H.C. Andersen centret

Titelblad. - Tilegnelse til Conferentsraad J. Collin. - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 136 Sider. - 12 mo. - Pris 1 Rbd. 16 Sk. (Udkom 2. 1. 1830).
Anm. Dagen 22. 3. 1830, Nr. 69. - Dansk Litteratur Tidende, 1830, Nr. 6, 81. - Kjøbenhavns-Posten 4. 1. 1830, Nr. 3, 12. - Maanedsskr. for Litteratur, 1830, 3. Bind, 162 af C. Molbech.

Indhold.

Rime-Djævelen p. 1 (se Nr. 20).
52. Soldaten. (Med dæmpede Hvirvler Trommerne gaae) (Saml. Skr. XII, 190). p. 6
Den rædselsfulde Time (se Nr. 12). p. 7
Nytaarsnat (se Nr. 23). p. 10
53. Phantasiestykke i min egen Maneer. (I Himlen sidde Guds Engle smaae) (Saml. Skr. XII, 85). p. 12
Svinene; en Ode (se Nr. 19). p. 14
54. Vandrer-Liv. (Gaardhunden giøer - dens Tænder er saa skarpe) (Saml. Skr. XII, 139). p. 16
Det døende Barn (se Nr. 13). p. 17
Graat-Veir (se Nr. 39). p. 18
Kunstner-Livet (se Nr. 31). p. 19
Dykkerklokken (se Nr. 16). p. 24
Ved en Tragedies Dødsfald (se Nr. 37). p. 33
Aftenlandskab (se Nr. 36). p. 34
55. Cometen, et Sagn. (Da Sol stod op, og alle Nattens Terner) (Saml. Skr. XII, 87). p. 36
Sjælen (se Nr. 17). p. 41
56. Recension. (Vel rødmer Land og Hav ret smukt) (Saml. Skr. XII, 2). p. 44
Tyveknægten (se Nr. 48). p. 45
Ingenting og Noget (se Nr. 33). p. 46
57. Klintekorset paa Møen. (Det er en lys, en deilig Sommernat) (Saml. Skr. XII, 39). p. 47
Hjertesuk til Maanen (se Nr. 15). p. 52
58. Skolemesteren. (I den lumre Skolestue ville vi nu dvæle lidt) (Saml. Skr. XII, 330). p. 54
Studenten (se Nr. 43). p. 56
59. Holger Danske. (Det gothisk gamle Kronborg i Maanelyset staaer) (Saml. Skr. XII, 123). p. 58
Den 1ste August (se Nr. 35). p. 61
Moderen med Barnet (se Nr. 38). p. 63
60. Flyttedagen i April. (Nu Vintrens gamle Gubbe forlader sit Logi) (Saml. Skr. XII, 287 (forkortet) - Nr. 24 af 65 Smaavers). p. 64
Phantasie og Vanvid (se Nr. 32). p. 65
61. Fastelavn, en Skizze. (Fastelavn idyllisk staaer med sin Gaas i Haanden) p. 69
62. Martsviolerne. (Sig Himlen hvælver saa reen og klar) p. 70
(Saml. Skr. XII, 64).
63. Capriccio. (Et Speil er Søens Flade, det er saa smuk en Dag) p. 71
64. En fæl Historie. (Barsk sidder Drotten i Skarlagen rødt) p. 73
Regnveir (se Nr. 46). p. 75
Sneedronningen (se Nr. 25). p. 76
65. Mosters Skjærmbræt. (Naar Kulden barsk sig nærmed',) (Saml. Skr. XII, 50). p. 78
Til min Moder (se Nr. 34). p. 81
66. Risens Datter. (Dybt inde under Bjerget en gammel Rise boer) (Saml. Skr. XII, 274). p. 82
Aftenen, et Træsnit (se Nr. 11). p. 84
67. De Danske og deres Konge. (Alt reiser Vint'ren sit hvide Telt) p. 86
Dødsøieblikket (se Nr. 45). p. 88
68. Amors Spillekort. (Det er dog baade en Skam og Tort) (Saml. Skr. XII, 133). p. 89
Oldtids huuslige Liv (se Nr. 42). p. 90
Østergade (se Nr. 26). p. 91
69. Morten Lange. (Hver Midnat mellem tolv og et,) (Saml. Skr. XII, 237). p. 95
70. De tre Gaver. (Saa deiligt et Træ i Skoven staaer) p. 99
71. Januar, en Skizze. (Paa Gade, Mark og Tage, nu ligger Sneen hvid) p. 101
(Saml. Skr. XII, 291 - Nr. 42 af 65 Smaavers).
Tanker ved en ituslagen Jydepotte (se Nr. 14). p. 102
72. Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr (H. C. Andersens første Eventyr - Blev senere omarbejdet og udkom igen 1835: Reisekammeraten; se Nr. 279). p. 105

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/257, anm.: Kjøbenhavns-Posten: A-727e)

M. Winther: Fastelavnsspil eller Erindring om danske og norske Forfattere. Som et Supplement til H. C. Andersens Vignetter. Kbh. 1832. Uindbunden. 44 s.
S.2.: H.C. Andersen.
At pjatte lidt imellemstunder, Kjære!
Er slemt, naar man kan ikke lade være!

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/295)

"Publicum vilde altsaa havt god Grund til at forlade denne Aftenunderholdning ligesaa misfornøiet som mange af de tidligere, hvis ikke Vaudeville-Monologen: "Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris" af H.C. Andersen omsider havde bragt lidt Munterhed i Sindet. Hr. Phisters Livlighed og Lune og den lykkelige Anvendelse af adskillige Musiknummere (...) forsonede Publicum, der af Naturen er godmodigt og nøisomt, og lod det, om ikke tilfredsstillet, saa dog ret vel tilfreds tage Afsked med Hr. Phister."

(Bibliografisk kilde: HCAH A-697e)

Corsaren, no 38 fredag den 23. Juli 1841. Ansvarshavende redacteur,udgiver og forlægger: R. p. Morthensen, cand.philos. På næstsidste side: Under overskriften "En Samtale" - - Stakkels H. C. Andersen, som har lidt så frygteligt i Grækenland og Tyrkiet (see O. Th's. A.)! - Og hvad har han da lidt? - "Ingen Ubehageligheder," men en forfærdelig "Uvished om de insurgerede Provindser", som varede hele fire Dage, indtil den femte, da han fik at vide, at Alt var roligt - hvorpaa han reiste: "Vi ville haabe, at Digteren fra denne Reise hjembringer et rigt Udbytte for hans Aand og Phantasie, og at Frugten deraf vil vise sig i nye Arbeider, der ville blive ham selv til Ære og hans og hans Muses talrige Venner og Velyndere til sand Glæde." (O. Th.'s A.)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-660-1)

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Femtende Bind. - Titelblad: ovenfor beskrevet).

Digte / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 211 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 19. 12. 1854).

Indhold.

Poesien (se Nr. 555). p. 1
Recension (se Nr. 56). p. 2
Til min Moder (se Nr. 34). p. 3
Sjælen (se Nr. 17). p. 4
Det døende Barn (se Nr. 13). p. 6
Nytaarsnat (se Nr. 23). p. 7
Rimedjævelen (se Nr. 20). p. 8
Rabbi-Meyer (se Nr. 342). p. 13
Aftenlandskab (se Nr. 36). p. 17
Avis aux lectrices (se Nr. 80). p. 18
Tanker ved en ituslagen Jydepotte (se Nr. 14). p. 19
Hjertetyven (se Nr. 116). p. 21
Mai (se Nr. 204). p. 24
Sommerflugt og Hvile (se Nr. 206). p. 27
August (se Nr. 207). p. 33
Gefion (se Nr. 181). p. 37
Aarets Børn (se Nr. 365). p. 38
En Reisende (se Nr. 347). p. 40
Et Digt om Konerne (se Nr. 357). p. 40
Skovbal (se Nr. 271). p. 42
Klintekorset paa Møen (se Nr. 57). p. 43
Slaaentjørnen (se Nr. 556). p. 48
Rosen paa Kisten (se Nr. 557). p. 49
Kjærlighed (se Nr. 130). p. 49
Den fremmede Fugl (se Nr. 111). p. 50
Fædrelandet (se Nr. 380). p.54
Moderen med Barnet (se Nr. 38). p. 55
Mosters Skjærmbræt (se Nr. 65). p. 56
Nogle Viser:
I. Paa en Faders Fødselsdag, afsjunget af hans Børn (se Nr. 373). p. 59
670. II. Ved en Vens Afreise til Paris! (Hør Venners Stemme: drik og spiis!) (Saml. Skr. XII, 54). p. 60
671. III. (Vi er i Marts, men Martsviol) (Saml. Skr. XII, 55). p. 61
672. IV. (Hæv Dig vor Sang! her synger Stort og Smaat) (Saml. Skr. XII, 56). p. 62
V. Det er Liv at reise (se Nr. 418). p. 63
VI. Sang, skreven og afsjungen paa Fregatten Bellona (se Nr. 383). p. 64
VII. Ved Botanikeren Liebmanns Afreise til Mexico 1840 (se Nr. 391). p. 65
673. VIII. Ved Festen for Architekt Bindesbøll (Som Du tænkte det staaer nu Museet) (Saml. Skr. XII, 60). p. 66
Barnet ved Kirken (se Nr. 172). p. 66
En Guddoms Tanke er Du, Poesi! (se Nr. 202).p. 68
Martsviolerne (se Nr. 62). p. 71
Ørkenens Søn (se Nr. 136). p. 72
Hjertets Melodier:
I. (To brune Øine jeg nylig saae) (se Nr. 131). p. 72
II. (Min Tanke er et mægtigt Fjeld) (se Nr. 132). p. 73
III. (Du gav mig Blomster; hvis de læge kunde) (se Nr. 133). p. 73
IV. (Min Tankes Tanke ene Du er vorden) (se Nr. 242). p. 73
V. (Henvisned' er' de Blomster, Du mig gav) (se Nr. 135). p. 73
VI. (Du fatter ei Bølgernes evige Gang) (se Nr. 107). p. 74
VII. (Jeg elsker Dig - Dig, som jeg ei tør sige!) (se Nr. 137). p. 74
VIII. (Man har et Sagn - et Eventyr:) (se Nr. 105). p. 74
Livet en Drøm (se Nr. 141). p. 75
Studenten (se Nr. 43). p. 78
Stakkels Mary Anne (se Nr. 601). p. 80
Manden fra Paradiis (se Nr. 81). p. 81
Prolog og Epilog:
674. (En Aftenunderholdning med Bevilling) (Saml. Skr. XII, 78). p. 86
(Høistærede! - jeg tror De vil mig kjende) (se Nr. 497). p. 87
Elbkongens Brud (se Nr. 163). p. 87
Til J. P. E. Hartmann:
I. (Hvad Herligt ude Du har seet og hørt) (se Nr. 298). p. 89
675. II. Den 14de Mai. (Maimaaned pynter med Grønt vore Skove)(Saml. Skr. XII, 82). p. 90
Den rædselsfulde Time (se Nr. 12). p. 91
Phantasistykke i min egen Maneer (se Nr. 53). p. 93
Hjertesuk til Maanen (se Nr. 15). p. 95
Kometen (se Nr. 55). p. 96
Kometen 1835 (se Nr. 78). p. 100
Rosenknoppen (se Nr. 300). p. 104
De to Fugle (se Nr. 212). p. 105
Spillemanden (se Nr. 117). p. 106
Bøgetræet (se Nr. 96). p. 107
Pjat, Pjat! (se Nr. 100). p. 108
Studie efter Naturen (se Nr. 82). p. 109
Sange af: Ravnen. 1832.
1. Matrosernes Sang. (Naar Bølgerne dandse om Merset lidt) (se Nr. 196). p. 110
2. PantalonesVise.(Mo'erlille sidder med Briller paa) (se Nr. 196). p. 111
Sange af: Bruden fra Lammermoor. 1832.
1. (Fuldmaanen skinner paa Busk og Krat) (se Nr. 183). p. 112
2. (Mandens dybe, bittre Sorg) (se Nr. 183). p. 113
3. (Stem gamle Minstrel Harpen nu) (se Nr. 183). p. 113
4. (Der sidder to Ravne paa Træet hist) (se Nr. 183 og Nr. 230). p. 114
Sange af: Festen paa Kenilworth. 1836.
1. (Brødre, meget langt herfra) (se Nr. 285). p. 114
2. (Hvad Hjertet her sig klynger til) (se Nr. 285). p. 116
3. Drikke Sang. (Bacchus er den største Mand) (se Nr. 285). p. 117
4. Romance. (Hyrden græsser sine Faar) (se Nr. 285). p. 118
Skildvagten (se Nr. 88). p. 119
Kong Frederik den Sjette:
I. (Danmark, deiligst Vang og Vænge) (se Nr. 346). p. 123
II. Sørge-cantate over høisalig Kong Frederik den Sjette (se Nr. 367). p. 124
III . Sang ved Afsløringen af Mindestøtten (se Nr. 478). p. 127
IV. Sang ved Indvielsen af Frederik den Sjettes Asyl (se Nr. 420). p. 128
Havfruen ved Samsø (se Nr. 92). p. 130
Jagtsang (se Nr. 337). p. 132
Veirmøllen paa Bakken (se Nr. 98). p. 133
Weyse. (Ved hans Jubilæum) (se Nr. 444). p. 135
Holger Danske (se Nr. 59). p. 135
Taaren (se Nr. 97). p. 137
Bruden i Rørvig Kirke (se Nr. 112). p. 138
Formens evige Magie (se Nr. 173). p. 142
Oldtids huuslige Liv (se Nr. 42). p. 146
Amors Spillekort (se Nr. 68). p. 146
Svinene (se Nr. 19). p. 147
Varulven (se Nr. 171). p. 149
Min Vise (se Nr. 182). p. 150
Indledende Smaavers til Hartmanns sex Characteerstykker (se Nr. 543 / 548). p. 152
Vandrerliv (se Nr. 54). p. 153
Rosen (se Nr. 188). p. 154
Fyen I (se Nr. 140). p. 155
Fyen II (se Nr. 129). p. 155
Phantasus (se Nr. 32). p. 155
Min Undskyldning (se Nr. 108). p. 157
Herregaarden og Børnene (se Nr. 201). p. 158
September (se Nr. 208). p. 165
October (se Nr. 209). p. 169
Paaskesang (se Nr. 290). p. 172
Billeder fra Jylland:
I. (Da Oldtid kun var nyfødt Skum) (se Nr. 115). p. 175
II. Den jydske Hede i Regnveir (se Nr. 94). p. 176
III. Hvile paa Heden (se Nr. 122). p. 177
IV. Længsel med Potterne (se Nr. 124). p. 180
V. Drengen og Moderen paa Heden (se Nr. 123). p. 181
VI. Maleri fra Jyllands Vestkyst (se Nr. 90). p. 182
VII. Phantasi ved Vesterhavet (se Nr. 125). p. 184
VIII. Reise-Capriccio (se Nr. 128). p. 185
Vignetter til danske Digtere (se Nr. 174). p. 186

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Caroline von Göhren [Caroline von Zöllner]. Leipzig 1857. 130 S. [HCA omtaler bogen i brev . Niels Oxenvads resumé af bogen:

Christian Wohlgemuth oder der innere Beruf. Af Caroline von Göhren (= Caroline von Zöllner). Leipzig 1857. Det er for så vidt rigtigt – som HCA selv udtrykker det – at han syntes at læse sin egen livshistorie i denne lille bog på 130 oktavsider), men der er også forskelle. Det er helt evident, at forfatterinden har læst ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” Den mest betydningsfulde lighed er den, at såvel HCA som CW sprængte de rammer, som deres omgivelser havde udstukket for deres liv efter barndommen. For dem begge lykkedes det at realisere en drøm om at blive selvstændig forfatter/digter, for HCAs vedkommende fortrinsvis ved egen kraft, for CWs vedkommende fortrinsvis ved tilfældighedernes spil og omgivelsernes hjælp. Såvel HCA som CW er skildret som sønner af fattigfolk, i begges tilfælde som søn af en lappeskomager og en mor, der virkede som vaskekone (HCA) eller sypige (CW). CW var imidlertid 1 ud af en søskendeflok på opr. 5, som dog ved en epidemi reduceres til 2, nemlig CW og søsteren Dorchen (Dora), hvis liv imidlertid ikke kan sammenlignes med det liv, som blev HCA.s halvsøster Karen Marie til del. Til forskel fra MEEuD og MLE førte skomagerfamilien ikke nogen isoleret tilværelse. Den havde en stadig og livlig kontakt med en nabofamilie, en velstående tømrermester, dennes kone og 3 sønner og 1 datter. Sidstnævnte døde dog som offer for den ovennævnte epidemi. De to familier foretog som regel en fælles skovtur en søndag i maj. Under en sådan fælles skovtur støder en lidt ældre præstesøn fra de to håndværkerfamiliers naboskab til selskabet. Denne bliver budt på kaffe og tilbyder til gengæld at underholde børnene og deres forældre med et eventyr, kaldet ”Der Rangstreit im Walde”. Efterfølgende udspørger han børnene om, hvilket af de i eventyret optrædende træer, de synes bedst om. Da turen tilsidst kommer til CW vælger han – til forskel fra de andre børn – ikke noget bestemt træ, men skovens træer som helhed og priser dem for deres evne til at overleve et stormfuldt uvejr og derpå forskønne naturen. Præstesønnen roser CW for hans fantasi og spår ham et fremtid som digter.
År hengår, og CW kommer lejlighedsvis på et greveligt slot uden for byen, og under et af disse besøg opdager han – mens han venter på, at en af tømrermesterens sønner skal dukke op - et eksemplar af ”Eines Dichters Bazar” af Andersen (sic) og bliver fuldstændig opslugt at dette værk. Senere bliver han også bekendt med såvel brødrene Grimms som A.s ”Märchen”, samt A.s digte og dramatiske værker, sidstnævnte i al hemmelighed og via tømrersønnen Karls hjælp udlånt fra en lærd hr. Hohfelds privatbibliotek. Hr. Hohfeld bliver derefter CW.s første velgører, sørger bl.a. for at han får en ordentlig skolegang, først i byens højere borgerskole, siden i et gymnasium. Efter endt studentereksamen drager CW – stadig på hr. Hohfelds foranledning – videre til universitetet i Heidelberg, hvor gode mennesker giver ham ”Freitische” flere gange om ugen og han finder et billigt tagværelse, hvor månen fortæller ham historier, jfr. HCAs ”Billedbog uden Billeder”. Pengene til et egentligt universitetsstudium har han imidlertid ikke, og han er på nippet til lade sig uddanne til lærer på et af de netop oprettede seminarier, med henblik på et senere virke i den tids folkeskole. Tilfældigt bliver en medstudent i Heidelberg opmærksom på CW.s nød og fortæller det videre til en anden student, som viser sig at være en søn af det grevepar, hvor CW i sin barndom var blevet bekendt med Andersens værker. Grevesønnen tilbyder CW at blive hans manuduktør, og uden at gå videre i detaillen ender romanen med, at CW får opført sit første dramatiske arbejde på Heidelbergs teater. CW havde ikke mod til at overvære premieren på stykket (jfr. HCA og ”Kjærlighed paa Nicolai Taarn”), men grevesønnen kan ved sin hjemkomst fra teatret berette om stykkets succes.

Digteren H.C. Andersen er stadig meget svag, skjøndt han kan kjøre lidt ud og ogsaa modtager Besøg. Saasnart Lægen tilsteder det, agter han at reise til det skjønne Sted Montreux i Schweiz, hvor han vil blive i længere Tid. Søndags-Posten Et illustreret Ugeblad til Nytte og Fornøjelse for alle Stænder. København. 30.3.1873.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Vort Blad igaar bragte i sine første Linier til offentlig Kundskab, at Danmarks berømte og elskelige Digter, H.C. Andersen i forgaars sov stille og roligt hen, lidt over 70 Aar gammel. Kolding Avis 6.8.1875.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersens "Samlede Skrifter" er udgivet i to danske udgaver (men udkom før på tysk: Gesammelte Werke fra 1847, inklusive supplementer 50 bind!): Samlede Skrifter bd. 1-33, 1853 (påtrykt årstallet 1854) - 1879 og Samlede Skrifter. Anden Udgave bd. 1-12, 1876-1880. Birger Frank Nielsen henviser konsekvent til andenudgaven af Samlede Skrifter , når han henviser til trykte versioner af tekster, han omtaler i H.C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875 (1942). Henvisningerne er en hjælp til den læser, der vil finde og læse en tekst, og en del tekster, især lejlighedsdigte, er da heller ikke til at finde andre steder (eller var det ikke før udgivelsen af Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, Kbh. 2000). Det er standard at henvise til andenudgaven af Samlede Skrifter fremfor førsteudgaven, og det må skyldes forskellen i overskuelighed. Førsteudgaven er en lidt sær og rodet udgivelse, idet den indeholder førsteudgivelser af flere af de større værker, der hen ad vejen blev indlemmet i Samlede Skrifter i stedet for at trykkes som selvstændige publikationer: romanen At Være eller ikke være (1857, SS bd. 23) og rejsebøgerne I Spanien (1863, SS bd. 24) og Et Besøg i Portugal (1868, SS bd. 28). Det sidste bind i førsteudgaven, bd. 33: Digte. Tillæg (1879), supplerer bd. 15 og 16 (1854). Det udkom (nogenlunde) samtidig med andenudgavens eneste digtbind, bd. 12, der således samler digtene, der fylder tre bind i førsteudgaven.

Birger Frank Nielsen beskriver førsteudgaven nærmere i sin bibliografi, se http://www.andersen.sdu.dk/forskning/bib/bfn/vis.html?p=634&show=1 , og Gesammelte Werke beskrives yderligere her: http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=801 . Andenudgaven beskrives nedenfor:

1. Bind.

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Første Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Mit Livs Eventyr s. 1 - 554

Indbundet i samme bind, men udkommet senere, nemlig maj 1877: Mit Livs Eventyr. / af H.C. Andersen. / Fortsættelse / (1855-1867). / Udgivet af / Jonas Collin. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877.

2. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Andet Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Improvisatoren s. 3 - 343

3. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tredie Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

O.T. s. 1 - 283

4. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjerde Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Kun en Spillemand s. 1 - 304

5. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

De to Baronesser s. 3 - 259

At være eller ikke være s. 263 - 508

6. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Sjette Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Billedbog uden Billeder (1.-33. aften) s. 1
Lykke-Peer s. 41

Biographiske Skizzer s. 123

1. En Periode af Ole Bulls Liv s. 125
2. Henriette Hanck s. 128
3. Jens Adolph Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann s. 130
4. Johan Peter Emilius Hartmann s. 141
5. Bernhard Severin Ingemann s. 147
6. Bertel Thorvaldsen s. 149

Fodreise fra Holmens Canal til østpynten af Amager s. 161
Reiseskizzer s. 271
Silkeborg s. 273
I Schweiz (Ragaz, Løven i Luzern) s. 283
Festen i Obergammerau s. 292
Charles Dickens s. 299
I Danmark, (Skagen, Vænø og Glænø) s. 328
Jura Bjergene s. 343
Nürnberg s. 347

7. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Syvende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

En Digters Bazar s. 3 - 385

8. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. i Sommeren 1831 s. 3
I Sverrig s. 123
I Spanien s. 255
Et Besøg i Portugal s. 483

9. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret s. 1
Fire Aarstider s. 37
Festen paa Kenilworth s. 69
Skilles og mødes s. 169
En rigtig Soldat s. 245
Den Usynlige paa Sprogø s. 271
Mulatten s. 303
Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris s. 391
En Comedie i det Grønne s. 399

10. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tiende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Maurerpigen s. 1
Vandring gjennem Operagalleriet s. 83
Fuglen i Pæretræet s. 99
Kongen drømmer s. 133
Lykkens Blomst s. 167
Den nye Barselstue s. 237
Liden Kirsten s. 271
Kunstens Dannevirke s. 297
Bryllupet ved Como-Søen s. 311
En Nat i Roskilde s. 367
Meer end Perler og Guld s. 393

11. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ellevte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Ole Lukøie s. 1
Hyldemoer s. 77
Nøkken s. 123
Indledning til Carnevalet s. 157
Paa Langebro s. 169
Han er ikke født s. 255
Da Spanierne varher s. 317
Ravnen s. 385
I Vetturinens Vogn s. 425
Kong Saul s. 435
Agnete og Havmanden s. 467
Ahasverus s. 549

12. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tolvte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[digte]

13. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Trettende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[eventyr/historier] - i bd. 13-15 i en rækkefølge, der ligger tæt på teksternes oprindelige udgivelseshistorie.

14. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjortende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

15. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femtende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

GIGAS, E., Lidt om og fra H. C. Andersens Stambog. Dania VIII, pp. 1-26. (med omtale af Léon Pineau: AaJ 137)

(Bibliografisk kilde: HCAH II-7, 2000/310)

WAD, GUSTAV LUDVIG, Om Hans Christian Andersens Slægt. Hempelske Boghandel, Odense. 21 pp.
Optryk af nr. 174 ovf. (lidt omarbejdet og forøget med nye Oplysninger).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1965/65)

R., C. [REIMER, CHRISTINE], Lidt om H. C. Andersen i sin Fødeby. Hjemmet VIII, pp. 134-35.
Cf. smst. pp. 142-43: Christine Reimer, H. C. Andersens By under Festbegejstring.
Fra Odense den 2. April 1805, H.C. Andersens Fødselsdag. Fra Arkiv og Museum, april 1905. (om koncerten i St. Knuds Kirke 2. april)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H. C. Andersen og hans Ungdomselskede. Hjemmet VIII, p. 133.
Smst. et digt, H. C. Andersens Grav, af Georg Nygaard.
Smst: Johannes Jørgensen: H.C. Andersen. C.R.: Lidt om H.C. Andersen i sin Fødeby.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

FRØLICH, L., Lidt Passiar om Børnebøger, særlig engelske, og disses Billeder. Jule-Album , spec. p. [28].

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Søndag offentliggør i Dag et hidtil utrykt Digt af H.C. Andersen. Det er et Lejlighedsdigt, en Bryllupssang, som blev brugt ved en privat Festlighed paa Nysø,hvortil Digteren havde medbragt sin Sang i flere af ham selv udskrevne Eksemplarer. Vi bringer hosstaaende Digtet i Facismile. Søndag, . [Datering? på bagsiden er en artikel af C.A. Clemmensen - formentlig fra 1922. Digtet kan ikke være fra 17.11.1847, da var HCA ikke på Nysø. Jonna Stampe blev gift 2.2.1850. Elise = Elise Stampe (1824-68), svigerinde til Christine Stampe og søster til Hendrik S., forblev ugift]. Mel.: Han gik til Ludlams Hule.

Der ude er saa sølet
Der er saa vaadt og graat,
Man gaaer og er forkjølet
Og det er ikke godt.
Her inde er det Sommer,
Som aldrig før det var,
Her er to RosenBlommer
Her er et Brudepar.

Vi sidde her i Klynge,
Med Kjoler uden Slæb,
Men vi af Hjertet synge,
Hver med vort lille Næb,
med Koldt og med lidt Kage
Her i Elises Bo
Vi Hvedebrødets Dage
Vil feire for de to.

I see at i vort Øie
Et Glædes Blus er tændt,
Men Versene sig bøie
Saa Visen snart er endt,
Vi klinke og vi nikke,
Vi Alle, stort og smaaat,
Vor Vise duer ikke,
Men Hjertet det er godt!

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BOKKENHEUSER, KNUD: "Lidt om H. C. Andersen". Hus og Hjem 39. Aarg. Nr. 30. p. 954.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Maurice: Lidt Statistik fra de sidste tyve Aar. Der er i dette Tidsrum solgt Udgaver af Eventyrene for næsten halvanden Million Kr. Politiken 31.8.1924.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

TRAMP, EBBA, Fra Oldetantes Dokumentskrin. Slægten Trampe og H. C. Andersen. Med gengivelse af digte til Charlotte Classen, ved besøg på Corselitze i 1850. Politiken (Magasinet) 4. apr., pp. 10-11.

Tanker ved en Kats Død.
Som der blev spaaet ved tolvte Klokke - slet
Var Misse død, tag nu det sorte - Brædt
Og tag saa Kridt og nedskriv dine - Sukke
Thi her er Grund at klage og at pukke
Hver Pote fin var som en Frøken-Haand,
om Halsen Misse bar et Rosa-Baand
Naar hun med andre Misser gik at - solde,
Det unge Sind til Mormus jo maa tolde.
Ak død er Misse, synger hendes - Priis
Thi den som synger ej, han er en Tap af - Iis.

Aftensværmerie.
Nu har den lukket sig, den hulde - Rose
Nu har jeg glemt hver Bitterhed og - Skose.
Jeg gaaer i Aftenstunden barnlig - klog,
uskyldig som dengang jeg var en - Pog
Og saa i Himlen ind med Mormoers - Briller.
Hvor Aftenen dog er smuk, hør Droslens - Triller.
Se Storken hist, paa Benets røde - Sok
Den staar i Reden, og den drømmer - nok.
Paa Sø og Blad og Busk er Aftenens - Hvile,
Og over røde Skyer sees Stjerner - smile,
Mens Nyet synker blegnende og - mat.
o! var du hos mig, du mit Hjertes - Skat.

s. 12: "Digteren og Madammen. Novelle af Ebba Tramp med et Digt af H.C. Andersen. Over et gammelt Manuskript fra H.C. Andersens Haand er denne Novelle skrevet. Digtet er kort efter dets Tilblivelse havnet i Familien Tramps gemmer"

En Rendesten tidt som en Flod kan true,
Og Mennesket kan drukne som en Flue.
Jeg er saa let, jeg svæver som en Fugl,
Jeg sværmer næsten ud af Kjolens Skjul.
Jeg er saa underlig, jeg kan det ikke - sige.
En fattig Mand kan føle som den rige.
Men her er Trækvind, Veiret er lidt - raat;
Jeg vil i Hus! Der ligger jo et - Slot
Som Møl og Rust og Tyvehaand kan rane,
Paa Skildtet Vaabnet staar, det er en - Trane,
Og ud af Vindvet skinner mange - Lys,
Ah! med den Trækvind er det som et Gys.
Og Træk og Vaadet kan gjøre Manden - muggen.
Nu gaaer jeg ind i Slottet, dér ved Krukken,
Jeg holder Tale om en Pølsepind,
Og dundre skal da Verdens Trommeskind.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-736h, 1981/328)

August Rattenborg: Barndomsaarene ved Odense Aa.
Arne Brandt Pedersen: I Storstadens Mylder.
Bernhard Hansen: Eventyrdigteren paa Skolebænken. J.K. Petersen: I "Hjemmets Hjem".
Gustav Lindstrøm: To Brune Øjne.
S. Lassen: H.C. Andersen-Minder i Barndommens By.
Odense Bys Æresborgerbrev til H.C. Andersen. H.C. Andersens Svar til Odense Byraad.
Frederik Petersen: Gæst hos Konge og Hertug.
Andreas Hanssen: Værkstedet hvor Eventyret blev til.
Marius Dahlsgaard, Mors: Lidt om H.C. Andersens Digtning.
H.F. Petersen: Det religiøse i H.C. Andersens Liv og Digtning.
F. Mommsen: Alverdens Eventyrkonge.
Holger Danske, Nr. 4, 9. Aargang April 1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Viceskoledirektør H.A. Svane: Fejringen af H.C. Andersen på Holsteinsgades Skole, Gasværksvejens Skole, Vigerslev Alles Skole, Skolen ved Nyboder, Skolen paa Enghaveplads og Grøndalsvængets Skole. - Paa de skoler, der har Radiomodtager, oprandt Dagens mest festlige Stund hen mod Skoledagens Slutning. Lidt over eet læste Professor vilhlem Andersen baade "Den lille Pige med Svolstikkerne" og "Svinedrengen". b Berlingske Tidende, 5. april 1930.
Ingeborg Spager: H.C. Andersen fejredes inden for Skolens Mure: Metropolitanskolen, Tunghøreskolen, Hillerødgades Skole, Ny Carlsbergvejs Skole, Mellm- og Realskolen paa Forchhammersvej, Kommuneskolen i Nørre Alle. Berlingske Tidende, 12.4.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

TOPSØE-JENSEN, H. G., H. C. Andersen og de Danske i Paris 1833. En Vise og lidt Kommentar. Personalhistorisk Tidsskrift 10. rk. I, pp. 66-74.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-199)

Peter Jonas Collett, Studenteraar. Oplevelser og Refleksioner 1831-1838. Utgit av Leiv Amundsen. Gyldendal Norsk Forlag. Oslo MXMXXXIV. Om HCAs ydre og optræden s. 287: [okt. 1838] Hos H.C. Andersen. Bag et Gardin. Andersen lang, ligner Cromwell; speilede sig idelig, forærede mig strax et Hefte: "vensk. fra H.C.A" af hans Børneeventyr, snakkede om sine Romaner, yderst naiv og god, vil skrive en svensk-dansk. Bar selv sit Theebræt ud og bad mig undskylde, at han havde Tandpine; en vis Livlighed og Ungdommelighed i ham. Elsker meest sin "Spillemand". S. 288: "Derfor lærer man Intet af de Danske. Maaskee lidt af slige Naivlinge som Andersen og Oehlenschläger" og 301, om HCAs romaner: 292-93, Andersens nye Tragedie s. 294.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Det er glædeligt at se, at H.C. Andersen-Museet i Odense stadig gaar frem. Ifølge den sidste Opgørelse har Besøget i det nu forløbne Sommerhaalvaar udgjort over 29.000 betalende Gæster ..... Men der er for lidt Kontrol med de uerstattelige Værdier, Museet rummer! Kustoder findes overhovedet ikke, kun en Dame ved Indgangen, og i Stuerne, hvor Tingene ligger frit fremme, er man ganske overladt til sig selv. For Folk, der lider af kleptoman Samlermani, er her en enestaaende Chance. Mærkeligt, at der ikke forlængst er gaaet Svind i den store Digters personlige Effekter. Extrabladet, 8.10.1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kaj Munk: "Liv og glade Dage. Femten smaa Hilsener med løst Krudt til de muntreste af mine Kammerater, naturens egne Drenge, de danske Jægere." Nyt Nordisk Forlag. København MCMLXX. Heri Afsnittet s. 70-79: Den Sommer og den Sø, om et møde hinsides med H.C. Andersen:

Noget af det bedste ved at komme i Himlen engang skal blive ind imellem at faa Lov at besøge Jorden. Det første, jeg vil foretage mig, efter at jeg har indrettet mig og er faldet lidt til deroppe, skal være at opsøge H.C. Andersen. Naar jeg har faaet sagt ham, hvem jeg er, og hvor inderligt jeg holder af ham, vil jeg bede ham gøre mig den Glæde at tage en Tur med mig ned til Aabjerg Sø. »Hvor ligger den henne?« vil Andersen spørge; og naar han hører, at der ikke er langt fra den til Nørre Vosborg, hvor noget af hans prægtige »En Historie fra Klitterne« blev til, vil han ikke være længe om at faa Hanke i Paraplyen. Og enten vi nu har Vinger paa til den Tid eller ikke, saa vil jeg have fat i en Baad, naar vi først er kommet derned. Vi prøver at laane Vedersø-præstens; det giver Anledning til at gaa en Tur i den hundredaarige Have, der med sine Ahorn, Elme, Bøge og Ege er en Sjældenhed saa nær ved Havet og derfor befolket med en Vrimmel af Sangfuglearter, saa alle Forsommerens Dage er kimende Kor.
Jeg standser ærbødigt ved Linden og spørger: »Hvor kan det være, Andersen, at der er saadan en Forstaaelse, en-en-en Samhu mellem Træ og Menneske? Det første, Kolonihaveejeren gør, er jo at plante et Træ. Og i et lykkeligt Vers siger Bull det saa rigtigt: »Se bare den birken dær, hvor v o r den er !« Andersen snyder Næsen og smiler: »Det kunde jo være en ældgammel Historie, stamme helt fra den Tid, inden vi endnu fik Ben og lærte at jage og jages, dengang vi selv var Træer og slet ikke tog os andet til end at staa Aaret rundt med udbredte Arme og tage mod de vekslende Vejr af Himlens Naade. Men spørg Jensen om d e t! Hvor er Baaden?« Den finder vi, og jeg faar ham anbragt i Bagstavnen, hvor han ikke skal bestille andet end samle Indtryk, mens jeg hiver i Aarerne.
I Begyndelsen virker han lidt forstemt; jeg har ham mistænkt for, at han allerede har fortrudt, at han er taget med; at han nok hellere vilde være blevet hjemme og siddet i Skyggen af et Palmetræ og læst »Den grimme Ælling« højt for Englene. Men da de første gule Aaknapper strækker Hals for at se Eventyrdigteren, og da der gaar en hvisken igennem Sivene: »Ss, det er Andersen! Ss, det er min salighed Andersen!« tøer han op. Da vi er naaet tværs over til Kølsholmen, hvor Engene kaster sig ud i den blaa Sø, grønne og med brogede Ungkreaturer paa Odden, mens Kirke og Mølle stiger til Siden midt mellem frugtbare Vange og bag os Præstegaardsbøgen spejler sin Top i Bølgen blaa, slaar han ud med Haanden og kalder en Vandlobelia en Alfetelefonmast og ler ad en »cyklende« Blishøne« [...]
Og jeg hører den gamle Digter derhenne hviske - og der er ligesom et forklarende Lys over hans grimme, smukke Ansigt: »Jeg skal digte et Eventyr om alt dette, saa der skal komme Taarer i den kære Guds Øjne, naar jeg læser det op.«
Da giver det et sæt i mig: Derhenne langs med Aakandebladet lurer et frygteligt Alligatorfjæs. Bundgræsset gror saa frodigt her, at det rækker helt op til Baaden; en Aal bliver synlig og bugter sig nok saa nydeligt [...] og vips er Aalen forvandlet til en Bestanddel af en Kæmpegedde. Nu havde vi det lige saa rart. Men til min Forundring ler Andersen bare: »Det var saamænd kun en lille Digter; han duede ikke til andet end til at fede Kritikken med. Nej, men Mennesker, de laver Giftgas og organiserer sig; saa er det først, det bliver slemt! Men se nu den vævre Sivsanger derovre; tænk at kunne flyve fra Siv til Siv og sidde og gynge paa Bladene.« [...]
Saa naar et lidet Bølgeskvulp Baaden som et Amen. Jeg griber om Aarerne: »Vi skal vel til at hjemad, Andersen.« Og Andersen, der er langt inde i sit nye Eventyr, svarer paa sit Fynske: »Ka' vi ikke lige saa gerne bliver her?«

(Bibliografisk kilde: HCAH)

OLRIK, H. G., Til Hr. Etasraad Kolin. Et ukendt Digt af Hans Christian Andersen og lidt om dets Historie. Berlingske Tidende (søndag) 24. jan., pp. 7, 13.
Optrykt i nr. 1190 ndf. (pp. 119-23). - Digtet er ikke, som HGO anfører, ukendt, - cf. (noten til) nr. 253 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

GRÅFELT, CARL, Digter-Drengens Beskyttere. Lidt om H. C. Andersens første Venner i Odense. Fyens Stiftstidende 11. jan.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Herman Madsen: Ingen Stjerne har vel funklet paa Sangkunstens Himmel med en større Glans end Christina Nilsson, "Den svenske Nattergal". Forlængst er hendes Røst forstummet, men stadig lever Beretningen om den utrolige Energi, hvormed det fattige Barn banede sig Vej mod den straalende Sukces. ... hendes Barndom havde ikke saa lidt af den samme Eventyrlighed, som ogsaa kendetegnede H.C. Andersens Barndomsaar i Odense. Fyns Tidende, 25.12.1938.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gjenfærdet ved Palnatokes Grav. Poul Carit Andersen, København. [8], 48, 31 pp.
Facsimile af trykket i Ungdoms-Forsøg (1822). - Efterskrift af Cai M. Woel, H. C. Andersens første Bog. Lidt om Bogens Udgivelse og Skæbne, pp. 1-23. - Anm.: H. B. [Hans Brix], Berlingske Aftenavis 3. jan. 1941; Carol., Social-Demokraten 20. dec.; Sven Gundel, Jyllands-Posten 4. feb. 1941; N.P.J. Fyns Venstreblad, 11.1.1941. - Foromtale: Tom, Berlingske Aftenavis 12. dec.; Politiken, 22.12.1940.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/102)

Mit Livs Eventyr. Med Farve-Illustrationer af NIELS LARSEN STEVNS. Udgivet af Statens Museum for Kunst. Nyt Nordisk Forlag, København. 345 pp.
Forord af Leo Swane pp. 7-11; efterskrift af H. Topsøe-Jensen pp. 341-43. - Med 50 akvareller (af 75 foreliggende). - Medtager ikke sektionen Bilag, så lidt som fortsættelsen 1855-67. - Foromtale: Politiken Magasinet, 29.8.1947. Nationaltidende, 27.4.1942; Leo Swane: Indbydelse til Subskription, April 1942; Anm.: Cornel., Nationaltidende 11. sep.; Kai Flor, Berlingske Tidende 11. og 15. sep.; R. G. [Richardt Gandrup], Aarhuus Stiftstidende 15. sep.; Berlingske Tidende, Ugens Billeder, 19. sep. 1943; Fr. Jul, Aarhuus Stiftstidende, 14.8.1944; K.P. Politiken, 11. Sep. ; semper, Kristeligt Dagblad, 11. sep.; Politiken, 12. sep.; Fyens Stiftstidende, 19. sep. - Engelsk oversættelse: se nr. 1480 ndf. Kobberstiksamlingen havde i anledning af bogudgivelsen en udstilling af Akvarellerne til MLE. Anm: Kai Flor, Berlingske Tidende 11.9.1943.
Udstillingen blev gentaget i 1955. Anm.: Helge Ernst, Social-Demokraten, 8.5.1955; Bene Larsen, Berlingske Aftenavis, 25. og 28. marts 1955; Sigurd Schultz, Dagens Nyheder, 4.4.1955; Lollands Tidende, 3.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Lidt om Premièren paa Fredag paa "Historien om en Moder" og "Hyldemor" i Anledning af H.C. Andersens Fødselsdag. Carl Gandrups gendigtning og Hakon Børresens komposition opføres på initiativ af H.C. Andersen-Samfundet. Fyens Stiftstidende, 30. marts og 2. apr. 1943. "Smuk Transmission fra Odense Teater", Politiken, 3. apr. 1943; "Skolebørnene samles i Eftermiddag kl. 16 til Fest i Raadhushallen", Fyens Stiftstidende, og Kristeligt Dagblad, 2. og 3. apr. 1943; "Odense fejrede sin verdensberømte Søns Fødselsdag". Assens Amts Avis, Bogense Avis, Faaborg Avis, Fredericia Avis, Fredericia Dagblad, Fredericia Social-Demokrat, Fyns Social-Demokrat, Fyens Stiftstidende, Fyns Tidende, Fyns Venstreblad, Fædrelandet, Kjerteminde Avis, Middelfart Venstreblad, Politiken, Social-Demokraten, Vejle Amts Folkeblad, 3. apr. 1943. Fyns Venstreblad, 4. apr. 1943. Berlingske Tidende, 31. mar. 1943. "H.C.-Festforestillingen genoptages. Endnu tre offentlige Opførelser af den smukke Forestilling" m. Ellen Malberg og Tove Maës i "Historien om en Moder". Fyens Stiftstidende, 11. apr. 1943.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

KOCK, JOH. O., Lidt om H. C. Andersen i Spanien. Danske Studier , pp. 151-56.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/282)

Jens Kruuse: Hvad ved den store Verden om Danmark og Danskere? Saare lidt, siger Jens Kruuse - der er kun to Danskere, som er universelt kendt, og den ene af dem er Hamlet. I hans Karakter finder vi træk, som maaske ogsaa kan forklare lidt af vor Situation i Dag. ... De virkelig berømte Danskere er hverken Litteraturkritikeren eller Filosoffen. Det er Sagnfiguren og Eventyrdigteren. Hamlet og H.C. Andersen. Jyllandsposten, 24. oct. 1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Den gamle Soraner, Personalhistorikeren og H.C. Andersen-Forskeren H.G. Olrik, der Fredag [30.8.] fylder 70 Aar, siger lidt om Detektivens Jagt i de utrykte Kilder og mindes Drengeaarenes nu tabte Paradis. Kristeligt Dagblad, 28.8.1946 og Fyns Tidende, 29.8.1946.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

HØEG, EILER, Lidt mere om Henriette Hanck. Anderseniana 2. rk. I:1, pp. 66-76.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

LARSEN, KAJ, Lidt om danske Forfatter-Bibliografier med et Par Tilføjelser til H. C. Andersen-Bibliografierne. Philobiblon. Nordisk tidsskrift for bibliofili, exlibris og bogkunst II 1948-49, pp. 83-87.
Tilføjelser til nr. 1077 og 1233 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Herluf Jensenius fylder 60 Aar den 5. Oktober og debuterer samtidig som Skribent. han fortæller her lidt om sin Bog og hvorfor han endnu ikke har skrevet sine Memoirer. Ekstrabladet, 21.9.1948.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Folmer Schiøtt: I disse dage hvor Svejts og Danmark mødes i en storstilet svejtsisk udstilling i København, kan der maaske være anledning til at se lidt på vor store verdensberømte digter H.C. Andersens forbindelse med det vidunderskønne land. Fyns Socialdemokrat, 28. maj 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BRIX, HANS, Andersen som Laantager. I hans: Analyser og Problemer. Kritiske Undersøgelser, VI. Gyldendal, København. Pp. 235-39.
Om lån fra N. T. Bruun bl. a. i Reisekammeraten og Marionetspilleren. - Oprindelig offentliggjort i Berlingske Aftenavis 13. jun. 1949. "Andersen som Laanetager. En Kildestudie" - Se også artiklen Lidt om Havfruer, smst. , spec. pp. 168-69.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ragnhild Rørdam Olesen: Det er Hensigten, at de H.C. Andersen-Festligheder, der hidtil har været holdt med Aars Mellemrum, skal gøres til en fast aarlig Institution i Lighed med Kronborg-Opførelsen af 'Hamlet' og med de Festligheder, som andre Lande hvert Aar holder til Ære for deres berømte Sønner. Det kan derfor være ganske interessant at fordybe sig lidt i, hvor svært det egentlig var for H.C. Andersen at vinde Anerkendelse herhjemme, som langt tidligere blev ydet ham i Udlandet. Vendsyssel Tidende, 28.6.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

G.E. R. Gedye: Kommunisterne holder Autodafe på "skadelige bøger". Man begyndte i Januar i Aar med at offentliggøre en Liste over nogle Hundrede Værker, som var forbudt. Nu er man naaet et Skridt videre. Forleden udsendtes en ny Proskriptionsliste, som omfatter ikke mindre end 5000 Bøger. Det er ikke uinteressant at se lidt nærmere paa, hvad et er for Værker, som truer Folkedemokratiernes Eksistens. Den er jo meget gal med H.C. Andersen. Renlivet Fascist var han vel ikke, men da saa ganske afgjort en borgerlig-nationalistisk-dekadent-reaktionær Militarist - skriver han ikke Historier om baade Konger og Kejsere og Prinser og Prinsesser". .. Men H.C. Andersen faar alligevel en enkelt chance. hans "Standhaftige Tinsoldat" kan gaa an, for om ham fortælles intet, som ikke gør det muligt, at han var en god, tapper og standhaftig Tinsoldat - i Sovjethæren. Jyllandsposten, 12.dec. 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dag Lénard: Vi besøger det unge godsejerpar Birgitte Stampe Holst og Ole Holst på Nysø og hører lidt om livet i dag og om den tid, da slottet var samlingssted for vore største kunstnere. Alt for Damerne, 23.2.1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gunnar Petersen: Ved 150-aarsdagen lidt om H.C. Andersen, mens han kun hed Hans Christian og boede hos en skikkelige enke i Bredegade. Med gengivelse af Digtet ved Gutfeldts død [BFN 6] , Bastholms brev og HCAs tak til Slagelse ved æresborgerfesten. Sorø Amtsavis, 14.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

KRUUSE, JENS, Repræsentanten for al poesie. I hans: Mesterværker. Steen Hasselbalch, København. Pp. 315-24.
Om Det Utroligste. - Oprindelig offentliggjort i Jyllands-Posten 31. mar.; der med en lidt fyldigere indledning. - 2. udg., 1966 (Gyldendals Uglebøger, 150); der pp. 275-81. - Svensk oversættelse: Litteraturens mästerverk. Ehlins, Stockholm 1957. Pp. 340-51. (Optrykt 1967.)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

WALTER, VILLIAM CHRISTIAN, Ungdoms-Forsøg. Christtreus Bogtrykkeri, København. 190 pp.
Efterskrift af Cai M. Woel, H. C. Andersens første Bog. Lidt om Bogens Udgivelse og Skæbne, pp. 153-87. - Cf. nr. 1923 ndf. - Udgivet i anledning af trykkeriets 75 års jubilæum. - Anm.: Hans Brix, Berlingske Aftenavis 24. nov.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1956/53)

Eric Danielsen: Lidt om eventyrdigterens store popularitet i Polen. Land og Folk, 21.5.1958.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

TOPSØE-JENSEN, H., Lidt om H. C. Andersens sidste Eventyr. Krøblingen - Portnøglen - Hvad gamle Johanne fortalte. Anderseniana 2. rk. IV:3, pp. 236-58.
Optrykt, med udeladelse af et par sider af indledningen, i nr. 2155 ndf. (H. C. Andersens sidste Eventyr II. [..], pp. 303-26).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dagens Jonas: København har for lidt at viese om H.C. Andersen, siger aut. turistfører Esther Vinter Johansen i 'Berlingske'. Hans statue i Kongens Have bør flyttes hen til indgangen. Alle turister spørger: Hvor er Andersen? Men kunne turistførerne ikke i Andersens ånd bruge deres fantasi. Aktuelt, 13.8.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

HANSEN, OSKAR, En forening med historie. Verdens Gang XIV, pp. 167-70.
Om Arbejderforeningen af 1860, hvor HCA optrådte tre gange. - Med et brev af 12. sep. 1861 fra HCA til C. V. Rimestad.
Oskar Hansen: H.C. Andersen var lidt nervøs for det 'jævne' folk. Aktuelt, 29.8.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Maria Elisabeth af Wied Elsker H.C Andersen mere end nogen anden forfatter, har skrevet lille bog om trolde: Lilletrold hos menneskene. I avisartiklen fremviser hun en lånt billedbog [Rigmor Stampes] med klip og digte af H.C. Andersen (og hun oplyser, at den har kostet 30.000 kr.) [H.C. Andersen har selv kommenteret sine klip, tegnet lidt og digtet lidt. Men tænk, den koster over 30.000]. Vi ved IKKE, hvilken billedbog det drejer sig om. Fyns Tidende, 21. nov. 1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)