H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: kun + en + spillemand. Ny søgning. Søg i resultater

Søgningen gav 45 resultater.

Poetiske Penneprøver.

153. 1. (At døe - det er dog sært at tænke paa).
(Optaget i Kun en Spillemand 1837 - Saml. Skr. IV, 98).
154. 2. (Vor Jord og Himmelbuen).
155. 3. (I de hellige Guders Lund). (Genoptrykt i Samlede Digte 1833: Stanzer for Musik).
156. 4. (Jo mere tung af Frugt en Gren er vorden).
157. 5. (Naar Du med Tankens Blik henover Kloden drog).
158. 6. Vise. (Paa Volden ret som Alfer de Veirmøller staae). (Genoptrykt i Samlede Digte 1833: Jomfru Ellens Vise).
Trykt i Læsefrugter, 52. Bind, 141-143 (April).

(Bibliografisk kilde: HCAH A-541)

Udgivet April 1831
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:153
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 115
[Informationer opdateret d. 16.4.2012]

  top Top

Digte af H. C. Andersen.

300. 1. Rosenknoppen. (Rosenknop saa fast og rund), 100. (Saml. Skr. XII, 94).
301. 2. Romanze. Af et utrykt Drama. (Den Spillemand sin Harpe tog), 102. (Indlagt i Liden Kirsten. Saml. Skr. X, 275).

Trykt i Nytaarsgave fra danske Digtere, udg. af H. P. Holst, 3 Aargang. 1837, 100-104. (Udkom December 1836).

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/53)

Udgivet December 1836
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:300
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 297
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

Une vie de poëte

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Udgivet Oktober 1837
Sprog: dansk, fransk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10969
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]

  top Top

Kun en Spillemand. / Original Roman / i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitets-Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Kun en Spillemand. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelse til Digterne B. S. Ingemann og J. C. Hauch. - Tekst: 164 Sider.

Kun en Spillemand. / Original Roman / i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitets - Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Kun en Spillemand. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 162 Sider. - Trykfejl S. [163].

Kun en Spillemand. / Original Roman / i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Tredie Deel. / - / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitets-Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Kun en Spillemand. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 133 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 48 Sk. (1.-3. Del udkom 22. 11. 1837). (Saml. Skr. IV).
Anm. Dagen 29. 11. 1837, Nr. 284; Fyens Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 30. Juni 1837. Kjøbenhavns Morgenblad, No 30, 26.8.1838. - S. Kierkegaard: Af en endnu Levendes Papirer. (September 1838).

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-9-a, 1971/348, 1971/353, 2006/69, III 39b, A-713b, A-726-0002)

Udgivet 22. november 1837
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:308
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 306
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

Spelmannen från Svendborg.

Hierta, Lars: "Spelmannen från Svendborg". Stockholm, 1838. 189 + 221 s. Anm: Aftonbladet Stockholm 24. dec. 1838. Kjøbenhavnsposten 9.1.1839: "Kun en Spillemand" anmeldes i "Aftonbladet".

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-Sv-1, 1971/680, 1985/82)

Udgivet December 1838
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12019
[Informationer opdateret d. 2.7.2012]

  top Top

Spelmannen från Svendborg.

Nybom, Johan: "Spelmannen från Svendborg. Roman af H. C. Andersen." (anm. af 'Kun en Spillemand'. Eos . Upsala 17. aug. 1839.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

Udgivet 17. august 1839
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12021
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Journal for Litteratur og Kunst

Juul, Christian: Journal for Litteratur og Kunst bd. 3, 1843. P. 190: "Kun en Spillemand" efterlignet af Gustav Nieritz i "Naomi und Christian, oder der arme Geiger".

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-713-b)

Udgivet 1843
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12022
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

Andersen (Hans Christian).

Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, Ved Thomas Hansen Erslew. Første Bind. A-J. Kjøbenhavn Forlagsforeningens Forlag. 1843. S. 16-18: om H.C. Andersen. Ny forøget Udgave 1858, se: 17353
s.16:
Andersen (Hans Christian), f.d. 2den April 1805 i Odense, hvor hans Fader var Skomager. Kom paa Theatrets Dandse- og Syngeskole iblandt Eleverne, og blev i sit 18de Aar sat i Slagelse lærde Skole; 1838 privat dimitteret til Universitetet, og tog det følgende Aar Examen philologicum og philosophicum med bedste Characteer. Reise i Sommeren 1831 til Harzen og "det sachsiske Schweiz", og tiltraadte, med kongelige Understøttelse, i April 1844 en Reise til Tydskland, Frankrig, Schweiz og Italien, hvorfra han kom tilbage i Begyndelsen af August 1834; foretog i Sommeren 1837 en Reise gjennem Sverrig, og tiltraadte i October 1840 en Reise til Tydskland, Italien, Grækenland og Tyrkiet) – (Biographi, foran G.F. v. Jenssens tydske Oversættelse af Andersens: ”Kun en Spillemand” se: se: 11963 ; Conversations-Lexicon der Gegenwart, 1stes Heft, 1838; Revue de Paris, Octbr. 1837 (af Marmier; Marmier: historie de la littérature en Danemark & Suéde; Kbhvns Morgenblad 1838 Nr. 25-26. se: se: 10969 – Portrait, malet af C.A. Jensen, lithogr. 1847; ogsaa foran Holsts Nytaarsgave fra danske Digtere; i Portefeuillen 1837, Bd. II; og i Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave for 1840).
Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. Kbh. 1829. se: 22 (Prøver heraf iforvejen indf. I Kbh. flyv. Post. 1828. Nr. 90-95. se: se: 21 Rec. L.T. 1829. Nr. 4, S. 61-64; M.f.L. I. 169-72, af J.L. Heiberg). anmeldelse 2det forøgede Oplag. Kbh. 1829. 3die Udgave. Ibd. 1839.
Kjærlighed paa Nicolai-Taarn, eller hvad siger Parterret? Heroisk Veaudeville i een Act. Kbh. 1839. (r. af C.N. David. I M.f.L. I, 543-52). anmeldelse
Digte. Kbh. 1830. se: 51 (L.T. 1830 Nr. 6, S. 81-88. M.f.L. III. 162-72. R. af C. Molbech) anmeldelse
Phantasier og Skizzer. Kbh. 1831. se: 109 (M.f.L. VI. 126-32) anmeldelse
Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz, c. i Sommeren 1831. Kbh. 1831. 162 (R. af C. Molbech i M.f.L. VI. 483-92). Paa Tydsk overs.; udg. af F.W.Genthe, Breslau 1836 se: 15996
Skibet Vaudeville i een Act. Bearbejdet efter Scribes og Mazères "la Quarantaine". Kbh. 1831. se: 166
Vignetter til danske Digtere. Kbh. 1832. se: 174 (Udtogsviis og frit overs. paa Tydsk af A. Martini i Thaarups Kopnh. Børsenhalle. II. 1832. Nr. 25). se: 15989
Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter. Kbh. 1832. se: 183 (M.f.L. IX. 191-95), r. af C. Wilster. Skilderiet 1832 Nr. 94). anmeldelse
Ravnen, eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter (efter Gozzis tragicomiske Eventyr). Kbh. 1832. se: 196 (Mf.L. IX 195-97, r. af C. Wilster) anmeldelse
Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Blæk og Pen. se: 199 Kbh. 1833. (M.f.L. X. 870-79, r. af C. Molbech). anmeldelse
s. 17:
Samlede Digte. Kbh. 1833. se: 224 (M.f.L. X. 879-82, r. af C. Molbech; Kbhpost. 1833, Nr. 169.
Dronningen paa sexten Aar. Drama i to Acter; overs. efter Bayards "La reine de seize ans." Kbh. 1833. se: 222 (Udgjør Nr. 47 af det kgl. Theaters Repertoire).
Agnete og Havmanden. Dramatisk Digt. Kbh. 1834. se: 250 (M.f.L. XII. 109-117, anm. af D.G. Monrad). anmeldelse
Improvisatoren. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1835. 2det Oplag. ibd. 1837. se: 264 (L.T. 1835, Nr. 17-18, S. 261-65; 282-91; M.f.L. XVIII. 61-79; J.N.Høst's Dannora I. 60-74; Dagen 1835, Nr. 119, 131). anmeldelse Oversat paa Tydsk af L. Kruse. I.-II. Theil. Hamburg. 1835. se: 15995 Ogsaa overs. paa Fransk. se: 16577
Eventyr, fortalte for Børn. I-II. Bd. 2det Hefte. Kbh. 1835-1839. se: 266 (L.T. 1836 Nr.1, S. 10-14; J.N. Høst's Dannora I. 74-76). anmeldelse Overs. paa Tydsk af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1839 se: 16007 u. 1840. m. Kupf.; se: 16009 og paa Svensk. se: 13620
O.T. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1836. se: 292 (M.f.L. XVIII. 79-87). Overs. paa Tydsk af W. Christiani. Leipzig, 1837; se: 15999 paa Svensk, 1840. se: 17355
Sangene i "Festen paa Kenilworth". Kbh. 1836. se: 285
Skilles og mødes. Original dramatisk Digtning i to Afdelinger. Første Afdeling: Spanierne i Odense; Vaudeville i een Act. Anden Afdeling: Fem og tyve Aar derefter; Vaudeville i een Act. Kbh. 17836 (Udgjør Nr. 76 af det kgl. Theaters Repertoire). se: 291
Kun en Spillemand. Original-Roman i 3 Dele. Kbh. 1837. se: 308 Paa Tydsk. overs. af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1838; se: 16002 paa Svensk, 1838. se: 12019
Tre Digtninger Kbh. 1838. (T.f.L. v. K. II. 73-79) se: 320
Den Usynlige paa Sprogø, dramatisk Spøg i een Act. Kbh. 1839. (Udgiør Nr. 113 af det kongl. Theaters Repertoire.) se: 359
Mulatten. Originalt, romantisk Drama i fem Acter. Kbh. 1840 (Fædrel. I. 1840, Nr. 70). Andet Oplag. ibid. eod. se: 368 Oversat paa Svensk af Djurstrøm, 1840. se: 17356
Billedbog uden Billeder Kbh. 1840. se: 360 (Fædrel. I. 1840, Nr. 78, S. 507-8). Oversat paa Tydsk. se: 16030
Cantate ved Sørgefesten i Studenterforeningen for Kong Frederik VI. Kbh. 1840. se: 367
En Comedie i det Grønne Vaudeville i een Act. kbh. 1840. se: 390
Maurerpigen. Original Tragoedie i fem Acter. Kbh. 1840. se: 393 (Fædrel. I. 1840, Nr. 385.

Af ham findes Bidrag i forskjellige Tidsskrifter, saasom i Harpen (f.Ex. Scene af Røverne i Vissenberg i Fyen, et dram. Digt; 1822 Nr. 32); Flyveposten 1828. 1830; Kjøbenhavnsposten 1829 o. ff.; Elmquist's Læsefrugter Bd. 43, 46, 49, 50, 52; Liunges Hertha Aarg. 2; Valkyrien I. og III. (heri S. 255-60; Fornuftgiftermaalet Nr. 2, en dramatisk Drøm paa Skagens Rev); Repertorium f. Moerskabslæsning; F.J. Hansens Læsning f.d. fine Verden 1829; Lahdes Nornen; Skandinavisk Nytaarsgave; Nytaarsgaverne fra danske Digtere; Holst's Søndagsblad 1835 (f.Ex: Blade af min Dagbog, Nr. 1-3; italiensk Musik, Sang og Theatervæsen, Nr. 7); dansk Folkelblad 2den Aarg. (Smaahistorier, efter det Tydske, S. 139, 143-44, 160); Ursins Almeenlæsning 1836; Kbhvns. Morgenblad 1838; Klubvisebogen 1838; Portefeuillen 1839. 1840; J.H. Hansens Maigave 1839; Hjorts danske Børneven; Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave f 1840; Salonen Bd. I. (Mikkels Kjærlighedshistorie, Vaudevillemonolog). Forord til J. H. Hansens gyldne Alphabet, 1840.
s. 18:
Af hans Digte ere endeel oversatte paa Tydsk af Chamisso, Gaudy, Gähler og af Thomsen i hans "Harfe der Skalden"; nogle af disse tydske Oversættelser i Thaarups Mittheil.a.d.N.

Udgivet 1843
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17352
[Informationer opdateret d. 3.7.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Første Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Første Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 164 Sider.

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Andet Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Andet Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 191 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. pr. Bind. (1. og 2. Bind udkom 7. 11. 1853). 1. Udgave af Improvisatoren 1835, se Nr. 264. - 2. Udgave, 1837, se Nr. 307.

Allerede 1847 var der hos Carl B. Lorck i Leipzig udkommet en tysk Udgave af H. C. Andersens Skrifter.
Den danske Udgave af Samlede Skrifter paabegyndtes med Udgivelsen af de ovenfor beskrevne Bind 1-2. Den samme Dag, som dette Dobbeltbind udkom, indrykkede Reitzels Forlag en Subskriptionsindbydelse i de københavnske Aviser, af hvilken det fremgik, at Værket, omfattende 22 Bind, vilde udkomme med 2 Bind hver anden Maaned. Prisen var 48 Sk. pr. Bind. Salg af enkelte Bind fandt ikke Sted, og Køberne maatte forpligte sig til at aftage hele Værket. I Juli 1855 afsluttedes Udgivelsen med Bind 21-22: Mit Livs Eventyr. Efter denne Tid udkom der fra Tid til anden nye Bind, som indeholdt Digterens senere Arbejder. Flere af disse Bind er Originaludgaver, idet Forlaget, for at spare Udgivelsen af en ny Bog og et nyt Bind til Samlede Skrifter, i Stedet udgav Bogen forsynet med dobbelte Titelblade, saaledes at det første af disse var Bogens egentlige Titelblad, det andet Titelblad til: Samlede Skrifter. Paa denne Maade udkom f. Eks. At være eller ikke være og I Spanien. Ved Andersens Død i 1875 var der ialt udkommet 28 Bind. Efter denne Tid udkom 6 Bind saaledes at Værket ialt bestaar af 33 Bind + Supplementsbind.

De enkelte Bind har følgende Indhold:

Bd. 1-2. Improvisatoren. (Udkom 1853).
3. O. T. (Udkom 1853).
4. De to Baronesser. (Udkom 1853).
5-6. Kun en Spillemand. (Udkom 1854).
7. Fodrejsen, Billedbog uden Billeder, Silkeborg (Udkom 1854).
8. Skyggebilleder, I Sverrig. (Udkom 1854).
9-10. En Digters Bazar. (Udkom 1854).
11, 12, 13 og 14. Dramatiske Arbejder. (Udkom 1854).
15-16. Digte. (Udkom 1854).
17. Agnete og Havmanden. Ahasverus. (Udkom 1855).
18. Historier, Biografiske Skizzer og Anmeldelser. (Udkom 1855).
19-20. Eventyr. (Udkom 1855).
21-22. Mit Livs Eventyr. (Udkom 1855).
23. At være eller ikke være. (Udkom 1857).
24. I Spanien. (Udkom 1863).
25-26-27. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1868).
28. Reiseskizzer og Pennetegninger. (Udkom 1868).
29. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1876).
30. Lykke Peer, Reiseskizzer, Bertel Thorvaldsen, Kong Saul. (Udkom 1876).
31-32. Dramatiske Arbeider. (Udkom 1876).
Supplementsbind. Mit Livs Eventyrs Fortsættelse.(Udkom 1877).
33. Digte. (Udkom 1879).

I det efterfølgende vil de enkelte Bind blive beskrevet.

Anm. af Samlede Skrifter: Dansk Maanedsskrift, 1. Bind, 229-248 af Grimur Thomsen .

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84, Anm.: A-676a,)

Udgivet 7. november 1853
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:634
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 635
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Femte Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Femte Bind. - Titelblad (ovenfor beskrevet).

Kun en Spillemand. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Tekst: 142 Sider.

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Sjette Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Sjette Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Kun en Spillemand. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Tekst: 172 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. pr. Bind. (5. og 6. Bind udkom 7. 3. 1854) - 1. Udgave af Kun en Spillemand udkom 1837, se Nr. 308.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. marts 1854
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:646
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 714
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Kjendte og glemte Digte / (1823-1867) / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1867.

Smudstitelblad: Kjendte og glemte Digte af H. C. Andersen - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Paa Bagsiden af Titelbladet Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. - Tilegnelse til Fru Dorothea Melchior. - Indholdsfortegnelse VII-XIV. Tekst: 378 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rbd. (indbundet 2 Rbd. 72 Sk.). Paa Omslaget Digterens Portræt i Relief. Indbundet hos Bogbinder Clement. (Udkom 12. 12. 1867).
Anm. Berlingske Tidende 10. 12. 1867, Nr. 288. - Dagbladet 16. 12. 1867, Nr. 292. - Dags-Telegrafen 11. 12. 1867, Nr.336. - Figaro, Nr. 90, 15. 12. 1867. - Folkets Avis 13. 12. 1867, Nr. 290. - Fædrelandet 10. 12. 1867, Nr. 287 og 9.1.1868, Nr. 7. Illustreret Tidende , Nr. 429, 15. 12. 1867.

Indhold.

Romanzer og lyriske Digte.
Poesien (se Nr. 555). p. 3
Snee-Dronningen (se Nr. 25). p. 5
Det døende Barn (se Nr. 13). p. 7
Soldaten (se Nr. 52). p. 9
Hyrden græsser sine Faar. (Af Festen paa Kenilworth, 1836) (se Nr. 285). p. 11
941. Agnetes Vuggevise (Sol deroppe ganger under Lide) (Af Agnete og Havmanden, 1833, se Nr. 250. Saml. Skr. XI, 524). p. 13
942. Møllerens Datter. (Bag Ellekrattet nede, hvor Møllehjulet gaaer) (Af Agnete og Havmanden, 1833, se Nr. 250.- Saml. Skr. XI, 476). p. 15
Langelandsk Vise (se Nr. 659). p. 18
Taaren (se Nr. 97). p. 19
Ørkenens Søn (se Nr. 136). p. 20
Rabbi Meyer (se Nr. 342). p. 22
I Hytten hos min Moder (se Nr. 126). p. 28
Aftendæmring (se Nr. 95). p. 30
Martsviolerne (se Nr. 62). p. 31
Jeg er en Skandinav! (se Nr. 364). p. 32
Gurre (se Nr. 416). p. 35
Spillemanden (se Nr. 117). p. 38
Lille Viggo (se Nr. 197). p. 40
Hvad jeg elsker (se Nr. 110). p. 42
Jeg drømte jeg var en lille Fugl (se Nr. 225). p. 43
Drengen og Moderen paa Heden (se Nr. 123). p. 46
Rosenknoppen (se Nr. 300). p. 48
Vandring i Skoven (se Nr. 603). p. 50
Spillemand, spil paa Strænge (se Nr. 167). p. 52
Juletid (se Nr. 319). p. 54
Det har Zombien gjort (se Nr. 323). p. 56
943. Negerkongens Datter. (Nøgen, uden Guld og Brillanter). (Af Mulatten, 1840, se Nr. 368. - Saml. Skr. IX, 312). p. 68
Romanze (se Nr. 526). p. 70
Tyveknegten (se Nr. 48). p. 71
Holger-Danske (se Nr. 59). p. 72
Digteren og Amor. (se Nr. 104). p. 75
944. Lotus og Granatblomst. (Som en Lotus paa den stille Sø) (Af I Spanien,1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII, 331). p. 77
I Afrika (se Nr. 853). p. 78
En Stemning (se Nr. 916). p. 80
Vignetter til danske Digtere (se Nr. 174). p. 81
Humoristiske Digte.
Rime-Djævelen (se Nr. 20). p. 109
Hjertetyven (se Nr. 116). p. 116
Den nye Sprøite (se Nr. 119). p. 120
Avis aux lectrices (se Nr. 80). p. 122
Tanker ved en ituslagen Jydepotte (se Nr. 14). p. 124
Aftenen (se Nr. 11). p. 127
Bøgetræet (se Nr. 96). p. 130
Brødre, meget langt herfra (af Festen paa Kenilworth, 1836) (se Nr. 285). p. 131
Mo'erlille sidder med Briller paa (af Ravnen, 1832). (se Nr. 196). p. 134
Oldtids huuslige Liv (se Nr. 42). p. 136
Slaaentjørnen (se Nr. 556). p. 137
Morten Lange (se Nr. 69). p. 138
Manden fra Paradiis (se Nr. 81). p. 143
Kometen (se Nr. 55). p. 151
Konen med Æggene (se Nr. 299). p. 157
Pandebeen, Øiesteen, o. s. v. (se Nr. 466). p. 160
Recension (se Nr. 56). p. 162
Maleriske Digte.
Aftenlandskab (se Nr. 36). p. 165
Lille Lise ved Brønden (se Nr. 86). p. 167
Moderen med Barnet (se Nr. 38). p. 169
Veirmøllen paa Bakken (se Nr. 98). p. 171
Vandrerliv (se Nr. 54). p. 174
Studenten (se Nr. 43). p. 175
I Skjærsommer (se Nr. 205). p. 177
Graat Veir (se Nr. 39). p. 188
945. Reise-Længsel (Ned til Rhinen!) (Af Skilles og mødes. 1836, se Nr. 291. - Saml. Skr. IX, 232). p. 189
Sommerflugt (se Nr. 206). p. 191
Herregaarden og Børnene (se Nr. 201). p. 197
I August (se Nr. 207). p. 205
October (se Nr. 209). p. 210
Studie efter Naturen (se Nr. 82). p. 214
Bjerg-situation i Harzen (se Nr. 245). p. 215
Jylland (se Nr. 805). p. 217
Den jydske Hede i Regnveir (se Nr. 94). p. 219
Hvile paa Heden (se Nr. 122). p. 221
Maleri fra Jyllands Vestkyst (se Nr. 90). p. 225
Italien:
I. Beatrice Cenci (se Nr. 255). p. 228
II. Vandring paa Vesuv (se Nr. 281). p. 230
III. Farvel til Italien (se Nr. 251). p. 233
IV. Tredie Gang i Italien (se Nr. 491). p. 234
Brev til Digteren Christian Winther (se Nr. 855). p. 235
Spanien.
I. (Spanien, hvilken Rigdom har Du) (se Nr. 866). p. 237
II. (Af Rhythmer i Castagnetter) (se Nr. 865). p. 238
946. III. (Man siger, at i Spanien Qvinden) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII, 385). p. 238
IV. (I Norden, i Kakkelovnskrogen) (se Nr. 861). p. 239
I Cartagena.
I. (I Afrikanerbyen) (se Nr. 856). p. 240
II. (De dandse med Castagnetter) (se Nr. 857). p. 241
III. (Hvor Himlen har Stjerner!) (se Nr. 858). p. 241
Toledo (se Nr. 863). p. 243
947. I Malaga. (Flodlejet ligger udtørret) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. Vlll. 326). p. 245
948. Cigaren. (Cigarens Glød er et Ildsted) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. Vlll, 414). p. 247
Granada.
949. I. (Held mig! Granada jeg seer) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII, 355). p. 249
950. II. (Ja havblaae er hendes Øine) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII, 355). p. 249
951. III. (I Granada er det Maaneskin) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII, 356). p. 250
952. IV. (Jeg leve vil i Granada) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII, 356). p. 251
Alhambra (se Nr. 864). p. 252
Fædrelandske Digte.
Danmark, mit Fædreland (se Nr. 563). p. 255
De Danske og deres Konge (se Nr. 67). p. 257
Sørge-Cantate over høisalig Kong Frederik den Sjette (se Nr. 367). p. 260
Kong Christian den Ottende (se Nr. 528). p. 265
Kong Frederik den Syvende (se Nr. 870). p. 266
Hjemmet (se Nr. 598). p. 267
De tre nordiske Rigers Skaal for Adam Oehlenschläger (se Nr. 406). p. 269
Til Thorvaldsen, da han første Gang kom i Studenterforeningen (se Nr. 330). p. 27l
Jonas Collin (Familiesang) (se Nr. 732). p. 274
B. S. Ingemann (se Nr. 501). p. 277
Christian Winther (se Nr. 747). p. 278
Componisten Weyse (se Nr. 423). p. 279
Ved Thorvaldsens Kiste (se Nr. 441). p. 280
Adam Oehlenschläger (se Nr. 561). p. 282
†H. C. Ørsted (se Nr. 588). p. 284
†Jonas Collin (se Nr. 827). p. 285
†Oberst Læssøe (se Nr. 568). p. 286
Ved Efterretningen om Michael Wiehes Død (se Nr. 885). p. 287
Fædrelandske Digte under Krigen 1848-51.
I. For Danmark (se Nr. 535). p. 288
II. Den Frivillige (se Nr. 536). p. 289
III. Soldaternes Sang til Danebrog (se Nr. 550). p. 290
IV. Til Landsoldaten (se Nr. 569). p. 291
V. Landsoldatens Hjemkomst (se Nr. 578). p. 292
Fædrelandske Digte under Krigen 1863-64.
I. Fortrøstning (se Nr. 871). p. 294
II. Forvisning (se Nr. 878). p. 295
III. Trøst i Tro (se Nr. 881). p. 296
Det Skjønne, Sang for de unge Konstnere (se Nr. 809). p. 299
Danske Poeter i Bouquet (se Nr. 915). p. 301
Til Enkedronning Caroline Amalie (se Nr. 628). p. 304
Farvel! (se Nr. 908). p. 306
Paa Sølvbryllupsfesten (se Nr. 929). p. 307
Smaavers.
Hjertets Melodier.
I. (To brune Øine jeg nylig saae) (se Nr. 131). p. 311
II. (Min Tanke er et mægtigt Fjeld) (se Nr. 132). p. 311
III. (Du gav mig Blomster; hvis de læge kunde) (se Nr. 133). p. 312
IV. (Min Tankes Tanke ene Du er vorden) (se Nr. 242) p. 312
V. Henvisned' er' de Blomster, Du mig gav) (se Nr. 135). p. 312
VI. (Du fatter ei Bølgernes evige Gang) (se Nr. 107). p. 312
VII. (Jeg elsker Dig - Dig, som jeg ei tør sige!) (se Nr. 137). p. 313
VIII. (Man har et Sagn - et Eventyr) (se Nr. 105). p. 313
Ung Elskov.
953. I. (I Kjærlighed er ingen Sorg for tung) (Af Liden Kirsten. 1846, se Nr. 487. - Saml. Skr. X, 283.- Saml. Skr. XII, 381). p. 314
II. (Man har et Sagn om Nøkken) (se Nr. 450). p. 314
Stemninger.
954. I. (Hvil sødt, som var Du lagt i Dødens Skrin) (Af M. L. E. Saml. Skr. I, 380). p. 315
955. II. (Du Pebersvend, vor Sang Du veed) (Af M. L. E. Saml. Skr. I, 380). p. 315
956. III. (Den som jeg gav af mit Hjerteblod) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII, 359). p. 316
957. IV. (Bibelens Job, ham kjender Du vel?) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII, 358). p. 317
958. V. (Giv af dit Hjerte til Folk og til Slægt) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII. 358). p. 317
959. VI. (Du stærke Død, din Tavshed vækker Gru) (Af Lykkens Kalosker. 1838, se Nr. 321. Saml. Skr. XIII, 123). p. 317
Alphabet-Bouquet (se Nr. 509). p. 319
Deviser med Presenter paa et Juletræ.
I. Med et Dame-Gulduhr (se Nr. 449). p. 319
II. Med Hegels Philosophi der Geschichte (se Nr. 460). p. 324
III. Med en Pidsk (se Nr. 678). p. 325
IV. Med Thieles Folkesagn (se Nr. 451). p. 325
V. Med en Ragekniv (se Nr. 142). p. 325
VI. Med Goethes Skrifter (se Nr. 448). p. 325
VII. Med en Lygte uden Lys (se Nr. 144). p. 326
VIII. Med en Østers (se Nr. 143). p. 326
IX. Med Rückerts Gedichte (se Nr. 461). p. 326
Stambogsblade i Efternævntes Stambøger.
I. Oehlenschläger (se Nr. 413). p. 327
II. Felix Mendelsohn-Bartholdy (se Nr. 493). p. 328
III. Jenny Lind (se Nr. 483). p. 328
IV. Anton Melby (se Nr. 484). p. 329
V. Herman Løvenskjold (se Nr. 690). p. 329
VI. Georg Carstensen (se Nr. 691). p. 330
VII. B. v. Beskov (se Nr. 693). p. 330
Til Forskjellige.
I. Corfitz Ulfeldt (se Nr. 443). p. 331
II. H. C. Ørsted (se Nr. 570). p. 331
III. Lindgreen (se Nr. 374). p. 332
IV. Impromptu til Thorvaldsen (se Nr. 349). p. 332
V. Christian Winther (se Nr. 351). p. 332
VI. Til Maleren Gertner (se Nr. 485). p. 333
VII. Med Jomfru Grahns Portrait (se Nr. 361). p. 333
VIII. Med L. Phisters Portrait (Nr. 350) p. 333
IX. Til Jomfru Petersen (nu Fru Phister), som Holbergs Pernille (se Nr. 379). p. 334
X. Til A. Bournonville (se Nr. 415). p. 334
XI. Til Fru J. L. Heiberg (se Nr. 721). p. 335
XII. Johanne Louise Heibergs Statue (se Nr. 832). p. 335
XIII. Til Jenny Lind (se Nr. 504). p. 336
XIV. Til Axel Fredstrup (se Nr. 714). p. 336
XV. Foran i et Exemplar af Eventyr (se Nr. 718). p. 337
XVI. Til H. C. Lumbye (se Nr. 709). p. 337
XVII. Alexander Dreyschock (se Nr. 839). p. 338
XVIII. Maleren Sonne (se Nr. 565). p. 338
XIX. Bjørnstjerne Bjørnson (Tilegnelsesdigt til Nye Eventyr og Historier. 2. Rk. 2. Sml. 1862. - se Nr. 828). p. 339
XX. Til en ung Billedhugger da han reiste til Italien (se Nr. 702). p. 339
XXI. Til en ung Dame med et Exemplar af Billedbog uden Billeder (se Nr. 378). p. 340
XXII. Til en ung Ægtemand med hans Mors Portrait (se Nr. 377). p. 340
XXIII. Med en Bouquet af gule Aakande-Blomster (se Nr. 503). p. 340
XXIV. Med en Bouquet Violer (se Nr. 445). p. 341
Flere Smaavers.
I. Paa Brocken (se Nr. 227). p. 342
960. II. (I Vel og Vee) (Saml. Skr. XII, 416. - Nr. 48 af Smaavers) p. 342
III. Da jeg saae hende igjen (se Nr. 462). p. 343
IV. Indskrift paa en ny Bygning (se Nr. 713). p. 343
961. V. Israels Børn ved Kongegravene. (Vi give vort Guld med Glæde) (Af Ahasverus. 1847, se Nr. 522. - Saml. Skr. XI, 611). p. 344
VI. (Bruus, Orgel, med din stærke Klang) (se Nr. 433). p. 344
VII. Den medicæiske Venus (se Nr. 256). p. 345
VIII. (Derud i Verden Hjertet maa) (se Nr. 213). p. 345
IX. (Af Faa et velmeent Raad jeg fik) (se Nr. 214). p. 346
X. (Jeg slutter snildt af min Natur) (se Nr. 152). p. 346
XI. Flyttedagen i April (se Nr. 60). p. 346
XII. I Dandsen (se Nr. 723). p. 347
XIII. Hvad den lille Hund siger (se Nr. 514). p. 347
XIV. Storken (se Nr. 708). p. 348
XV. Epilog (se Nr. 497). p. 348
XVI. Efter en dramatisk Forestilling (se Nr. 505). p. 349
XVII. Ved en Tragedies Dødsfald (se Nr. 37). p. 349
XVIII. Broderet paa et Guitarbaand (se Nr. 717). p. 349
XIX. Cavaleren til sin Dame (se Nr. 722). p. 350
XX. (Ja Navnet Fyen betyder fiin) (se Nr. 140). p. 350
XXI. Inscriptioner i Basaren for Sygehjemmet 1854 (se Nr. 724). p. 350
XXII. Snegle-Spyt (se Nr. 935). p. 351
Religiøse Digte og Mindevers.
Psalme (se Nr. 631). p. 355
962. Bøn. (Du evige Gud, saa kjærlig og god!) (Af I Spanien. 1863, se Nr. 869. - Saml. Skr. VIII, 436). p. 356
Jeg har en Angst som aldrig før (se Nr. 882). p. 357
Dødsøieblikket (se Nr. 45). p. 359
En Digters sidste Sang (se Nr. 459). p. 361
Til min Moder (se Nr. 34). p. 362
Mimi Thyberg (se Nr. 309). p. 364
Peter Erasmus Müller (se Nr. 252). p. 366
Digteren Adelbert Chamisso (se Nr. 324). p. 367
Til den lille Gerda Collins sørgende Forældre (se Nr. 473). p. 369
Fru Collin, født Hornemann (se Nr. 476). p. 370
Fru Emma Hartmann (se Nr. 589). p. 372
Digteren Frederik Høegh-Guldberg (se Nr. 613). p. 374
Sophie Gade, født Hartmann (se Nr. 744). p. 375
Henriette Wulff (se Nr. 777). p. 377

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/266, XX-21, Anm.: A-700a, )

Udgivet 12. december 1867
Sprog: dansk
Genre: Digtsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:940
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 962
[Informationer opdateret d. 14.3.2012]

  top Top

H.C. Andersen. Samlede Skrifter. Anden Udgave.

H.C. Andersens "Samlede Skrifter" er udgivet i to danske udgaver (men udkom før på tysk: Gesammelte Werke fra 1847, inklusive supplementer 50 bind!): Samlede Skrifter bd. 1-33, 1853 (påtrykt årstallet 1854) - 1879 og Samlede Skrifter. Anden Udgave bd. 1-12, 1876-1880. Birger Frank Nielsen henviser konsekvent til andenudgaven af Samlede Skrifter , når han henviser til trykte versioner af tekster, han omtaler i H.C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875 (1942). Henvisningerne er en hjælp til den læser, der vil finde og læse en tekst, og en del tekster, især lejlighedsdigte, er da heller ikke til at finde andre steder (eller var det ikke før udgivelsen af Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, Kbh. 2000). Det er standard at henvise til andenudgaven af Samlede Skrifter fremfor førsteudgaven, og det må skyldes forskellen i overskuelighed. Førsteudgaven er en lidt sær og rodet udgivelse, idet den indeholder førsteudgivelser af flere af de større værker, der hen ad vejen blev indlemmet i Samlede Skrifter i stedet for at trykkes som selvstændige publikationer: romanen At Være eller ikke være (1857, SS bd. 23) og rejsebøgerne I Spanien (1863, SS bd. 24) og Et Besøg i Portugal (1868, SS bd. 28). Det sidste bind i førsteudgaven, bd. 33: Digte. Tillæg (1879), supplerer bd. 15 og 16 (1854). Det udkom (nogenlunde) samtidig med andenudgavens eneste digtbind, bd. 12, der således samler digtene, der fylder tre bind i førsteudgaven.

Birger Frank Nielsen beskriver førsteudgaven nærmere i sin bibliografi, se http://www.andersen.sdu.dk/forskning/bib/bfn/vis.html?p=634&show=1 , og Gesammelte Werke beskrives yderligere her: http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=801 . Andenudgaven beskrives nedenfor:

1. Bind.

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Første Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Mit Livs Eventyr s. 1 - 554

Indbundet i samme bind, men udkommet senere, nemlig maj 1877: Mit Livs Eventyr. / af H.C. Andersen. / Fortsættelse / (1855-1867). / Udgivet af / Jonas Collin. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877.

2. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Andet Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Improvisatoren s. 3 - 343

3. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tredie Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

O.T. s. 1 - 283

4. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjerde Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Kun en Spillemand s. 1 - 304

5. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

De to Baronesser s. 3 - 259

At være eller ikke være s. 263 - 508

6. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Sjette Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Billedbog uden Billeder (1.-33. aften) s. 1
Lykke-Peer s. 41

Biographiske Skizzer s. 123

  1. En Periode af Ole Bulls Liv s. 125
  2. Henriette Hanck s. 128
  3. Jens Adolph Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann s. 130
  4. Johan Peter Emilius Hartmann s. 141
  5. Bernhard Severin Ingemann s. 147
  6. Bertel Thorvaldsen s. 149
Fodreise fra Holmens Canal til østpynten af Amager s. 161
Reiseskizzer s. 271
Silkeborg s. 273
I Schweiz (Ragaz, Løven i Luzern) s. 283
Festen i Obergammerau s. 292
Charles Dickens s. 299
I Danmark, (Skagen, Vænø og Glænø) s. 328
Jura Bjergene s. 343
Nürnberg s. 347

7. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Syvende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

En Digters Bazar s. 3 - 385

8. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. i Sommeren 1831 s. 3
I Sverrig s. 123
I Spanien s. 255
Et Besøg i Portugal s. 483

9. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret s. 1
Fire Aarstider s. 37
Festen paa Kenilworth s. 69
Skilles og mødes s. 169
En rigtig Soldat s. 245
Den Usynlige paa Sprogø s. 271
Mulatten s. 303
Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris s. 391
En Comedie i det Grønne s. 399

10. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tiende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Maurerpigen s. 1
Vandring gjennem Operagalleriet s. 83
Fuglen i Pæretræet s. 99
Kongen drømmer s. 133
Lykkens Blomst s. 167
Den nye Barselstue s. 237
Liden Kirsten s. 271
Kunstens Dannevirke s. 297
Bryllupet ved Como-Søen s. 311
En Nat i Roskilde s. 367
Meer end Perler og Guld s. 393

11. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ellevte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Ole Lukøie s. 1
Hyldemoer s. 77
Nøkken s. 123
Indledning til Carnevalet s. 157
Paa Langebro s. 169
Han er ikke født s. 255
Da Spanierne varher s. 317
Ravnen s. 385
I Vetturinens Vogn s. 425
Kong Saul s. 435
Agnete og Havmanden s. 467
Ahasverus s. 549

12. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tolvte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[digte]

13. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Trettende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[eventyr/historier] - i bd. 13-15 i en rækkefølge, der ligger tæt på teksternes oprindelige udgivelseshistorie.

14. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjortende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

15. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femtende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

Udgivet 1880
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10602
[Informationer opdateret d. 10.12.2003]

  top Top

H.C. Andersen: Udvalgte Skrifter.

Udvalget ved Dr. phil. Vilh. Andersen, Kjøbenhavn. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn. Fr. Bagges Bogtrykkeri. 1898. Tredie Bind. Kun en Spillemand. 382 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/429)

Udgivet 1898
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19455
[Informationer opdateret d. 23.6.2014]

  top Top

Af en endnu Levendes Papirer

KIERKEGAARD, SØREN, Af en endnu Levendes Papirer. I hans: Samlede Værker , XIII. Udgivne af A. B. Drachmann, J. L. Heiberg og H. O. Lange. Gyldendal, København og Kristiania. Pp. [43]-92.
Oprindelig offentliggjort som selvstændigt skrift 1838. - Undertitlen, Om Andersen som Romandigter, med stadigt Hensyn til hans sidste Værk, 'Kun en Spillemand', findes ikke anført på titelbladet. - Påny trykt i Samlede Værker 's 2. udg., XIII, 1930, pp. [47] - 100, med noter pp. 15-21 i tillægget, - og i 3. udg., ved Peter P. Rohde, I, 1962, pp. 11-57, med noter pp. 333-41. 2. opl., 1978; 3. opl., 1982. - Skriftet er omtalt adskillige steder i SK-litteraturen; spec. henvises til Emanuel Hirsch, Kierkegaard-Studien , I, Gütersloh 1933, pp. 5-60, og til Gregor Malantschuk, Dialektik og Eksistens hos Søren Kierkegaard , København 1968, pp. 176-81. - Tysk oversættelse, se nr. 1917a ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/215 = 1838-udgaven.)

Udgivet 1906
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:273   Bibliografi-ID: 1646
[Informationer opdateret d. 3.2.2014]

  top Top

Studenteraar. Oplevelser og Refleksioner 1831-1838.

Peter Jonas Collett, Studenteraar. Oplevelser og Refleksioner 1831-1838. Utgit av Leiv Amundsen. Gyldendal Norsk Forlag. Oslo MXMXXXIV. Om HCAs ydre og optræden s. 287: [okt. 1838] Hos H.C. Andersen. Bag et Gardin. Andersen lang, ligner Cromwell; speilede sig idelig, forærede mig strax et Hefte: "vensk. fra H.C.A" af hans Børneeventyr, snakkede om sine Romaner, yderst naiv og god, vil skrive en svensk-dansk. Bar selv sit Theebræt ud og bad mig undskylde, at han havde Tandpine; en vis Livlighed og Ungdommelighed i ham. Elsker meest sin "Spillemand". S. 288: "Derfor lærer man Intet af de Danske. Maaskee lidt af slige Naivlinge som Andersen og Oehlenschläger" og 301, om HCAs romaner: 292-93, Andersens nye Tragedie s. 294.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1934
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13042
[Informationer opdateret d. 25.11.2013]

  top Top

Dowa Kenkyu

Dowa Kenkyu [Japansk Eventyr-Forenings Maanedsskrift, Tokyo], aug.-nr.: Mindeudgave i Anledning af Hundredaarsjubilæet for Udgivelsen af H. C. Andersens Improvisatoren og de förste Eventyr og Tresaarsdagen for Digterens Död. 80, [3] pp.
Dowa Kenkyu - udgivet maanedligt af Nippon Dowa Kyokai (japansk Eventyr-Forening) til fremme af Interessen for Børnelitteratur, Børnerim, Fortællinger og Spil for børn, folkesange etc. Forord af dansk Chargé d'Affaires, Hugo Hergel. Japans Udenrigsminister K. Hirota. Undervisningsminister G. Matsuda.
R. Ashiya: Fra Grundtvig til Andersen
G. Mundt: H.C. Andersen og Livingstones lille Datter
T. Sano Palle Hulds Modtagelse i Japan
S. Mishima Indtryk fra en Rejse i Danmark.
T. Kurushima Besøg i H C Andersens Hus i Odense
T. Matsumura: Andersen og Engelske Eventyr
M. Ashiya: Nylig oversatte "Hvem er den Lykkeligste"
F. Kishibe: Indtryk af H.C. Andersens Eventyr M. Kusuyama, I Okino og M Ogawa: Hvordan Andersen opfattes i Japan
R. Ashiya: Bemærkninger til "Improvisatoren"
M. Ashiya: Den historiske Baggrund for Andersens Eventyr
U. Akita: Andersen og Tolstoy
D. Sugitani: Japnask No Dans efter 'Kejserens ny Klæder'
K. Uchiyama: 'Fem fra en Ærtebælg' oversat til japansk talesprog
H. Hirabayashi: Bemærkninger til 'Kun en Spillemand'
H. Hirabayashi: Om Andersens Rejseskildringer
Z. Takeuchi: Andersen og japanske børnebiblioteker
K. Kusuyama: Kronologi af Andersens værker Med indholdsfortegnelse på dansk; selve indholdet er imidlertid på japansk. - Anm.: E. S., Politiken 16. dec.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-444)

Udgivet 1935
Sprog: dansk, japansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:887   Bibliografi-ID: 2396
[Informationer opdateret d. 16.6.2014]

  top Top

Søren Kierkegaard. Et 125 og et 100 Aars Minde. - SørenKierkegaard og H.C. Andersen.

Niels Gyde: "Af en endnu Levendes Papirer" og "Kun en Spillemand". Fyns Tidende, 23. juni 1938.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 23. juni 1938
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17214
[Informationer opdateret d. 4.6.2012]

  top Top

Digter og Kritiker

JEPPESEN, NIELS, Digter og Kritiker. Gads danske Magasin XXXIII, pp. 100-04.
Om Søren Kierkegaards kritik af Kun en Spillemand.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/24)

Udgivet 1939
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:972   Bibliografi-ID: 2504
[Informationer opdateret d. 5.12.2011]

  top Top

Romaner og Rejseskildringer

Romaner og Rejseskildringer , I-VII. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Redaktion af H. TOPSØE-JENSEN. Gyldendal, København 1943-44.
I: Improvisatoren. Udgivet af KNUD BØGH. 1943. XXIV, 339 pp., 1 pl.
Indledning pp. VII-XXIII; noter pp. 321-37.
II: O. T. Udgivet af OLE JACOBSEN. 1943. XXVI, 287 pp.
Indledning pp. VII-XXIII; noter pp. 261-85.
III: Kun en Spillemand. Udgivet af OLE JACOBSEN. 1944. XXX, 319 pp.
Indledning pp. VII-XXIX; noter pp. 286-316.
IV: Billedbog uden Billeder. De to Baronesser. Udgivet af MORTEN BORUP. 1943. XXII, 302 pp.
Indledning pp. VII-XXI; noter pp. 281-300.
V: At være eller ikke være. Lykke-Peer. Udgivet af H. TOPSØE-JENSEN. 1944. (III-)XXXVI, 359 pp.
Indledning pp. IX-XXXV; noter pp. 318-56.
VI: En Digters Bazar. Udgivet af KNUD BØGH. 1944. XXIV, 387 pp., 1 pl.
Indledning pp. VII-XVII; noter pp. 362-85.
VII: I Sverrig. I Spanien. Udgivet af MORTEN BORUP [og] H. A. PALUDAN. 1944. XXIV, 410 pp., 10 pl.
Indledning pp. IX-XXIII og 125-48; noter pp. 356-66 og 369-407.
Anm.: Poul Bent, Aftenbladet 8. og 11. apr. 1944; Jørgen Budtz-Jørgensen, Nationaltidende 6. nov. 1943; Fredrik Böök, Svenska Dagbladet 5. jan., 10. feb., 1. mar. og 21. jun. 1944; H.F.: Nationaltidende, 14. apr., 30. okt. 1943; Mogens G., Fyns Tidende, 30. okt. 1943; Sven Gundel, Jyllands-Posten 17. dec. 1943; Knud Hansen, Fyns Venstreblad 7. dec. 1943, 16. jan., 17. feb., 1. apr. og 4. jun. 1944; Fr. Jul, Frederiksborg Amtstidende, 6. nov. 1943; Henning Kehler, Berlingske Aftenavis 26. nov. 1943; Fyens Social-Demokrat, 27.2.1943; Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen, 18. jul. 1944; Leif Nedergaard, Fyens Stiftstidende 30. okt., 28. og 30. dec. 1944 og Aalborg Stiftstidende, 1. aug. 1946; Paul Nissen, Fyens Stiftstidende 25. feb. 1944; ip. Social-Demokraten, 8. dec. 1943, 3. jan. og 8. feb. 1944; Paul V. Rubow, Politiken 3. nov. og 11. dec. 1943; Sv.S-n (Sv. Sørensen), Aalborg Amtstidende, 4. nov. og 9. dec. 1943 og 17. feb. 1944; Fredericia Dagblad, 26. aug. 1944; Fredericia Social-Demokrat, 1. kin. 1944 Frederiksborg Amts Avis, 1. jun. 1944; Fyens Social-Demokrat, 18. mar. 1944; Fyens Stiftstidende, 27. maj 1944; Herning Avis, 4. jul. 1944; Holbæk Amtstidende, 22. maj 1944; Holstebro Dagblad, 1. mar. og 3. jun. 1944; Horsens Avis, 23. dec. 1943; Horsens Folkeblad, 6. jan., 20. maj og 20. aug. 1944; Horsens Social-Demokrat, 16. nov. 1943; Højskolebladet, 31. marts 1944; Jydske Tidende, 12.jan. 1944; Kolding Folkeblad, 6. mar.1943, 24. jan. og 4. feb. 1944; Langelands Avis, 8. jan. 1944; Lolland Falsters Venstreblad, 2. jun. 1944; Løgstør Avis, 30. aug. 1944; Møns Folkeblad, 23. maj 1944; Nationaltidende, 30. okt. 1943 og 4. jan. 1944; Nordsjællands Venstreblad, 24. feb. 1944; Nyborg Avis, 7. feb. 1944; Nyborg Social-Demokrat, 3. mar. 1944. Randers Dagblad, 30. dec. 1943 og 7. og 29. feb. 1944, 26.9.1944; Randers Social-Demokrat, 25.3.1944; Ringkøbing Amts Dagblad, 8. jun. 1944; Skanderborg Amts Avis, 4. mar. og 31. maj 1944; Paul Hedemann, Skive Venstreblad, 31.8.1944 og Skanderborg Amts Avis, 1.9.1944; Svendborg Amtstidende, 16. nov. 1943; Sydsjællands Venstreblad, 28. feb. 1944; Thisted Amts Tidende, 6. mar. 1944; Vejle Amts Avis, 25. nov. 1943; Vestjyllands Social-Demokrat, 3. mar. 1944; Vestkysten, 4. feb. og 13. maj 1944; Vestlollands Avis, 12. maj 1944; Viborg Stiftstidende, 3. apr. 1944; Ærø Folkeblad, 31. mar. 1944; Aalborg Amtstidende, 18. mar. og 21. maj 1944; Aarhus Amtstidende, 19. okt. og 29. dec. 1943, 1. mar. 1944; Aarhus Stiftstidende, 6. mar. 1944 . - Cf. nr. 1117 og 1167 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1943
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1113
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 2667
[Informationer opdateret d. 15.4.2013]

  top Top

Omkring det grønne Bord.

Cand.theol. Poul Dyssegaard: Om Vanskelighederne ved at vurdere unge Menneskers Evner og deres Muligheder i Livet. Bl.a. Om Kierkegaards Bedømmelse af "Kun en Spillemand". Kristeligt Dagblad, 9.5.1943.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 9. maj 1943
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18079
[Informationer opdateret d. 14.12.2012]

  top Top

Tre gange roser med svv års mellemrum

BORREGAARD, SVEND, Tre gange roser med svv års mellemrum. Kristeligt Dagblad 2. apr.
Om rosenmotivet i Kun en Spillemand, Sneedronningen og Verdens deiligste Rose.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 1955
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1690   Bibliografi-ID: 3315
[Informationer opdateret d. 16.1.2012]

  top Top

Søren Kierkegard - liv - og forfatterskab.

Leif Nedergaard: Skriver om Søren Kierkegaard, idet han minde om, at det i 1955 er hundredaaret for vor store filosofiske forfatters død. Om "Af en endnu Levendes Papirer" - og "Kun en Spillemand". Fyens Stiftstidende, 14. december 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 14. december 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18938
[Informationer opdateret d. 12.8.2013]

  top Top

H.C. Andersens Skildring af en Isvinter.

Erling Stensgård: Det islagte Øresund, som den store Eventyrdigter skildrer det i Romanen "Kun en Spillemand". Berlingske Aftenavis, 10.3.1956.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 10. marts 1956
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18767
[Informationer opdateret d. 24.6.2013]

  top Top

H. C. Andersen

KRISTENSEN, SVEN MØLLER, H. C. Andersen. I hans: Den dobbelte Eros. Studier i den danske romantik. Gyldendal, København. Pp. 144-98.
Om Improvisatoren, Kun en Spillemand og Skyggen.
Udgivet 1966
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2148   Bibliografi-ID: 3844
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Den bundne længsel. En analyse af H. C. Andersens 'Kun en Spillemand'

Mylius, Johan E. de, Den bundne længsel. En analyse af H. C. Andersens 'Kun en Spillemand'. Danske Studier , 1970, pp. 71-100.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1970
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:93   Bibliografi-ID: 4075
[Informationer opdateret d. 7.5.2013]

  top Top

Erotismen. Den romantiske bevægelse i Vesteuropa 1790-1860

Møller, Per Stig, Erotismen. Den romantiske bevægelse i Vesteuropa 1790-1860 . Munksgaard, København 1973. Pp. 129-36. Cf. reg. - Bl.a. om Kun en Spillemand.
Udgivet 1973
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:243   Bibliografi-ID: 4225
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Den kontrollerede virkelighed. Virkelighedsproblemet i den litterære kritik og den nye danske roman i perioden 1830-1840

Hansen, Claes Kastholm, Den kontrollerede virkelighed. Virkelighedsproblemet i den litterære kritik og den nye danske roman i perioden 1830-1840 . Akademisk Forlag, København 1976. Pp. 71-89. - Om Improvisatoren (pp. 71-78), O.T. (pp. 78-84) og Kun en Spillemand (pp. 84-89). Cf. reg.
Udgivet 1976
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:481   Bibliografi-ID: 4463
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Ikke 'Kun en Spillemand'? Idéhistorisk blikk på H. C. Andersens romaner

Heyerdahl, Grete Børsand, Ikke 'Kun en Spillemand'? Idéhistorisk blikk på H. C. Andersens romaner. I hendes: Idéhistoriske smuler. Essays om litteratur og filosofi, kjærlighet og undertrykkelse - om Hegel, Kierkegaard, H. C. Andersen, Freud, Hermann Hesse, Adorno . Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 1979. Pp. 95-115.
Udgivet 1979
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:637   Bibliografi-ID: 4618
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Romaner og Rejseskildringer

[ Romaner og Rejseskildringer .] Authorized Japanese Language Translation. I-X. Tokyo Shoseki Co., Tokyo 1986-87. [AaJ nr. 1113 oversat med supplering.] - I: Fodreise / Skyggebilleder . 1987. 540 pp. (Efterskrift af Erik Dal pp. 428-47, [privattryk A-4, 16 s] af Johan de Mylius pp. 448-95 og af H. Topsøe-Jensen pp. 496-535.) II: Improvisatoren . 1987. 545 pp. (Efterskrift af Knud Bøgh pp. 522-43.) III: O.T. 1986. 486 pp. (Efterskrift af Ole Jacobsen pp. 460-80.) IV: Kun en Spillemand . 1986. 516 pp. (Efterskrift af Ole Jacobsen pp. 482-509.) V: Billedbog uden Billeder / Lykke-Peer . 1987. 297 pp. (Efterskrift af Morten Borup pp. 276-80 og af H. Topsøe-Jensen pp. 281-93.) VI: En Digters Bazar . 1986. 580 pp. (Efterskrift af Knud Bøgh pp. 558-72.) VII: De to Baronesser . 1986. 445 pp. (Efterskrift af Morten Borup pp. 418-36.) VIII: I Sverrig / Et Besøg hos Charles Dickens i 1857 / Et Besøg i Portugal . 1986. 444 pp. (Efterskrift af Morten Borup pp. 370-92 til Sverrig-bogen, af MB og Elias Bredsdorff pp. 394-406 og 407-23 til Dickens-bogen, af MB og Poul Høybye pp. 426-35 og 436-39 til Portugal-bogen.) IX: At være eller ikke være . 1987. 426 pp. (Efterskrift af H. Topsøe-Jensen pp. 402-24.) X: I Spanien . 1987. 398 pp. (Efterskrift af Hans Aage Paludan pp. 366-96.) - Cf. Erik Dal, H. C. Andersen i Japan - et eventyr selv uden eventyr. Bogmarkedet , 1988, pp. 1610-12.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1987-156)

Udgivet 1986
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1062   Bibliografi-ID: 5040
[Informationer opdateret d. 11.11.2013]

  top Top

Kun en Spillemand

Kun en Spillemand . Tekstudgivelse, efterskrift og noter af Mogens Brøndsted. Det danske Sprog- og Litteraturselskab / Borgen, København 1988. 315 pp. - Efterskrift pp. 279-95; noter pp. 296-314. - Anm.: Kurt Dahl, Land og Folk, 14.6.1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH: anm. 1993/373)

Udgivet 1988
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1193   Bibliografi-ID: 5171
[Informationer opdateret d. 10.2.2012]

  top Top

Kindlers neues Literatur Lexikon

Kindlers neues Literatur Lexikon , I. Udg. af Walter Jens. Kindler, München 1988. Pp. 433-45. - Reviderede versioner af de under nr. 1083 ovf. anførte artikler med tilføjelse af artikler af Knut Brynhildsvold om Kun en Spillemand og Lykke-Peer.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/319)

Udgivet 1988
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1210   Bibliografi-ID: 5188
[Informationer opdateret d. 23.1.2012]

  top Top

Andersen og elevator-effekten

Brostrøm, Torben, Andersen og elevator-effekten. Information 24.6.1988. - Om to HCA-udgivelser. ["Kun en Spillemand" og "I Spanien"]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/371)

Udgivet 24. juni 1988
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1244   Bibliografi-ID: 5222
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Oeuvres

Oeuvres , I-II. Textes traduits, présentés et annotés par Régis Boyer. Gallimard, Paris 1992-95. cx, 1528; l, 1561 pp. (Bibliothèque de la Pléiade.) - I: Introduction (indledning) pp. ix-xcvii, Chronologie pp. ic-cx, Notice, notes et variantes (noter m.v.) pp. 1269-1508, Bibliographie (bibliografi) pp. 1509-12; Contes racontés aux enfants, Le fantôme, Les galoches du bonheur, Nouveaux contes, Contes illustrés par Vilhelm Pedersen, Histories, Histoires illustrées par vilhelm Pedersen, Nouveaux contes et histoires, Contes et histoires, Contes recueillis dans les 'oeuvres complètes' de 1868, La dryade, Trois nouveaux contes et histoires, Contes non recuillis dans les 'oeuvres complètes', Livre d'images sans images (Billedbog uden Billeder).

II: indledning ix-xlix, noter m.v. pp. 1299-1544, bibliografi pp. 1545-52. - II omfatter Biographie (1805-31), (Levnedsbogen), L'Improvisateur, Rien qu'en violoneux (Kun en Spillemand), Les deux baronnes (De to Baronesser), En Suède (I Sverrig) og En Espagne (I Spanien); noter pp. 1299-1544. Paris 1995. - Anm: F. J. Billeskov Jansen, Morgenposten Fyens Stiftstidende s kronik 28. april 1995.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/151, 1996/34)


  top Top

H. C. Andersen Studier

H. C. Andersen Studier . Udg. af H. C. Andersen Selskabet i Japan. [På japansk, titlen og indholdsfortegnelsen dog også på dansk.] Nr. 12, 1994; 60 pp. - Indhold bl.a.: Katsumi Hayano, H. C. Andersen bibliografi, III: Romaner, pp. 1-7; Takenori Iwahara, H. C. Andersens eventyr og historier, det andet hæfte - noter og studier, III, pp. 8-17; Nobuko Fukui, Fra H. C. Andersens dagbøger. Latinskolen, IV, pp. 18-26; Uta Tanabe, Blomster i H. C. Andersens eventyrverden. Omkring asketræer, I, pp. 27-32; Koichi Jin, Grammatiske anmærkninger til 'Kun en Spillemand', I, pp. 50-58 (på dansk).
Udgivet 1994
Sprog: dansk, japansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1582   Bibliografi-ID: 5560
[Informationer opdateret d. 29.12.2011]

  top Top

List of Operas in the Novels of Hans Christian Andersen.

Frank Hugus: A list of all operas mentioned in Improvisatoren, O.T., Kun en Spillemand, De to baronesser, At være ellee ikke være, and Lykke-Peer. Privattryk. 1996.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1996
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19172
[Informationer opdateret d. 11.11.2013]

  top Top

H. C. Andersen

[Jensen, Jørgen Bonde,] "H. C. Andersen". I: John Chr. Jørgensen (red.), Dansk Forfatterleksikon/Biografier . Rosinante, København 2001. Pp. 8-11. - I det tilhørende bind Værker , refereres "De to Baronesser" p. 59, "Eventyr" pp. 90-91, "Fodreise" pp. 100-01, "Improvisatoren" pp. 148-49, "Kun en Spillemand" pp. 171-72, "Lykke-Peer" p. 186, "O.T." p. 222 og "Skyggebilleder" pp. 252-53.


  top Top

Andersen. H. C. Andersens samlede værker. Romaner

Andersen. H. C. Andersens samlede værker. Romaner , I-III. Udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under redaktion af Klaus P. Mortensen. Udgivere: Laurids Kristian Fahl, Esther Kielberg, Klaus P. Mortensen, Jesper Gehlert Nielsen under medvirken af Finn Gredal Jensen. Gyldendal, København 2004. 720, 608 og 416 pp. – I: 1835-1836 ; indledning pp. 13-45; "H. C. Andersens tegninger fra rejsen 1833-1834", pp. 47-51; "Improvisatoren", pp. 55-361; "O. T.", pp. 363-631; noter pp. 633-719. II: 1837-1849 ; "Kun en Spillemand", pp. 11-295; "De to Baronesser", pp. 297-529; noter pp. 531607. III: 1857-1870 ; "'At være eller ikke være'", pp. 11-261; "Lykke-Peer", pp. 263-347; noter pp. 349-413. – Anm.: Henrik Schovsbo, Fyens Stiftstidende 2.4.2004 og 11.8.2005; Torben Brostrøm, Information 1.4.2004; Hans Hertel, Politiken 2.4.2004 og 3.5.2004; Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad 2.4.2004; Katrine Lilleør, Berlingske Tidende 24.4.2004; Lilian Munk Rösing, Politiken 17.4.2004; Liselotte Wiemer, Weekendavisen/Bøger 2.4.2004.

(Bibliografisk kilde: HCAH)


  top Top

Kun en Spillemand. Original Roman i tre Dele

Kun en Spillemand. Original Roman i tre Dele . Tekstudgivelse, efterskrift og noter af Mogens Brøndsted. 2. reviderede udg. Det danske Sprog- og Litteraturselskab/Borgen, København 2004. 315 pp. (Danske Klassikere.) – Efterskrift pp. 279-95, noter pp. 296-314. – 1. udg., 1988.


  top Top

Synsvinkler

Synsvinkler , nr. 32, 2005; tema: “H. C. Andersen” (Dag Heede, “Indledning”, pp. 5-6; Rolf Sindø, “‘Jeg elsker Dit Hjerte meer end Din Krone’. En guldalder-fiktion i syv historier”, pp. 7-24; Thor Grünbaum, “En tur gennem det litterære rum med H. C. Andersen”, pp. 25-43; Benjamin Boysen, “Skyggens lys, lysets skygge. Om H. C. Andersens ‘Skyggen’”, pp. 44-71; Nina Dyrhoff Nyegaard, “Ægteskabelige konstellationer. ‘En Nat i Roskilde’ som nøgle til ægteskabets alternativer”, pp. 72-89; Marthe P. Hixon, “Under the Sea. American Adolescent Female Desire in ‘The Little Mermaid’”, pp. 90-106; Henrik Lübker, “Ideologisk ideologikritik - om Dag Heedes queerlæsning af H, C. Andersen”, pp. 107-19; Lars Bo Jensen, “Spektralanalyse af en spillemand. Niels Kofoed: ‘H. C. Andersen og Goethe eller Verdensåndens alfabet’ [...]”, pp. 120-25.) – Jf. Henrik Ladegård Johannesen, "En kommentar til Rolf Sindøs 'Jeg elsker Dit Hjerte meer end Din Krone'", ibid ., nr. 33, 2006, pp. 107-20.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2005
Sprog: dansk (HCA), engelsk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1999-2006   Bibliografi-ID: 11597
[Informationer opdateret d. 3.9.2013]

  top Top

Politiken ønsker H.C. Andersen tillykke med de 200!

Politiken sektionen Bøger, 2. april 2005. På forsiden: "Om Aartusinder". Fremtidsvision af H.C. Andersen. Bjørn Bredal: "Og så vid're ... det måtte jo være i Danmark, at Klods-Hans blev nationalhelt". Christian Graugaaard: "Himmelske Cowboy Andersen". Harold Bloom "Stol på fortællingen, ikke fortælleren". Anne Bech-Danielsen: "Åse Andersen-Skolen [i Vollsmose]". Bjørn Bredal: "Andersen uden omsvøb" (Anmeldelse af Johan de Mylius' "HCA - et livs digtning"). Michael Nielsen: "Dyst på barnlig uskyld" (anm. af Møllehave/Eskildsens bog "HCA svarer Neruda"). Bo Jørgensen: "Retorikerne trækker det længste strå" - om HCA som sprogdigter. Anne Vindum interviewer Dag Heede: "Asket hvad Kjønsdriften angår". Anette Dina Sørensen: "Queering kvæler dyden" - om Snedronningen på Østre Gasværk. Mikkel Bruun Zangenberg: "Koldkrigerisk seksualisering" - om Dag Heedes "Hjertebrødre" og H.C. Andersens "O.T." Susanne Bjertrup: "Eventyrlige billeder" - om Thorkild Borup Jensens eventyrudgave. May Schack: "Krage og paradisfugl" - om "Kun en Spillemand". Ib Spang Olsen: "Vild og uvorn, så det er en lyst" - om at illustrere "Billedbog uden Billeder". Niels Thorsen: "Vor udenlandsk berømte orangutang". Hans Hertel: "Andersens trækopfugl - HCA og folkeeventyrene - er det alkymien over for det ægte, oprindelige guld?" - om Jesper Tvedens "Hvad sproget gør". Prins Don Juan Manuel: "Hvad der overgik en konge som fik syet en dragt af tre bedragere" (oversat af Marisa Rey Henningsen). Bibliopaten: "Eventyris fra Søholm". Steffen Larsen: "Folkebog for småfolk" - om Eventyrudgave illustreret af Flemming B. Jeppesen; om H.C. Anderledes ill. af Rune T. Kidde - og om "Ni udvalgte eventyr", ill. af Malene Laugesen; Thomas Michelsen: "Håbløst sværmerisk" (om Inger Sørensens "H.C. Andersen og komponisterne" og Mogens Wenzel Andreasens "H.C. Andersen & musikken"; Karsten R.S. Ifversen: "O, vor Tid er Opfindelsernes Guldalder" - om Henrik G. Poulsens "Det rette udseende"; Bo Tao Michaëlis: "Forføreren i samtalekøkkenet" - om "Klods-Hans"; Mette Winge: "Solid brevudgave" om "H.C. Andersens brevveksling med Signe Læssøe"; Karsten R.S. Ifversen: "En perle blandt udenomsværker" - om Kjeld Heltofts "H.C. Andersen som billedkunstner"; Thomas Bredsdorff: "'Den lille Havfrue' i Disneyland"; Bettina Heltberg: "Fare, fare krigsmand - når statsministeren og Møllehave snakker eventyr"; Lasse Horne Kjældgaard: "Budskabet er hardcore evangelisk-luthersk!" - om Carsten Bach-Nielsen og Doris Ottosens "Andersen og Gud"; Genudgivelser: Bettina Heltberg: Om Ulrich Horst Pedersens "I H.C. Andersens verden" og Johan de Mylius': "Forvandlingens Pris"; Søren Vinterberg om Johan de Mylius: "Samlede Digte"; Steffen Larsen om "Improvisatoren", Susanne Bjertrup om "I Spanien"; Bo Jørgensen: "Ørerne lyver ikke - det er ganske vist".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 2005
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13264
[Informationer opdateret d. 24.1.2011]

  top Top

Sind Runen nur Runen? Erotik als Motiv in der dänischen Literatur

ROSSEL, SVEN HAKON, “Sind Runen nur Runen? Erotik als Motiv in der dänischen Literatur”. I: Her-bert Van Uffelen & Andrea Seidler (udg.), Erotik in der europäischen Literatur. Textualisierung, Zen-sur, Motive und Modelle. Preasens Verlag, Wien 2007. Pp. 61-87, spec. pp. 74-77. – Om “Kun en Spillemand”.
Udgivet 2007
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17778
[Informationer opdateret d. 22.11.2012]

  top Top

Stadier på antisemitismens vej. Søren Kierkegaard og jøderne

TUDVAD, PETER, Stadier på antisemitismens vej. Søren Kierkegaard og jøderne. Rosinante, København 2010. Pp. 141-48 (om “Ahasverus”) og 344-46 (om kritikken af “Kun en Spillemand”).
Udgivet 2010
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17782
[Informationer opdateret d. 22.11.2012]

  top Top

Kritikerfejder og rollespil.

Torben Brostrøm sammenligner nutidens litterære fejde mellem Ib Michael vs. Lars Bukdahl med tidligere tiders. Omtaler Af en endnu Levendes Papirer (1838), som er en anmeldelse/nedgørelse af "Kun en Spillemand". Andersen håndterede chokket professionelt og hævnede sig med satiren En Comedie i det Grønne. Information 4.3.2011.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 4. marts 2011
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13550
[Informationer opdateret d. 7.4.2011]

  top Top

Søren Kierkegaards besynderlige interesse for H.C. Andersens tredje roman Kun en Spillemand.

Hilding Ringblom: Søren Kierkegaards besynderlige interesse for H.C. Andersens tredje roman Kun en Spillemand. Var der tale om et udfald fra det forhenværende vidunderbarn Søren mod det forhenværende vidunderbarn Hans Christian? Anderseniana 2012 p. 75-88. Forlaget Odense Bys Museer, Odense dec. 2012.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet December 2012
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
ISBN: 978-87-87345-63-7   Bibliografi-ID: 18128
[Informationer opdateret d. 20.12.2012]

  top Top

H.C. Andersen i det moderne samfund.

Red.: Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen. Syddansk Universitetsforlag 2014. 236 s.

s. 7: Johs. Nørregaard Frandsen: Forord.
s. 9: Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen: En indledning.
s. 21: Jacob Bøggild: Skygger fra "Skyggen" i H.C. Andersens eventyr og historier.
s. 35: Mads Sohl Jessen: "Al Theori er graa". "Skyggen" læst i satirisk relation til Goethes Faust .
s. 49: Klaus Müller-Wille: H.C. Andersens ting.
s. 75: Jacob Bøggild: Ambivalensens teater: H.C. Andersens "Dryaden".
s. 91: Klaus Müller-Wille: H.C. Andersen og den moderne populærkultur. Om kitsch og rutsjebaner i Kun en Spillemand.
s. 111: Ejnar Stig Askgaard: H.C. Andersen som paria på det danske litterære parnas.
s. 133: Johs. Nørregaard Frandsen: Det moderne samfund fordrer fødder. Mønsterbrud som tema i H.C. Andersens "Lykkens Kalosker".
s. 143: Nils Gunder Hansen: Den danske idyl og det onde, der truer. H.C. Andersens eventyr "Snedronningen" set i relation til forestillinger om Danmark.
s. 153: Henrik Lübker: H.C. Andersens sociale bevidsthed - et forlæg for den moderne danske velfærdsstat?
s. 173: Jakob Stougaard-Nielsen: H.C. Andersen - en dansk drøm om velfærdssamfundet.
s. 185: Anne Klara Bom: H.C. Andersen: Et kulturfænomen i teori og praksis.
s. 207: Anne Marie Mai: The Never-Ending Andersen: Om velfærdstematik i nutidige genfortælllinger af H.C. Andersens eventyr.
s. 223: Litteraturliste.
s. 235: Forfatterbiografier.

Udgivet April 2014
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
ISBN: 978 87 7674 816 6   Bibliografi-ID: 19446
[Informationer opdateret d. 7.5.2014]

  top Top
Søgeord: kun + en + spillemand. Ny søgning. Søg i resultater