H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: improvisatoren. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-77

Søgningen gav 77 resultater. Nummer 1-50:

Fortale til Subskriptionsindbydelse paa »Improvisatoren«.

Trykt i Kjøbenhavnsposten 27. 11. 1834, Nr. 239, 956, som en Forhaandsmeddelelse om Bogens Udsendelse.
Udgivet 27. november 1834
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:254
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 254
[Informationer opdateret d. 15.7.2011]

  top Top

Jugendleben und Träume eines italienischen Dichters

Jugendleben und Träume eines italienischen Dichters. Nach H.C. Andersens Dän. Original: Improvisatoren. Ins Deutsche übertr. von L[aurids] Kruse. Th. 1-2. Hamburg, Verlag von August Campe. 1835.
Forord af L. K. [Laurids Kruse] S. V-VIII. (320 S.)

Anm. i:
a. Blätter  für literarische Unterhaltung.
No 206. Sonntag, 24. Juli 1836.  S. 873-75. Forts. i:
No 207. Montag, 25. Juli 1836. S. 877-78.
(Est. 2.151)
b. Literarische und Kritische Blätter der Börsenhalle. (Red.: F. Niebour und Rath, Dr. Ludwig). No 1236. Hamburg. Montag, den  8. Aug. 1836. S. 760.
(Est. 4.19)
c. Literarische Blätter. No 12. 1837. Beilage zum 66'sten Blatte des "Gesellschafters", Mittwoch,  den 26. April 1837.
(Est. 2.100)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/688)

Udgivet 1835
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:8   Bibliografi-ID: 15995
[Informationer opdateret d. 5.1.2012]

  top Top

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1835.

Smudstitelblad: Improvisatoren. Første Deel. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelse til Familien Collin. (Saml. Skr. I, 178). - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 228 Sider.

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1835.

Smudstitelblad: Improvisatoren. Anden Deel. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 266 Sider. - Rettelser for første og anden Del. S. [267]. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 80 Sk. (1. og 2. Del udkom 9. 4. 1835). (Saml. Skr. II). Anm. Dagen 3. 6. 1835, Nr. 131. - Dannora, 1836, 60. Dansk Literatur-Tidende, 1835, Nr. 17, 261-265 og Nr. 18, 282-291. [ved J.F. Giødwad] - Maanedsskrift for Litteratur, 18. Bind, 61. - Søndagsblad, Nr. 16, 19. 4. 1835, 254 af Carl Bagger.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/356, anm.: A-738a, 1971/457, 2000/316, II-26)

Udgivet 9. april 1835
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:264
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 262
[Informationer opdateret d. 16.4.2012]

  top Top

Blandinger.

Herr H.C. Andersens Roman, Improvisatoren, er oversat paa Tydsk af Professor Kruse i Hamborg, og udkom næsten paa samme Tid som Originalen. I Fortalen yttrer Kruse, at Bogen indeholder den bedste Anbefaling i sig selv, da den gjengiver et Billede af Digterens Eiendommelighed. Desuden anføres Albert von Chamissos, i Nummer 43 af "Morgenblatt für gebildete Stände" (1833), optagne ærefulde Dom over Digteren; denne Dom lyder saaledes: "H.C. Andersen, en ung dansk Digter, har i sit Hjem fundet Anderkjendelse, og fortjener at hans navn lyder over til os. Tvende Digtsamlinger af ham ligge for os: "Digte 1830" og "Phantasier og Skizzer 1831"; Begavet med Vittighed,Lune, Humor, national Naivitet, har han ogsaa Toner i sin Magt, der vække dybere Gjenklang. Han forstaaer især, paa en lunefuld Maade, at faa, let henkastede, treffende Træk at kalde smaa Billeder og Landskaber i Live, der dog ofte ere for localt ejendommelige, til at kunne tiltale den, der ikke selv er hjemme i Digterens Hjem. Maaskee er det af ham, der kunde oversættes, eller som er oversat, mindst egnet til at give et Billede af ham." 'Improvisatoren' kaldes i Ovesættelsena f Kruse: 'Jugendleben und Träume eines Italienischen Digters'. [sic]. Iris. Et literair-belletistisk Blad. Redigeret af Th. K. Rumohr. Søndagen den 24. Januar 1836.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-712a)

Udgivet 24. januar 1836
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16499
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Anonym anmeldelse af: Improvisatoren og O.T.

Anmeldelse (anonym, skrevet af F.C. Olsen) af H.C. Andersen: Improvisatoren og O.T. , i Maanedsskrift for Litteratur , bd. 18, 1837, s. 61-87.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/457)

Udgivet 1837
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 5669
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Trochæer og Jamber. En poetisk Polemik af Fr. Paludan-Müller.

Digtsamling. C. A. Reitzel. Kjøbenhavn. 1837. Heri p. 49-52, "Noter" - Note 2:

"Og til Spiis- og Pulterkammer /For Alverdens Revl og Krat, /Som til Muser, til Madamer, /Har de Skuden overladt" o.s.v.

Den Mangel paa Eenhed og Holdning i Maanedsskriftets Virksomhed, hvortil henpeges i de to, forud for denne gaaende, Stanzer, har længe almindelig været erkjendt, og er kun en nødvendig Følge af, at ikke eet men femten Hoveder styrer Tidsskriftet, samt af en vis Universalitets-Lyst hos Redactionen til at udbrede sig over alt Trykt, hvad enten det kan henføres til Videnskab og Konst, eller blot henhører under Empiriens Gebeet. Denne mærkelige Lyst, som i den senere Tid især har grebet om sig, gaaer saavidt, at man ikke blot maa see Besparelses-Forslag for landets Finantser: f.Ex. til at sælge Prindsens Palais, til at nedlægge Seildugfabrikken, til at beklippe Pensionister o.s.v.o.s.v. paradere i denne videnskabelige Journal; men selv de syndige Runkelroer, der allevegne trænge sig frem og allevegne vises tilbage, have fundet et Asyl i Maanedsskriftet. - I den her citerede Stanze sigtes til den Ligegyldighed, hvormed saavel Recensenter udvælges som deres tilbudte Arbeider prøves. Jeg vil kun holde mig til de senere æsthetiske Recensioner, hvoraf med Undtagelse af en enkelt, hvilken ogsaaa var underskreven med Forfatterens Navn, næppe een vil kunne forsvare sin Plads i et fagkyndigt og humant Tidsskrift.
For at anføre et slaaende Exempel vil jeg her nævne den i August-Heftet for d.A. indførte Anmeldelse af de to Romaner: Improvisatoren og O.T. - I hvilken agtværdig Journal - den være sig inden- eller udenlandsk - har man seet en Recensent tillade sig slige Friheder mod den recenserede Forfatters Person? Forfatterens Mangel paa Forstand, høiere Dannelse og egentlig Studium, gjøres nemlig ikke alene til Gjenstand for Omtale, men hans Ulyst til det Sidste paaankes; gode Raad gives til fremtidig Flid og Studering; Trudsel med Kritikken anvendes, og endelig gives der Forfatteren Haab om, at kunne præstere noget Tilfredsstillende, naar han vil lægge Recensentens Raad paa Hjerte. Disse, og mange flere, de anmeldte Skrifter aldeles uvedkommende, og derimod deres Forfatter høist graverende Yttringer (hvoriblandt endog en indirecte Beskyldning for Utaknemlighed mod Velgjørere) tilsteder Redactionen af Maanedsskriftet en navnløs Recensent aldeles ugeneert at fremføre, og unddrager ham paa samme Tid, ved at kaste Anonymitetens Slør over ham, fra fortjent Revselse af den Fornærmede. Skulde man ikke troe, at Redactionen begunstigede samme Art af Kritik, som den man medrette bebreidede Baggesen, naar han, som dog var sit Navn bekjendt, i sine Recensioner optog personlige, for den Vedkommende krænkende, Sigtelser."

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1837
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12139
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H . C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Andet Oplag. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Bog- handler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Improvisatoren. Første Deel. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelse til Familien Collin. - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 215 Sider.

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Andet Oplag. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets- Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Improvisatoren. Anden Deel. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 251 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 24 Sk. (1. og 2. Del udkom 28. 6. 1837). 1. Oplag udkom 1835, se Nr. 264.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/344)

Udgivet 28. juni 1837
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:307   Bibliografi-ID: 305
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

Une vie de poëte

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Udgivet Oktober 1837
Sprog: dansk, fransk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10969
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]

  top Top

Improvisatören.

Nybom, Johan: "Improvisatören" (anm. af 'Improvisatoren'). Eos . Upsala 22. mar. 1839.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

Udgivet 22. marts 1839
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12020
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Andersen (Hans Christian).

Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, Ved Thomas Hansen Erslew. Første Bind. A-J. Kjøbenhavn Forlagsforeningens Forlag. 1843. S. 16-18: om H.C. Andersen. Ny forøget Udgave 1858, se: 17353
s.16:
Andersen (Hans Christian), f.d. 2den April 1805 i Odense, hvor hans Fader var Skomager. Kom paa Theatrets Dandse- og Syngeskole iblandt Eleverne, og blev i sit 18de Aar sat i Slagelse lærde Skole; 1838 privat dimitteret til Universitetet, og tog det følgende Aar Examen philologicum og philosophicum med bedste Characteer. Reise i Sommeren 1831 til Harzen og "det sachsiske Schweiz", og tiltraadte, med kongelige Understøttelse, i April 1844 en Reise til Tydskland, Frankrig, Schweiz og Italien, hvorfra han kom tilbage i Begyndelsen af August 1834; foretog i Sommeren 1837 en Reise gjennem Sverrig, og tiltraadte i October 1840 en Reise til Tydskland, Italien, Grækenland og Tyrkiet) – (Biographi, foran G.F. v. Jenssens tydske Oversættelse af Andersens: ”Kun en Spillemand” se: se: 11963 ; Conversations-Lexicon der Gegenwart, 1stes Heft, 1838; Revue de Paris, Octbr. 1837 (af Marmier; Marmier: historie de la littérature en Danemark & Suéde; Kbhvns Morgenblad 1838 Nr. 25-26. se: se: 10969 – Portrait, malet af C.A. Jensen, lithogr. 1847; ogsaa foran Holsts Nytaarsgave fra danske Digtere; i Portefeuillen 1837, Bd. II; og i Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave for 1840).
Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. Kbh. 1829. se: 22 (Prøver heraf iforvejen indf. I Kbh. flyv. Post. 1828. Nr. 90-95. se: se: 21 Rec. L.T. 1829. Nr. 4, S. 61-64; M.f.L. I. 169-72, af J.L. Heiberg). anmeldelse 2det forøgede Oplag. Kbh. 1829. 3die Udgave. Ibd. 1839.
Kjærlighed paa Nicolai-Taarn, eller hvad siger Parterret? Heroisk Veaudeville i een Act. Kbh. 1839. (r. af C.N. David. I M.f.L. I, 543-52). anmeldelse
Digte. Kbh. 1830. se: 51 (L.T. 1830 Nr. 6, S. 81-88. M.f.L. III. 162-72. R. af C. Molbech) anmeldelse
Phantasier og Skizzer. Kbh. 1831. se: 109 (M.f.L. VI. 126-32) anmeldelse
Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz, c. i Sommeren 1831. Kbh. 1831. 162 (R. af C. Molbech i M.f.L. VI. 483-92). Paa Tydsk overs.; udg. af F.W.Genthe, Breslau 1836 se: 15996
Skibet Vaudeville i een Act. Bearbejdet efter Scribes og Mazères "la Quarantaine". Kbh. 1831. se: 166
Vignetter til danske Digtere. Kbh. 1832. se: 174 (Udtogsviis og frit overs. paa Tydsk af A. Martini i Thaarups Kopnh. Børsenhalle. II. 1832. Nr. 25). se: 15989
Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter. Kbh. 1832. se: 183 (M.f.L. IX. 191-95), r. af C. Wilster. Skilderiet 1832 Nr. 94). anmeldelse
Ravnen, eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter (efter Gozzis tragicomiske Eventyr). Kbh. 1832. se: 196 (Mf.L. IX 195-97, r. af C. Wilster) anmeldelse
Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Blæk og Pen. se: 199 Kbh. 1833. (M.f.L. X. 870-79, r. af C. Molbech). anmeldelse
s. 17:
Samlede Digte. Kbh. 1833. se: 224 (M.f.L. X. 879-82, r. af C. Molbech; Kbhpost. 1833, Nr. 169.
Dronningen paa sexten Aar. Drama i to Acter; overs. efter Bayards "La reine de seize ans." Kbh. 1833. se: 222 (Udgjør Nr. 47 af det kgl. Theaters Repertoire).
Agnete og Havmanden. Dramatisk Digt. Kbh. 1834. se: 250 (M.f.L. XII. 109-117, anm. af D.G. Monrad). anmeldelse
Improvisatoren. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1835. 2det Oplag. ibd. 1837. se: 264 (L.T. 1835, Nr. 17-18, S. 261-65; 282-91; M.f.L. XVIII. 61-79; J.N.Høst's Dannora I. 60-74; Dagen 1835, Nr. 119, 131). anmeldelse Oversat paa Tydsk af L. Kruse. I.-II. Theil. Hamburg. 1835. se: 15995 Ogsaa overs. paa Fransk. se: 16577
Eventyr, fortalte for Børn. I-II. Bd. 2det Hefte. Kbh. 1835-1839. se: 266 (L.T. 1836 Nr.1, S. 10-14; J.N. Høst's Dannora I. 74-76). anmeldelse Overs. paa Tydsk af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1839 se: 16007 u. 1840. m. Kupf.; se: 16009 og paa Svensk. se: 13620
O.T. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1836. se: 292 (M.f.L. XVIII. 79-87). Overs. paa Tydsk af W. Christiani. Leipzig, 1837; se: 15999 paa Svensk, 1840. se: 17355
Sangene i "Festen paa Kenilworth". Kbh. 1836. se: 285
Skilles og mødes. Original dramatisk Digtning i to Afdelinger. Første Afdeling: Spanierne i Odense; Vaudeville i een Act. Anden Afdeling: Fem og tyve Aar derefter; Vaudeville i een Act. Kbh. 17836 (Udgjør Nr. 76 af det kgl. Theaters Repertoire). se: 291
Kun en Spillemand. Original-Roman i 3 Dele. Kbh. 1837. se: 308 Paa Tydsk. overs. af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1838; se: 16002 paa Svensk, 1838. se: 12019
Tre Digtninger Kbh. 1838. (T.f.L. v. K. II. 73-79) se: 320
Den Usynlige paa Sprogø, dramatisk Spøg i een Act. Kbh. 1839. (Udgiør Nr. 113 af det kongl. Theaters Repertoire.) se: 359
Mulatten. Originalt, romantisk Drama i fem Acter. Kbh. 1840 (Fædrel. I. 1840, Nr. 70). Andet Oplag. ibid. eod. se: 368 Oversat paa Svensk af Djurstrøm, 1840. se: 17356
Billedbog uden Billeder Kbh. 1840. se: 360 (Fædrel. I. 1840, Nr. 78, S. 507-8). Oversat paa Tydsk. se: 16030
Cantate ved Sørgefesten i Studenterforeningen for Kong Frederik VI. Kbh. 1840. se: 367
En Comedie i det Grønne Vaudeville i een Act. kbh. 1840. se: 390
Maurerpigen. Original Tragoedie i fem Acter. Kbh. 1840. se: 393 (Fædrel. I. 1840, Nr. 385.

Af ham findes Bidrag i forskjellige Tidsskrifter, saasom i Harpen (f.Ex. Scene af Røverne i Vissenberg i Fyen, et dram. Digt; 1822 Nr. 32); Flyveposten 1828. 1830; Kjøbenhavnsposten 1829 o. ff.; Elmquist's Læsefrugter Bd. 43, 46, 49, 50, 52; Liunges Hertha Aarg. 2; Valkyrien I. og III. (heri S. 255-60; Fornuftgiftermaalet Nr. 2, en dramatisk Drøm paa Skagens Rev); Repertorium f. Moerskabslæsning; F.J. Hansens Læsning f.d. fine Verden 1829; Lahdes Nornen; Skandinavisk Nytaarsgave; Nytaarsgaverne fra danske Digtere; Holst's Søndagsblad 1835 (f.Ex: Blade af min Dagbog, Nr. 1-3; italiensk Musik, Sang og Theatervæsen, Nr. 7); dansk Folkelblad 2den Aarg. (Smaahistorier, efter det Tydske, S. 139, 143-44, 160); Ursins Almeenlæsning 1836; Kbhvns. Morgenblad 1838; Klubvisebogen 1838; Portefeuillen 1839. 1840; J.H. Hansens Maigave 1839; Hjorts danske Børneven; Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave f 1840; Salonen Bd. I. (Mikkels Kjærlighedshistorie, Vaudevillemonolog). Forord til J. H. Hansens gyldne Alphabet, 1840.
s. 18:
Af hans Digte ere endeel oversatte paa Tydsk af Chamisso, Gaudy, Gähler og af Thomsen i hans "Harfe der Skalden"; nogle af disse tydske Oversættelser i Thaarups Mittheil.a.d.N.

Udgivet 1843
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17352
[Informationer opdateret d. 3.7.2012]

  top Top

Hos Amyot i Paris er i 2 Bind udkommet en fransk Oversættelse af Andersens 'Improvisatoren'

efter "den syvende" Udgave ved Mad. C.Lebrun. I "La Presse", hvor denne Oversættelse anmeldes, tilføies tillige, at der af dette Værk er udkommet 7 engelske og 11 tydske Oversættelser. Det er formodenlig altsaa efter den 7de engelske den franske er forfærdiget. Fædrelandet, spalte 2398, Løverdagen den 18. december 1847.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-698j)

Udgivet 18. december 1847
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16498
[Informationer opdateret d. 1.2.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Første Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Første Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 164 Sider.

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Andet Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Andet Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 191 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. pr. Bind. (1. og 2. Bind udkom 7. 11. 1853). 1. Udgave af Improvisatoren 1835, se Nr. 264. - 2. Udgave, 1837, se Nr. 307.

Allerede 1847 var der hos Carl B. Lorck i Leipzig udkommet en tysk Udgave af H. C. Andersens Skrifter.
Den danske Udgave af Samlede Skrifter paabegyndtes med Udgivelsen af de ovenfor beskrevne Bind 1-2. Den samme Dag, som dette Dobbeltbind udkom, indrykkede Reitzels Forlag en Subskriptionsindbydelse i de københavnske Aviser, af hvilken det fremgik, at Værket, omfattende 22 Bind, vilde udkomme med 2 Bind hver anden Maaned. Prisen var 48 Sk. pr. Bind. Salg af enkelte Bind fandt ikke Sted, og Køberne maatte forpligte sig til at aftage hele Værket. I Juli 1855 afsluttedes Udgivelsen med Bind 21-22: Mit Livs Eventyr. Efter denne Tid udkom der fra Tid til anden nye Bind, som indeholdt Digterens senere Arbejder. Flere af disse Bind er Originaludgaver, idet Forlaget, for at spare Udgivelsen af en ny Bog og et nyt Bind til Samlede Skrifter, i Stedet udgav Bogen forsynet med dobbelte Titelblade, saaledes at det første af disse var Bogens egentlige Titelblad, det andet Titelblad til: Samlede Skrifter. Paa denne Maade udkom f. Eks. At være eller ikke være og I Spanien. Ved Andersens Død i 1875 var der ialt udkommet 28 Bind. Efter denne Tid udkom 6 Bind saaledes at Værket ialt bestaar af 33 Bind + Supplementsbind.

De enkelte Bind har følgende Indhold:

Bd. 1-2. Improvisatoren. (Udkom 1853).
3. O. T. (Udkom 1853).
4. De to Baronesser. (Udkom 1853).
5-6. Kun en Spillemand. (Udkom 1854).
7. Fodrejsen, Billedbog uden Billeder, Silkeborg (Udkom 1854).
8. Skyggebilleder, I Sverrig. (Udkom 1854).
9-10. En Digters Bazar. (Udkom 1854).
11, 12, 13 og 14. Dramatiske Arbejder. (Udkom 1854).
15-16. Digte. (Udkom 1854).
17. Agnete og Havmanden. Ahasverus. (Udkom 1855).
18. Historier, Biografiske Skizzer og Anmeldelser. (Udkom 1855).
19-20. Eventyr. (Udkom 1855).
21-22. Mit Livs Eventyr. (Udkom 1855).
23. At være eller ikke være. (Udkom 1857).
24. I Spanien. (Udkom 1863).
25-26-27. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1868).
28. Reiseskizzer og Pennetegninger. (Udkom 1868).
29. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1876).
30. Lykke Peer, Reiseskizzer, Bertel Thorvaldsen, Kong Saul. (Udkom 1876).
31-32. Dramatiske Arbeider. (Udkom 1876).
Supplementsbind. Mit Livs Eventyrs Fortsættelse.(Udkom 1877).
33. Digte. (Udkom 1879).

I det efterfølgende vil de enkelte Bind blive beskrevet.

Anm. af Samlede Skrifter: Dansk Maanedsskrift, 1. Bind, 229-248 af Grimur Thomsen .

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84, Anm.: A-676a,)

Udgivet 7. november 1853
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:634
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 635
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Breve fra J.P. Mynster.

Udgivne af C.L.N. Mynster, Kjøbenhavn, Gyldendal 1860. Heri p. 175 om Improvisatoren og p. 197 om "Den nye Barselsstue".
Udgivet 1860
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13044
[Informationer opdateret d. 3.8.2010]

  top Top

Improvisatoren / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Tredie Oplag. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1866.

Titelblad (Paa Bagsiden: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 164 Sider.

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Tredie Oplag. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1866.

Titelblad. (Paa Bagsiden: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 191 Sider. - 8vo. - Pris 1 Rd. 48 Sk. (Udkom 19. 9. 1866). 1. Udgave udkom 1835, se Nr. 264. - 2. Udgave, 1837, se Nr. 307. - Udgaven i Samlede Skrifter, 1853, se Nr. 634.

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-7-a)

Udgivet 19. september 1866
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:907
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 917
[Informationer opdateret d. 14.3.2012]

  top Top

The Hans Andersen Library.

Tr. by H. W. Dulcken. Illustrated with many Pictures. Brothers Dalziel. 20 vols. [Vols. I—XII, London, 1869-70.] George Routledge and Sons, London, 1869—87.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

bd. 1: 'The Red Shoes', and other Stories. 120 s.
Ek19, Ek30, Ek31, Ek48, Ek58, Ek59, Ek60, Ek71, Ek88, Ek90, Ek101, Ek102.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/233, 1954/120, 1980/2635)

bd. 2: 'The Silver Shilling', and Other Stories. 120 s.
Ek2, Ek3, Ek4, Ek9, Ek11, Ek24, Ek26, Ek35, Ek47, Ek67, Ek108, Ek110, The Pigs, The Pigs" = afsnit XXIX i "I Sverrig"

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/234, 1954/121)

bd. 3: 'The Litlle Match Girl', and Other Stories. 120 s.
Ek16, Ek17, Ek25, Ek33, Ek37, Ek53, Ek65, Ek84,
Afsnit fra "En Digters Bazar": "Days in the Mediterranean": afsnit I, "Grækenland" "The Graveyard at Scutari": afsnit XI, "Orienten" "The Bosphorus": afsnit XIV, "Orienten" "Athens": afsnit IV, "Grækenland"

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/235, 1954/122)

Bd. 4: 'The Darning Needle', and Other Stories. 119 s.
Ek18, Ek32, Ek34, Ek36, Ek38, Ek39, Ek42, Ek45, Ek49, Ek70, Ek78, Ek96, Ek104, Ek134

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/123)

Bd. 5: 'The Tinder-Box', and other Stories. 120 s.
Ek1, Ek23, Ek28, Ek55, Ek66, Ek79, Ek93, Ek98, Ek112, Ek113, Ek115

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/124, 1980/232)

Bd. 6: 'The Goloshes of Fortune', and Other Stories.119 s.
Ek10, Ek14, Ek20, Ek21, Ek29, Ek40, Ek52, Ek80

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/125)

Bd. 7: 'The Marsh King's Daughter', and Other Stories. 118 s.
Ek43, Ek46, Ek83, Ek100

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/126)

Bd. 8: 'Everything in its Right Place', and Other Stories. 120 s.
Ek22, Ek61, Ek72, Bub, uden 11. aften.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/127, 1980/236)

Bd. 9: 'The Wild Swans', and Other Stories. 119 s.
Ek13, Ek44, Ek62, Ek87, Ek111, "A Peasant Boy in the Campagna of Rome" = Uddrag fra afsnit V, del 1, af "Improvisatoren".

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/128, 1980/23)

Bd. 10: 'Under the Willow Tree', and Other Stories. 118 s.
Ek63, Ek68, Ek76, Ek85, Ek89, Ek99,
"An Adventure in the Catacombs of Rome" = uddrag fra afsnit II, 1.del, af "Improvisatoren".

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/129)

Bd. 11: 'The Old Church Bell', and Other Stories. 120 s.
Ek81, Ek95, Ek107, Ek109.
"My Boots" = afsnit XIII, "Italien", i "En Digters Bazar"

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/130, A-110)

Bd. 12: 'The Ice Maiden', and Other Stories. 120 s.
Ek77, Ek106.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/131, 1980/238)

Bd. 13: 'The Will-o'-the Wisp', and Other Stories.
Ek118, Ek119, Ek120, Ek121, Ek122, Ek123,
"The Legend of Nürnberg Castle" = uddrag fra afsnit VIII, "Tydskland "A Night in the Apennines" = afsnit II, "Italien" "The Carnival in Rome" = afsnit XVII, "Italien" "Mahomet´s Birthday" = afsnit XII, "Orienten"
"My visit to the Borghese Palace" = uddrag fra afsnit VI, 1 del, i "Improvisatoren".

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/132, 1980/239)

Bd. 14: 'Poultry Meg's Family', and Other Stories. 128 s.
Ek94, Ek136, Ek140.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/133)

Bd. 15: 'Put Off is Not Done With', and Other Stories. 128 s.
Ek64, Ek116, Ek124, Ek125, Ek126, Ek141

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/134)

Bd. 16: 'The Snow Man', and Other Stories. 118 s.
Ek8, Ek15, Ek51, Ek54, Ek86, Ek92, Ek103.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/135)

Bd. 17: 'In Sweden', and Other Stories. 120 s. I Sverrig, Mle.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/136)

Bd. 18: 'The Snow Queen', and Other Stories. 119 s.
Ek27, Ek41, Ek50, Ek56, Ek73, Ek91.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/137)

Bd. 19: 'The Hardy Tin Soldier', and Other Stories. 118 s.
Ek5, Ek6, Ek7, Ek12, Ek69, Ek74, Ek127, Ek142

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/138, A-112)

Udgivet 1869
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13930
[Informationer opdateret d. 4.3.2014]

  top Top

H.C. Andersen. Samlede Skrifter. Anden Udgave.

H.C. Andersens "Samlede Skrifter" er udgivet i to danske udgaver (men udkom før på tysk: Gesammelte Werke fra 1847, inklusive supplementer 50 bind!): Samlede Skrifter bd. 1-33, 1853 (påtrykt årstallet 1854) - 1879 og Samlede Skrifter. Anden Udgave bd. 1-12, 1876-1880. Birger Frank Nielsen henviser konsekvent til andenudgaven af Samlede Skrifter , når han henviser til trykte versioner af tekster, han omtaler i H.C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875 (1942). Henvisningerne er en hjælp til den læser, der vil finde og læse en tekst, og en del tekster, især lejlighedsdigte, er da heller ikke til at finde andre steder (eller var det ikke før udgivelsen af Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, Kbh. 2000). Det er standard at henvise til andenudgaven af Samlede Skrifter fremfor førsteudgaven, og det må skyldes forskellen i overskuelighed. Førsteudgaven er en lidt sær og rodet udgivelse, idet den indeholder førsteudgivelser af flere af de større værker, der hen ad vejen blev indlemmet i Samlede Skrifter i stedet for at trykkes som selvstændige publikationer: romanen At Være eller ikke være (1857, SS bd. 23) og rejsebøgerne I Spanien (1863, SS bd. 24) og Et Besøg i Portugal (1868, SS bd. 28). Det sidste bind i førsteudgaven, bd. 33: Digte. Tillæg (1879), supplerer bd. 15 og 16 (1854). Det udkom (nogenlunde) samtidig med andenudgavens eneste digtbind, bd. 12, der således samler digtene, der fylder tre bind i førsteudgaven.

Birger Frank Nielsen beskriver førsteudgaven nærmere i sin bibliografi, se http://www.andersen.sdu.dk/forskning/bib/bfn/vis.html?p=634&show=1 , og Gesammelte Werke beskrives yderligere her: http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=801 . Andenudgaven beskrives nedenfor:

1. Bind.

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Første Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Mit Livs Eventyr s. 1 - 554

Indbundet i samme bind, men udkommet senere, nemlig maj 1877: Mit Livs Eventyr. / af H.C. Andersen. / Fortsættelse / (1855-1867). / Udgivet af / Jonas Collin. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877.

2. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Andet Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Improvisatoren s. 3 - 343

3. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tredie Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

O.T. s. 1 - 283

4. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjerde Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Kun en Spillemand s. 1 - 304

5. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

De to Baronesser s. 3 - 259

At være eller ikke være s. 263 - 508

6. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Sjette Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Billedbog uden Billeder (1.-33. aften) s. 1
Lykke-Peer s. 41

Biographiske Skizzer s. 123

  1. En Periode af Ole Bulls Liv s. 125
  2. Henriette Hanck s. 128
  3. Jens Adolph Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann s. 130
  4. Johan Peter Emilius Hartmann s. 141
  5. Bernhard Severin Ingemann s. 147
  6. Bertel Thorvaldsen s. 149
Fodreise fra Holmens Canal til østpynten af Amager s. 161
Reiseskizzer s. 271
Silkeborg s. 273
I Schweiz (Ragaz, Løven i Luzern) s. 283
Festen i Obergammerau s. 292
Charles Dickens s. 299
I Danmark, (Skagen, Vænø og Glænø) s. 328
Jura Bjergene s. 343
Nürnberg s. 347

7. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Syvende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

En Digters Bazar s. 3 - 385

8. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. i Sommeren 1831 s. 3
I Sverrig s. 123
I Spanien s. 255
Et Besøg i Portugal s. 483

9. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret s. 1
Fire Aarstider s. 37
Festen paa Kenilworth s. 69
Skilles og mødes s. 169
En rigtig Soldat s. 245
Den Usynlige paa Sprogø s. 271
Mulatten s. 303
Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris s. 391
En Comedie i det Grønne s. 399

10. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tiende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Maurerpigen s. 1
Vandring gjennem Operagalleriet s. 83
Fuglen i Pæretræet s. 99
Kongen drømmer s. 133
Lykkens Blomst s. 167
Den nye Barselstue s. 237
Liden Kirsten s. 271
Kunstens Dannevirke s. 297
Bryllupet ved Como-Søen s. 311
En Nat i Roskilde s. 367
Meer end Perler og Guld s. 393

11. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ellevte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Ole Lukøie s. 1
Hyldemoer s. 77
Nøkken s. 123
Indledning til Carnevalet s. 157
Paa Langebro s. 169
Han er ikke født s. 255
Da Spanierne varher s. 317
Ravnen s. 385
I Vetturinens Vogn s. 425
Kong Saul s. 435
Agnete og Havmanden s. 467
Ahasverus s. 549

12. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tolvte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[digte]

13. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Trettende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[eventyr/historier] - i bd. 13-15 i en rækkefølge, der ligger tæt på teksternes oprindelige udgivelseshistorie.

14. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjortende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

15. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femtende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

Udgivet 1880
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10602
[Informationer opdateret d. 10.12.2003]

  top Top

Skandinaver i Rom.

Galschiøt, M.: Skandinaver i Rom for halvhundred Aar siden. København 1923 med omtale af skandinaviske kunstneres liv i Rom i 1870erne (at man læste om Rom i "Improvisatoren" og omtale af Hasselriis' HCA-statue i Odense (p. 194).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1923
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12042
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Improvisatoren

Improvisatoren , I-II. Med Indledning af EDV. LEHMANN. Baltisk Forlag, Malmö, København og Berlin. 285; 296 pp. (Baltisk Forlag's Romanbibliotek, under Redaktion af Paul Læssøe-Müller.)
Indledning I pp. 9-35.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-19-a)

Udgivet 1928
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:582   Bibliografi-ID: 2049
[Informationer opdateret d. 23.11.2011]

  top Top

Den collinske Manuskriptsamling.

Carl S. Petersen: "Den collinske Manuskriptsamling." Bogvennen MCMXXX Udgivet af Forening for Boghaandværk ved Svend Dahl og H.S. Hendriksen. København. (1930.) Heri p. 10 om HCA-delen af denne samling, samt facsimilegengivelse af side i "Improvisatoren". (Sambundet med Aaj625)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12927
[Informationer opdateret d. 25.11.2013]

  top Top

Improvisatoren.

Rubow, Paul V.: "Improvisatoren. Vendepunktet i H. C. Andersens Digterliv." Berlingske Tidende 15. marts 1933. Professor Rubow afslutter sin Skildring af HCAs første Ophold i Rom 1833-34 og viser, hvor afgørende denne Rejse kom til at præge hele hans senere Forfatterskab: Improvisatoren og Eventyrene.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. marts 1933
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12213
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Dowa Kenkyu

Dowa Kenkyu [Japansk Eventyr-Forenings Maanedsskrift, Tokyo], aug.-nr.: Mindeudgave i Anledning af Hundredaarsjubilæet for Udgivelsen af H. C. Andersens Improvisatoren og de förste Eventyr og Tresaarsdagen for Digterens Död. 80, [3] pp.
Dowa Kenkyu - udgivet maanedligt af Nippon Dowa Kyokai (japansk Eventyr-Forening) til fremme af Interessen for Børnelitteratur, Børnerim, Fortællinger og Spil for børn, folkesange etc. Forord af dansk Chargé d'Affaires, Hugo Hergel. Japans Udenrigsminister K. Hirota. Undervisningsminister G. Matsuda.
R. Ashiya: Fra Grundtvig til Andersen
G. Mundt: H.C. Andersen og Livingstones lille Datter
T. Sano Palle Hulds Modtagelse i Japan
S. Mishima Indtryk fra en Rejse i Danmark.
T. Kurushima Besøg i H C Andersens Hus i Odense
T. Matsumura: Andersen og Engelske Eventyr
M. Ashiya: Nylig oversatte "Hvem er den Lykkeligste"
F. Kishibe: Indtryk af H.C. Andersens Eventyr M. Kusuyama, I Okino og M Ogawa: Hvordan Andersen opfattes i Japan
R. Ashiya: Bemærkninger til "Improvisatoren"
M. Ashiya: Den historiske Baggrund for Andersens Eventyr
U. Akita: Andersen og Tolstoy
D. Sugitani: Japnask No Dans efter 'Kejserens ny Klæder'
K. Uchiyama: 'Fem fra en Ærtebælg' oversat til japansk talesprog
H. Hirabayashi: Bemærkninger til 'Kun en Spillemand'
H. Hirabayashi: Om Andersens Rejseskildringer
Z. Takeuchi: Andersen og japanske børnebiblioteker
K. Kusuyama: Kronologi af Andersens værker Med indholdsfortegnelse på dansk; selve indholdet er imidlertid på japansk. - Anm.: E. S., Politiken 16. dec.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-444)

Udgivet 1935
Sprog: dansk, japansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:887   Bibliografi-ID: 2396
[Informationer opdateret d. 16.6.2014]

  top Top

Andersens persönlichstes Werk

SCHERING, EMIL, Andersens persönlichstes Werk. Die Auswahl III, pp. 66-68.
Oprindelig offentliggjort i Deutsche Allgemeine Zeitung 4. dec. 1940. - Om Improvisatoren. - Omtale i Flensborg Avis, 14.12.1940.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 4. december 1941
Sprog: tysk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1046   Bibliografi-ID: 2590
[Informationer opdateret d. 28.6.2013]

  top Top

Romaner og Rejseskildringer

Romaner og Rejseskildringer , I-VII. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Redaktion af H. TOPSØE-JENSEN. Gyldendal, København 1943-44.
I: Improvisatoren. Udgivet af KNUD BØGH. 1943. XXIV, 339 pp., 1 pl.
Indledning pp. VII-XXIII; noter pp. 321-37.
II: O. T. Udgivet af OLE JACOBSEN. 1943. XXVI, 287 pp.
Indledning pp. VII-XXIII; noter pp. 261-85.
III: Kun en Spillemand. Udgivet af OLE JACOBSEN. 1944. XXX, 319 pp.
Indledning pp. VII-XXIX; noter pp. 286-316.
IV: Billedbog uden Billeder. De to Baronesser. Udgivet af MORTEN BORUP. 1943. XXII, 302 pp.
Indledning pp. VII-XXI; noter pp. 281-300.
V: At være eller ikke være. Lykke-Peer. Udgivet af H. TOPSØE-JENSEN. 1944. (III-)XXXVI, 359 pp.
Indledning pp. IX-XXXV; noter pp. 318-56.
VI: En Digters Bazar. Udgivet af KNUD BØGH. 1944. XXIV, 387 pp., 1 pl.
Indledning pp. VII-XVII; noter pp. 362-85.
VII: I Sverrig. I Spanien. Udgivet af MORTEN BORUP [og] H. A. PALUDAN. 1944. XXIV, 410 pp., 10 pl.
Indledning pp. IX-XXIII og 125-48; noter pp. 356-66 og 369-407.
Anm.: Poul Bent, Aftenbladet 8. og 11. apr. 1944; Jørgen Budtz-Jørgensen, Nationaltidende 6. nov. 1943; Fredrik Böök, Svenska Dagbladet 5. jan., 10. feb., 1. mar. og 21. jun. 1944; H.F.: Nationaltidende, 14. apr., 30. okt. 1943; Mogens G., Fyns Tidende, 30. okt. 1943; Sven Gundel, Jyllands-Posten 17. dec. 1943; Knud Hansen, Fyns Venstreblad 7. dec. 1943, 16. jan., 17. feb., 1. apr. og 4. jun. 1944; Fr. Jul, Frederiksborg Amtstidende, 6. nov. 1943; Henning Kehler, Berlingske Aftenavis 26. nov. 1943; Fyens Social-Demokrat, 27.2.1943; Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen, 18. jul. 1944; Leif Nedergaard, Fyens Stiftstidende 30. okt., 28. og 30. dec. 1944 og Aalborg Stiftstidende, 1. aug. 1946; Paul Nissen, Fyens Stiftstidende 25. feb. 1944; ip. Social-Demokraten, 8. dec. 1943, 3. jan. og 8. feb. 1944; Paul V. Rubow, Politiken 3. nov. og 11. dec. 1943; Sv.S-n (Sv. Sørensen), Aalborg Amtstidende, 4. nov. og 9. dec. 1943 og 17. feb. 1944; Fredericia Dagblad, 26. aug. 1944; Fredericia Social-Demokrat, 1. kin. 1944 Frederiksborg Amts Avis, 1. jun. 1944; Fyens Social-Demokrat, 18. mar. 1944; Fyens Stiftstidende, 27. maj 1944; Herning Avis, 4. jul. 1944; Holbæk Amtstidende, 22. maj 1944; Holstebro Dagblad, 1. mar. og 3. jun. 1944; Horsens Avis, 23. dec. 1943; Horsens Folkeblad, 6. jan., 20. maj og 20. aug. 1944; Horsens Social-Demokrat, 16. nov. 1943; Højskolebladet, 31. marts 1944; Jydske Tidende, 12.jan. 1944; Kolding Folkeblad, 6. mar.1943, 24. jan. og 4. feb. 1944; Langelands Avis, 8. jan. 1944; Lolland Falsters Venstreblad, 2. jun. 1944; Løgstør Avis, 30. aug. 1944; Møns Folkeblad, 23. maj 1944; Nationaltidende, 30. okt. 1943 og 4. jan. 1944; Nordsjællands Venstreblad, 24. feb. 1944; Nyborg Avis, 7. feb. 1944; Nyborg Social-Demokrat, 3. mar. 1944. Randers Dagblad, 30. dec. 1943 og 7. og 29. feb. 1944, 26.9.1944; Randers Social-Demokrat, 25.3.1944; Ringkøbing Amts Dagblad, 8. jun. 1944; Skanderborg Amts Avis, 4. mar. og 31. maj 1944; Paul Hedemann, Skive Venstreblad, 31.8.1944 og Skanderborg Amts Avis, 1.9.1944; Svendborg Amtstidende, 16. nov. 1943; Sydsjællands Venstreblad, 28. feb. 1944; Thisted Amts Tidende, 6. mar. 1944; Vejle Amts Avis, 25. nov. 1943; Vestjyllands Social-Demokrat, 3. mar. 1944; Vestkysten, 4. feb. og 13. maj 1944; Vestlollands Avis, 12. maj 1944; Viborg Stiftstidende, 3. apr. 1944; Ærø Folkeblad, 31. mar. 1944; Aalborg Amtstidende, 18. mar. og 21. maj 1944; Aarhus Amtstidende, 19. okt. og 29. dec. 1943, 1. mar. 1944; Aarhus Stiftstidende, 6. mar. 1944 . - Cf. nr. 1117 og 1167 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1943
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1113
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 2667
[Informationer opdateret d. 15.4.2013]

  top Top

Kong Renés Datter.

H. Valeur Larsen: Om Henrik Hertz: "Kong Renés Datter" - og forbindelsen til H.C. Andersens "Improvisatoren". Danske Studier Gyldendalske Boghandel 1944, pp. 78-90.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1944
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13551
[Informationer opdateret d. 8.4.2011]

  top Top

H.C. Andersen: Improvisatoren. Original Roman i to Dele. Med Digterens egne Tegninger.

Grafisk Forlag. København 1945. - 362 s., kart. - Anm.: Walter Schwartz, Politiken, Om den overordentlig vellykkede, nye udgivelse af "Improvisatoren" fra Grafisk Forlag med H. C. Andersens egne blyantstegninger. Berlingske Aften Avis, 19. jul. 1944, 23. sep. 1945; Ekstrabladet, 20. okt. 1945; Frederiksborg Amtstidende, 29. sep. 1945; Frederikshavns Social-Demokrat, 30. okt. 1945; Horsens Folkeblad, 25. jul. 1944. Nationaltidende, 22. aug. 1944; 13.10.1945; Nordjylands Social-Demokrat, 21. okt. 1945; Nordsjællands Venstreblad, 20. dec. 1945; Politiken, 3. okt. og 4. nov. 1945, 28.12.1946; Social-Demokraten, 28.12.1946; Vejle Amts Folkeblad, 13. dec. 1945; Vestkysten, 16. nov. 1945; Aalborg Amtstidende, 19. okt. 1945; Aarhus Amtstidende, 19. nov. 1945.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1945/21)

Udgivet Oktober 1945
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12216
[Informationer opdateret d. 16.4.2013]

  top Top

H.C. Andersens 'Improvisatoren' med hans egne Tegninger.

H. Topsøe-Jensen anmelder bogen, der er udkommet på Grafisk Forlag. Forord: Svend Larsen. Fyns Tidende, 18.10.1945. Jørgen Budtz-Jørgensen, Nationaltidende, 13. oct. 1945; Hans Brix: "En romersk Gadedreng", Berlingske Tidende, 23. sep. 1945; Politiken, 4.11.1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1945/21)

Udgivet 18. oktober 1945
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17182
[Informationer opdateret d. 14.8.2013]

  top Top

Tillad mig, ædle røver -

BRIX, HANS, Tillad mig, ædle røver -. Fyens Stiftstidende (HCA-tillæg) 2. apr.
Om Oehlenschlägers satire over HCA's Improvisatoren i De italienske Røvere.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 1955
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1692   Bibliografi-ID: 3318
[Informationer opdateret d. 16.1.2012]

  top Top

H.C. Andersen Improvisatoren - læs den, især hvis De skal til Italien.

Volmer Dissing: Rejs ved at læse. Eller læs, mens De rejser. Improvisatoren er god til begge dele. Søndags B.T., 3.7.1959.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 3. juli 1959
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18803
[Informationer opdateret d. 3.7.2013]

  top Top

Gensyn med Improvisatoren

HUDE, ELISABETH, Gensyn med Improvisatoren. Anderseniana 2. rk. IV:3, pp. 205-19.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1960
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1926   Bibliografi-ID: 3590
[Informationer opdateret d. 13.1.2012]

  top Top

Campagnen og andegaarden

POVLSEN, HANS, Campagnen og andegaarden. Aarhuus Stiftstidende 27. sep.
Om Improvisatoren - i strejftogsserien Gensyn med en bog.
Udgivet 27. september 1962
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2020   Bibliografi-ID: 3696
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

To kilder til 'Improvisatoren'

BREITENSTEIN, JØRGEN, To kilder til 'Improvisatoren'. Anderseniana 2. rk. V:2, pp. 101-16.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1963
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2042   Bibliografi-ID: 3722
[Informationer opdateret d. 13.1.2012]

  top Top

Breve fra og til Meïr Goldschmidt.

Borup, Morten (udg.): "Breve fra og til Meïr Goldschmidt. København 1963, bd. I-III. Heri bd. I, p. 222-23: Brev fra HCA til Meïr Goldschmidt, fra Goldschmidt til P.L. Møller om "Ahasverus" og fra Andreas Munch til Goldschmidt om "De to Baronesser. Og i bd III, fra Meïr Goldschmidt til Knud Christian Nielsen om "Improvisatoren".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1963
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12080
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

H. C. Andersen: Improvisatoren

WINTHER, CHR., H. C. Andersen: Improvisatoren. Den danske Realskole LXVII, pp. 370-72, 374-78, 380-81.
Udgivet 1965
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2134   Bibliografi-ID: 3826
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

H. C. Andersen

KRISTENSEN, SVEN MØLLER, H. C. Andersen. I hans: Den dobbelte Eros. Studier i den danske romantik. Gyldendal, København. Pp. 144-98.
Om Improvisatoren, Kun en Spillemand og Skyggen.
Udgivet 1966
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2148   Bibliografi-ID: 3844
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Improvisatoren

K., F. J. [KEUTLER, FRANZ], [a:] Improvisatoren; [b:] I Sverrig. I: Gert Woermer (red.), Kindlers Literatur Lexikon , III: Werke Fl-Jh. Kindler, Zürich. Sp. 2465-66; 2739-40.
Udgivet 1967
Sprog: tysk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2183   Bibliografi-ID: 3887
[Informationer opdateret d. 23.1.2012]

  top Top

H. C. Andersen. Aladdins tandpine

OLIVARIUS, PETER, H. C. Andersen. Aladdins tandpine. I: Aage Henriksen, Helge Therkildsen og Knud Wentzel (red.), Den erindrende Faun. Fremad, København. Pp. 127-42.
Især om Improvisatoren og Tante Tandpine.
Udgivet 1968
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2234   Bibliografi-ID: 3944
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Mands- og moderhjerte. Et essay i syv kapitler

Sørensen, Lise, Mands- og moderhjerte. Et essay i syv kapitler. I hendes: Mands- og moderhjerte. Essays . Gyldendal, København 1969. Spec. pp. 51-62 (Trekantet guldalderhygge [især om Improvisatoren]).
Udgivet 1969
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:23   Bibliografi-ID: 4005
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Improvisationen - riten och myten

Fehrman, Carl, Improvisationen - riten och myten. I hans: Diktaren och de skapande ögonblicken . P. A. Norstedt & Söner, Stockholm 1974. Pp. 42-61 (spec. pp. 54-59, hvortil noter pp. 222-23). - Om Improvisatoren. - På engelsk 1980 (nr. 699 ndf.).
Udgivet 1974
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:287   Bibliografi-ID: 4269
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Forfængelighedens kortlægning. Om H. C. Andersens 'Improvisatoren' og 'Iisjomfruen'

Mortensen, Klaus P., Forfængelighedens kortlægning. Om H. C. Andersens 'Improvisatoren' og 'Iisjomfruen'. Kritik , nr. 30, 1974, pp. 5-38. - Anm.: John Chr. Jørgensen, Politiken, 25.5.1974.

(Bibliografisk kilde: HCAH: Anm.)

Udgivet 1974
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:304   Bibliografi-ID: 4286
[Informationer opdateret d. 28.8.2013]

  top Top

Improvisatoren

Improvisatoren . Efterskrift og noter: Knud Bøgh. Illustreret af Ebbe Sadolin. Lademann, København [1975]. 352 pp. - Ny udg. af AaJ nr. 1113 (bd. I). - Efterskrift af KB pp. 319-32, af ES pp. 333-37; noter pp. 341-52. - Anm.: Carl Johan Elmquist, Politiken 25.7.1975; Peter Eriksen, Fyns Tidende, 8.7.1975; Jens Kistrup, Berlingske Tidende 11.7.1975; Henrik Neiiendam, Weekendavisen 25.7.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1975/137)

Udgivet 1975
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:321   Bibliografi-ID: 4303
[Informationer opdateret d. 2.11.2012]

  top Top

Den borgerlige katastrofe og romanen i det 19. årh

Gleerup, Jørgen, Den borgerlige katastrofe og romanen i det 19. årh . Odense Universitetsforlag, Odense 1976. Pp. 11-35 (Omkring dannelsesromanen - en analyse af 'Improvisatoren'). (Dansk kulturhistorie og bevidsthedsdannelse 1880-1920. Periodelæsning i dansk, 2.) - Anm.: Johan de Mylius, Anderseniana , 3. rk., 3:1-2, 1978-79, pp. 125-27.
Udgivet 1976
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:479   Bibliografi-ID: 4461
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Den kontrollerede virkelighed. Virkelighedsproblemet i den litterære kritik og den nye danske roman i perioden 1830-1840

Hansen, Claes Kastholm, Den kontrollerede virkelighed. Virkelighedsproblemet i den litterære kritik og den nye danske roman i perioden 1830-1840 . Akademisk Forlag, København 1976. Pp. 71-89. - Om Improvisatoren (pp. 71-78), O.T. (pp. 78-84) og Kun en Spillemand (pp. 84-89). Cf. reg.
Udgivet 1976
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:481   Bibliografi-ID: 4463
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Improvisatoren og H. C. Andersens første Italiensrejse

Lehmann, Gérard, Improvisatoren og H. C. Andersens første Italiensrejse . Odense Universitetsforlag, Odense 1976. 238 pp. (Odense University Studies in Scandinavian Languages and Literatures, 6.) - Anm.: Elias Bredsdorff, Scandinavica , 15, 1976, pp. 176-77; Per Gudmundsen, Aktuelt 30.6.1976; Peter Eriksen, Fyns Tidende, 29.5.1976; Niels Kofoed, Kristeligt Dagblad 18.8.1976; Johan de Mylius, Anderseniana , 3. rk., 3:1-2, 1978-79, pp. 117-21.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1976
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:486   Bibliografi-ID: 4468
[Informationer opdateret d. 6.11.2013]

  top Top

Problemi di composizione orale. La figura dell'improvvisatore italiano nelle letterature scandinave

Fehrman, Carl, Problemi di composizione orale. La figura dell'improvvisatore italiano nelle letterature scandinave. Annali dell'Istituto Orientale di Napoli, Sezione Germanica , 21: Studi Nederlandesi / Studi Nordici , 1978, pp. 7-34. - Om Improvisatoren pp. 26-32. - Cf. nr. 287 ovf.
Udgivet 1978
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:599   Bibliografi-ID: 4581
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Mathilde Fibiger - Clara Raphael. Kvindekamp og kvindebevidsthed i Danmark 1830-1870

Andersen, Tine & Lise Busk-Jensen, Mathilde Fibiger - Clara Raphael. Kvindekamp og kvindebevidsthed i Danmark 1830-1870 . Medusa, København 1979. Pp. 189-201. - Om Improvisatoren.
Udgivet 1979
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:623   Bibliografi-ID: 4604
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Improvisation - Rite and Myth

Fehrman, Carl, Improvisation - Rite and Myth. I hans: Poetic Creation. Inspiration or Craft . Translated by Karin Petherick. University of Minnesota Press, Minneapolis 1980. Pp. 35-54, med noter pp. 206-08. - Om Improvisatoren, pp. 46-51. - På svensk 1974 (nr. 287 ovf.).
Udgivet 1980
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:699   Bibliografi-ID: 4680
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Danske værker som fjernøstlig gymnasielæsning

Egerod, Søren, Danske værker som fjernøstlig gymnasielæsning. Weekendavisen 2.1.1981. - Om Mori Ogais japanske oversættelse af Improvisatoren og Phya Anunman Rajadhon og Phya Upakitsilpasars thaiske oversættelse af Karl Gjellerups Pilgrimmen Kamanita, hhv. 1902 og 1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. januar 1981
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:785   Bibliografi-ID: 4765
[Informationer opdateret d. 4.12.2012]

  top Top

Texten som tavla. Studier i litterär bildtransformation

Lund, Hans, Texten som tavla. Studier i litterär bildtransformation . Liber Förlag, Lund 1982. Pp. 92-98 (H. C. Andersen och 'Improvisatoren'). Cf. reg. - Akademisk avhandling.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1991//124)

Udgivet 1982
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:821   Bibliografi-ID: 4801
[Informationer opdateret d. 11.1.2012]

  top Top

Den blinde pige fra Paestum i H. C. Andersens roman 'Improvisatoren'

Norn, Mogens, Den blinde pige fra Paestum i H. C. Andersens roman 'Improvisatoren'. Medicinsk Forum , 35, 1982, pp. 3-7.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1982
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:845   Bibliografi-ID: 4825
[Informationer opdateret d. 13.2.2012]

  top Top

Romaner og Rejseskildringer

[ Romaner og Rejseskildringer .] Authorized Japanese Language Translation. I-X. Tokyo Shoseki Co., Tokyo 1986-87. [AaJ nr. 1113 oversat med supplering.] - I: Fodreise / Skyggebilleder . 1987. 540 pp. (Efterskrift af Erik Dal pp. 428-47, [privattryk A-4, 16 s] af Johan de Mylius pp. 448-95 og af H. Topsøe-Jensen pp. 496-535.) II: Improvisatoren . 1987. 545 pp. (Efterskrift af Knud Bøgh pp. 522-43.) III: O.T. 1986. 486 pp. (Efterskrift af Ole Jacobsen pp. 460-80.) IV: Kun en Spillemand . 1986. 516 pp. (Efterskrift af Ole Jacobsen pp. 482-509.) V: Billedbog uden Billeder / Lykke-Peer . 1987. 297 pp. (Efterskrift af Morten Borup pp. 276-80 og af H. Topsøe-Jensen pp. 281-93.) VI: En Digters Bazar . 1986. 580 pp. (Efterskrift af Knud Bøgh pp. 558-72.) VII: De to Baronesser . 1986. 445 pp. (Efterskrift af Morten Borup pp. 418-36.) VIII: I Sverrig / Et Besøg hos Charles Dickens i 1857 / Et Besøg i Portugal . 1986. 444 pp. (Efterskrift af Morten Borup pp. 370-92 til Sverrig-bogen, af MB og Elias Bredsdorff pp. 394-406 og 407-23 til Dickens-bogen, af MB og Poul Høybye pp. 426-35 og 436-39 til Portugal-bogen.) IX: At være eller ikke være . 1987. 426 pp. (Efterskrift af H. Topsøe-Jensen pp. 402-24.) X: I Spanien . 1987. 398 pp. (Efterskrift af Hans Aage Paludan pp. 366-96.) - Cf. Erik Dal, H. C. Andersen i Japan - et eventyr selv uden eventyr. Bogmarkedet , 1988, pp. 1610-12.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1987-156)

Udgivet 1986
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1062   Bibliografi-ID: 5040
[Informationer opdateret d. 11.11.2013]

  top Top
Søgeord: improvisatoren. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-77