H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: lille + claus + og + store + claus. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-100

Søgningen gav 100 resultater. Nummer 1-50:

Eventyr, / fortalte for Børn / af / / H. C. Andersen. / - / Første Hefte. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1835.

Smudstitelblad Eventyr. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). Tekst: 61 Sider. - Indholdsfortegnelse. S. [62]. - 8vo - Pris 24 Sk. (Udkom 8. 5. 1835).

Indhold.

267. Fyrtøiet
(Saml. Skr. XIII, 1). p. 1
268. Lille Claus og store Claus
(Saml. Skr. XIII, 9). p. 17
269. Prindsessen paa Ærten
(Saml. Skr. XIII, 21). p. 42
270. Den lille Idas Blomster
(Saml. Skr. XIII, 22). p. 45

Med dette Hæfte begynder Udgivelsen af en Serie Eventyr bestaaende af 2 Bind betitlet: Eventyr fortalte for Børn, som udkom ialt i 6 Hæfter. Af praktiske Grunde skal her gives en Oversigt over Udgivelsen af alle Hæfterne, idet det dog skal bemærkes, at de enkelte Hæfter vil blive beskrevet under de Aar, i hvilke de er udkomne.
Serien bestaar af følgende Hæfter:

Eventyr fortalte for Børn:
1. Oplag. 2. Oplag 3. Oplag
1. Hæfte (61 Sider). 1835. 1842. 1845.
2. (76 ). 1835. 1843.
3. (60 ). 1837. 1846.

Eventyr fortalte for Børn. Ny Samling:
1. Oplag. 2. Oplag
1. Hæfte (58 Sider). 1838. 1846.
2. (53 ). 1839. 1847.
3. (49 ). 1842. 1847.

De 3 førstnævnte Hæfter danner 1. Bind, og med Udgivelsen af 3. Hæfte 1837 medfulgte: 1) nyt Titelblad (fælles for de 3 Hæfter). 2) Forord (med Overskriften: Til de ældre Læsere) VIII Sider samt 3) Indholdsfortegnelse over alle 3 Hæfter. De 3 sidstnævnte Hæfter (Ny Samling) danner 2. Bind og paa samme Maade som med 1. Bind medfulgte med Udgivelsen af 3. Hæfte i 1842: 1) nyt Titelblad med Betegnelsen Andet Bind. 2) Blad med Tilegnelse til Fru Heiberg (den samme Tilegnelse som findes i 2. Hæfte 1839). 3) Indholdsfortegnelse over alle 3 Hæfter.
Med Afslutningen af 3. Hæfte 1842 udgav nu Forlaget 1. og 2. Bind til en Pris af 72 Sk. pr. Bind. 2. Oplag af 1. Bind kom i 1846, og 2. Oplag af 2. Bind i 1847.
De forskellige Oplag af Hæfterne er meget ofte sammenblandede i de forekommende Eksemplarer, og da Hæfterne jo har Fællestitelblade til 1. og 2. Bind, er de enkelte Hæfters Titelblade ofte fjernede ved Indbindingen; da der imidlertid findes mange Afvigelser i Ortografien, Tegnsætningen etc. imellem de forskellige Oplag, vil man, hvis man skal undersøge et saadant Eksemplar, ved at benytte nedenstaaende Skema hurtigt kunne bestemme fra hvilke Oplag de paagældende Hæfter stammer.

1. Bind. 1. Oplag. 2. Oplag
1. Hæfte, 2, Lin. 7 f. o. kan heise Dig - kan heise dig
8, 7 f. n. Cavalier - Cavaleer
10, 4 f. n. bare et lille Øieblik - bare et Øieblik
2. Hæfte, 5, 4 f. n. groer - groe
33, 2 f. n. kjender Du ham! veed - kjender Du ham og veed
34, 1 f. n. stakkels - stalkes
3. Hæfte, 6, 5 f. n. Rosenblad -Nosenblad
6, 5 f. n. blaa - blaae

2. bind
1. Hæfte, 7, 6 f. o. lille Gaaseurt - unge Gaaseurt
17, 6 f. o. saadant - saadan
2. Hæfte, 9, 1 f. n. rigtig nok - rigtignok
52, 8 f. o. Bøster - Søster
3. Hæfte, 17, 2 f. n. Tinsoldaterne - Tindsoldaterne
33, 8 f. o. han (første Ord) - ham

"Fra Pressen er udkommet: Æventyr, fortalte for Børn af H.C. Andersen, 1ste Hefte, Heft 24 Sk. C.A. Reitzel". Berlingske politiske og Avertissements-Tidende. 21.5.835.
Anmeldelser af Eventyr fortalte for Børn: Dannora, 1836, 74. - Dansk Literaturtidende, 1836, Nr. 1, 10 - Kjøbenhavnsposten 18. 7. 1837, Nr. 196, 795-96. - Søndagsbladet, Nr. 20, 17. 5. 1835, 320.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/85, 1971/86, anm.: A-675, A-738b, 1971/456)

Udgivet 8. maj 1835
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:266
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 264
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Lille Claus og store Claus (Saml. Skr. XIII, 9). [bfn266. Eventyr] p. 17

Udgivet 8. maj 1835
Sprog: dansk
Genre: Enkelte eventyr
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:268
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 274
[Informationer opdateret d. 8.9.2003]

  top Top

Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn 1835

H.C. Andersens første hæfte med eventyr (Fyrtøiet, Lille Claus og store Claus, Prinsessen paa Ærten, Den lille Idas Blomster), udgivet 8. maj 1835, fik sin første anmeldelse i A. P. Liunges æstetiske ugeskrift Søndagsblad . Anmeldelsen var anonym, men tillægges Carl Bagger af Erling Nielsen (jvf. Erling Nielsen: Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990).
Udgivet 17. maj 1835
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9670
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Mährchen und Erzählungen für Kinder

Mährchen und Erzählungen für Kinder von H.C. Andersen. Dem Dän. nacherzählt. Erste Sammlung. 3. Auflage. Mit 5 Radierungen von Osterwald u. [Ludwig] Richter. Braunschweig, Druck und Verlag von Friedrich Vieweg und Sohn. 1846.(171 S.)
(Med "Vorrede des Verfassers / An meine älteren Leser, Kbh. Marts 1837" s. V-VIII)
Indh. 1. Sammlung: [2. Sammlung 1847, se bibl. nr. 154.]

Das Feuerzeug
Der kleine Claus und der große Claus
Die Prinzessin auf Erbsen
Die Blumen der kleinen Ida
Daumenliese
Der unartige Knabe
Der Reisekamerad
Das kleine Meerweibchen
Des Kaisers neue Kleider

(Bibliografisk kilde: HCAH 1987/104)

Udgivet 1846
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:124   Bibliografi-ID: 16111
[Informationer opdateret d. 29.12.2011]

  top Top

Mährchen und Erzählungen für Kinder

Mährchen und Erzählungen für Kinder von H.C. Andersen. Dem Dän. nacherzählt [vom Major v. Jenssen]. 1. Samml. 3. Auflage. Mit 5 Radierungen v. Osterwald u. [Ludwig] Richter. Braunschweig, Druck und Verlag von Friederich Vieweg & Sohn. 1846. (171 S.)
(Foran i bogen findes "Vorrede des Verfassers / An meine älteren Leser, Kbh. Marts 1837" side V-VII).
(Iflg. K2 er bogen også udkommet i "2. Samml. 2. Aufl. Mit 4 Radierungen" i 1846).

Indh.:
Das Feuerzeug
Der kleine Claus und der große Claus
Die Prinzessin auf Erbsen
Die Blumen der kleinen Ida
Daumenliese
Der unartige Knabe
Der Reisekamerad
Das kleine Meerweibchen
Des Kaisers neue Kleider

(Bibliografisk kilde: HCAH 1962/1)

Udgivet 1846
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:120   Bibliografi-ID: 16107
[Informationer opdateret d. 29.12.2011]

  top Top

H. C. Andersen's / Eventyr. / Med / 125 Illustrationer efter Original-tegninger / af / V. Pedersen, / skaarne i Træ af Ed. Kretzschmar. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Kongl. Hofbogtrykker Bianco Luno. / 1850.

Smudstitelblad: Eventyr af H. C. Andersen. - Billede af en Engel, der blæser Sæbebobler, efter Tegning af V. Pedersen. - Titelblad efter Tegning af V. Pedersen forestillende et Marked samt forskellige Eventyrfigurer. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse - Tekst: 522 Sider. - Tegning af V. Pedersen: En Eventyroplæser S. [523]. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 80 Sk. - Udkom i 5 Hæfter til en Pris af 60 Sk. Hæftet. Hæfterne udkom følgende Data: 1. Hæfte 9. 8. 1849, 2. Hæfte 10. 9. 1849 3. Hæfte 9. 11. 1849, 4. Hæfte 11. 12. 1849 og 5. Hæfte 18. 12. 1849.
Anm.: Berlingske Tidende 22. 8. og 13. 12. 1849. - Flyveposten 9. 8. 1849, Nr. 184.

Indhold.

Grantræet (se Nr. 455). p. 1
Svinedrengen (se Nr. 410). p. 13
Kjærestefolkene (se Nr. 431). p. 20
Keiserens nye Klæder (se Nr. 305). p. 24
Hyldemoer (se Nr. 458). p. 31
Elverhøi (se Nr. 468). p. 42
Sneedronningen (se Nr. 456). p. 52
Holger Danske (se Nr. 472). p. 95
Ole Lukøie (se Nr. 409). p. 102
Tommelise (se Nr. 277). p. 122
Lille Claus og store Claus (se Nr. 268). p. 138
Den standhaftige Tinsoldat (se Nr. 327). p. 155
Boghveden (se Nr. 411). p. 162
Den lille Havfrue (se Nr. 304). p. 166
Den uartige Dreng (se Nr. 278). p. 196
Paradisets Have (se Nr. 353). p. 200
Gaaseurten (se Nr. 326). p. 219
Den grimme Ælling (se Nr. 432). p. 225
Storkene (se Nr. 355). p. 238
Engelen (se Nr. 429). p. 245
Lykkens Kalosker (se Nr. 321). p. 249
Hyrdinden og Skorsteensfeieren (se Nr. 471). p. 291
Prindsessen paa Ærten (se Nr. 269). p. 299
Fyrtøiet (se Nr. 267). p. 302
De røde Skoe (se Nr. 469). p. 313
Reisekammeraten (se Nr. 279). p. 322
Springfyrene (se Nr. 470). p. 349
Nattergalen (se Nr. 430). p. 353
Rosen-Alfen (se Nr. 345). p. 367
Den flyvende Kuffert (se Nr. 354). p. 375
Den gamle Gadeløgte (se Nr. 517). p. 384
Den lille Pige med Svovlstikkerne (se Nr. 486). p. 394
De vilde Svaner (se Nr. 328). p. 398
Den lille Idas Blomster (se Nr. 270). p. 420
Nabofamilierne (se Nr. 518). p. 431
Klokken (se Nr. 474). p. 445
Stoppenaalen (se Nr. 482). p. 453
Lille Tuk (se Nr. 519). p. 459
Skyggen (se Nr. 520). p. 465
Det gamle Huus (se Nr. 530). p. 482
Hørren (se Nr. 549). p. 494
Vanddraaben (se Nr. 531). p. 501
Den lykkelige Familie (se Nr. 532). p. 504
Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 510
Flipperne (se Nr. 534). p. 518
Udgivet 18. december 1849
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:551
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 547
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H.C. Andersen. / - / Nittende Bind. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C.A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Nittende Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Eventyr / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1855.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 189 Sider. - 8vo. Pris 48 Sk. (Udkom 15. 3. 1855).

Indhold.

Grantræet (se Nr. 455). p. 1
Svinedrengen (se Nr. 410). p. 10
Kjærestefolkene (se Nr. 431). p. 16
Keiserens nye Klæder (se Nr. 305). p. 18
Hyldemoer (se Nr. 458). p. 23
Elverhøi (se Nr. 468). p. 32
Sneedronningen (se Nr. 456). p. 39
Holger Danske (se Nr. 472). p. 74
Ole Lukøie (se Nr. 409). p. 79
Tommelise (se Nr. 277). p. 91
Lille Claus og store Claus (se Nr. 268). p. 104
Den standhaftige Tinsoldat (se Nr. 327). p. 117
Boghveden (se Nr. 411). p. 122
Den lille Havfrue (se Nr. 304). p. 124
Den uartige Dreng (se Nr. 278). p. 148
Paradisets Have (se Nr. 353). p. 151
Gaaseurten (se Nr. 326). p. 166
Den grimme Ælling (se Nr. 432). p. 171
Storkene (se Nr. 355). p. 181
Engelen (se Nr. 429). p. 187
Udgivet 8. maj 1855
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:735
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 745
[Informationer opdateret d. 21.10.2003]

  top Top

H. C. Andersens / Eventyr og Historier. / Med Illustrationer / efter Originaltegninger af V. Pedersen. / Første Bind. / Med 91 Illustrationer / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1862.

Smudstitelblad: H. C. Andersens Eventyr og Historier. Første Bind. - Billede af en Engel, der blæser Sæbebobler, efter Tegning af V. Pedersen. - Titelblad efter Tegning af V. Pedersen forestillende et Marked samt forskellige Eventyrfigurer. - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Paa Bagsiden af Titelbladet: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. - Indholdsfortegnelse. Tekst 440 Sider. - 8vo.

Indhold.

Fyrtøiet (se Nr. 267). p. 1
Lille Claus og store Claus (se Nr. 268). p. 12
Prindsessen paa Ærten (se Nr. 269). p. 31
Den lille Idas Blomster (se Nr. 270). p. 34
Tommelise (se Nr. 277). p. 46
Den uartige Dreng (se Nr. 278). p. 64
Reisekammeraten (se Nr. 279). p. 68
Den lille Havfrue (se Nr. 304). p. 100
Keiserens nye Klæder (se Nr. 305). p. 135
Lykkens Kalosker (se Nr. 321). p. 142
Gaaseurten (se Nr. 326). p. 185
Den standhaftige Tinsoldat (se Nr. 327). p. 191
De vilde Svaner (se Nr. 328). p. 198
Paradisets Have (se Nr. 353). p. 225
Den flyvende Koffert (se Nr. 354). p. 247
Storkene (se Nr. 355). p. 256
844. Metalsvinet (Tidl. trykt i En Digters Bazar 1842, se Nr. 417). (Saml. Skr. XIII, 175). p. 264
845. Venskabs-Pagten (Tidl. trykt i En Digters Bazar 1842, se Nr. 417). (Saml. Skr. XIII, 187). p. 281
846. En Rose fra Homers Grav (Tidl. trykt i En Digters Bazar 1842, se Nr. 417). (Saml. Skr. XIII, 196). p. 295
Ole Lukøie (se Nr. 409). p. 298
Rosen-Alfen (se Nr. 345). p. 318
Svinedrengen (se Nr. 410). 326
Boghveden (se Nr. 411). p. 336
Engelen (se Nr. 429). p. 340
Nattergalen (se Nr. 430). p. 345
Kjærestefolkene (se Nr. 431). p. 361
Den grimme Ælling (se Nr. 432). p. 365
Grantræet (se Nr. 455). p. 381
Sneedronningen (se Nr. 456). p. 393

(Bibliografisk kilde: HCAH 1953/71)

Udgivet 15. december 1862
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:843
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 852
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Andersen's Fairy Tales, vol. 1—15.

1. The Fir-Tree [indh.: The Fir Tree, The Brave Tin Soldier, Little Tiny, The Goblin and the Huckster, A Great Sorrow, The Silver Shilling, The Ugly Duckling,)
2. The Roses (indh.: The Roses and the Sparrows [ek41], Little Tuk, The Old Grave-Stone, The Bell-Deep, The Beetle, Elder-Tree Mother).
3. The Nightingale (indh.: The Nightingale, Ole Lukøie, The Old Bachelor's Nightcap, The Elf of the Rose, The Angel, The Pea Blossom).
4. Ib and Christina (indh.: Ib and Little Christina, The Bottle Neck, The Flax, The Last Dream of the Old Oak, The Girl Who trod on the Loaf, The Daisy).
5. The Old House (indh.: The Old House, The Happy Family, The Metal Pig, The Emperor's New Clothes, The Tinder-Box, The Red Shoes).
6. The Golden Treasure (indh.: The Golden Treasure, The Butterfly, The Dumb Book, The Gardener, She Was Good for Nothing, Little Ida's Flowers, The Conceited Apple-Branch [ek51], The Sun-Beam and the Captive [ek38]) .
7. The Storks (indh.: The Storks, The Philosopher's Stone, The Lovliest Rose in the World, The Snow Man, The Story of the Year, The Story of a Mother).
8. The Jewish Maiden (indh.: The Jewish Maiden, The Darning-Needle, The Little Match-Seller, The Travelling Companion, The Jumpers, The Swineherd, A Leaf from Heaven).
9. Anne Lisbeth (indh.: Anne Lisbeth, A Cheerful Temper, The Top and the Ball, The Wild Swans, Everything in its Right Place, The Money-Box).
10. The Shadow (indh.: The Shadow, The Racers, The Buckwheat, Soup from a Sausage Skewer, The Bell, or Nature's Music, The Farm-Yard Cock, and the Weather-Cock).
11. The Snow Queen (indh.: The Snow Queen, The Portuguese Duck, The Flying Trunk).
12. The Little Mermaid (indh.: The Little Mermaid, The Pen and the Inkstand, What the Mooon Saw, What the Old Man Does is Always Right, A Rose from Homer's Grave).
13. The Garden of Paradise (indh.: The Garden of Paradise, The Mail-Coach Passengers, The Mischievous Boy, Under the Willow-Tree, The Old Man and the Angel).
14. Little Claus and Big Claus (indh.: Little Claus and Big Claus, The Shepherdess and the Sweep, The Puppet-Show Man, The Shepherd's Story of the Bond of Friendship, The Old Street Lamp, The Old Church Bell).
15. The Mother's Love (indh.: The Mother's Love, The Shirt Collar, Children's Prattle, Beuty of Form and Beauty of Mind, The Story of the Wind, A Story, Something.] Each part is complete in itself and contains two Coloured Plates besides several fine woodcuts. Frederick Warne & Co. London, 1874.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2011/88)

Udgivet 1874
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13961
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

He Laughts Best who Laughts Last.

pp. 11-38: [Lille Claus og Store Claus] in Plays for Children by Annie L. Walker. Gorge Routledge and Sons, London, 1893. 158 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2274)

Udgivet 1893
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19568
[Informationer opdateret d. 4.9.2014]

  top Top

Hans Andersen's Fairy Tales.

With original illustrations. Tr. Mrs. H:B. Paull. Frontispiece "Little Claus and Big Claus". Frederick Warne & Co., London, 1897. 384 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/343, 1980/2145, 1980/340, 1980/345)

Udgivet 1897
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14320
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Hans Andersen's Fairy Tales.

With original illustrations. Frontispiece: Little Claus and Big Claus". A new translation by Mrs. H.B. Paull. Frederick Warne & Co. London, 1898. 384 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/350)

Udgivet 1898
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14328
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Ett par nordsvenska varianter till H. C. Andersens 'Lille Claus og store Claus'

BERGFORS, GEORG, Ett par nordsvenska varianter till H. C. Andersens 'Lille Claus og store Claus'. I: Festskrift til Rektor J. Qvigstad 1853 - 4. April - 1928. Tromsø Museum. Pp. 1-7. (Tromsø Museums skrifter, II.)
Med optegnelser af to folkeeventyr (det ene på lappisk), som GB mener äro lika gamla och självständiga som det stoff, varav H. C. Andersen skrev ihop sin saga.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1928
Sprog: svensk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:584   Bibliografi-ID: 2052
[Informationer opdateret d. 20.10.2014]

  top Top

Teatrene. Lille Claus og Store Claus på Sønderbro Teater.

Eventyrkomedie i 4 Akter af Aksel Stevnsborg. Musiken af Sigurd Juhl. Avis, 8.12.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 8. december 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18005
[Informationer opdateret d. 10.12.2012]

  top Top

H.C. Andersens Eventyr.

Gult hefte og blåt hefte, med tegning af H.C. Andersens fødested. Indh.: Gult hefte: Klods-Hans. Prinsessen paa Ærten. Stoppenaalen. Blåt hefte: Lille Claus og Store Claus. På bagsiden af hefterne: Silhuet af H.C. Andersen. Udgivet af N.N. Blumensaadts Sæbefabriker. Grundlagt 1835. Odense. [100 års jubilæum kombineret med HCA-fejring i 1935]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1966/144)

Udgivet 1935
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14404
[Informationer opdateret d. 12.8.2011]

  top Top

Sangerinden og Eventyrdigteren. De to Børn fra Norden.

Lærer Claus Færgemand, Slesvig, Flensborg Avis 20.1.1945.
Fra Kronikken om Jenny Lind og H.C. Andersen, den store Sangerinde og den store Eventyrdigter. Vi tillader os at gengive nogle Uddrag af Artiklen. Roskilde Avis, og Hjørring Amtstidende, 30.1.1945; Vejle Amts Folkeblad, 25. jan. 1945; Silkeborg Venstreblad, 11.4.1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 20. januar 1945
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17292
[Informationer opdateret d. 19.12.2012]

  top Top

H.C. Andersen paa det hvide Lærred.

Benjamin Christensen: Jeg var skrækkelig som Store Claus. I anledning af Helaftens-Tegnefilmen Fyrtøjet, erindrer filmhistorikeren Arnold Hending om Ole Olsens: Fyrtøjet, i 1907, hvor Storm Petersen var Heksen. I 1912 lavede Dania Biofilm om "Store Claus og Lille Claus". Interview med Benjamin Christensen. Viborg Stifts Folkeblad, 17.7.1946. Dertil: Arnold Hending: Den første af de 5 H.C. Andersen Film, der er drejet i Danmark, blev indspillet for 40 Aar siden. Med Viggo Larsen og Oda Alstrup. Desuden: Elith Reumert iscenesatte Peter og Henrik Malberg i Store Klaus og Lille Klaus fra 1913. Fyens Stiftstidende, 7. sep. 1947.
Arnold Hending: Dengang man filmede H.C. Andersen. Storm P. i Fyrtøjet. Elith Reumert iscenesatte Store Klaus og Lille Klaus. Oda Nielsen i Lykkens Galocher. Vejle Amts Folkeblad, 7. sep. 1950;
Arnold Hending: Vi lavede selv H.C.A.-film allerede i 1907, Socialdemokraten, 16.5.1952, Nordsjællands Soc.Dem., 19.5.1952, Morsø Soc.Dem., 26. juni 1952; Berlingske Aften, 1.4.1955.
Arnold Hending: De 7 H.C. Andersen-Film og de to ufuldendte, Vordingborg Dagblad, 2.7.1952; Frede Ledet, Fyns Social-Demokrat, 20.8.1946.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 17. juli 1946
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18198
[Informationer opdateret d. 11.12.2013]

  top Top

H.C. Andersens Eventyr i korssting.

Aug. Nielsen: H.C. Andersens Eventyr i Korssting. Bernhard E. Kleins Forlag, København 1948. 12 korsstingsmotiver: Klods Hans, Lille Claus og Store Claus, Hyrdinden og Skorstensfejeren, Snemanden, Fyrtøjet, Kejserens nye Klæder, Pigen med Svovlstikkerne, Ole Lukøje, Den standhaftige Tinsoldat, Tommelise, Nattergalen, Den lille Havfrue, Svinedrengen. - Anm.: Ekstrabladet, 5.11.1948.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1949/24)

Udgivet September 1948
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16408
[Informationer opdateret d. 8.10.2012]

  top Top

Little Claus and Big Claus

Andersen, H.C.: "Little Claus and Big Claus", translated by Jean Hersholt, in The Complete Andersen , I-VI. New York 1949. Cf. AaJ 1286
Udgivet 1949
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10632
[Informationer opdateret d. 8.1.2013]

  top Top

The Playmakers.

Book 3, A graded course in Dramatic Activity for Children in Primary Schools, by Maisie Cobby and Eric Newton. Illustrations by Rosamond Stokes. Sir Isaac Pitman & Sons, London, 1951, 124 p. P. 92-119: Big Claus and LIttle Claus.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2856)

Udgivet 1951
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19567
[Informationer opdateret d. 10.9.2014]

  top Top

Lille Claus og store Claus. Kalender for 1952.

Lille Claus og store Claus. Illustreret af HERLUF JENSENIUS. Nordlundes Bogtrykkeri, København. 26 pp.
Bemærkninger af H. Topsøe-Jensen pp. 25-26. - Anm.: Berlingske Aftenavis, 12.1.1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1952/1)

Udgivet 1952
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1402   Bibliografi-ID: 3007
[Informationer opdateret d. 19.8.2013]

  top Top

Lille Claus og Store Claus.

H.C. Andersen: Lille Claus og Store Claus. Illustreret af Sigurd Christensen. Udsendt i anledning af Skandinavisk Jute-komgagnis 25 års jubilæum. København 1952. - Anm.: Berlingske Tidende, 8.4.1853.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1968/117)

Udgivet 1952
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18984
[Informationer opdateret d. 19.8.2013]

  top Top

Bravo, Clausen.

Poul Høybye: Italiensk billedbog med Disney Illustrationer - Fyrtøjet, Rejsekammeraten [hvor Prinsessen bor omgivet af søde missekatte, som tager sig af det huslige. "Bravo Clausen" er Lille Claus og Store Claus. Man tager 1/2 Andersen, 1/4 Walt Disney, 1/4 til Arrangørens smag. Stakkels verdensbrømte H.C. Andersen. Nationaltidende, 27. april 1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 27. april 1952
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18194
[Informationer opdateret d. 7.1.2013]

  top Top

Figurer af Hans Tegner /Figurines by Hans Tegner.

Reklamefolder fra Bing og Grøndahl på dansk og engelsk i anledning af firmaets 100-års jubilæum 1953. Der blev efter Hans Tegners illustrationer fremstillet porcelænsfigurer med motiverne: "Hyrdinden og Skorstensfejeren", "Fyrtøjet", "Svinedrengen", "Nattergalen", "Kejserens nye Klæder", "Ole Lukøie" og "Lille Claus og Store Claus". Bing og Grøndahl 1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1953
Sprog: dansk, engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14334
[Informationer opdateret d. 2.12.2013]

  top Top

Eventyr illustreret af Arne Ungemann.

Carit Andersens Forlag. 1954. 128 s. Indhold: Fyrtøjet; Nissen hos spækhøkeren; Svinedrengen; Klods-Hans; Kejserens nye klæder; Lille Claus og Store Claus; Hyrdinden og skorstensfejeren; Hvad fatter gør, det er altid det rigtige; Tommelise; Snemanden; Den standhaftige tinsoldat; Ole Lukøje; Prinsessen på ærten; Den grimme ælling. - Anm.: Politiken 26.10.1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1954
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13321
[Informationer opdateret d. 28.2.2011]

  top Top

Den lille og den store Humor.

Søren Holm: om Humoren i "Loppen og Professoren" og "lille Claus og store Claus". Berlingske Tidende, 10. nov. 1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 10. november 1954
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18213
[Informationer opdateret d. 8.1.2013]

  top Top

Last of the great fairytalers.

Rumer Godden: Because they form the diction and metaphor of the grown man, the stories which are read and enjoyed by children are self-perpetuating. Not only Mother Goose and Santa Claus, but all the characters which people pofounder work that's still accessible to children [...] Perrault, La Fontaine, Lewis Carroll, and Hans Christian Andersen - all these are as immortal as any literary persons can be. pp. 6-8 and 32, The Saturday Review, December 25, 1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 25. december 1954
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18777
[Informationer opdateret d. 26.6.2013]

  top Top

Filmen og H. C. Andersen.

HENDING, ARNOLD, Filmen og H. C. Andersen. Kandrup & Wunsch, København. 55 pp. - Anm.: Aftenbladet, 16.3.1955; Bornhoms Tidende, 12.3.1955; Børsen, , 10.4.1955; Fyns Tidende, 13.3.1955; Fyns Venstreblad, 15.3.1955; Politiken, 6.4.1955; Social-Demokraten, 12.3.1955. - Reklame for bogen: postkort med scene fra "Lille Claus og Store Claus". Dansk film skylder os stadig en H.C. Andersen-skikkelse. Aarhuus Stiftstidende, 15. marts 1955. Den første Helaftens H.C. Andersen-Film. Direktør Agerbeck og Hending giver overskudet til polioramte Børn. Kolding Folkeblad, 12.3.1956.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/232)

Udgivet 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1572   Bibliografi-ID: 3195
[Informationer opdateret d. 11.12.2013]

  top Top

Eventyret og virkeligheden

JØRGENSEN, CLAUS INGEMANN, Eventyret og virkeligheden. Tiden. For fred, demokrati og socialisme XVI, pp. 214-23.
Udgivet 1955
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1632   Bibliografi-ID: 3255
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Lille Claus og store Claus.

Tegneserie, tegninger af Helge Kühn-Nilsen, Land og Folk, 6.3.-12.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet Marts 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18981
[Informationer opdateret d. 16.8.2013]

  top Top

Ny Dag.

Fødselsdagsavis 2. april 1955: Stor eventyr-kryds og tværs, H.C. om H.C. Med H.C. Andersens 150 aars dag kom foraaret til landet. Kransenedlægning i København og Odense.
John Apelroth: H.C. Andersen levede allerede som barn i fantasiens verden.
John Aprelroth: Barndommen - det første grundlag for H.C. Andersens eventyrdigtning.
H.C. Andersen-eventyr i nye oversættelser.
H.C. Andersen-konkurrence: De forskellige annoncer, der er placeret paa siderne 2,3, 4 og 5 begynder med et af H.C. Andersens Eventyr. For at deltage i konkurrencen kræves, at kuponen udfyldes.
Svend Borregaard: Den store eventyrdigter og hans religiøse livssyn.
H.C. Andersen og Schiller.
Til alle piger og drenge: Ugens Gæst, tegneren Einar Syberg har udsendt to eventyrhefter: Kejserens ny Klæder & Fyrtøjet, Store Claus og lille Claus & Had Fatter Gør. Hæfterne koster 1,25 stk.
Ny Dag, 2. april 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18757
[Informationer opdateret d. 1.9.2014]

  top Top

Little Claus Turns the Tables

Adapted from Hans Andersen's story "Great Claus and Little Claus", Forward to Drama. Book I, by G.H. Holroyd. Illustration by W. Littlewood. Macmillan & Co, London, 1956.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2855)

Udgivet 1956
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19549
[Informationer opdateret d. 4.9.2014]

  top Top

Børnehjælpsdagens figur 1956 efter tegning af Herluf Jensenius

(Kejseren i de nye Klæder) Modelleret af Hans H. Hansen. Den kongelige Porcelainsfabrik & Fajancefabriken Aluminia A/S. [Herluf Jensenius havde - til Børnehjælpsdagen 1941-65 - også tegnet - og Hans H.Hansen formgivet: Konen med æggene, Skorstensfejeren, Hyrdinden, Prinsessen i Svinedrengen, Lille Claus, Store Claus].

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet Maj 1956
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18975
[Informationer opdateret d. 16.8.2013]

  top Top

First Three Tales: The Tinder Box. Little Claus and Big Claus. The Princess and the Pea.

First Three Tales: The Tinder Box. Little Claus and Big Claus. The Princess and the Pea. With Illustrations from many Countries and an Introduction by ERIK DAL. Translated from the Danish by DAVID HOHNEN. Høst & Søn, Copenhagen. 64 pp.
Indledning pp. 5-18.
Dansk privattryk-manuskript: Om de tre eventyr. Tilblivelse og modtagelse, 11 s. - Med 24 illustrationer. - Anm.: Fyens Stiftstidende, 24.11.1960. - 2. udg., 1965. 3. udg., 1968; 4. udg., 1972.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1960/46, 1972/156)

Udgivet 1960
Sprog: dansk, engelsk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1908   Bibliografi-ID: 3569
[Informationer opdateret d. 28.8.2013]

  top Top

Plays from Literature. Little Plays from Andersen.

Edited and dramatized by George H. Holroyd. Illustrated by Branney Williams. London, George Philip and son Ltd., 1963. 57 p. Including: The Little Swineherd, The Tinder Box, Little Claus and Big Claus, The Emperor's New Clothes.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2296)

Udgivet 1963
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19613
[Informationer opdateret d. 24.9.2014]

  top Top

Jeg har glædet mig - meget endda ...

Beras: Ingrid Bergman, der i aftes kom til Odense, fortæller til Fyns Tidende om baggrunden for, at hun i dag skal læse eventyr [Store Claus og lille Claus" fra H. C. Andersens Hus i den internationale udsendelse. Fyns Tidende 29.3. og 2.4.1964. - Anm.: Svend Kragh-Jacobsen: Andersen-eventyr med det dejligste smil, Berlingske Tidende, 3. april 1964. Aarhus Stiftstidende, 8. apr. 1964; Vestkysten, 9.3.1964; Se og Hør, 10.4.1964.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 1964
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13640
[Informationer opdateret d. 4.9.2013]

  top Top

De forbyttede Claus'er

PHILIPSON, ERNST, De forbyttede Claus'er. Fyens Stiftstidende 20. apr.
Om letsindig omgang med navne og titler fra HCA's produktion. - Optrykt med titlen Forvanskning og forveksling, i Viborg Stifts Folkeblad 8. maj 1967 og i Flensborg Avis 4.-5. mar. 1969.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 20. april 1964
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2098   Bibliografi-ID: 3784
[Informationer opdateret d. 23.1.2012]

  top Top

Hans Christian Andersen's First Three Tales.

The Tinder Box, Little Claus and big Claus. The Princess and the Pea. With illustrations from many countries and an introduction by Erik Dal. Translations: David Hohnen. 2nd Edition 1965. Høst & Søn, København, 1965, 64 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/554)

Udgivet 1965
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15386
[Informationer opdateret d. 1.2.2012]

  top Top

Victor Borge maaske årets eventyr-gæst.

Beras: Det er tvivlsomt om han kan komme ... Oplistning af oplæsningerne i museet fra 1950 til i dag [tilføjelse til 1967] Fyns Tidende 3.2.1965. Med adskillige udklip om oplæsningerne.
Oplæsning i H. C. Andersens Hus 1950-67. På chefredaktør Ole Cavlings foranledning blev der på digterens fødselsdag den 2. april oplæst eventyr i HCAs Hus, udsendt af Danmarks Radio og, de første fem år, betalt af Ekstra Bladet, derefter af museet.
1950: Michael Redgrave (UK) - (Fyrtøjet, Hyrdinden og Skorsteensfeieren) Udsendt af BBC til engelsksprogede lande.
1951: Jeanne Moreau (F) - (2 eventyr) hilsen fra Frankrigs præsident Auriol, læstes af chargé d'affaires d'Harcourt. Udsendt af fransk radio.
1952: Eve le Gallienne(USA) - (2 eventyr) hilsen fra USAs præsident Truman læstes af ambassadør E. Anderson.
1953: Ulf Palme(S) - (?) Hilsen fra Sveriges konge Gulstav Adolf læstes af ambassadør Beck-Friis.
1954: Margaret Rutherford (UK) - (?) Hilsen fra UKs premierminister Churchill læstes af ambassadør E. Berthoud.
1955: Michael Redgrave (UK) - (Grantræet, Nissen hos Spækhøkeren). Stor fest i Forum i anl. af HCAs 150 års fødselsdag. På Odense Teater læste Bodil Ipsen "Den Grimme Ælling", altsammen overværet af kongeparret.
1956: Per Aabel (N) - (Sommerfuglen, Laserne, Gartneren og Herskabet)
1957: Helene Thiemig Reinhardt (A) - (En Historie, Theepotten)
1958: Poul Reumert (DK) -(Det har Zombien gjort, Den grimme Ælling, Flipperne)
1959: Elith Pio - (Historien om en Moder, Et godt Humeur, Vanddraaben)
1960: Ingeborg Brahms (DK) - (Moster, Sneglen og Rosenhækken)
1961: Aflyst pga skuespillerforbundets blokade mod DR. I stedet foretog H. Topsøe-Jensen en gennemgang af museet.
1962: Osvald Helmuth (DK) -(Hvad Fatter gjør ...), Hist hvor Vejen (sunget). Eventyret blev kommenteret af H. Topsøe-Jensen.
1963: Jarl Kulle (S) - (Sommerfuglen, Flipperne, Hjertesorg) Udsendt af Nordvision.
1964: Ingrid Bergman (S) - (Lille Claus og store Claus) Udsendt af Eurovision på engelsk.
1965: Victor Borge (USA) - (Klaverspil + Kejserens nye Klæder, Om Aartusinder) Udsendt på engelsk af EBU
1966: Bodil Kjer (DK) - (Hyrdinden og Skorsteensfeieren, Den uartige Dreng)
1967: H. Topsøe Jensen (DK) - (Det gamle Huus) Afl.: Asta Nielsen (Fem fra en Ærtebælg, Den stumme Bog)
1968: DR oplyste, efter skibbrudne forhandlinger med en international kunstner, at man ikke anså det for hensigtsmæssigt at opretholde oplæsninger 2. april.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 3. februar 1965
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13743
[Informationer opdateret d. 24.8.2012]

  top Top

Lille Claus og Store Claus.

Med tegninger af Palle Bregnhøj. Gyldendal. 1969. - Anm.: E.Bu., Jyllands-Posten, 30.12.1969; Anne Marie Glistrup, Politiken, 13.12.1969.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1969
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18524
[Informationer opdateret d. 22.5.2013]

  top Top

Om gruppearbejde

Carlsen, Eva Sloth, Om gruppearbejde. Meddelelser fra Dansklærerforeningen , 1970, pp. 83-98. - Bl.a. med gengivelse af en typisk besvarelse af en gruppeopgave i Lille Claus og store Claus.
Udgivet 1970
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:88   Bibliografi-ID: 4070
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Den grimme Ælling

Den grimme Ælling . Illustreret af Claus Bering. Nordlundes Bogtrykkeri, København 1971. 74 pp. - Bemærkninger af H. Topsøe-Jensen pp. 21-38, i engelsk oversættelse v. Reginald Spink, pp. 57-74. - Anm.: Carl Johan Elmquist, Politiken, 30. januar 1971; Emil Frederiksen, Berlingske Tidende, 23.1.1971.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/317)

Udgivet 1971
Sprog: dansk, engelsk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:113   Bibliografi-ID: 4095
[Informationer opdateret d. 2.1.2013]

  top Top

Lune og hygge gav jubelsucces. Odense Teaters 175års dag bragte vor ældste scene uden for København megen hyldest.

Svend Kragh-Jacobsen: Gustaf Geijerstams dramatisering af H.C. Andersens eventyr "Lille Claus og Store Claus". Berlingske Tidende, 19. november 1971; Holger Christensen: "De lystige mordere", Aarhus Stiftstidende, 19.11.1971; Knud Secher, Fyens Stiftstidende, 19.11.1971.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 19. november 1971
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16516
[Informationer opdateret d. 4.12.2013]

  top Top

Lille Claus der blev Store Claus.

Frit efter H.C. Andersen af Gustaf af Geijerstam, bearbejdelse af Lars Edström. Instruktion Kai Wilton. Komponist Otto Francker. Hovedrollerne: Lars Knutzon, Lane Lind, Ellen Gottschalch, Einar Hans Jensen, Marianne Flor, Tove Errboe, William Rosenberg, Peter Marcell, Grethe Holmer, Preben Borggaard, Ole Larsen. - Anm.: Peter Eriksen, 'Magtens uskyldige gesandt', Fyns Tidende, 19.11.1971; Jens Kruse, Jyllands Posten, 19.11.1971; Robert Naur, Politiken, 19.11.1971; Henrik Neiiendam, Weekendavisen, 19.11.1971.
Hans Andersen: Denne anmeldelse af Lille Claus og Store Claus på Odense Teater blev udarbejdet til Dramatisk Forum og udsendt torsdag den 25. november 1971. Den bringes her let omskrevet på tryk væsentligst til glæde for anmelderen selv, der hellere vil være en tryksag end en forsvunden stemme i æteren.

(Bibliografisk kilde: HCAH: anm.)

Udgivet 25. november 1971
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13792
[Informationer opdateret d. 11.12.2013]

  top Top

H. C. Andersen: Stormfloden

H. C. Andersen: Stormfloden. Lolland-Falsters historiske Samfund. Årbog , 1972, pp. 107-10. - Pp. 108-09 facsimilegengivelse af manuskriptet til digtet Stormfloden (i dr.phil. Claus Munk Plums eje), med indledende bemærkning om manuskriptets historie p. 107 og facsimilegengivelse af førstetrykket (cf. BFN 1030) p. 110.
Udgivet 1972
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:173   Bibliografi-ID: 4155
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Hvordan var H. C. Andersen egentlig?

Bredsdorff, Elias, (a) Hvordan var H. C. Andersen egentlig?; (b) H. C. Andersen på engelsk; (c) 'Hjertesorg'. I hans: Fra Andersen til Scherfig . Gyldendal, København 1978. Pp. 9-53; 54-72; 229-36. - (a) Dansk version af kapitlet What Was He Like? i nr. 335 ovf., med enkelte udeladelser og tilføjelser. - (b) Ikke tidligere trykt. - (c) Oprindelig offentliggjort i Politiken 25.5.1974 ( ikke, som oplyst p. 239, 25.3.1974), cf. nr. 311 ovf. - Anm.: PE, Fyens Stiftstidende 25.4.1978; [Flemming] Ever[felt], Dagbladet 13.6.1978; Carl Fehrman, Svenska Dagbladet 16.5.1978; Vivian Greene-Gantzberg, Scandinavica , 18, 1979, pp. 82-84; C[laus] I[ngemann] J[ørgensen], Land og Folk 19.10.1978; John Chr. Jørgensen, Politiken 12.4.1978; Niels Kofoed, Kristeligt Dagblad 31.5.1978; Henrik Neiiendam, Weekendavisen 14.4.1978; H[enrik] O[ldenburg], Aalborg Stiftstidende 20.4.1978; Claus Rude, Aktuelt 8.4.1978; Mette Winge, Berlingske Tidende 8.5.1978.

(Bibliografisk kilde: HCAH: Anm.)

Udgivet 25. maj 1974
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:570   Bibliografi-ID: 4552
[Informationer opdateret d. 28.8.2013]

  top Top

Historien om en moder. En vejledning til filmen

Pedersen, Jens, Historien om en moder. En vejledning til filmen . Statens Filmcentral, København 1980. 32 pp. - Om Claus Weekes film Historien om en moder efter H. C. Andersens æventyr (1978). Politiken, 28.6.1978.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1980
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:708   Bibliografi-ID: 4689
[Informationer opdateret d. 4.12.2012]

  top Top

Skagen.

Del af Jyske skildringer, udvalgt af Claus Brøndsted. Forum København 1980. Heri s. 25-37: Rejse i Nordjylland 1859.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Reise i Nordjylland 1859
Vi ville besøge denne "Danmarks Afkrog", Sandørkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Stræde, høre Maager og Vildgjæs opfylde Luften med Skrig henover de bevægelige Sandklitter og den tilfygede, begravne Kirke. Er Du Maler, da følg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder Du en Natur, der giver Dig et Billed fra Afrikas Ørken, fra Pompejis Askehøjder og fra de med Fugle omsvævede Sandbanker i Verdens-Havet. Skagen er nok et Besøg værd.
Fra Kjøbenhavn med Dampskib, i een Nat, naaer Du Aal­borg og derfra i faa Timer Frederikshavn, Udgangspunktet for vor Skildring. "Deroppe er jo alting fladt!" siger Du, "Fladstrand var det gamle Navn for Frederikshavn, og Navnet er nu overført paa Citadellet!" Kom selv at see! Naturen her er saa eiendommelig. Egnen heromkring saa storartet, saa uventet overraskende. Kjør ud til Knivsholdt, Flade Banker og Bangsbo; som et Bjergland løfter sig her den jydske Høiryg, det er et Stykke Silkeborg, dette Danmarks Skov- og Høiland, men et Stykke Silkeborg ved Havet. Kom her i Sommertiden, naar Lyngen blomstrer, see de mægtige Hedebanker smykkede med et lilla Teppe, spættet med Grønt af Enebær- og Ege-Buske, mellem disse maleriske Høider løfte sig Kornmarker og i Baggrunden Havet, det Hele saa ægte dansk, at man tænker her maa Fru Jerichaus Danmark træde frem med Guldringen om Haaret, med draget Sværd og Danebrogs-Fane, skridende gjennem Kornet; betragt, mellem Bankerne, hvilken en yndig Dal; alle Farver, friske og glødende! maleriske Bondehuse ligge der ved smaa græsgrønne Enge, Frugthaver og Kornmarker. Her er Egeskov, Bøgeskov, rislende Bække; store Træer hælde sig ud over det klare Vand. Vi komme forbi Bangsbo, og see paa Skovpynten ved Havet, Sæbys hvidglindsende Kirke, og Nord for os Frederikshavn med sine røde Tage, Citadel, Havn og Fyr; Skuet minder om Helsingøer, kun mangler den svenske Kyst, den er her ni Mile borte; man seer ud over Hirtsholmene, Tordenskjolds Ly, Steenblokke-Øerne med den tynde Jord-Dug over. Vort Øie følger Landets Kyst til Skagens yderste Spidse, i klart Veir viser den sig som en Lysstribe i Horizonten, det fjerneste hvide Punkt, her sees, er ikke Fyrtaarnet, men Skagens gamle Kirketaarn.
Endnu et Stykke Nord for Frederikshavn have vi Landevei, og rundt om Kornmarker, men snart er det Gode forbi, og vi komme over knoldet Lynghede, hvor Veisporene, i Aaringer overgroede med Lyng, tidt ere at foretrække for de ved hverandre krydsende, dybe Sandveie. To Mile ere lagte tilbage og vi ere ved Landsbyen Jerup.
Veiret er godt, vi have Lavvande, det maa benyttes, nu skal det med hurtigere Fart gaae de tre Miil, vi endnu have nordpaa. Een af Jerups Bønder, der kjender Havstokken, spæn der for sin lave Trævogn, vi sætte os op og over Mark, Hede og Mosegrund gaar det nu ned til Kattegattet; her i Brændingen, hvor det vaade Sand ligger fast, kjøre vi. Det er en Amphibiereise, halv paa Landet, halv i Vandet; Vognhjulene til Venstre ere paa det Tørre, Vognhjulene til Høire ude i Kattegattet. Kudsken kjender nøie sin Vej, ellers kunde Farten blive farlig, Quiksandet ligger skjulende hen over Ferskvandets Væld, der hule Sand- og Leerlagene, de briste, og man synker i, dybere altid dybere; Vogn og Heste indslurpes af den sugende Grund. Havet selv i nok saa stille Veir ruller hen under os, det stænker op under Hestens Hov. Vi nærme os de første lave Klitter; som Sneedriverne ved Vintertid, ligger her det fine bløde Sand, kruset af Vinden, enkelte Klitter ere uden al Vegetation, paa andre groe Marehalm og Klit­ tag med deres halvhundred Alen lange Redder. Vestens Storme hidbare og reiste disse Sandmeels-Høie, som de ogsaa kaldes, forvandlede Landtungen til et Ørkenland. I Flodtiden skylles Havets fine Sandpartikler op paa Strandbredden, Vinden tørrer og løfter de lette Dele, fyger dem til Bunke, til mægtige Høie, og Stormene vestenfra flytte dem mod Øst; dog endnu have vi kun seet en lille Deel her paa vor Vei.
Vi ere ud for Fiskerleiet Aalbæk; her henover Bugtens sikkre Ankergrund, gaae fra August til Mai, Baadene til rig Østersfangst paa Bankerne under Skagens Kyst; herfra for­ svinder for Øiet den beboede Egn, Klitterne blive høiere; ude i Vandet løfte sig sorte Vrag, besatte med utallige Søfugle. Havstokken frembyder Skuet af Millioner Maager, Terner og Vildgjæs, der, idet vi nærme os, flyve vildtskrigende iVeiret; deres Mængde tager til, det er, som kom man ind i Fuglenes Rige. Ud over Havet er Afvexling, der glide Skibe og Baade for fulde Seil, der kommer et Dampskib, længere ud seer Du Røgen af et andet og snart viser sig et tredie, men ind imod Land er kun at see de hvide Sandbanker, hist og her sænke de sig, og Du har et længere Indblik i Landet, der viser sig et Stykke Sandørken, som i Afrika. Strandbredden er belagt med bævrende rødbrune Medusaer, som kunstige Geleer fra en Restauration; snart kjøre vi hen over et Lag af Konchyllier og smaa Skaller, snart over den hvide Sandbund, og ihvor stille end Kattegattet kan være, ind under os ruller dog Dønningen og ude dreie sig Malstrømme mellem Revler og Banker. Vraget af et og andet mægtigt Fartøi, hvis Skrog rager op over Vandet, være Holdested, at Hestene kunne tære deres Foder og vinde friske Kræfter til at føre os til Maalet. Vi øine Kirketaarnet, Fyrtaarnene, det gamle og det nye, see hvor Skagens Green strækker sig langt ud; vi ere ved Skagens By. Hvad veed man om dens Fortid, hvad veed man om Landet selv? De kulhaarde Maretørv, lagviis skudte op i Klitterne vesterpaa, mæle om et her forgaaet Skovland. Sagn og Historie blande sig om Byens Oprindelse. Der fortælles, at engang en dansk Konge, Nogle mene Erik Glipping, kom herop paa Jagt, og besøgte een af sine Bønder Thorkil Skarpe, der da bad om at faae i Forlening Skagens Mark for paa den at holde sine vilde Øg, han fik den og satte en Hyrde ved Navn Trond til at vogte Bæsterne; denne var den første der reiste sig et Huus herude paa Skagen; for at fordrive Tiden gav han sig af med at fiske og her var Fisk nok i Kattegat og Nordsø; det kunde blive en Erhverv. Flere flyttede til, de reiste deres Hytter og tilsidst stod her en heel By; i Aaret 1284 blev den plyndret af Nordmændene, hvis Land jo kun er sexten Miil fra Skagen, Isen har endogsaa engang lagt til, saa at de ere gaaede herned. Sin Kjøbstad-Ret skal Skagen have faaet af Dronning Margrethe, som engang strandede her og blev reddet af Skagboerne.
I vor Tid bestaaer Byen af tre Dele, Vesterby, Østerby og det fra den en halv Miil borte ved Nordsøen liggende Høien eller Gammel Skagen. Her lod hollandske og skotske Skippere bygge og indvie St. Laurentius en Kirke i gothisk Stiil, den længste og betydeligste i hele Vendsyssel; nu er den begravet i de høie Sandklitter, kun Taarnet sees og vedligeholdes som Sømærke. Mellem Kirken og Østerby fandtes en hundred Favne bred Sø, fem til sex Favne dyb, med Gjeder og Karudser, rundt om var Marker, Kjær og Krat, men de ødelagdes; Stormen tog fat i den sandede Grund, man standsede ikke ænd; Agerland og Gaarde skjultes og de mægtige Sandmiler reiste sig. Egnen blev et Ørkenland; Byens Huse maatte søge Stade der, hvor Sandet tillod det og her blev en henkastet, underlig Stad, uden Gade, uden Stræde, omsuset af Vinden, gjennemtordnet af det rullende Hav. De vilde Svaner synge her deres melankolske Sang iden frostklare Vinternat, Maager, Terner og Vildgjæs opløfte deres gjennemtrrengende Skrig paa den varme Sommerdag, og paa en saadan komme vi her.
Vi forlade Havstokken, kjøre op i Klitterne, hen over dem, hvor de ere lavest, Vei kan man ikke kalde det, Veisporet lukkes strax i det dybe, bløde Sand og næsten umærkelig bevæge vi os fremad; her ligger et Huus halv skjult af en Sandklit, derovre et andet; mørke, tjærede Træbygninger med Straatag; derhenne skinne et Par røde Tage, her løfter sig et Plankeværk. Sandet er nærved at f aae det under sig; Luftstrømmene bringe en stærk Lugt af tørrede Fisk; et heelt Espalier af Flynder næsten skjuler os den sterre Gaard. Børn og Fruentimmer ligge i Sandet og sole sig, de ligge, hvor vi skulle frem, men vi komme saa langsomt afsted at de i al Magelighed kunne løfte og flytte sig. Hist og her i Sandet staae Vragstumper, og der ved Huset, hvor en lille Kartoffelhave er indpælet og omsluttet med Tougværk, staaer en Gallion-Figur, Haabet, støttende sig paa sit Anker, man har tøiret en Griis ved hende. Strandingstømmer, Planker og Vragstykker sees i Husene og kastet imellem Klitterne; her staaer et Skuur, hvis Tag er Skroget af en Baad, og her, svøbt i en brogetmalet Plaid, Overdelen af en colossal Skikkelse, der minder om Walter Scott og vist var Gallion for et Fartøi, der bar Digterens Navn, nu er den nok til Ziir i den lille Kartoffelhave ved Fiskerhuset. Kornmarker, Kjøkkenhaver og Klitter ligge med Huse og Gaarde, som de bedst kunne. Det dybe bløde Sand er den egentlige Gade; den er hist og her antydet ved Snore, trukne fra Vragstump til Vragstump, at Beboerne kunne, om ikke holde paa Gaden, saa dog vide dens Retning, naar Vinden løfter den. Solen brænder varmt mellem Sandhøiderne, men ogsaa disse have deres Pragt-Bouquet; lige foran os hilses vi af en blomstrende Have; en udstrakt Plantage med mange Sorter Træer, Eeg og Bøg, Piil og Poppel, Fyr og Gran; Grønsæer dækker i Gangene Sandgrunden, der ellers snart ved Vinden vilde faae Overmagt. Vi træde ind mellem Blomster og Frugttræer. Det er Byfogedens Bolig, den ligger saa smukt, har noget saa hyggeligt og dertil herskabeligt. Man føler sig med Eet flyttet hen i et frodigt Landskab; det har menneskelig Udholdenhed formaaet. Man gaaer paa det friske Grønsvær under skyggende Levtræer, hvor Fuglene synge, og kun et Skridt udenfor og vi maa arbeide os frem gjennem det dybe bløde Sand, hvor den stadige Vandring gjør Skagboen kroget i Lænderne og tilvænner ham en egen Maade at løfte Benene paa. Vi naae Præstegaarden; Huus og Have see saa indbydende ud, deilige Blomster og smukke Børn see vi og nær herved er den nye Kirke, indviet 1841 og i Stiil som Vor Frue i Kjøbenhavn, lille, men venlig, fra Pulpituret sees ud over Nordsø og Kattegat.
Altsom vi komme mere nordpaa i Byen, rykke Husene hinanden nærmere; her ligger Gjrestgivergaarden omgivet af Plankeværk og Have, Træer, Hyldebuske og Stokroser skygge op om Vinduerne og gjøre halvdunkelt i Stuen, man har formeget af det Grønne, men er iøvrigt godt indqvarteret, kun at Sovekamrene synes gamle Ruf af Skibe, klistrede til Huset og Alt gjennemtrængt af Fiskestank. Et Par af de nærmeste Gaarde har ogsaa Plankeværks-lndhegning, som Sandet udenfor er fyget op om; underlige Brostilladser ligge og næsten spærre Indgangene, de høre til at gjøre Byen veibar ved Efteraar og Vinter, sagde man. I Regntid og naar Sneen smelter, kan Sandgrunden ikke sluge alt det Vand, her da staaer, da bliver Skagen en Slags "Venedig", som en Skagboer udtrykkede sig; og man kan med Baad stage sig frem mellem enkelte Klitter og Huse.
"Føre Sladder til Torvs," den Talemaade kan ikke anvendes i Skagens By, her er intet Torv, men man kan føre Sladder paa Bakke. Hist paa en af de høeste Klitter, mellem Huse og Kartoffelagre, hvoroppe man seer ud over Kattegattet og ind imellem Huse og Sandhøider til det nye og gamle Fyrtaarn, samles i godt Veir Fruentimmerne; her er deres Forum, Byens eneste Samlingsplads, Caffeen hvor Blæsten dreier sin Lirekasse, Regnbygen staaer for Skjænken og Havgusen for Opdækningen; Bakken her kaldes: "Sladderbakken". Vi saae Ingen paa den. Glaskuppelen paa det nye Fyrtaarn bag de heie Klitter viste sig herfra som en Glasballon, idet just en lav Skytaage skjulte Taarnet. Hen til det er Veien herfra ikke kort. De to Dele af Skagens By, langs Kattegat, omtrent en Halvmiil, have vi passeret, men endnu er der en Fjerdingvei til det nye Fyrtaarn, derud ville vi; det gamle ottekantede Taarn komme vi først forbi, det venter paa at nedbrydes.
Vi rumle hen over en haard, stenet Grund mellem magre Kornagre og elendig Græsning og holde foran det nye Taarn, der angives at være 140 Fod med Lysvidde til fire en qvart Miil. Kong Frederik den Syvendes Navnechiffer smykker den slanke Taarnbygning; et storartet Vaaningshus med elegante Værelser og Comfort er opført her; smaa Haver med en Rigdom af Blomster og store modne Meloner overraskede os. En magelig Vindeltrappe fører gjennem Taarnet op til Fyret, et Lindsefyr med fire Væger; det er en slags Moderateur-Lampe istor Stiil; Lampen rummer 60 Potter Olie og brænder tre Pægle i Timen, sagde man os.
Hvilket Skue ud over de udstrakte Vande! hvilken Susen, naar i Efteraaret Stormene fare hen over denne Menneskebolig med en Tonefylde, hvorved de oprørte Haves dybe Rullen forsvinder. Høie Sandklitter ligge mod Nord i Halvkreds om Taarnet og naar vi ere over disse, staae vi paa den lange smalle Rullesteens Revle, der kaldes Grenen og have endnu en Fjerdingvei til dens yderste Spidse.
Vi vare her en stille Solskins-Dag. Her var over et halvhundred Fiskere, ogsa Qvinder, ude at drage Vaad fra Nordsøen og fra Kattegattet. Garnene laae mange, mange Aareslag ude. Hvilket Dræt! meest store Rødspretter, men ogsaa Katfisk, Taderfisk, Søstjerner og Torsk. En Gellé af Medusaer klistrede sig om Garnet, hvorfra de mindre Fiske smuttede ud og Krabberne gik deres skjæve Gang. Her laae flere Fiskeqvaser med Kjøbere fra Gøteborg og Kjøbenhavn.
Vi gik ud paa Grenens yderste Rand, der runder sig med en lille Svip Sandpynt mod Øst, ikke større end at kun eet Menneske kunde staae der og prøve, at Bølgerne fra Nordsøen slog hen over den ene Fod, og Bølgerne fra Kattegattet slog over den anden, man saae tydeligt de to Vande mødes; Nordseen havde stærkest Kraft. Herfra, ud under Vandet, mod Nord og Nordvest, strækker sig, som to lange Følehorn, en heel Miil ud i Havet, Skagens farlige Rev. Gjennemtrængende Skrig af talløse Søfugle fylde Luften, den dybe Summen i det umaadelige Havsvælg, Dønningens Rullen og Bryden, der slaaer os over Fødderne og dertil Skuet ud over Havets i Luft hensvindende Flade, virker svimlende, man vender sig uvilkaarligt for at see, om man har fast Land endnu bag ved sig og ikke staaer ude paa Havdybet, en Orm kun for disse Skysværme af skrigende Fugle.
Mollusker, Søstjerner, døde Fisk ligge for vore Fødder, Vragstumper og Skrog af Skibe, sorte og afblegede Rester, staae som Mamuths Knokler ude i det klare gjennemsigtige Vand, det vinker saa lokkende, smiler saa mildt, man glemmer dets frygtelige Magt, dets voldelige Kræfter, naar Stormene fare hen over det, og det forvandles til et skummende Vandfald, der vælter mod Kystens Revier, bider sig ind i de lerede Banker og de opfygede Sandbjerge.
Hvor nu de tunge Bølger vælte, laae engang Gammel Skagen; Beboerne maatte Aar for Aar flytte deres Huse ind i Landet, til hvor de nu ligge langs den med slebne Rullesteen opfyldte Strand. Derhen ville vi, det er en heel Miil herude fra Grenen, vi maae igjen tilbage gennem "Vester"- og "Østerby", forbi Plantagen, hen over magre Kornmarker og fattig Græsning, men her stode engang Klitter, gamle Folk erindre det endnu, og hvor vi nutildags see Klitter, huske de, laae dyrket Land og Mosestrrekning. Vi komme forbi en større Gaard, før var den Herregaard, men efterhaanden, som alle dens Jorder bleve dækkede af Sandklitter, blev den et ringe Vaaningshus kun, her boer en Møller. Hvor den favndybe "Hofsøe" strakte sig, saae vi nu som Tegn paa at den havde været, lange Rør skyde deres brunfjedrede Duske op igjennem Sandet. Olavius, der har givet en "Skagens Beskrivelse", fortæller, at omtrent 1780 var endnu tilbage af denne Sø to smaa Huller og i dem bleve de sidste Fisk, nogle ynkelige Skaller, fangne; Øinene stode ud af Hovedet paa dem, saa forsultne vare de, Bylder havde de paa Kroppen og Maven var fyldt med Flyvesand og Stumper af Siv og Rør. Til denne engang favndybe Sø knytter sig Sagnet om en gammel Gaard, her har ligget; dens rige Eier sendte i Overmod Bud efter Præsten for at have en taabelig, ugudelig Spøg; han lod sige, at en Syg skulde berettes. Præsten kom, men her var ingen Syg, man havde lagt en So i Sengen; da sank Gaarden, her blev en favndyb Sø og kun Stolen, paa hvilken Præsten havde lagt sin Bibel, flød op paa Vandet.
Herinde mellem Klitterne strrekker sig endnu Kornland og Hede. Vi saae den afskrællede Lyngtørv reist i Stakke, de saae i Afstand ud som en heel Leir; man fortalte, at i Krigen med Engellænderne havde Fjenden ikke vovet Landgang, de antoge Stakkene for Soldater-Barakker.
Snart naaede vi de foran os opfygede Sandbanker, bedækkede hist og her med Klittag og Marehalm, et Gravdække hen over Skagens mægtige Kirke; imellem den og Byen gik tidligere en Kirke-Vase, der fygedes til, Veien var heist besværlig for Alle og om Vinteren fast ufremkommelig; Sandet lagde sig om Kirkegaardens Muur og snart over den og over Grave og Liigstene heelt op mod Kirkens Vægge og Vinduer; men endnu søgte Menigheden her hen og holdt deres Gudstjeneste; tidt maatte de skovle sig frem til Indgangen, og der var Tale om at nedlægge denne brestfældige Bygning. Men Skagboerne vilde nødig miste deres Guds-Huus; dog en Søndag kom Sognefolkene og Præsten, en mægtig Sandmile havde lagt sig for Kirkedøren, Præsten læste da en kort Bøn og sagde:
"Vor Herre har nu lukket her dette sit Huus, vi maae reise ham et nyt andetsteds."
Den 5te Juni 1795 blev Kirken ved kongelig Resolution nedlagt, Taarnet skulde vedligeholdes som Sømærke, Gudstjeneste holdes i et Træ-Kapel midt i Østerbyen, indtil den nye Kirke blev reist; men deres gamle Kirkegaard vilde Skagboerne dog endnu ikke give Slip paa, de Gamle ønskede at hvile hos deres kjære Forudgangne og med stor Besværlighed skete det indtil Aaret 1810, da Sandet saa aldeles var gaaet over Kirkegaarden, at en ny maatte anlægges.
Med en egen Følelse, som ved Askehøiderne over Pompeji, staaer man her ved denne tilfygede begravne Kirke. Blytaget er brækket af; det hvide Sandmeel, glødende i den hede Sol, ligger skjulende hen over Kirkens Hvælvinger; i Gravnat derinde er Alt skjult, gjemt og af Slægter glemt, til engang Vestens Storme maaskee bortfyge de tunge Sanddynger, og Solstraalen igjen lyser ind gjennem de aabne Vinduesbuer, hen paa Billederne i Choret; den lange Række Portrætter af Skagens Raadmænd og Borgermestre med deres Bomærke. Maaskee en fjernkommende Slægt træder ind i dette Skagens Pompeji og igjen beundres den gamle kunstigt udskaarne Altertavle med dens bibelske Billeder; det varme Solskin bestraaler igjen Maria med Barnet, der isin Haand holder den gyldne Verdens Kugle. Nu ligge de dade Sandbølger hen over Kirken, et Vildnis af Klittjørn med dens gule Bær, voxe i Sandet, vilde Roser sætte her Blomst og Hyben; man kommer til at tænke paa Eventyret om Prindsessen i den sovende Skov, hvor Slottet skjules af et uigjennemtrængeligt Krat. Det mægtige Kirketaarn løfter endnu vist to tredie Dele af sin Høide over Sandklitterne, Ravne bygge deroppe, en Vrimmel omsusede det, deres Skrig og de knasende Grene af Klittjørnen, vi traadte paa for at komme frem, var den eneste Lyd, vi fornam i denne Sandørken. Klit paa Klit rundtom os, og først efter lang besværlig Gang i det dybe Sand, aabnede sig igjen en grøn Markstrækning henimod den yderste Klitrrekke foran Havet, og derude gammel Skagen, eller som den kaldes: "Høien". Vragstumper ere benyttede til Bygning og Brug, Skibs-Gallioner og Indskrifter i forskjellige Tungemaal prange over Porte og Døre; her staaer snittet iTræ eller med farvede Bogstaver "Neptunus", her "De tre Søstre", der "Haabet", men det er Vragstumper uden Betydning hæftede paa til Stads.
Hele Kysten er et Mosaik af Rullesteen, dem Havet har slebet flade og runde; hvad vilde de kunde fortælle, om de fik Lyd og Tale-Evne! Hvormange Aartusinder hengik siden Iis og Vand bar dem til denne Kyst og gav dem deres glatte smukke Form!
Klitterne langs Stranden løfte sig høiere; Maretørvens sorte Lag skinner frem i det hvide Sand; altid eet og det samme, Hav og Klitter, Vrag og skrigende Søfugle; man møder maaskee et eensomt vandrende Postbud; han søger sin Vei ude i Havstokken, hvor Bølgerne have klappet Sandet fast, eller han stavrer hen over Steenlaget; stiger Søen, er det et stormende Veir vesterfra, maa han søge Veien inde i de dybe tunge Klitkrumninger, hvor kun Klitharer er hans Selskab, han maa kjende de farlige Grunde, hvor Væld og Bække grave Faldgruber og Qviksandet uden Redning sluger ham; en heel Brudeskare hedder det, er engang saaledes forsvundet. Som en Muur mod sin egen Vælde har Havet reist Klitternes takkede Bjergaas, Folketroen lader beskærmende Klitnisser boe derinde, og fortæller, at da engang en fjendtlig svensk Flaade laae udenfor "Gammel Skagen" og vilde gjøre Landgang, mylrede fra Sandet en Mængde bevæbnede Smaa, de holdt Udkig til Mørket kom og med det en Storm; da gik den hele Flaade under, Havstokken rullede med Vragstumper og Liig.
Følge vi Vestkystens Klitter og Leerskrænter herfra ned mod Hjørring, da begrændses Horizonten af de Høider, vi gik ud fra ved Frederikshavn, det er den samme Høideryg vesterpaa ned imod "Løkken", hvor høit oppe, Berglum-Kloster, som en Sphinx paa Bjerget ligger og seer ud over Vild­ mosen, Nordhavet og Skagens Land.
Herfra over Mark, Hede og Klitter ud i Nordsøens Havstok, kommer man, om vi saa tør sige, den historiske Vei heelt ud til Skagens Green; snart forbi leerede Skrænter, henover Sandmiler og ind paa udstrakt Græsgang, hvor den buskhøie duftende Porse og den himmelblaae Gentiana groer; Gammel Skagen ligger for os, og den i Sandflugt begravne Kirke. Slægter kom og gik, men Hæders Navne, bleve i Minde. Fra Skagens fattigste Fiskerhytte kom Sjællands berømte Biskop Scavenius, fra Skagens By kom Mathematikeren Scavenius, Mænd af Driftighed og Dygtighed fik vi fra denne Landets "Afkrog".
Gjennem Plantagen, gjennem Vester- og Østerby naae vi det nye Fyrtaarn; det lyser over de dybe Vande, naar de hvile og naar Stormene fare hen over det og Menneske-Hjertet synger med Ewald:
"Den Gud, i hvis Hænder
Et Hav er en Draabe,
Han ene kan redde -!"
Og gjennem Mandens Mod og Kløgt kommer Redningen, næst Gud.
Følg os herop i et stormende Veir, naar Skibet sidder fast derude i Sandet, og Bølgeme brydes mod Plankerne. Sit eget Liv vover den kjække Skagbo, det kunne alle Aaringer heroppe fortælle os; Mod og mandig Villie mægter vel ikke at bryde hver Skranke, men da overflyver Kløgten den. Forlad Din Stue i den mørke Nat! det er en Storm, saa stærk, at Du ikke hører det rullende Hav, Vindens stærke Kast møder Dig, idet Du træder ud; det fygende Sand og de skarpe Smaasteen pidske Dit Ansigt tilblods. Du fornemmer over Dig og om Dig en Kraft, som synes mægtig til at suge Havet op; det er en buldrende Lyd, som udfoldede sig over Dig et Verdens Telt. Arbeid Dig op paa Klitterne i dette Mulm! sniig Dig mellem Vindkastene frem, Du fornemmer, naar Du bar naaet herop, thi Søens salte Fraade flyver Dig i Øinene og først lidt efter lidt vænnet til Mulmet, skimter Du det skumkogende Hav; og mere gjennemtrængende end Søfuglenes skjærende Skrig• lyder til Dig Nød-Raab, Fortvivlelsens Skrig; da lysner det, Natfaklen tændes, og ud over Vandet kastes en Raket fra Land hen over Skibet; ved Faklens Blaalys seer Du Fartøiet boret fast i Sandet; de tunge fraadende Bølger vælte sig mod det, og over det; Menneskene derude løbe i Dødsangst mellem hverandre, enkelte holde sig fast i Tougværket, den næste Bølge, som løfter sig, kan falde knusende, saa at Planker og Bjælker blive Spaaner i Havstokken; men Redning er bragt, en Finger, der bliver en heel Haand, som bærer de Strandede frelste i Land. Ved Raketten er bundet en Line, den er faldet hen over Skibet, ved Linen drages et stærkere Toug derud, Forbindelse er bragt tilveie mellem Landjorden og de Skibbrudne, og snart flyver Redningsstolen frem og tilbage mellem Land og Kyst. De Frelste fares til Skagens By, Byen uden Gade og Stræde, men hvor under Straatag i det tjærede Huus findes stærke Arme og varme Hjerter. Udholdenhed, Mod og Hengivenhed er Skagboens og Vestklitboens Natur; Havgusen gjør kolde Hænder, men "kolde Hænder, varme Hjerter!" siger Ordsproget.
Udholdenhed vil dæmpe Sandflugten, Plantagens unge Dryader hviske om kommende Skov og Krat, Kornmark og Enge. Byens Huse skulde da stille sig i Række, med smaa Haver foran hver, der komme Gader og Stræder ud til aaben god Landevei, der fører til Frederikshavn, Endepunktet for Jyllands Jernbaner ned til Fastlandets; Frederikshavn er da Havnen for Dampskibene, som i faa Timer knytte Bro mellem Norge, Sverig og Danmark; og den Tid vil komme! - Fyrtaarnet paa Skagen, som nu staaer i sit første Virksomheds Aar, vil ikke kaldes gammelt, naar det opnaaes; vor Tid virker med Aandens Magt, byder over Materien, idet denne troer at herske og være Nutidens Herre.
Udgivet 1980
Sprog: dansk
Genre: Rejseskildringer
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17858
[Informationer opdateret d. 29.11.2012]

  top Top

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus . 90 linoleumssnit af Richard Winther, Poul Gernes, Erik Hagens, Lene Adler Petersen, Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby. Forord ved Niels Oxenvad og Erik Fischer. Eks-Skolens Forlag, København 1981. 204 pp. - Eventyret aftrykkes pp. 19-26. NO's forord pp. 7-9, EF's forord pp. 11-15.
Udgivet 1981
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:750   Bibliografi-ID: 4730
[Informationer opdateret d. 30.9.2003]

  top Top

Från regnormarnas liv. En familjetavla från 1856

Enquist, Per Olov, Från regnormarnas liv. En familjetavla från 1856. I hans: En triptyk. Tribadernas natt / Till Fedra / Från regnormarnas liv. P. A. Norstedt & Söner, Stockholm 1981. Pp. 219-99 (med arbetsnoteringar pp. 325-31). - Skuespillet er oversat til en række sprog; trykte udgaver foreligger bl.a. på bulgarsk, dansk, estisk, polsk, tysk og ungarsk. - På dansk foreligger det, oversat af Frederik Dessau, i tre udgaver: 1. udg., Samleren, København 1981, 88 pp.; 2. udg., Samleren, København 1983, 95 pp. (et fotografisk optryk med tilføjelse af de af Else Bojsen oversatte arbejdsnotater); 3. udg., Dansklærerforeningen / Skov, København 1984, 117 pp. (et fotografisk optryk med efterskrift pp. 99-113 og kommentarer pp. 114-16 af Claus Jensen, Aage Jørgensen og Bendt Pedersen); 3. udg., 2. opl., 1986, med enkelte rettelser og tilføjelser. - Til 3. udg. knytter sig: Aage Jørgensen, Omkring Per Olov Enquists skuespil Fra regnormenes liv , CUK / Center for Undervisning og Kulturformidling, Århus 1985, 51 pp. Dette skrift indeholder bl.a. oplysninger om teateropførelserne af stykket, incl. om de anmeldelser, som opførelserne har fået (det omfattende materiale forefindes i A4-fotokopi, ca. 235 pp., i H. C. Andersens Hus, Odense). Birgitte Federspiel, på Værkstedet, Fyens Stiftstidende, 7.5.1982. Stockholm: Anmeldelse ved Ebbe Mørk, Politiken, oktober 1981. - Opmærksomheden henledes på, at teaterprogrammerne indeholder stof om såvel Enquist som HCA og Johanne Luise Heiberg, - dog i reglen naturligvis kendt stof. - Cf. også: Ross Shideler, Per Olov Enquist. A Critical Study . Greenwood Press, Westport / London 1984. Pp. 148-57. (Contributions to the Study of World Literature, 5.) - Peter Burri: "Nacht der Tribaden", Schauspielhaus Zürich, Berner Zeitung 9. April 1984.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1981
Sprog: svensk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:757   Bibliografi-ID: 4737
[Informationer opdateret d. 21.8.2013]

  top Top
Søgeord: lille + claus + og + store + claus. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-100