien imidlertid nu fra os vandrer over i norske Blade, kan norske Medicinalhistorikere maaske klare det lille Problem. Berlingske Tidende 22.1.1926.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 22. januar 1926
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15557
[Informationer opdateret d. 11.6.2012]

  top Top

Danske Minder paa Capri.

Børge Janssen er på Capri, bor i Hotel Tagano. I Fremmedbogen: "H.C. Andersen, di Danimarca, 7. Marts 1834. (Camillo Federigo er en meget brav Fører og har selv dicteret denne Anbefaling)."
Jeg saae det Land, hvis Luft har himmelsk Lyst,
Hvor under Pinier Skiønheds Børn vi møde,
Hvor Ilden sprudler frem af Bjærgets Klyft
og Oltids Syner opstaaer fra de døde.
Farvel for tredie Gang Capri, den 29. Mai 1846.
H.C. Andersen fra Danmark.
Berlingske Tidende, 21. 7. 1926.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 21. juli 1926
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17489
[Informationer opdateret d. 31.8.2012]

  top Top

Min skønneste Fest

Min skønneste Fest. Dagens Nyheder 16. og 18. sep.
I hovedsagen citater fra og referat af HCA's egen skildring af æresborgerfesten i Odense - i anledning af forslag om, at byen burde træde frem som H. C. Andersens Fødeby. - Mærket Mr. Ink.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. september 1926
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:551   Bibliografi-ID: 2011
[Informationer opdateret d. 23.11.2011]

  top Top

Tidens Fantasi overfløj H.C. Andersen. Hvad han i 1828 drømte om 300 Aar frem i Tiden, er forlængst tilbagelagt.

Bogormen: For 100 Aar siden - 1828 - skrev H.C. Andersen sin Nytaarsfantasi. Han rejste 300 Aar frem i Tiden. Nu er de 100 Aar gaaet, og vi anfører nogle af H.C. Andersens Fantasier for at vise, hvordan Tiden selv har været langt mere fantasifuld end den mest fantasifulde af alle danske Digtere. Søndags B.T., 1. januar 1928.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1. januar 1928
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17184
[Informationer opdateret d. 1.6.2012]

  top Top

Til Omslagsbilledet.

Kommentar til farvelagt foto af H.C. Andersen. Frem, Gyldendals Forlagstrykkeri, 15. Febr. 1928.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/105)

Udgivet 15. februar 1928
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19119
[Informationer opdateret d. 18.9.2013]

  top Top

Du skal have det, Christiane.

En Læser sender os dette lille nydelige Træk fra H.C. Andersens Barndom: Christiane Winterlich fik et Dukketeater af H.C. Andersen. Om Christiane Winterlich, født omkr. 1801-02, som var H.C. Andersens Legekammerat, og hun tog sig tit af ham, naar de andre Børn drillede ham og lo ad ham, hvad de jo tit gjorde. Til Gengæld viste han, hvor rørende taknemmelig han var overfor Venlighed, der blev vist ham. En Dag, da hun mødte ham, fik han hende med ind i en Port, han tog et Dukketeater frem som han selv havde lavet, og begyndte at spille for hende en Komedie han havde digtet selv, og til Slut sagde han: ”Du, Christiane, skal have det, for du er saa god. Og du skal blive sat i en af mine Komedier, som jeg skriver, naar jeg bliver stor”. Han var dengang 9-10 Aar gammel. Dagens Nyheder, 20.4.1930.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 20. april 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17349
[Informationer opdateret d. 29.5.2013]

  top Top

Hatten og Hovedet.

Mogens Lorentzen beskæftiger sig i nedenstående Artikel med Spørgsmaalet om Personlighedens Betydning i Kunst ... Det er jo dog de utroligste Ting, man finder paa at opbevare i Museer; ... Forskellen i Ens Fornemmelser ved Synet af disse Stuerog ved Synet af Andersens Ragelse er den, at det ene er en Privatmands perspektivløse Habengut, men bag disse aner man alle tidligere Tiders Tusinder af fattige, daglige Skæbner. Og her gaar Tanken ad de Veje, som H.C. Andersen viste ... ud og hjem, frem i Tiden og tilbage. Her ser man den fattige, opløbne og generte Dreng for sig, og her føler man Omfanget af hans Livs Eventyr. Politiken 13.6.1932.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 13. juni 1932
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17090
[Informationer opdateret d. 14.5.2012]

  top Top

En national Skat.

Det er glædeligt at se, at H.C. Andersen-Museet i Odense stadig gaar frem. Ifølge den sidste Opgørelse har Besøget i det nu forløbne Sommerhaalvaar udgjort over 29.000 betalende Gæster ..... Men der er for lidt Kontrol med de uerstattelige Værdier, Museet rummer! Kustoder findes overhovedet ikke, kun en Dame ved Indgangen, og i Stuerne, hvor Tingene ligger frit fremme, er man ganske overladt til sig selv. For Folk, der lider af kleptoman Samlermani, er her en enestaaende Chance. Mærkeligt, at der ikke forlængst er gaaet Svind i den store Digters personlige Effekter. Extrabladet, 8.10.1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 8. oktober 1935
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15509
[Informationer opdateret d. 3.12.2012]

  top Top

H.C. Andersens Tegnemester.

Vor Medarbejder, Redaktør Haagen Falkenfleth skriver i denne Kronik om gerda Mundts Slægtsog "Tegnemesterens Efterkommere" og drager af dens lange Personliste en enkelt Skikkelse frem i Forgrunden: Vilhlelm Pedersen, hvis Kunst blev inspireret af Danmarks store Eventyrdigter. Nationaltidende, 26.4.1940.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 26. april 1940
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17621
[Informationer opdateret d. 12.11.2012]

  top Top

Den grimme Ælling.

Programhefte: T.O.F. - De danske forsvarsbrødre - Typografernes Sangforening hylder H.C. Andersen. - Glimt af H.C. Andersens Liv fortalt i 11 Billeder af Villy Lundberg. Iscenesat af Skuespillerinde fru Berthe Forchhammer. Akkompagnatør: Carlo Friberg. Forord: "Den grimme Ælling" af Robert Neiiendam og "H.C. Andersen og 1942" af Berthe Forchhammer. Teater og Oplysningsforeningen T.O.F., Folkets Hus, Enghavevej 40, Søndag den 19. April 1942. "H.C. Andersen-Filmen dukker frem igen." Nationaltidende, 19.5.1942.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 19. april 1942
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17507
[Informationer opdateret d. 8.10.2012]

  top Top

C.E.F. Weyse. 1842 - 8. oktober -1942.

Sven Lunn (bibliotekar v. KB): Program til Hundredaarsdagen for Komponisten C.E. F. Weyse's Død. Deriblandt digt af HCA:
Til Weyse
Et Folk, det er en Søe med stærke Bølger, / Der i sit Dyb en Toneverden dølger, / Der viser Præget af dets Aand og Snille; / Du hæved Skatte frem, - de leve ville / Fortynde stolt i Tiden, gjennen Toner / Hvor høit det danske Folk stod blandt Nationer.
H.C. Andersen (1840).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 8. oktober 1942
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13979
[Informationer opdateret d. 3.9.2012]

  top Top

Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850.

Otto Bisgaard: A. L. Drewsen aflagde et længere besøg i Silkeborg i 1850, hvor han var på rekreationsophold hos nevøen og dennes familie fra 16. juni frem til 25. juli. Kun ti dage tidligere havde H. C. Andersen forladt byen og egnen efter et længere ophold. Silkeborg Centralbiblioteks Forlag, 1944. link - Anm.: Olaf Andersen, Fyns Venstreblad 27.12.1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 27. december 1944
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13624
[Informationer opdateret d. 6.5.2011]

  top Top

Amerikanerne troede, H.C. Andersen var Tragiker.

Skuespilleren Paul Leyssac, der har været paa Oplæsningsturné i Amerika. "... alle tidligere Oversættelser var sekt fra Tysk ved Hjælp af et Leksikon. Derved blev de tunge og kluntede, og alt det satiriske og ironiske kom slet ikke frem ... de har ikke vidst, at han var morsom!" Politiken, 31. maj 1946; Jyllandsposten, 30. jun. 1946; "Amerikansk Tøj til Børnene fra H.C. Andersen. Oversætteren Paul Leyssac's Indsats for dansk Kultur under Krigen i Amerika. Berlingske Aften Avis, 29. jun. 1946.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 31. maj 1946
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17378
[Informationer opdateret d. 18.6.2013]

  top Top

Min store Drøm er at lave en rigtig H.C. Andersen-Film.

Samtale med den store engelske Dekorationsmaler, Oliver Messel. Ekstrabladet, 12.6.1948; Social-Demokraten, og København, 20.6.1948; Nationaltidende, 18.7.1948. Foromtale: "Engelsk H.C. Andersen-Film i Farver kommer nu frem", B.T. 18.3.1948; Ekstrabladet, 15.5.1948.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1948
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17539
[Informationer opdateret d. 19.8.2013]

  top Top

Træk fra Folkestyrets første Tid i Danmark.

Einer Poulsen: H.C. Andersen som Ordensmarskal ved Folketoget i København Marts 1848. - Chr. Hostrup kom for sent. - De politiske Sammenkomster omkring Fru Tschernings Oksesteg.
[Mit Livs Eventyr: Jeg var i forskjellige Kredse Vidne til de høist forskjellige Indtryk af Begivenhedernes Gjennem Gaderne droge Dag og Aften store Folkeskarer syngende fædrelandske Sange; der skete ingen Excesser men der var noget Uhyggeligt i at møde disse næsten fremmede Horder, disse mig ubekjendte Ansigter, det var; som om en heel anden Slægt var traadt frem. Flere Venner af Orden og Ro sluttede sig derfor til Folkestimlen og ledte den fra Afveie. Jeg selv blev af Ordens Comiteen optagen til at virke med for at holde god Orden og der behøvedes kun, naar Hoben raabte Navnet paa et Sted, hvor den maaskee vilde have skeiet ud, at en Enkelt gjentog "lige frem!" og saa gik den hele Stimmel ligefrem! —
Middelfart Venstreblad, 23. apr. 1948; Venstrelbadet, 27.4.1949; Roskilde Tidende, 27. maj 1949.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 23. april 1948
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18703
[Informationer opdateret d. 1.7.2013]

  top Top

Han boede med Kanariefugl og Symaskine ud for Langelinie.

Eric Boesgaard: Interviewer Direktør, Civilingeniør Hans Kjølsen, der fylder 60 i dag - og drager forsømt Videnskab frem i Lyset. Fra H.C. Andersen (citat fra En Digters Bazar) til Statsbanernes Underskud og om Matemematikkens Vidunderland. "Efter min Mening er H.C. Andersen den første, der har skrevet om den maskindrevne Transports Beliggenhedslære." Berlingske Tidende 14.1.1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 14. januar 1951
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13710
[Informationer opdateret d. 17.9.2011]

  top Top

Ukendt H. C. Andersen-Arbejde dukker frem. En Ungdomsparodi paa Nestroys Eduard og Kunigunde-Arie

K.-J., [KRAGH-JACOBSEN, Sv.] SV., Ukendt H. C. Andersen-Arbejde dukker frem. En Ungdomsparodi paa Nestroys Eduard og Kunigunde-Arie [Del af "Skilles og Mødes". Manuskript til visen gengivet i facsimile.
Eduard og Kunigunde,
(Ideen efter Nestroys Lumpacivagabundus af H.C. Andersen
-
(Orchestret spiller i Mol Bertrands Afskedsqvad)
derpaa declameres
Der var engang to Elskende, jedg dem jo nævne kunde,
Den ene hedte Eduard, den anden Kunigunde.
En Aftenstund de tvende gik, der var saa smukt i Skoven,
En Nattergal, et Kildevæld og Maaneskin foroven.
De satte sig ved Kildens Bred og deres Kinder brændte,
De sagde disse skjønne ord, de skjønneste de kendte.
(Han synger med Udryk til Mel. af Salomons Dom: Smilende i Søvnens Arme).
Eduard og Kunigunde,
Kunigunde, Eduard.
Eduard og Kunigunde,
Kunigunde, Eduard.
Eduard og Kunigunde,
Kunigunde, Eduard.
Chor
Eduard og Kunigunde,
Kunigunde, Eduard.
Eduard og Kunigunde,
Kunigunde, Eduard.
Erik (talende)
Da traadte hendes Fader frem, de troede de var ene.
Han sagde disse haarde Ord, som kunde knuse Stene.
(synger i et hurtigt tempo Mel. af Robert le diable.)
Eduard og Kunigunde,
Kunigunde, Eduard.
Eduard og Kunigunde,
Kunigunde, Eduard.
Chor (ligeledes)
Eduard og Kunigunde,
Kunigunde, Eduard!
Berlingske Tidende 17. jul. [Heri omtales et brev til Niels Peter Møller indholdende manuskript med anvisninger til opførelsen af "Eduard og Kunigunde".] Viborg Stiftstidende, 21.7.1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 17. juli 1952
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1434   Bibliografi-ID: 3043
[Informationer opdateret d. 16.8.2013]

  top Top

Mennesket og mesteren.

Arnold Hending: I midten af juni genudsendes Sophus Michaëlis' 41 aar gamle roman "Den evige søvn". I den anledning drager Arnold Hending nogle personlige udtalelser af digterens venner frem, der tilsammen giver et billede af mennesket og kunstneren Michaëlis. ... hans glæde hin aften, da han sad i Odense Teater som forfatter til et H.C. Andersen-festspil og blev hyldet. Fyens Stiftstidende, 7. juni 1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. juni 1953
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18199
[Informationer opdateret d. 7.1.2013]

  top Top

Da H. C. Andersen var angst for Kolera. Et savnet Brev fra Digteren drages frem

GARDE, H. F., Da H. C. Andersen var angst for Kolera. Et savnet Brev fra Digteren drages frem. Berlingske Aftenavis 1. apr.
Med brev af 30. jul. 1855 til Henriette Collin. Brev

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1. april 1954
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1522   Bibliografi-ID: 3141
[Informationer opdateret d. 19.12.2012]

  top Top

Der stod en maler

Kunsten en hellig ting, befriet for den løgn og forstillelse, der møder os saa mange andre steder? Maleren Harald Leth skriver om sin opfattelse af kunstens mission og imødegaar heftigt de synspunkter, Tage Voss har ført frem (om Larsen Stevns' illustrationer i museets mindehal). Politiken, 13. juni 1957.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 13. juni 1957
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18473
[Informationer opdateret d. 6.5.2013]

  top Top

Da Thorvaldsen modellerede julekager.

Ikke blot ler og marmor, men også kagedejg fik liv under mesterens hænder. "Da Julen kom, tog vor muntre Gæst ivrigt Deel i alt, sang med, saa godt han kunde, og dandsede med Liv og Lyst. Til Julelystigheden bidrog han blandt andet ved med sin Modellérpind a tudskjære og tildanne en Mængde figurer udi Kagedejg, der siden bleve bagte og hængte paa Juletræet. De forestillede Dyr, Damer, Polichineller, Maccaronispisere og saa videre. [Christiane Stampe om Julen 1842.]
Desuden gengivelse af Marstrands tegning: Oehlenschläger er oplæser, Thorvaldsen er slumret ind, Gundtvig læner sig frem, og H.C. Andersen tager en pris tobak. Alt for Damerne, dec.1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet December 1963
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17448
[Informationer opdateret d. 16.8.2012]

  top Top

Hvorfor tegner vi ikke mere?

Ebbe Sadolin: Det er udmærket at bruge fotografiapparatet, når man er ude at rejse. Men detkan være endnu bedre at tegne sig frem. Citerer H.C. Andersen: Jeg er blevet en lidenskabelig Skizzemager, min Mappe er fuld af smaa Vuer her fra Italien, jeg puttede geren det hele Land i min Lomme. Brev . Berlingske Tidende, 17.5.1971.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 17. maj 1971
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16836
[Informationer opdateret d. 4.12.2012]

  top Top

Andersen.

Dagbladet, 5.8.1975 gengiver Kristeligt Dagblads leder af 4.8.1975: Vi fejrer Andersen .... al den støtte, som også var med til at hjælpe Andersen frem, blev slet ikke givet til en digter, der i ét og alt var ukontroversiel endsige sakrosant. Urørlig blev han først i offentligheden i de seneste år.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 5. august 1975
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17126
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

H.C. Andersens dramatiske møde med et ukendt stykke Danmark.

Gunnar Buchwald: Besøg på øen uden mænd. Antikvitetshandler og historiker Kei H. Thiele. Manden på Føhr , der for alvor gravede historien om H.C. Andersens besøg i Vadehavet frem. Berlingske Tidende, 21.12.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 21. december 1975
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17094
[Informationer opdateret d. 21.5.2012]

  top Top

Skagen.

Del af Jyske skildringer, udvalgt af Claus Brøndsted. Forum København 1980. Heri s. 25-37: Rejse i Nordjylland 1859.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Reise i Nordjylland 1859
Vi ville besøge denne "Danmarks Afkrog", Sandørkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Stræde, høre Maager og Vildgjæs opfylde Luften med Skrig henover de bevægelige Sandklitter og den tilfygede, begravne Kirke. Er Du Maler, da følg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder Du en Natur, der giver Dig et Billed fra Afrikas Ørken, fra Pompejis Askehøjder og fra de med Fugle omsvævede Sandbanker i Verdens-Havet. Skagen er nok et Besøg værd.
Fra Kjøbenhavn med Dampskib, i een Nat, naaer Du Aal­borg og derfra i faa Timer Frederikshavn, Udgangspunktet for vor Skildring. "Deroppe er jo alting fladt!" siger Du, "Fladstrand var det gamle Navn for Frederikshavn, og Navnet er nu overført paa Citadellet!" Kom selv at see! Naturen her er saa eiendommelig. Egnen heromkring saa storartet, saa uventet overraskende. Kjør ud til Knivsholdt, Flade Banker og Bangsbo; som et Bjergland løfter sig her den jydske Høiryg, det er et Stykke Silkeborg, dette Danmarks Skov- og Høiland, men et Stykke Silkeborg ved Havet. Kom her i Sommertiden, naar Lyngen blomstrer, see de mægtige Hedebanker smykkede med et lilla Teppe, spættet med Grønt af Enebær- og Ege-Buske, mellem disse maleriske Høider løfte sig Kornmarker og i Baggrunden Havet, det Hele saa ægte dansk, at man tænker her maa Fru Jerichaus Danmark træde frem med Guldringen om Haaret, med draget Sværd og Danebrogs-Fane, skridende gjennem Kornet; betragt, mellem Bankerne, hvilken en yndig Dal; alle Farver, friske og glødende! maleriske Bondehuse ligge der ved smaa græsgrønne Enge, Frugthaver og Kornmarker. Her er Egeskov, Bøgeskov, rislende Bække; store Træer hælde sig ud over det klare Vand. Vi komme forbi Bangsbo, og see paa Skovpynten ved Havet, Sæbys hvidglindsende Kirke, og Nord for os Frederikshavn med sine røde Tage, Citadel, Havn og Fyr; Skuet minder om Helsingøer, kun mangler den svenske Kyst, den er her ni Mile borte; man seer ud over Hirtsholmene, Tordenskjolds Ly, Steenblokke-Øerne med den tynde Jord-Dug over. Vort Øie følger Landets Kyst til Skagens yderste Spidse, i klart Veir viser den sig som en Lysstribe i Horizonten, det fjerneste hvide Punkt, her sees, er ikke Fyrtaarnet, men Skagens gamle Kirketaarn.
Endnu et Stykke Nord for Frederikshavn have vi Landevei, og rundt om Kornmarker, men snart er det Gode forbi, og vi komme over knoldet Lynghede, hvor Veisporene, i Aaringer overgroede med Lyng, tidt ere at foretrække for de ved hverandre krydsende, dybe Sandveie. To Mile ere lagte tilbage og vi ere ved Landsbyen Jerup.
Veiret er godt, vi have Lavvande, det maa benyttes, nu skal det med hurtigere Fart gaae de tre Miil, vi endnu have nordpaa. Een af Jerups Bønder, der kjender Havstokken, spæn der for sin lave Trævogn, vi sætte os op og over Mark, Hede og Mosegrund gaar det nu ned til Kattegattet; her i Brændingen, hvor det vaade Sand ligger fast, kjøre vi. Det er en Amphibiereise, halv paa Landet, halv i Vandet; Vognhjulene til Venstre ere paa det Tørre, Vognhjulene til Høire ude i Kattegattet. Kudsken kjender nøie sin Vej, ellers kunde Farten blive farlig, Quiksandet ligger skjulende hen over Ferskvandets Væld, der hule Sand- og Leerlagene, de briste, og man synker i, dybere altid dybere; Vogn og Heste indslurpes af den sugende Grund. Havet selv i nok saa stille Veir ruller hen under os, det stænker op under Hestens Hov. Vi nærme os de første lave Klitter; som Sneedriverne ved Vintertid, ligger her det fine bløde Sand, kruset af Vinden, enkelte Klitter ere uden al Vegetation, paa andre groe Marehalm og Klit­ tag med deres halvhundred Alen lange Redder. Vestens Storme hidbare og reiste disse Sandmeels-Høie, som de ogsaa kaldes, forvandlede Landtungen til et Ørkenland. I Flodtiden skylles Havets fine Sandpartikler op paa Strandbredden, Vinden tørrer og løfter de lette Dele, fyger dem til Bunke, til mægtige Høie, og Stormene vestenfra flytte dem mod Øst; dog endnu have vi kun seet en lille Deel her paa vor Vei.
Vi ere ud for Fiskerleiet Aalbæk; her henover Bugtens sikkre Ankergrund, gaae fra August til Mai, Baadene til rig Østersfangst paa Bankerne under Skagens Kyst; herfra for­ svinder for Øiet den beboede Egn, Klitterne blive høiere; ude i Vandet løfte sig sorte Vrag, besatte med utallige Søfugle. Havstokken frembyder Skuet af Millioner Maager, Terner og Vildgjæs, der, idet vi nærme os, flyve vildtskrigende iVeiret; deres Mængde tager til, det er, som kom man ind i Fuglenes Rige. Ud over Havet er Afvexling, der glide Skibe og Baade for fulde Seil, der kommer et Dampskib, længere ud seer Du Røgen af et andet og snart viser sig et tredie, men ind imod Land er kun at see de hvide Sandbanker, hist og her sænke de sig, og Du har et længere Indblik i Landet, der viser sig et Stykke Sandørken, som i Afrika. Strandbredden er belagt med bævrende rødbrune Medusaer, som kunstige Geleer fra en Restauration; snart kjøre vi hen over et Lag af Konchyllier og smaa Skaller, snart over den hvide Sandbund, og ihvor stille end Kattegattet kan være, ind under os ruller dog Dønningen og ude dreie sig Malstrømme mellem Revler og Banker. Vraget af et og andet mægtigt Fartøi, hvis Skrog rager op over Vandet, være Holdested, at Hestene kunne tære deres Foder og vinde friske Kræfter til at føre os til Maalet. Vi øine Kirketaarnet, Fyrtaarnene, det gamle og det nye, see hvor Skagens Green strækker sig langt ud; vi ere ved Skagens By. Hvad veed man om dens Fortid, hvad veed man om Landet selv? De kulhaarde Maretørv, lagviis skudte op i Klitterne vesterpaa, mæle om et her forgaaet Skovland. Sagn og Historie blande sig om Byens Oprindelse. Der fortælles, at engang en dansk Konge, Nogle mene Erik Glipping, kom herop paa Jagt, og besøgte een af sine Bønder Thorkil Skarpe, der da bad om at faae i Forlening Skagens Mark for paa den at holde sine vilde Øg, han fik den og satte en Hyrde ved Navn Trond til at vogte Bæsterne; denne var den første der reiste sig et Huus herude paa Skagen; for at fordrive Tiden gav han sig af med at fiske og her var Fisk nok i Kattegat og Nordsø; det kunde blive en Erhverv. Flere flyttede til, de reiste deres Hytter og tilsidst stod her en heel By; i Aaret 1284 blev den plyndret af Nordmændene, hvis Land jo kun er sexten Miil fra Skagen, Isen har endogsaa engang lagt til, saa at de ere gaaede herned. Sin Kjøbstad-Ret skal Skagen have faaet af Dronning Margrethe, som engang strandede her og blev reddet af Skagboerne.
I vor Tid bestaaer Byen af tre Dele, Vesterby, Østerby og det fra den en halv Miil borte ved Nordsøen liggende Høien eller Gammel Skagen. Her lod hollandske og skotske Skippere bygge og indvie St. Laurentius en Kirke i gothisk Stiil, den længste og betydeligste i hele Vendsyssel; nu er den begravet i de høie Sandklitter, kun Taarnet sees og vedligeholdes som Sømærke. Mellem Kirken og Østerby fandtes en hundred Favne bred Sø, fem til sex Favne dyb, med Gjeder og Karudser, rundt om var Marker, Kjær og Krat, men de ødelagdes; Stormen tog fat i den sandede Grund, man standsede ikke ænd; Agerland og Gaarde skjultes og de mægtige Sandmiler reiste sig. Egnen blev et Ørkenland; Byens Huse maatte søge Stade der, hvor Sandet tillod det og her blev en henkastet, underlig Stad, uden Gade, uden Stræde, omsuset af Vinden, gjennemtordnet af det rullende Hav. De vilde Svaner synge her deres melankolske Sang iden frostklare Vinternat, Maager, Terner og Vildgjæs opløfte deres gjennemtrrengende Skrig paa den varme Sommerdag, og paa en saadan komme vi her.
Vi forlade Havstokken, kjøre op i Klitterne, hen over dem, hvor de ere lavest, Vei kan man ikke kalde det, Veisporet lukkes strax i det dybe, bløde Sand og næsten umærkelig bevæge vi os fremad; her ligger et Huus halv skjult af en Sandklit, derovre et andet; mørke, tjærede Træbygninger med Straatag; derhenne skinne et Par røde Tage, her løfter sig et Plankeværk. Sandet er nærved at f aae det under sig; Luftstrømmene bringe en stærk Lugt af tørrede Fisk; et heelt Espalier af Flynder næsten skjuler os den sterre Gaard. Børn og Fruentimmer ligge i Sandet og sole sig, de ligge, hvor vi skulle frem, men vi komme saa langsomt afsted at de i al Magelighed kunne løfte og flytte sig. Hist og her i Sandet staae Vragstumper, og der ved Huset, hvor en lille Kartoffelhave er indpælet og omsluttet med Tougværk, staaer en Gallion-Figur, Haabet, støttende sig paa sit Anker, man har tøiret en Griis ved hende. Strandingstømmer, Planker og Vragstykker sees i Husene og kastet imellem Klitterne; her staaer et Skuur, hvis Tag er Skroget af en Baad, og her, svøbt i en brogetmalet Plaid, Overdelen af en colossal Skikkelse, der minder om Walter Scott og vist var Gallion for et Fartøi, der bar Digterens Navn, nu er den nok til Ziir i den lille Kartoffelhave ved Fiskerhuset. Kornmarker, Kjøkkenhaver og Klitter ligge med Huse og Gaarde, som de bedst kunne. Det dybe bløde Sand er den egentlige Gade; den er hist og her antydet ved Snore, trukne fra Vragstump til Vragstump, at Beboerne kunne, om ikke holde paa Gaden, saa dog vide dens Retning, naar Vinden løfter den. Solen brænder varmt mellem Sandhøiderne, men ogsaa disse have deres Pragt-Bouquet; lige foran os hilses vi af en blomstrende Have; en udstrakt Plantage med mange Sorter Træer, Eeg og Bøg, Piil og Poppel, Fyr og Gran; Grønsæer dækker i Gangene Sandgrunden, der ellers snart ved Vinden vilde faae Overmagt. Vi træde ind mellem Blomster og Frugttræer. Det er Byfogedens Bolig, den ligger saa smukt, har noget saa hyggeligt og dertil herskabeligt. Man føler sig med Eet flyttet hen i et frodigt Landskab; det har menneskelig Udholdenhed formaaet. Man gaaer paa det friske Grønsvær under skyggende Levtræer, hvor Fuglene synge, og kun et Skridt udenfor og vi maa arbeide os frem gjennem det dybe bløde Sand, hvor den stadige Vandring gjør Skagboen kroget i Lænderne og tilvænner ham en egen Maade at løfte Benene paa. Vi naae Præstegaarden; Huus og Have see saa indbydende ud, deilige Blomster og smukke Børn see vi og nær herved er den nye Kirke, indviet 1841 og i Stiil som Vor Frue i Kjøbenhavn, lille, men venlig, fra Pulpituret sees ud over Nordsø og Kattegat.
Altsom vi komme mere nordpaa i Byen, rykke Husene hinanden nærmere; her ligger Gjrestgivergaarden omgivet af Plankeværk og Have, Træer, Hyldebuske og Stokroser skygge op om Vinduerne og gjøre halvdunkelt i Stuen, man har formeget af det Grønne, men er iøvrigt godt indqvarteret, kun at Sovekamrene synes gamle Ruf af Skibe, klistrede til Huset og Alt gjennemtrængt af Fiskestank. Et Par af de nærmeste Gaarde har ogsaa Plankeværks-lndhegning, som Sandet udenfor er fyget op om; underlige Brostilladser ligge og næsten spærre Indgangene, de høre til at gjøre Byen veibar ved Efteraar og Vinter, sagde man. I Regntid og naar Sneen smelter, kan Sandgrunden ikke sluge alt det Vand, her da staaer, da bliver Skagen en Slags "Venedig", som en Skagboer udtrykkede sig; og man kan med Baad stage sig frem mellem enkelte Klitter og Huse.
"Føre Sladder til Torvs," den Talemaade kan ikke anvendes i Skagens By, her er intet Torv, men man kan føre Sladder paa Bakke. Hist paa en af de høeste Klitter, mellem Huse og Kartoffelagre, hvoroppe man seer ud over Kattegattet og ind imellem Huse og Sandhøider til det nye og gamle Fyrtaarn, samles i godt Veir Fruentimmerne; her er deres Forum, Byens eneste Samlingsplads, Caffeen hvor Blæsten dreier sin Lirekasse, Regnbygen staaer for Skjænken og Havgusen for Opdækningen; Bakken her kaldes: "Sladderbakken". Vi saae Ingen paa den. Glaskuppelen paa det nye Fyrtaarn bag de heie Klitter viste sig herfra som en Glasballon, idet just en lav Skytaage skjulte Taarnet. Hen til det er Veien herfra ikke kort. De to Dele af Skagens By, langs Kattegat, omtrent en Halvmiil, have vi passeret, men endnu er der en Fjerdingvei til det nye Fyrtaarn, derud ville vi; det gamle ottekantede Taarn komme vi først forbi, det venter paa at nedbrydes.
Vi rumle hen over en haard, stenet Grund mellem magre Kornagre og elendig Græsning og holde foran det nye Taarn, der angives at være 140 Fod med Lysvidde til fire en qvart Miil. Kong Frederik den Syvendes Navnechiffer smykker den slanke Taarnbygning; et storartet Vaaningshus med elegante Værelser og Comfort er opført her; smaa Haver med en Rigdom af Blomster og store modne Meloner overraskede os. En magelig Vindeltrappe fører gjennem Taarnet op til Fyret, et Lindsefyr med fire Væger; det er en slags Moderateur-Lampe istor Stiil; Lampen rummer 60 Potter Olie og brænder tre Pægle i Timen, sagde man os.
Hvilket Skue ud over de udstrakte Vande! hvilken Susen, naar i Efteraaret Stormene fare hen over denne Menneskebolig med en Tonefylde, hvorved de oprørte Haves dybe Rullen forsvinder. Høie Sandklitter ligge mod Nord i Halvkreds om Taarnet og naar vi ere over disse, staae vi paa den lange smalle Rullesteens Revle, der kaldes Grenen og have endnu en Fjerdingvei til dens yderste Spidse.
Vi vare her en stille Solskins-Dag. Her var over et halvhundred Fiskere, ogsa Qvinder, ude at drage Vaad fra Nordsøen og fra Kattegattet. Garnene laae mange, mange Aareslag ude. Hvilket Dræt! meest store Rødspretter, men ogsaa Katfisk, Taderfisk, Søstjerner og Torsk. En Gellé af Medusaer klistrede sig om Garnet, hvorfra de mindre Fiske smuttede ud og Krabberne gik deres skjæve Gang. Her laae flere Fiskeqvaser med Kjøbere fra Gøteborg og Kjøbenhavn.
Vi gik ud paa Grenens yderste Rand, der runder sig med en lille Svip Sandpynt mod Øst, ikke større end at kun eet Menneske kunde staae der og prøve, at Bølgerne fra Nordsøen slog hen over den ene Fod, og Bølgerne fra Kattegattet slog over den anden, man saae tydeligt de to Vande mødes; Nordseen havde stærkest Kraft. Herfra, ud under Vandet, mod Nord og Nordvest, strækker sig, som to lange Følehorn, en heel Miil ud i Havet, Skagens farlige Rev. Gjennemtrængende Skrig af talløse Søfugle fylde Luften, den dybe Summen i det umaadelige Havsvælg, Dønningens Rullen og Bryden, der slaaer os over Fødderne og dertil Skuet ud over Havets i Luft hensvindende Flade, virker svimlende, man vender sig uvilkaarligt for at see, om man har fast Land endnu bag ved sig og ikke staaer ude paa Havdybet, en Orm kun for disse Skysværme af skrigende Fugle.
Mollusker, Søstjerner, døde Fisk ligge for vore Fødder, Vragstumper og Skrog af Skibe, sorte og afblegede Rester, staae som Mamuths Knokler ude i det klare gjennemsigtige Vand, det vinker saa lokkende, smiler saa mildt, man glemmer dets frygtelige Magt, dets voldelige Kræfter, naar Stormene fare hen over det, og det forvandles til et skummende Vandfald, der vælter mod Kystens Revier, bider sig ind i de lerede Banker og de opfygede Sandbjerge.
Hvor nu de tunge Bølger vælte, laae engang Gammel Skagen; Beboerne maatte Aar for Aar flytte deres Huse ind i Landet, til hvor de nu ligge langs den med slebne Rullesteen opfyldte Strand. Derhen ville vi, det er en heel Miil herude fra Grenen, vi maae igjen tilbage gennem "Vester"- og "Østerby", forbi Plantagen, hen over magre Kornmarker og fattig Græsning, men her stode engang Klitter, gamle Folk erindre det endnu, og hvor vi nutildags see Klitter, huske de, laae dyrket Land og Mosestrrekning. Vi komme forbi en større Gaard, før var den Herregaard, men efterhaanden, som alle dens Jorder bleve dækkede af Sandklitter, blev den et ringe Vaaningshus kun, her boer en Møller. Hvor den favndybe "Hofsøe" strakte sig, saae vi nu som Tegn paa at den havde været, lange Rør skyde deres brunfjedrede Duske op igjennem Sandet. Olavius, der har givet en "Skagens Beskrivelse", fortæller, at omtrent 1780 var endnu tilbage af denne Sø to smaa Huller og i dem bleve de sidste Fisk, nogle ynkelige Skaller, fangne; Øinene stode ud af Hovedet paa dem, saa forsultne vare de, Bylder havde de paa Kroppen og Maven var fyldt med Flyvesand og Stumper af Siv og Rør. Til denne engang favndybe Sø knytter sig Sagnet om en gammel Gaard, her har ligget; dens rige Eier sendte i Overmod Bud efter Præsten for at have en taabelig, ugudelig Spøg; han lod sige, at en Syg skulde berettes. Præsten kom, men her var ingen Syg, man havde lagt en So i Sengen; da sank Gaarden, her blev en favndyb Sø og kun Stolen, paa hvilken Præsten havde lagt sin Bibel, flød op paa Vandet.
Herinde mellem Klitterne strrekker sig endnu Kornland og Hede. Vi saae den afskrællede Lyngtørv reist i Stakke, de saae i Afstand ud som en heel Leir; man fortalte, at i Krigen med Engellænderne havde Fjenden ikke vovet Landgang, de antoge Stakkene for Soldater-Barakker.
Snart naaede vi de foran os opfygede Sandbanker, bedækkede hist og her med Klittag og Marehalm, et Gravdække hen over Skagens mægtige Kirke; imellem den og Byen gik tidligere en Kirke-Vase, der fygedes til, Veien var heist besværlig for Alle og om Vinteren fast ufremkommelig; Sandet lagde sig om Kirkegaardens Muur og snart over den og over Grave og Liigstene heelt op mod Kirkens Vægge og Vinduer; men endnu søgte Menigheden her hen og holdt deres Gudstjeneste; tidt maatte de skovle sig frem til Indgangen, og der var Tale om at nedlægge denne brestfældige Bygning. Men Skagboerne vilde nødig miste deres Guds-Huus; dog en Søndag kom Sognefolkene og Præsten, en mægtig Sandmile havde lagt sig for Kirkedøren, Præsten læste da en kort Bøn og sagde:
"Vor Herre har nu lukket her dette sit Huus, vi maae reise ham et nyt andetsteds."
Den 5te Juni 1795 blev Kirken ved kongelig Resolution nedlagt, Taarnet skulde vedligeholdes som Sømærke, Gudstjeneste holdes i et Træ-Kapel midt i Østerbyen, indtil den nye Kirke blev reist; men deres gamle Kirkegaard vilde Skagboerne dog endnu ikke give Slip paa, de Gamle ønskede at hvile hos deres kjære Forudgangne og med stor Besværlighed skete det indtil Aaret 1810, da Sandet saa aldeles var gaaet over Kirkegaarden, at en ny maatte anlægges.
Med en egen Følelse, som ved Askehøiderne over Pompeji, staaer man her ved denne tilfygede begravne Kirke. Blytaget er brækket af; det hvide Sandmeel, glødende i den hede Sol, ligger skjulende hen over Kirkens Hvælvinger; i Gravnat derinde er Alt skjult, gjemt og af Slægter glemt, til engang Vestens Storme maaskee bortfyge de tunge Sanddynger, og Solstraalen igjen lyser ind gjennem de aabne Vinduesbuer, hen paa Billederne i Choret; den lange Række Portrætter af Skagens Raadmænd og Borgermestre med deres Bomærke. Maaskee en fjernkommende Slægt træder ind i dette Skagens Pompeji og igjen beundres den gamle kunstigt udskaarne Altertavle med dens bibelske Billeder; det varme Solskin bestraaler igjen Maria med Barnet, der isin Haand holder den gyldne Verdens Kugle. Nu ligge de dade Sandbølger hen over Kirken, et Vildnis af Klittjørn med dens gule Bær, voxe i Sandet, vilde Roser sætte her Blomst og Hyben; man kommer til at tænke paa Eventyret om Prindsessen i den sovende Skov, hvor Slottet skjules af et uigjennemtrængeligt Krat. Det mægtige Kirketaarn løfter endnu vist to tredie Dele af sin Høide over Sandklitterne, Ravne bygge deroppe, en Vrimmel omsusede det, deres Skrig og de knasende Grene af Klittjørnen, vi traadte paa for at komme frem, var den eneste Lyd, vi fornam i denne Sandørken. Klit paa Klit rundtom os, og først efter lang besværlig Gang i det dybe Sand, aabnede sig igjen en grøn Markstrækning henimod den yderste Klitrrekke foran Havet, og derude gammel Skagen, eller som den kaldes: "Høien". Vragstumper ere benyttede til Bygning og Brug, Skibs-Gallioner og Indskrifter i forskjellige Tungemaal prange over Porte og Døre; her staaer snittet iTræ eller med farvede Bogstaver "Neptunus", her "De tre Søstre", der "Haabet", men det er Vragstumper uden Betydning hæftede paa til Stads.
Hele Kysten er et Mosaik af Rullesteen, dem Havet har slebet flade og runde; hvad vilde de kunde fortælle, om de fik Lyd og Tale-Evne! Hvormange Aartusinder hengik siden Iis og Vand bar dem til denne Kyst og gav dem deres glatte smukke Form!
Klitterne langs Stranden løfte sig høiere; Maretørvens sorte Lag skinner frem i det hvide Sand; altid eet og det samme, Hav og Klitter, Vrag og skrigende Søfugle; man møder maaskee et eensomt vandrende Postbud; han søger sin Vei ude i Havstokken, hvor Bølgerne have klappet Sandet fast, eller han stavrer hen over Steenlaget; stiger Søen, er det et stormende Veir vesterfra, maa han søge Veien inde i de dybe tunge Klitkrumninger, hvor kun Klitharer er hans Selskab, han maa kjende de farlige Grunde, hvor Væld og Bække grave Faldgruber og Qviksandet uden Redning sluger ham; en heel Brudeskare hedder det, er engang saaledes forsvundet. Som en Muur mod sin egen Vælde har Havet reist Klitternes takkede Bjergaas, Folketroen lader beskærmende Klitnisser boe derinde, og fortæller, at da engang en fjendtlig svensk Flaade laae udenfor "Gammel Skagen" og vilde gjøre Landgang, mylrede fra Sandet en Mængde bevæbnede Smaa, de holdt Udkig til Mørket kom og med det en Storm; da gik den hele Flaade under, Havstokken rullede med Vragstumper og Liig.
Følge vi Vestkystens Klitter og Leerskrænter herfra ned mod Hjørring, da begrændses Horizonten af de Høider, vi gik ud fra ved Frederikshavn, det er den samme Høideryg vesterpaa ned imod "Løkken", hvor høit oppe, Berglum-Kloster, som en Sphinx paa Bjerget ligger og seer ud over Vild­ mosen, Nordhavet og Skagens Land.
Herfra over Mark, Hede og Klitter ud i Nordsøens Havstok, kommer man, om vi saa tør sige, den historiske Vei heelt ud til Skagens Green; snart forbi leerede Skrænter, henover Sandmiler og ind paa udstrakt Græsgang, hvor den buskhøie duftende Porse og den himmelblaae Gentiana groer; Gammel Skagen ligger for os, og den i Sandflugt begravne Kirke. Slægter kom og gik, men Hæders Navne, bleve i Minde. Fra Skagens fattigste Fiskerhytte kom Sjællands berømte Biskop Scavenius, fra Skagens By kom Mathematikeren Scavenius, Mænd af Driftighed og Dygtighed fik vi fra denne Landets "Afkrog".
Gjennem Plantagen, gjennem Vester- og Østerby naae vi det nye Fyrtaarn; det lyser over de dybe Vande, naar de hvile og naar Stormene fare hen over det og Menneske-Hjertet synger med Ewald:
"Den Gud, i hvis Hænder
Et Hav er en Draabe,
Han ene kan redde -!"
Og gjennem Mandens Mod og Kløgt kommer Redningen, næst Gud.
Følg os herop i et stormende Veir, naar Skibet sidder fast derude i Sandet, og Bølgeme brydes mod Plankerne. Sit eget Liv vover den kjække Skagbo, det kunne alle Aaringer heroppe fortælle os; Mod og mandig Villie mægter vel ikke at bryde hver Skranke, men da overflyver Kløgten den. Forlad Din Stue i den mørke Nat! det er en Storm, saa stærk, at Du ikke hører det rullende Hav, Vindens stærke Kast møder Dig, idet Du træder ud; det fygende Sand og de skarpe Smaasteen pidske Dit Ansigt tilblods. Du fornemmer over Dig og om Dig en Kraft, som synes mægtig til at suge Havet op; det er en buldrende Lyd, som udfoldede sig over Dig et Verdens Telt. Arbeid Dig op paa Klitterne i dette Mulm! sniig Dig mellem Vindkastene frem, Du fornemmer, naar Du bar naaet herop, thi Søens salte Fraade flyver Dig i Øinene og først lidt efter lidt vænnet til Mulmet, skimter Du det skumkogende Hav; og mere gjennemtrængende end Søfuglenes skjærende Skrig• lyder til Dig Nød-Raab, Fortvivlelsens Skrig; da lysner det, Natfaklen tændes, og ud over Vandet kastes en Raket fra Land hen over Skibet; ved Faklens Blaalys seer Du Fartøiet boret fast i Sandet; de tunge fraadende Bølger vælte sig mod det, og over det; Menneskene derude løbe i Dødsangst mellem hverandre, enkelte holde sig fast i Tougværket, den næste Bølge, som løfter sig, kan falde knusende, saa at Planker og Bjælker blive Spaaner i Havstokken; men Redning er bragt, en Finger, der bliver en heel Haand, som bærer de Strandede frelste i Land. Ved Raketten er bundet en Line, den er faldet hen over Skibet, ved Linen drages et stærkere Toug derud, Forbindelse er bragt tilveie mellem Landjorden og de Skibbrudne, og snart flyver Redningsstolen frem og tilbage mellem Land og Kyst. De Frelste fares til Skagens By, Byen uden Gade og Stræde, men hvor under Straatag i det tjærede Huus findes stærke Arme og varme Hjerter. Udholdenhed, Mod og Hengivenhed er Skagboens og Vestklitboens Natur; Havgusen gjør kolde Hænder, men "kolde Hænder, varme Hjerter!" siger Ordsproget.
Udholdenhed vil dæmpe Sandflugten, Plantagens unge Dryader hviske om kommende Skov og Krat, Kornmark og Enge. Byens Huse skulde da stille sig i Række, med smaa Haver foran hver, der komme Gader og Stræder ud til aaben god Landevei, der fører til Frederikshavn, Endepunktet for Jyllands Jernbaner ned til Fastlandets; Frederikshavn er da Havnen for Dampskibene, som i faa Timer knytte Bro mellem Norge, Sverig og Danmark; og den Tid vil komme! - Fyrtaarnet paa Skagen, som nu staaer i sit første Virksomheds Aar, vil ikke kaldes gammelt, naar det opnaaes; vor Tid virker med Aandens Magt, byder over Materien, idet denne troer at herske og være Nutidens Herre.
Udgivet 1980
Sprog: dansk
Genre: Rejseskildringer
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17858
[Informationer opdateret d. 29.11.2012]

  top Top

H. C. Andersens familie hørte til i Odenses slum. Et forsøg på at finde frem til en historisk sandhed

Sørensen, Svend Erik, H. C. Andersens familie hørte til i Odenses slum. Et forsøg på at finde frem til en historisk sandhed. Morgenposten 13.6.1982.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 13. juni 1982
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:854   Bibliografi-ID: 4834
[Informationer opdateret d. 23.1.2012]

  top Top

Her sprang sangen 'Jylland' frem

Oldenburg, Henrik, Her sprang sangen 'Jylland' frem. Aalborg Stiftstidende 11.7.1982.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 11. juli 1982
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:852   Bibliografi-ID: 4832
[Informationer opdateret d. 13.2.2012]

  top Top

Frem til 1987

Lauritz-Jensen, Chr., Frem til 1987. I: F. J. Billeskov Jansen, Egill Snorrason & Chr. Lauritz-Jensen (red.), Hans Christian Ørsted . IFV-energi i / s (Isefjordværket), Hellerup 1987. Pp. 167-72, spec. pp. 167-68. Cf. reg.
Udgivet 1987
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1148   Bibliografi-ID: 5126
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

H.C. Andersens liv som cabaret.

Marianne Eilertsen: Aarhus Teater, hvor Jørgen Heiner har fundet nogle af de mere sjældne tekster frem og fået Bodil Heister til at skrive iørefaldende melodier. Jyllands-Posten, 4.9.1987.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 4. september 1987
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17166
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

Da Andersen fik et chok. SÅ en nøgen pige på sin første kunstrejse.

Ejnar Johansson: Drager historien om Albert Küchlers portræt frem. Chr. Eilers Forlag. 1989. - Anm.: Peter Eriksen Fyens Stiftstidende, 28.2.1989.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1989
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16673
[Informationer opdateret d. 20.11.2012]

  top Top

Miraklet og dethellige barn.

Jytte Nielsen, grafisk museum: Indtil i morgen -Helligtrekongersdag - udstilles en verdensberømt statue som led i julekrybben i kriken Santa Maria in Aracoeli. Også H.C. Andersen har oplevet den berømte bambino blive båret frem Heligtrekongersdag. Det beskriver han i "En Digters Bazar. Fyens Stiftstidende, 5.1.1991.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 5. januar 1991
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16701
[Informationer opdateret d. 13.2.2012]

  top Top

Rørbyes Tegninger.

Udgivet af Frans Lasson. Rhodos, København, 1992. Heri p. 30-34 om Rørbyes samvær med H.C. Andersen. S. 34: H.C. Andersens mindedigt over Rørbye, [som døde 29.8.1848].
Maleren Rørbye, født 1803, død 1848.

Talentet blev, for Andres lod at mildne,
Som Stjerneglands paa Aandens Himmel sat
For ret at lyse og vor Sjæl opildne
I Livets dunkle, gaadefulde Nat.

Og derfor see vi tidt med henrykt Øie
Paa Aandens Helt, naar han forbi os gaaer,
Hans Liv et Afpræg er af alt det Høie,
Han selv Prophet for Evighedens Vaar.

Du viste os i Kunstens Dragt en Himmel,
Ei Solens Hjem, men Himlen paa vor Jord,
Det rige Syden med sin Blomstervrimmel
Med al den Skjønhed, som har ingen Ord.

Fra Grækenland, fra Hellespontens Strande
Du bragte Skatte til dit Norden hjem,
Og Musen sætter Lauren om din Pande,
Naar Taarekilden kvælder stille frem.

Ak, Du er død! Dit Hjemland græder saare,
Thi ved din Pensel gjorde Du os rig;
Der staaer i Krandsen paa din Sørgebaare:
"At Norden, Syden - Verden mindes Dig!"

H.C. Andersen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1992
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17570
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

H.C. Andersen skudt i Grindsted.

Under besættelsen pålagde den tyske værnemagt bl.a. at lukke alle vinduer, når de forlod hjemmet. Hvad en overportør Kaalund i Grindsted glemte, da han sammen med sin familie tog en tur til stranden. Det fik en tysk militærpatrulje til at affyre et par skud gennem vinduet. projektilerne gik gennem en væg og gennemborede i det næste værelse et billede af H.C. Andersen. Så det er ingen overdrivelse, at eventyrdigteren blev skudt bagfra i Grindsted. Billedet med skudhuller beginder sig i dag på byens "Besættelsesamling", hvor lederen E. Brandt-Christensen her viser det frem. Familie Journalen, 1.5.1995.

(Bibliografisk kilde: HCAH )

Udgivet 1. maj 1995
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16580
[Informationer opdateret d. 4.6.2012]

  top Top

Andersens stille snushane.

Jørgen Aagaard, "Jørgen Skjerk har i årevis gravet nye sider af H.C. Andersen frem fra arkiverne". Fyens Stiftstidende 18. sep. 2002.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. september 2002
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13379
[Informationer opdateret d. 2.3.2011]

  top Top

H.C. Andersen og bladtegnerne.

Museet for Dansk Bladtegning udstiller frem til 27. august på Bladtegnergangen på Det kongelige Bibliotek. link
Udgivet 2005
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13267
[Informationer opdateret d. 24.1.2011]

  top Top

Magasin katalog november 2005.

Katalog med flere H.C. Andersen-klip og reklame for museet. Sammen med dette et stykke vinrødt gavepapir med det 'manipulerede' hjerte. Reklame og Pressemddelelse om H.C. Andersen i Magasin i kvistværelset Vingårdsstærde, hvor der fra 15.11.2004 og to år frem er en udstilling i samarbejde med OBM.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet November 2005
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13558
[Informationer opdateret d. 11.4.2011]

  top Top

Literary Intertextuality in Harald Rosenløw Eeg og Erik Poppes deUSYNLIGE

Elisabeth Oxfeldt. Edda, 2010 nr. 01. pp. 65-78 Gennem H.C. Andersens 'Historien om en Moder' og Henrik Ibsens Brand følger artiklen den idéhistoriske udvikling af motivet med den sørgende mor, den etniske anden og forholdet mellem det gode og det onde frem til Rosenløw Eeg og Poppes deUSYNLIGE.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2010
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15733
[Informationer opdateret d. 19.1.2012]

  top Top

Hvem var du, Bunkeflod.

Camilla Stockmann: Hun levede og døde i relativ ubemærkethed i 1833. I den forgangne uge fik den fynske præsteenke på fattighjælp sine 15 minutters berømmelse, da et H.C. Andersen eventyr dedikeret til hende dukkede frem. Slægtning til Madam Bunkeflod fortæller. Politiken, 15.12.2012. om Tællelyset

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. december 2012
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18083
[Informationer opdateret d. 17.12.2012]

  top Top
Søgeord: hjertesuk + til + mÃ¥nen + hulde + mÃ¥ne + stig + fra + skyen + frem. Ny søgning. Søg i resultater