H.C. Andersen centret

Tysk anmeldelse af "Jugendträume", fulgt op af gennemgang af HCAs forfatterskab frem til 1837. [Flere af de nævnte titler, "Phantasiestück, in meiner eignen Manier, "Phantasien und Skizzen", "Ageta[!] og Havmanden", er ikke udkommet i oversættelse i 1837, anmelderen - A. R-n - må altså kunne læse dansk]. Literarische Blätter, No. 12, 1837. Beilage zum 66sten Blatte des "Gesellschafter", 26.4.1837.
(Est. 2.100)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersens "Samlede Skrifter" er udgivet i to danske udgaver (men udkom før på tysk: Gesammelte Werke fra 1847, inklusive supplementer 50 bind!): Samlede Skrifter bd. 1-33, 1853 (påtrykt årstallet 1854) - 1879 og Samlede Skrifter. Anden Udgave bd. 1-12, 1876-1880. Birger Frank Nielsen henviser konsekvent til andenudgaven af Samlede Skrifter , når han henviser til trykte versioner af tekster, han omtaler i H.C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875 (1942). Henvisningerne er en hjælp til den læser, der vil finde og læse en tekst, og en del tekster, især lejlighedsdigte, er da heller ikke til at finde andre steder (eller var det ikke før udgivelsen af Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, Kbh. 2000). Det er standard at henvise til andenudgaven af Samlede Skrifter fremfor førsteudgaven, og det må skyldes forskellen i overskuelighed. Førsteudgaven er en lidt sær og rodet udgivelse, idet den indeholder førsteudgivelser af flere af de større værker, der hen ad vejen blev indlemmet i Samlede Skrifter i stedet for at trykkes som selvstændige publikationer: romanen At Være eller ikke være (1857, SS bd. 23) og rejsebøgerne I Spanien (1863, SS bd. 24) og Et Besøg i Portugal (1868, SS bd. 28). Det sidste bind i førsteudgaven, bd. 33: Digte. Tillæg (1879), supplerer bd. 15 og 16 (1854). Det udkom (nogenlunde) samtidig med andenudgavens eneste digtbind, bd. 12, der således samler digtene, der fylder tre bind i førsteudgaven.

Birger Frank Nielsen beskriver førsteudgaven nærmere i sin bibliografi, se http://www.andersen.sdu.dk/forskning/bib/bfn/vis.html?p=634&show=1 , og Gesammelte Werke beskrives yderligere her: http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=801 . Andenudgaven beskrives nedenfor:

1. Bind.

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Første Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Mit Livs Eventyr s. 1 - 554

Indbundet i samme bind, men udkommet senere, nemlig maj 1877: Mit Livs Eventyr. / af H.C. Andersen. / Fortsættelse / (1855-1867). / Udgivet af / Jonas Collin. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877.

2. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Andet Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Improvisatoren s. 3 - 343

3. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tredie Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

O.T. s. 1 - 283

4. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjerde Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Kun en Spillemand s. 1 - 304

5. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

De to Baronesser s. 3 - 259

At være eller ikke være s. 263 - 508

6. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Sjette Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Billedbog uden Billeder (1.-33. aften) s. 1
Lykke-Peer s. 41

Biographiske Skizzer s. 123

1. En Periode af Ole Bulls Liv s. 125
2. Henriette Hanck s. 128
3. Jens Adolph Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann s. 130
4. Johan Peter Emilius Hartmann s. 141
5. Bernhard Severin Ingemann s. 147
6. Bertel Thorvaldsen s. 149

Fodreise fra Holmens Canal til østpynten af Amager s. 161
Reiseskizzer s. 271
Silkeborg s. 273
I Schweiz (Ragaz, Løven i Luzern) s. 283
Festen i Obergammerau s. 292
Charles Dickens s. 299
I Danmark, (Skagen, Vænø og Glænø) s. 328
Jura Bjergene s. 343
Nürnberg s. 347

7. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Syvende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

En Digters Bazar s. 3 - 385

8. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. i Sommeren 1831 s. 3
I Sverrig s. 123
I Spanien s. 255
Et Besøg i Portugal s. 483

9. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret s. 1
Fire Aarstider s. 37
Festen paa Kenilworth s. 69
Skilles og mødes s. 169
En rigtig Soldat s. 245
Den Usynlige paa Sprogø s. 271
Mulatten s. 303
Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris s. 391
En Comedie i det Grønne s. 399

10. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tiende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Maurerpigen s. 1
Vandring gjennem Operagalleriet s. 83
Fuglen i Pæretræet s. 99
Kongen drømmer s. 133
Lykkens Blomst s. 167
Den nye Barselstue s. 237
Liden Kirsten s. 271
Kunstens Dannevirke s. 297
Bryllupet ved Como-Søen s. 311
En Nat i Roskilde s. 367
Meer end Perler og Guld s. 393

11. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ellevte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Ole Lukøie s. 1
Hyldemoer s. 77
Nøkken s. 123
Indledning til Carnevalet s. 157
Paa Langebro s. 169
Han er ikke født s. 255
Da Spanierne varher s. 317
Ravnen s. 385
I Vetturinens Vogn s. 425
Kong Saul s. 435
Agnete og Havmanden s. 467
Ahasverus s. 549

12. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tolvte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[digte]

13. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Trettende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[eventyr/historier] - i bd. 13-15 i en rækkefølge, der ligger tæt på teksternes oprindelige udgivelseshistorie.

14. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjortende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

15. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femtende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).

August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

P.K. .. .Mitten im Kriege waren wir bei Hans Christian Andersen zu besuch in Odense, der größen Stadt auf der Insel Fünen, wo am 2. April 1805 Andersen als Sohn eines armen Schusters geboren wurde. Deutsche Soldaten im Andersen-Museum in Odense! Als gute Freunde wurden wir aufgenommen und herumgeführt, als wolle man uns hier zeigen, wie eng die kulturellen Beziehungen zwischen unseren beiden ländern schon immer gewesen sind. ... Lange Zeit sind wir in den Räumen des Museums herumgewandert, haben uns wie im Märchenland gefühlt und waren dem uns führenden Museumsinspektor dankbare Zuhörer, um so mehr, als er in deutscher Sprache zu uns redete, der Sprache,in der auch Hans Christian Andersen außer seiner dänioschen Muttersprache schrieb und dichtete. [avisudklippet har håndskrevet datering: 1940. Det må være efteråret]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Editions Alsatia Paris, 1943. upag.
Monique Loriot er en gigtsyg pige, der kun kan røre fingrene på venstre hånd og må udføre tegningerne liggende. - Anm.: Beundringsværdig HCA-Illustrator. Berlingske Tidende, 25.2.1947.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/49)

MELCHIOR, TROELS, Danmarks Andersen. Aarhuus Stiftstidende 3. aug.
Med påvisning af, hvorfor udlændinge må komme tilkort over for filmatisering af digteren og hans værker.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Staten Illinois har bestemt, at en række H.C. Andersen-eventyr kun må læses af voksne og ikke af børn under 13 år: Fyrtøjet, umoralsk, for der er ingen hule eller rådne træer i staten.
Den grimme ælling: Der er kun smukke ællinger i Illinois.
Den standhaftige tinsoldat: Det er uegnet læsning, at en etbenet soldat har en chance over for en princesse, blot fordi han har uniform paa.
Den lille pige med svovlstikkerne: bør udelukkes på grund af brandfaren.
Hvad fatter gør: det er en englænder, der optræder som hovedperson - med Marshallplanen som baggrund, kan vi ikke give børnene indtryk af britisk imperialisme.
Ekstrabladet, 5. februar 1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.J.H.: Om forskellige HCA-oversættelser i sovjetrussiske læsebøger ... som er noget helt andet end dansk. For den russiske oversætter er det væsentligeikke at fremstille en videst muligt korrekt oversættelse. Hans oversættelse må tilpasses den sovjetrussiske ideologi. (Væsentligt efter Sven Vallmark, Ryska översättningar, 1953.) Kristeligt Dagblad, 24.6.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Bene Larsen: Hun håber, at hun altid må få svært ved det. [fylder 50 år]. Om illustrationerne til "Billedbog uden Billeder". Berlingske Tidende, 25. sep. 1961.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersen Samlede Eventyr og Historier I-III. Utsendt i Fakkel-serien. Bindene kan kjøpes enkeltvis. Gyldendal reklame. 12.11.1964.

Fattig må den være som tror dette er bøker bare for barn. Det er en gave til osss alle som ikk ehar mistet barnets evne til å oppleve underet - underet i eventyrrikets forheksede slott, og underet bak hverdagens grå overflate. - Denne 3-binds utgaven vil fange nye lesere inn i H.C. Andersens tryllekrets.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ernst Philipson: om den merkantile udnyttelse, som der på mange måder sker af vor store eventyrdigter. Philipson giver os både inden og udenlandske eksempler på, hvad han anser for nærgående reklame. Østerbro Avis, 1.4.1965. Oprindelig offentliggjort under overskriften: Drengen, der drog ud i verden for at lære. Faaborg Avis, 21.4.1964; Også offentliggjort under navnet Ernst Philipsen, Flensborg Avis, 5.12.1964 og Randers Amtsavis, 22.10.1966; "Hvad H.C. Andersen og hans eventyr dog må tåle. Næstved Tidende, 29. aug. 1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Beras: Regntunge skyer truede filmoptagelserne, da Victor Borge var i H.C. Andersen-kvarteret. Man måtte ty til paraplyerne - eller som Victor Borge sagde: Vi må ha' et par plyer. Fyens Stiftstidende 10.7.1976. - Foromtale: Filmen med Victor Borge i USAs TV. Optagelserne i Odense skal antagelig finde sted i første halvdel af juli. Fyens Stiftstidende 12.6.1976.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Flemming Everfelt: Vor kulturelle forpostkæmper i det angelsaksiske, lektor og leder af afdelingen for skandinaviske studier ved universitetet i Cambridge, Elias Bredsdorff, er alvorligt bekymret over H.C. Andersens verdensy, som han på baggrund af den viden, han har fra engelske udgaver af eventyrene, må anse for et noget tvivlsomt fænomen. Holstebro Dagblad, 2.8.1978.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Bets Bonde Jensen: I Amsterdams universitets begrundelse af udnævnelsen af Hans Reeser bl.a. at Hans Reeser selv må ses som Hollands mest prominente Andersen-kender. Jyllands-Posten, 7.1.1986.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/291)

Præsentationsfolder for: H.C. Andersen. Nyhavn.
Forsiden: Der er så meget Stort og Godt Som Verden knap faaer vide! H.C. Andersen.
s.3: Flemming Johansen, dir. Ny Carlsberg Glyptotek.
s. 4-5: Elias Bredsdorff: "Jeg tror, jeg besidder Digteraand".
s. 6-7: Kjeld Heltoft: H.C. Andersen lever.
s. 8-9: Jens Bing, museumsinspektør: "Derfra min verden gaaer".
s. 10-11: Christian Bjørn, arkitekt: Europas skulpturhave.
s. 12-13: Ghita Nørby: H.C. Andersen og Det kongelige Teater. Niels Oxenvad: Fra Odense til Kongens By. Jan Laybourn, turistchef: Det er ganske vist. Niels Jørgen Kaiser, adm. dir. Tivoli: Velkommen til H.C. Andersen. Nyhavn.
Niels Birger Wamberg, lektor: Andersen og hele hans hus.
Idegruppen: Jørgen Rossen, Suste Bonnén, Flemming Johansen, Kjeld Heltoft, Niels Birger Wamberg, Annegrete Lassen. Oestermann, Richard, 'Hvor skibene ligge og vinden pibe i sejlene'. Danmarksposten , 1991, nr. 10, pp. 6-7. - Om HCA-huset i Nyhavn 69. - "Et smukt skelet gør ingen kejser. B.T. . - "Digterens hus har turisttække", B.T., 23.juli 1992.
"Eventyret om H.C.A.-hus får måske en brat slutning." Jyllands-Posten, 27. feb. 1992. Rolf Dorset: København satser på H.C. Andersen. Udnævnelsen af Johan de Mylius, til direktør pr. 1. januar for H.C. Andersen Nyhavn, kan indebære øget konkurrence mellem Odense og hovedstaden og digteren. Fyens Stiftstidende, januar 1991. - Per Dabelsteen: "H.C. Andersen-hus må lukke." Politiken, 24.9.1992.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/367)

Artikler om huset i Nyhavn. Bent A. Koch: [leder] Misbrug af H.C. Andersen.
Bent Ranning: Manipulation med H.C. Andersen. om Jørgen Rossens "H.C. Andersen Nyhavn". Fyens Stiftstidende, 12.12.1991.
Rolf Dorset: "Andersen i blå neon". Fyens Stiftstidende, 1991. H.C. Andersens aktivetshus i Nyhavn må ikke kalde sig H.C. Andersens hus hverken på dansk eller engelsk. Det navn har Odense patent på. Morgenposten Fyens Stiftstidende, 8.8.1992.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Amerikanske børn skal skånes for, at soldaten i 'Fyrtøjet' hugger hovedet af heksen, og 'Den lille pige med svolstikkerne' må ikke dø af sult på gaden. Det er Lise Bostrup fra Dansk Litteraturinformationscenter, som fortæller om den amerikanske finfølelse. Fyns Stiftstidende, 1.10.1992. Kristeligt Dagblad, 2.10.1992.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Niels Oxenvad: Min erfaring med hensyn til et litterært museum som forskningsinstitution hidrører næsten udelukkende fra H.C. Andersen-Museet - og så må man tilgive mig, at jeg henter et og andet eksempel fra H.C. Andersen forskningen, uanset om museet som sådant har været impliceret eller ej. Indlæg ved seminar på Voksenåsen, Olso, 9.-11. januar 1998. Heri s. 71-79 af det samlede hefte på 110 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dagmar Clementsen og Hans Jørgen Clementsen: "H. C. Andersens datter i dølgsmål. Ida Kochs hemmelige romance med eventyrdigteren." Eget forlag, Hillerød, 2000. Et eksemplar af "Agnete og Havmanden" med dedikation til Testmann.
Forfatterne påstår, at Ida Malvine Wulff, tyende hos Testmans på Vesterbrogade, født omkr. 1845, må være uægte barn af Jette Wulffs yngre søster Ida Koch og H. C. Andersen. Påstand: Den hemmelige datter blev opkaldt efter sin biologiske mor og "gemt" hos Testmanns, der boede til leje hos Nicolaj Neiiendam. [Et foredrag oprindelig holdt blandt bibliofiler 16.2.1989.]

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 653.

BUM/Børne- og ungdoms-litteratur magasinet , XX:1-2, 2002. – Heri: Finn Barlby, "Den fabelagtige Andersen. Om H. C. Andersen og Nattergalen, Ællingen og Havfruen. Introduktion", p. 33; Erik Svendsen, "Naiv og avanceret. En analyse af H. C. Andersens 'Nattergalen'", pp. 35-38; Christina S. Møller, "Den foruroligende ælling. Om H. C. Andersens 'Den grimme ælling'", pp. 39-46; René Rasmussen, "Den der vil frelse sit liv må dø. Om H. C. Andersens 'Den lille Havfrue'", pp. 47-53. - Videreført i nr. 3-4: Ib Johansen, "Eventyrets mærkelige (anti)logik. Om H. C. Andersens 'Det Utroligste' – og H. C. Andersens fortællestil", pp. 49-52; Anna Poulsen,"Der var to gange en kejser i Kina. Analyse af H. C. Andersens 'Nattergalen'", pp. 53-60; Finn Hauberg Mortensen, "Nattergalens fordobling. Analyse af H. C. Andersens 'Nattergalen'", pp. 61-64; Bent Andersen,"'Culmination af hans Genie'. Analyse af H. C. Andersens 'Nattergalen'", pp. 65-70; RenéRasmussen,"Kold som døden. Om H. C. Andersens 'Sneedronningen'", pp. 71-80.

Mogens Mellergaard, Ugeskrift for læger, 167, 2005, pp. 4756-58. - Baseret på journaler vedr. "fynske patienter, som H.C. Andersen må have kendt og brugt som modeller". - Med henvisning til Myron C. Greengolds joke, "Letter from Copenhagen", JAMA, Journal of the American Medical Association, 204, 1968, pp. 155-56.

Berit Holbek Jensen: Interview med Dag Heede i anledning af udgivelse af Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet Den officielle fortælling om eventyrdigteren og børnevennen H.C. Andersen dækker over en helt anden historie, vi helst ikke må høre - om en meget feminin mand, der elskede andre mænd. Fyens Stiftstidende, 19.3.2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Aksel Hansen, Fyens Stiftstidende kronik 10. feb. 2011, "Skulpturen 'Fortællerbrønden' er et dyrt projekt. Derfor må Odenses bystyre støtte det med de nødvendige penge." - Hertil Jens Galschiøts hefte med oplysninger om baggrund og idé.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Fnysende flot på Flakhaven. H.C. Andersen i nutiden: Hjørdis Plato har illustreret de Lille Claus og store Claus.
Ivar Juel Nordentoft: Du må ikke snyde dig selv for lysshow. Odense rådhus bliver smadret igen og igen ...
Jesper Mads Eriksen: De stille passagers eget liv. Martin Hall. Trængsel hos Snedronningen. Planken ud for Shaka Loveless. Andersen i transit: Inger Birkestrøm Juuls nycirkus er flot ... Øjne og ører store som tekopper. Fyens Stiftstidende, 21. august 2013.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ib Johansen: Hans Christian Andersen and Franz Kafka: the Object-World, Its Mystique, and Its Manipulators. – Andersen's and Kafka's Excursions into a Reified Universe
Jacob Bøggild: Showet må fortsætte – indtil varen er leveret
Thomas Seiler: Hva er det med Gerda? – H.C. Andersens Sneedronningen i lys av det tapte fellesskapet
Johs Nørregaard Frandsen: H.C. Andersen og de royale forbindelser – Prinsesse Dagmar, eventyret og telegrafen [heri s. 83 brev fra Storfyrstinde Dagmar til HCA]
Jan Søttrup: Et trin opad til det bedre – om betydningen af frimurere og biblioteker for den unge H.C. Andersen

(Bibliografisk kilde: HCAH)