H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: om + *rtusinder. Ny søgning. Søg i resultater

Søgningen gav 21 resultater.

Om Aartusinder.

Trykt i Fædrelandet 26. 1. 1852, Nr. 21, 81. (Saml. Skr. XIV, 41).
Udgivet 26. januar 1852
Sprog: dansk
Genre: Enkelte eventyr
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:599
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 600
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Historier / af / H. C. Andersen. / - / Anden Samling. / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1853.

Smudstitelblad: Historier. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). Indholds-fortegnelse S. [5]. Tekst: [7] - 68 Sider. - 8vo. - Pris 32 Sk. (Udkom 30. 11. 1852).
Anm.: Berlingske Tidende 3. 12. 1852, Nr. 283. - Corsaren, Nr. 642, 7. 1. 1853, 12-13. - Flyveposten 15. 12. 1852, Nr. 370 - Fædrelandet 18. 12. 1852, Nr. 296, 1181.

Indhold.

617. Hjertesorg (Saml. Skr. XIV,28). p. 7
618. Alt paa sin rette Plads! (Saml. Skr. XIV, 30). p. 13
619. Nissen hos Spekhøkeren (Saml. Skr. XIV, 38). p. 29
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 37
620. Under Piletræet (Saml. Skr. XIV, 44). p. 43

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/111, Anm.: A-666a, A-698s, 2000/309)

Udgivet 30. november 1852
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:616
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 613
[Informationer opdateret d. 21.3.2012]

  top Top

A Poet's Day Dreams

A Poet's Day Dreams udkom på Richard Bentleys forlag, London, i februar 1853. 220 s.
Indeholdt 20 af H.C. Andersens historier oversat af Mrs. Anne S. Bushby:
"Aarets Historie" (The History of the Year), "Verdens deiligste Rose" (The World's Most Beautiful Rose), "Et Billede fra Castelsvolden" (Sketch from the Ramparts of a Castle), "Paa den Yderste Dag" (The Last Day), "Det er ganske vist!" (It is very True), "Svanereden" (The Swans's Nest), "Et godt Humeur" (Good Humeur), "Der er Forskjel" (There is a Difference), "Hun duede ikke" (A Good-for-Nothing), "Et Blad fra Himlen" (A Leaf from Heaven), "Hjertesorg" (Grief of Heart), "Alt paa sin rette Plads" (Everything in its right Place), "Nissen hos Spekhøkeren" (The Nis at the Cheesemonger's), "Hørren" (The Flax), "Den gamle Gravsteen" (The Old Tombstone), "Fem fra en Ærtebælg" (The Five Peas), "Fra et Vindue i Vartou" (The Old Maid), "Om Aartusinder" (A Thousand Years Hence), "Den sidste Perle" (The Last Pearl) og "Under Piletræet" (Under the Willow-Tree).
"A Leaf from Heaven" og "The Last Pearl" var førsteudgivelser af hhv. "Et Blad fra Himlen" (udkom på dansk april 1855) og "Den sidste Perle" (udkom på dansk november 1853).
Ek38, Ek39, Ek49, Ek51, Ek52, Ek53, Ek54, Ek55, Ek56, Ek57, Ek58, Ek59, Ek60, Ek61, Ek62, Ek63, Ek64, Ek65, Ek67, Ek70.
-
Anm.: The Spectator, no 1288, p. 230, 5 March 1853; Journal of Science and Art, 1953, The Athenæum, Mar. 12, 1853; The Literary Gazette , 19 March 1853.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-E-24, A-32, 1971/636, 1932/94)

Udgivet Februar 1853
Sprog: engelsk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 5684
[Informationer opdateret d. 17.2.2014]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Attende Bind. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1855.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Attende Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Smudstitelblad: Historier. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 133 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 8. 5.1855).

Indhold.

Aarets Historie (se Nr. 607). p. 1
Verdens deiligste Rose (se Nr. 595). p. 10
Et Billede fra Castelsvolden (se Nr. 513). p. 13
Paa den yderste Dag (se Nr. 608). p. 14
Det er ganske vist! (se Nr. 609). p. 18
Svanereden (se Nr. 600). p. 20
Et godt Humeur (se Nr. 610). p. 22
Hjertesorg (se Nr. 617). p. 27
Alt paa sin rette Plads! p. (se Nr. 618). p. 29
Nissen hos Spekhøkeren (se Nr. 619). p. 37
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 41
Under Piletræet (se Nr. 620). p. 44
Der er Forskjel (se Nr. 594). p. 60
Fem fra en Ærtebælg (se Nr. 621). p. 64
Et Blad fra Himlen (se Nr. 737). p. 67
Den gamle Gravsteen (se Nr. 602). p. 71
Klods-Hans (se Nr. 738). p. 74
Fra et Vindue i Vartou (se Nr. 512). p. 78
Ib og lille Christine (se Nr. 739). p. 80
Den sidste Perle (se Nr. 638). p. 92
Hun duede ikke (se Nr. 622). p. 95
To Jomfruer (se Nr. 635). p. 103
Ved det yderste Hav (se Nr. 667). p. 105
Pengegrisen (se Nr. 668). p. 107
Biographiske Skizzer og Anmeldelser: En Episode af Ole Bulls Liv (se Nr. 338). p. 113
741. Henriette Hanck (Saml. Skr. VI, 128. - Har tidligere i tysk Oversættelse været trykt som Forord til Henriette Hanck: Tante Anna. - Hamburg 1845. - Verlag Robert Kittler). p. 117
742. Midsommar-Resan. En Vall-Fart af Förf. til Teckningar ur hvardagslifvet (Har tidligere i tysk Oversættelse været trykt i Nordischer Telegraph, Nr. 22, 2. 3. 1849, 273). (Ikke optrykt i Saml. Skr.) p. 120
Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann. (se Nr. 636). p. 122

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Udgivet 15. marts 1855
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:740
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 747
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

H. C. Andersen's / Historier. / Med / 55 Illustrationer efter Originaltegninger / af / V. Pedersen, skaarne i Træ af Ed. Kretzschmar. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1855.

Smudstitelblad: Historier af H. C. Andersen. - Titelblad: Historier af H. C. Andersen, med Tegning af V. Pedersen forestillende en gammel Mand med en lille Dreng ved Haanden. Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 167 Sider. - S. [168]: Tegning af V. Pedersen forestillende et Barn med en Buket Blomster. - 8vo. - Pris 1 Rd. 24 Sk. (Udkom 30. 4. 1855).
Anm.: Theater og Litteratur. 1858, Marts II, 134.

Indhold.

Aarets Historie (se Nr. 607). p. 1
Verdens deiligste Rose (se Nr. 595). p. 13
Et Billede fra Castelsvolden (se Nr. 513). p. 17
Paa den yderste Dag (se Nr. 608). p. 19
Det er ganske vist! (se Nr. 609). p. 25
Svanereden (se Nr. 600). p. 29
Et godt Humeur (se Nr. 610). p. 32
Hjertesorg (se Nr. 617). p. 38
Alt paa sin rette Plads! (se Nr. 618). p. 42
Nissen hos Spekhøkeren (se Nr. 619). p. 57
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 63
Under Piletræet (se Nr. 620). p. 67
Der er Forskjel (se Nr. 594). p. 93
Fem fra en Ærtebælg (se Nr. 621). p. 99
737. Et Blad fra Himlen (Saml. Skr. XIV, 62). p. 104
Den gamle Gravsteen (se Nr. 602). p. 109
738. Klods-Hans. En gammel Historie fortalt igjen (Saml. Skr. XIV, 93). p. 114
Fra et vindue i Vartou (se Nr. 512). p. 120
739. Ib og lille Christine (Saml. Skr. XIV, 82). p. 123
Den sidste Perle (se Nr. 638). p. 142
Hun duede ikke (se Nr. 622). p. 146
To Jomfruer (se Nr. 635). p. 156
Ved det yderste Hav (se Nr. 667). p. 160
Pengegrisen (se Nr. 668). p. 164

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/116)

Udgivet 30. april 1855
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:736
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 746
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

H. C. Andersens / Eventyr og Historier. / Med Illustrationer / efter Originaltegninger af V. Pedersen. / Andet Bind. / Med 121 Illustrationer. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1863.

Smudstitelblad: H. C. Andersens Eventyr og Historier. Andet Bind. - Titelblad (det under første Bind beskrevne med Markedsbilledet). - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Paa Bagsiden af Titelbladet: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. Indholdsfortegnelse. (2 upaginerede Blade). - Tekst: 430 Sider. - 8vo.

Indhold.

Hyldemoer (se Nr. 458). p. 1
Stoppenaalen (se Nr. 482). p. 13
Klokken (se Nr. 474). p. 19
Bedstemoder (se Nr. 481). p. 27
Elverhøi (se Nr. 468). p. 31
De røde Skoe (se Nr. 469). p. 41
Springfyrene (se Nr. 470). p. 50
Hyrdinden og Skorsteensfeieren (se Nr. 471). p. 54
Holger Danske (se Nr. 472). p. 62
Den lille Pige med Svovlstikkerne (se Nr. 486). p. 69
Et Billede fra Castelsvolden (se Nr. 513). p. 73
Fra et Vindue i Vartou (se Nr. 512). p. 75
Den gamle Gadelygte (se Nr. 517). p. 78
Nabofamilierne (se Nr. 518). p. 88
Lille Tuk (se Nr. 519). p. 104
Skyggen (se Nr. 520). p. 112
Det gamle Huus (se Nr. 530). p. 130
Vanddraaben (se Nr. 531). p. 144
Den lykkelige Familie (se Nr. 532). p. 147
Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 153
Flipperne (se Nr. 534). p. 162
Hørren (se Nr. 549). p. 167
Fugl Phønix (se Nr. 567). p. 174
848. En Historie (Tidligere trykt i I Sverrig. 1851, se Nr. 591). (Saml. Skr. XIII, 400). p. 177
849. Den stumme Bog (Tidligere trykt i I Sverrig. 1851, se Nr. 591). (Saml. Skr. XIII, 405). p. 185
Der er Forskjel (se Nr. 594). p. 189
Den gamle Gravsteen (se Nr. 602). p. 195
Verdens deiligste Rose (se Nr. 595). p. 200
Aarets Historie (se Nr. 607). p. 204
Paa den yderste Dag (se Nr. 608). p. 221
Det er ganske vist! (se Nr. 609). p. 227
Svanereden (se Nr. 600). p. 231
Et godt Humeur (se Nr. 610). p. 234
Hjertesorg (se Nr. 617). p. 241
Alt paa sin rette Plads! (se Nr. 618). p. 245
Nissen hos Spekhøkeren (se Nr. 619). p. 261
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 267
Under Piletræet (se Nr. 620). p. 271
Fem fra en Ærtebælg (se Nr. 621). p. 298
Et Blad fra Himlen (se Nr. 737). p. 304
Hun duede ikke (se Nr. 622). p. 309
Den sidste Perle (se Nr. 638). p. 320
To Jomfruer (se Nr. 635). p. 324
Ved det yderste Hav (se Nr. 667). p. 328
Pengegrisen (se Nr. 668). p. 332
Ib og lille Christine (se Nr. 739). p. 336
Klods-Hans (se Nr. 738). p. 356
Ærens Tornevei (se Nr. 748). p. 363
Jødepigen (se Nr. 749). p. 369
Flaskehalsen (se Nr. 766). 376 p.
De Vises Steen (se Nr. 780). p. 391
850. Bemærkninger (Saml. Skr. XV, 297-304). p. 415
Anm. af første og andet Bind: Berlingske Tidende 6. 10. 1862, Nr. 234. - Dagbladet 17. 10. 1862. Nr. 242. - 16. 4. 1863, Nr 88. - Flyveposten 15. 10. 1862, Nr 239. - Folkets Avis 14. 10. 1862, Nr. 241. - Fædrelandet 27. 4. 1863, Nr. 96.

Ovennævnte 2 Binds Udgave indeholder alle de Eventyr og Historier, til hvilke Vilhelm Pedersen har leveret Illustrationer, og de er her opført i den Orden, hvori de oprindelig er skrevet og udgivet. Udgaven udkom i Hæftesubskription paa ialt 6 Hæfter, som udkom følgende Data: 1. Hæfte 7. 10. 1862. - 2. Hæfte 3.11.1862. - 3. Hæfte 15. 12. 1862. - 4. Hæfte 9. 2. 1863. - 5. Hæfte 10. 3. 1863. - 6. Hæfte 30. 3. 1863. Prisen pr. Hæfte var 72 Sk., for begge Bind tilsammen 2 Rbd. 48 Sk.

Denne Udgave danner med Fortsættelsen: Nye Eventyr og historier I-III. 1870-74, der er illustreret af Lorenz Frølich (se Nr. 1007, 1013 og 1039) en fuldstændig Samling af alle H. C. Andersens Eventyr og Historier.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1953/72, 1971/138, Anm.: A-666m)

Udgivet 30. marts 1863
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:847
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 853
[Informationer opdateret d. 14.3.2012]

  top Top

Hersholt besøger Odense som led i ny dansk turistfilm.

Filmen skal i Amerika reklamere for Eventyr-rejsen gennem Danmark. Rejseruten gaar fra København over Roskilde, Trelleborg til kendte fynske herregaarde og Odense. Herfra fortsætter man til Ribe, Silkeborg, Ebeltoft og tilbage til København. Turen varer fire dage. Fyns Tidende 2.7.1952.
Hersholt indsamler 750 H.C. Andersen-udgaver, som gave til Odense-museet. Ved Rebildfesten vil Hersholt slutte med at læse Andersens eventyr: 'Om Aartusinder', Ekstrabladet, 19.4.1952.
Jean Hersholt: Eventyret om Rebild, Talen ved Rebildfesten bringes som kronik, Aalborg Stiftstidende, 4. juli 1952; Interview, Social-Demokraten, 28.6.1952..

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. juli 1952
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13690
[Informationer opdateret d. 30.5.2013]

  top Top

Om Aartusinder. Skrevet 1852 af H.C. Andersen.

Det er allerede sket - næsten da - det, som den gamle eventyrdigter spåede ville ske. Hjemmet, 30.12.1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 30. december 1952
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18887
[Informationer opdateret d. 7.8.2013]

  top Top

Eventyret er Virkelighed.

Allerede i 1853 forudsagde Danmarks store digter H.C. Andersen nutidens flyvning. "Om Aartusinder" kaldte han sit forbavsende eventyr - og drømte vel ikke om, at hans spådom skulle opfyldes så hurtigt. [eventyret gengivet i uddrag] SAS Orientering, 4, april-oktober 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet April 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17666
[Informationer opdateret d. 16.11.2012]

  top Top

Ganz Europa in acht tagen zu sehen ... Ein kaum bekanntes halb zeitkritisches, halb phrophetisches Märchen von H.C. Andersen.

[Om Aartusinder] Südkurier, Konstanz, 1.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1. april 1955
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14636
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

H.C. Andersen forutså Atlanterhavs-fly og 'Europa rundt på åtte dager'.

Karl Haugholt: Om digtet til Ørsted (Da Tanke-Lynet udsprang fra din Pande) og "Om Aartusinder". Aftenposten Norge, 26.7.1958.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 26. juli 1958
Sprog: norsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18178
[Informationer opdateret d. 4.1.2013]

  top Top

H.C. Andersen forudså atlanterhavsflyvningen.

Gennem Byen ved Bender: "Om Aartusinder" blev offentliggjort den 26. januar 1852 i "Fædrelandet". Aftenbladet, 6. sepember 1958.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 6. september 1958
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18647
[Informationer opdateret d. 10.6.2013]

  top Top

Lykke paa Reisen.

Om Aartusinder
Rejsetid igen .. vi Rejser udkommer 32. marts 1960. indleveringsfrist 19. marts. Reklamefolder fra Politiken, 1.3.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1. marts 1960
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19144
[Informationer opdateret d. 27.9.2013]

  top Top

Den tildels ukendte H.C. Andersen.

Søhelten Vilhelm Pedersen og H.C. Andersen. Flensteds Forlag har udgivet en et-binds jubilæumsudgave over samtlige hans eventyr og historier, og her bringes tre af de mindre kendte: Hjertesorg, Den gamle Gravsteen og Om Årtusinder. Bogavisen, feb. 1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet Februar 1963
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18804
[Informationer opdateret d. 27.3.2014]

  top Top

Victor Borge maaske årets eventyr-gæst.

Beras: Det er tvivlsomt om han kan komme ... Oplistning af oplæsningerne i museet fra 1950 til i dag [tilføjelse til 1967] Fyns Tidende 3.2.1965. Med adskillige udklip om oplæsningerne.
Oplæsning i H. C. Andersens Hus 1950-67. På chefredaktør Ole Cavlings foranledning blev der på digterens fødselsdag den 2. april oplæst eventyr i HCAs Hus, udsendt af Danmarks Radio og, de første fem år, betalt af Ekstra Bladet, derefter af museet.
1950: Michael Redgrave (UK) - (Fyrtøjet, Hyrdinden og Skorsteensfeieren) Udsendt af BBC til engelsksprogede lande.
1951: Jeanne Moreau (F) - (2 eventyr) hilsen fra Frankrigs præsident Auriol, læstes af chargé d'affaires d'Harcourt. Udsendt af fransk radio.
1952: Eve le Gallienne(USA) - (2 eventyr) hilsen fra USAs præsident Truman læstes af ambassadør E. Anderson.
1953: Ulf Palme(S) - (?) Hilsen fra Sveriges konge Gulstav Adolf læstes af ambassadør Beck-Friis.
1954: Margaret Rutherford (UK) - (?) Hilsen fra UKs premierminister Churchill læstes af ambassadør E. Berthoud.
1955: Michael Redgrave (UK) - (Grantræet, Nissen hos Spækhøkeren). Stor fest i Forum i anl. af HCAs 150 års fødselsdag. På Odense Teater læste Bodil Ipsen "Den Grimme Ælling", altsammen overværet af kongeparret.
1956: Per Aabel (N) - (Sommerfuglen, Laserne, Gartneren og Herskabet)
1957: Helene Thiemig Reinhardt (A) - (En Historie, Theepotten)
1958: Poul Reumert (DK) -(Det har Zombien gjort, Den grimme Ælling, Flipperne)
1959: Elith Pio - (Historien om en Moder, Et godt Humeur, Vanddraaben)
1960: Ingeborg Brahms (DK) - (Moster, Sneglen og Rosenhækken)
1961: Aflyst pga skuespillerforbundets blokade mod DR. I stedet foretog H. Topsøe-Jensen en gennemgang af museet.
1962: Osvald Helmuth (DK) -(Hvad Fatter gjør ...), Hist hvor Vejen (sunget). Eventyret blev kommenteret af H. Topsøe-Jensen.
1963: Jarl Kulle (S) - (Sommerfuglen, Flipperne, Hjertesorg) Udsendt af Nordvision.
1964: Ingrid Bergman (S) - (Lille Claus og store Claus) Udsendt af Eurovision på engelsk.
1965: Victor Borge (USA) - (Klaverspil + Kejserens nye Klæder, Om Aartusinder) Udsendt på engelsk af EBU
1966: Bodil Kjer (DK) - (Hyrdinden og Skorsteensfeieren, Den uartige Dreng)
1967: H. Topsøe Jensen (DK) - (Det gamle Huus) Afl.: Asta Nielsen (Fem fra en Ærtebælg, Den stumme Bog)
1968: DR oplyste, efter skibbrudne forhandlinger med en international kunstner, at man ikke anså det for hensigtsmæssigt at opretholde oplæsninger 2. april.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 3. februar 1965
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13743
[Informationer opdateret d. 24.8.2012]

  top Top

Morskab for voksne. Folketeatrets juleforestilling 'kun for sjov'.

Troels Munk og Poul Thomsen i "En nat i Roskilde". Poul Thomsen indledte med at oplæse digterens fremtidsvision om rejselivet "om årtusinder". "En comedie i det grønne" er en ganske festlig og lun parodi på tidens dramatiske stil. Jyllands-Posten, 18.12.1972.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. december 1972
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17337
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

Eventyraften i Odense Teater. H.C. Andersenforestilling med ypperlige kunstnere og ditterens egne, stærke ord

Hans Andersen: Højdepunktet var Ghita Nørby med "Det er ganske vist". Først "Livsglædens Dans" af Fini Henriques' ballet "Den lille Havfrue". Den kgl. Ballet viste Flemming Flindts "Svinedrengen". Birgitte Price læste "Klokken". Jørgen Reenberg "Boghveden". Marianne Flor "Moster". Grethe Holmer "Om Aartusinder". Eddie Karnil "Kærestefolkene", Ghita Nørby "Det er ganske vist". Ole Jensen: Sverkels romance fra "Liden Kirsten". Jyllands-Posten, 26.8.1975. Fyens Stiftstidende, "Festlig visit fra Elysium. Den Tv-transmittede H.C. Andersen-forestilling en af de store aftener på Odense Teater." 25.8.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 26. august 1975
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17097
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

Selv H.C. Andersen skrev science-fiction.

Michael Ehrenreich: H.C. Andersen fik også tid til at skrive en science-fiction novelle: Om Aartusinder. Morgenposten, 2.10.1977.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. oktober 1977
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18039
[Informationer opdateret d. 12.12.2012]

  top Top

Skagen.

Del af Jyske skildringer, udvalgt af Claus Brøndsted. Forum København 1980. Heri s. 25-37: Rejse i Nordjylland 1859.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Reise i Nordjylland 1859
Vi ville besøge denne "Danmarks Afkrog", Sandørkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Stræde, høre Maager og Vildgjæs opfylde Luften med Skrig henover de bevægelige Sandklitter og den tilfygede, begravne Kirke. Er Du Maler, da følg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder Du en Natur, der giver Dig et Billed fra Afrikas Ørken, fra Pompejis Askehøjder og fra de med Fugle omsvævede Sandbanker i Verdens-Havet. Skagen er nok et Besøg værd.
Fra Kjøbenhavn med Dampskib, i een Nat, naaer Du Aal­borg og derfra i faa Timer Frederikshavn, Udgangspunktet for vor Skildring. "Deroppe er jo alting fladt!" siger Du, "Fladstrand var det gamle Navn for Frederikshavn, og Navnet er nu overført paa Citadellet!" Kom selv at see! Naturen her er saa eiendommelig. Egnen heromkring saa storartet, saa uventet overraskende. Kjør ud til Knivsholdt, Flade Banker og Bangsbo; som et Bjergland løfter sig her den jydske Høiryg, det er et Stykke Silkeborg, dette Danmarks Skov- og Høiland, men et Stykke Silkeborg ved Havet. Kom her i Sommertiden, naar Lyngen blomstrer, see de mægtige Hedebanker smykkede med et lilla Teppe, spættet med Grønt af Enebær- og Ege-Buske, mellem disse maleriske Høider løfte sig Kornmarker og i Baggrunden Havet, det Hele saa ægte dansk, at man tænker her maa Fru Jerichaus Danmark træde frem med Guldringen om Haaret, med draget Sværd og Danebrogs-Fane, skridende gjennem Kornet; betragt, mellem Bankerne, hvilken en yndig Dal; alle Farver, friske og glødende! maleriske Bondehuse ligge der ved smaa græsgrønne Enge, Frugthaver og Kornmarker. Her er Egeskov, Bøgeskov, rislende Bække; store Træer hælde sig ud over det klare Vand. Vi komme forbi Bangsbo, og see paa Skovpynten ved Havet, Sæbys hvidglindsende Kirke, og Nord for os Frederikshavn med sine røde Tage, Citadel, Havn og Fyr; Skuet minder om Helsingøer, kun mangler den svenske Kyst, den er her ni Mile borte; man seer ud over Hirtsholmene, Tordenskjolds Ly, Steenblokke-Øerne med den tynde Jord-Dug over. Vort Øie følger Landets Kyst til Skagens yderste Spidse, i klart Veir viser den sig som en Lysstribe i Horizonten, det fjerneste hvide Punkt, her sees, er ikke Fyrtaarnet, men Skagens gamle Kirketaarn.
Endnu et Stykke Nord for Frederikshavn have vi Landevei, og rundt om Kornmarker, men snart er det Gode forbi, og vi komme over knoldet Lynghede, hvor Veisporene, i Aaringer overgroede med Lyng, tidt ere at foretrække for de ved hverandre krydsende, dybe Sandveie. To Mile ere lagte tilbage og vi ere ved Landsbyen Jerup.
Veiret er godt, vi have Lavvande, det maa benyttes, nu skal det med hurtigere Fart gaae de tre Miil, vi endnu have nordpaa. Een af Jerups Bønder, der kjender Havstokken, spæn der for sin lave Trævogn, vi sætte os op og over Mark, Hede og Mosegrund gaar det nu ned til Kattegattet; her i Brændingen, hvor det vaade Sand ligger fast, kjøre vi. Det er en Amphibiereise, halv paa Landet, halv i Vandet; Vognhjulene til Venstre ere paa det Tørre, Vognhjulene til Høire ude i Kattegattet. Kudsken kjender nøie sin Vej, ellers kunde Farten blive farlig, Quiksandet ligger skjulende hen over Ferskvandets Væld, der hule Sand- og Leerlagene, de briste, og man synker i, dybere altid dybere; Vogn og Heste indslurpes af den sugende Grund. Havet selv i nok saa stille Veir ruller hen under os, det stænker op under Hestens Hov. Vi nærme os de første lave Klitter; som Sneedriverne ved Vintertid, ligger her det fine bløde Sand, kruset af Vinden, enkelte Klitter ere uden al Vegetation, paa andre groe Marehalm og Klit­ tag med deres halvhundred Alen lange Redder. Vestens Storme hidbare og reiste disse Sandmeels-Høie, som de ogsaa kaldes, forvandlede Landtungen til et Ørkenland. I Flodtiden skylles Havets fine Sandpartikler op paa Strandbredden, Vinden tørrer og løfter de lette Dele, fyger dem til Bunke, til mægtige Høie, og Stormene vestenfra flytte dem mod Øst; dog endnu have vi kun seet en lille Deel her paa vor Vei.
Vi ere ud for Fiskerleiet Aalbæk; her henover Bugtens sikkre Ankergrund, gaae fra August til Mai, Baadene til rig Østersfangst paa Bankerne under Skagens Kyst; herfra for­ svinder for Øiet den beboede Egn, Klitterne blive høiere; ude i Vandet løfte sig sorte Vrag, besatte med utallige Søfugle. Havstokken frembyder Skuet af Millioner Maager, Terner og Vildgjæs, der, idet vi nærme os, flyve vildtskrigende iVeiret; deres Mængde tager til, det er, som kom man ind i Fuglenes Rige. Ud over Havet er Afvexling, der glide Skibe og Baade for fulde Seil, der kommer et Dampskib, længere ud seer Du Røgen af et andet og snart viser sig et tredie, men ind imod Land er kun at see de hvide Sandbanker, hist og her sænke de sig, og Du har et længere Indblik i Landet, der viser sig et Stykke Sandørken, som i Afrika. Strandbredden er belagt med bævrende rødbrune Medusaer, som kunstige Geleer fra en Restauration; snart kjøre vi hen over et Lag af Konchyllier og smaa Skaller, snart over den hvide Sandbund, og ihvor stille end Kattegattet kan være, ind under os ruller dog Dønningen og ude dreie sig Malstrømme mellem Revler og Banker. Vraget af et og andet mægtigt Fartøi, hvis Skrog rager op over Vandet, være Holdested, at Hestene kunne tære deres Foder og vinde friske Kræfter til at føre os til Maalet. Vi øine Kirketaarnet, Fyrtaarnene, det gamle og det nye, see hvor Skagens Green strækker sig langt ud; vi ere ved Skagens By. Hvad veed man om dens Fortid, hvad veed man om Landet selv? De kulhaarde Maretørv, lagviis skudte op i Klitterne vesterpaa, mæle om et her forgaaet Skovland. Sagn og Historie blande sig om Byens Oprindelse. Der fortælles, at engang en dansk Konge, Nogle mene Erik Glipping, kom herop paa Jagt, og besøgte een af sine Bønder Thorkil Skarpe, der da bad om at faae i Forlening Skagens Mark for paa den at holde sine vilde Øg, han fik den og satte en Hyrde ved Navn Trond til at vogte Bæsterne; denne var den første der reiste sig et Huus herude paa Skagen; for at fordrive Tiden gav han sig af med at fiske og her var Fisk nok i Kattegat og Nordsø; det kunde blive en Erhverv. Flere flyttede til, de reiste deres Hytter og tilsidst stod her en heel By; i Aaret 1284 blev den plyndret af Nordmændene, hvis Land jo kun er sexten Miil fra Skagen, Isen har endogsaa engang lagt til, saa at de ere gaaede herned. Sin Kjøbstad-Ret skal Skagen have faaet af Dronning Margrethe, som engang strandede her og blev reddet af Skagboerne.
I vor Tid bestaaer Byen af tre Dele, Vesterby, Østerby og det fra den en halv Miil borte ved Nordsøen liggende Høien eller Gammel Skagen. Her lod hollandske og skotske Skippere bygge og indvie St. Laurentius en Kirke i gothisk Stiil, den længste og betydeligste i hele Vendsyssel; nu er den begravet i de høie Sandklitter, kun Taarnet sees og vedligeholdes som Sømærke. Mellem Kirken og Østerby fandtes en hundred Favne bred Sø, fem til sex Favne dyb, med Gjeder og Karudser, rundt om var Marker, Kjær og Krat, men de ødelagdes; Stormen tog fat i den sandede Grund, man standsede ikke ænd; Agerland og Gaarde skjultes og de mægtige Sandmiler reiste sig. Egnen blev et Ørkenland; Byens Huse maatte søge Stade der, hvor Sandet tillod det og her blev en henkastet, underlig Stad, uden Gade, uden Stræde, omsuset af Vinden, gjennemtordnet af det rullende Hav. De vilde Svaner synge her deres melankolske Sang iden frostklare Vinternat, Maager, Terner og Vildgjæs opløfte deres gjennemtrrengende Skrig paa den varme Sommerdag, og paa en saadan komme vi her.
Vi forlade Havstokken, kjøre op i Klitterne, hen over dem, hvor de ere lavest, Vei kan man ikke kalde det, Veisporet lukkes strax i det dybe, bløde Sand og næsten umærkelig bevæge vi os fremad; her ligger et Huus halv skjult af en Sandklit, derovre et andet; mørke, tjærede Træbygninger med Straatag; derhenne skinne et Par røde Tage, her løfter sig et Plankeværk. Sandet er nærved at f aae det under sig; Luftstrømmene bringe en stærk Lugt af tørrede Fisk; et heelt Espalier af Flynder næsten skjuler os den sterre Gaard. Børn og Fruentimmer ligge i Sandet og sole sig, de ligge, hvor vi skulle frem, men vi komme saa langsomt afsted at de i al Magelighed kunne løfte og flytte sig. Hist og her i Sandet staae Vragstumper, og der ved Huset, hvor en lille Kartoffelhave er indpælet og omsluttet med Tougværk, staaer en Gallion-Figur, Haabet, støttende sig paa sit Anker, man har tøiret en Griis ved hende. Strandingstømmer, Planker og Vragstykker sees i Husene og kastet imellem Klitterne; her staaer et Skuur, hvis Tag er Skroget af en Baad, og her, svøbt i en brogetmalet Plaid, Overdelen af en colossal Skikkelse, der minder om Walter Scott og vist var Gallion for et Fartøi, der bar Digterens Navn, nu er den nok til Ziir i den lille Kartoffelhave ved Fiskerhuset. Kornmarker, Kjøkkenhaver og Klitter ligge med Huse og Gaarde, som de bedst kunne. Det dybe bløde Sand er den egentlige Gade; den er hist og her antydet ved Snore, trukne fra Vragstump til Vragstump, at Beboerne kunne, om ikke holde paa Gaden, saa dog vide dens Retning, naar Vinden løfter den. Solen brænder varmt mellem Sandhøiderne, men ogsaa disse have deres Pragt-Bouquet; lige foran os hilses vi af en blomstrende Have; en udstrakt Plantage med mange Sorter Træer, Eeg og Bøg, Piil og Poppel, Fyr og Gran; Grønsæer dækker i Gangene Sandgrunden, der ellers snart ved Vinden vilde faae Overmagt. Vi træde ind mellem Blomster og Frugttræer. Det er Byfogedens Bolig, den ligger saa smukt, har noget saa hyggeligt og dertil herskabeligt. Man føler sig med Eet flyttet hen i et frodigt Landskab; det har menneskelig Udholdenhed formaaet. Man gaaer paa det friske Grønsvær under skyggende Levtræer, hvor Fuglene synge, og kun et Skridt udenfor og vi maa arbeide os frem gjennem det dybe bløde Sand, hvor den stadige Vandring gjør Skagboen kroget i Lænderne og tilvænner ham en egen Maade at løfte Benene paa. Vi naae Præstegaarden; Huus og Have see saa indbydende ud, deilige Blomster og smukke Børn see vi og nær herved er den nye Kirke, indviet 1841 og i Stiil som Vor Frue i Kjøbenhavn, lille, men venlig, fra Pulpituret sees ud over Nordsø og Kattegat.
Altsom vi komme mere nordpaa i Byen, rykke Husene hinanden nærmere; her ligger Gjrestgivergaarden omgivet af Plankeværk og Have, Træer, Hyldebuske og Stokroser skygge op om Vinduerne og gjøre halvdunkelt i Stuen, man har formeget af det Grønne, men er iøvrigt godt indqvarteret, kun at Sovekamrene synes gamle Ruf af Skibe, klistrede til Huset og Alt gjennemtrængt af Fiskestank. Et Par af de nærmeste Gaarde har ogsaa Plankeværks-lndhegning, som Sandet udenfor er fyget op om; underlige Brostilladser ligge og næsten spærre Indgangene, de høre til at gjøre Byen veibar ved Efteraar og Vinter, sagde man. I Regntid og naar Sneen smelter, kan Sandgrunden ikke sluge alt det Vand, her da staaer, da bliver Skagen en Slags "Venedig", som en Skagboer udtrykkede sig; og man kan med Baad stage sig frem mellem enkelte Klitter og Huse.
"Føre Sladder til Torvs," den Talemaade kan ikke anvendes i Skagens By, her er intet Torv, men man kan føre Sladder paa Bakke. Hist paa en af de høeste Klitter, mellem Huse og Kartoffelagre, hvoroppe man seer ud over Kattegattet og ind imellem Huse og Sandhøider til det nye og gamle Fyrtaarn, samles i godt Veir Fruentimmerne; her er deres Forum, Byens eneste Samlingsplads, Caffeen hvor Blæsten dreier sin Lirekasse, Regnbygen staaer for Skjænken og Havgusen for Opdækningen; Bakken her kaldes: "Sladderbakken". Vi saae Ingen paa den. Glaskuppelen paa det nye Fyrtaarn bag de heie Klitter viste sig herfra som en Glasballon, idet just en lav Skytaage skjulte Taarnet. Hen til det er Veien herfra ikke kort. De to Dele af Skagens By, langs Kattegat, omtrent en Halvmiil, have vi passeret, men endnu er der en Fjerdingvei til det nye Fyrtaarn, derud ville vi; det gamle ottekantede Taarn komme vi først forbi, det venter paa at nedbrydes.
Vi rumle hen over en haard, stenet Grund mellem magre Kornagre og elendig Græsning og holde foran det nye Taarn, der angives at være 140 Fod med Lysvidde til fire en qvart Miil. Kong Frederik den Syvendes Navnechiffer smykker den slanke Taarnbygning; et storartet Vaaningshus med elegante Værelser og Comfort er opført her; smaa Haver med en Rigdom af Blomster og store modne Meloner overraskede os. En magelig Vindeltrappe fører gjennem Taarnet op til Fyret, et Lindsefyr med fire Væger; det er en slags Moderateur-Lampe istor Stiil; Lampen rummer 60 Potter Olie og brænder tre Pægle i Timen, sagde man os.
Hvilket Skue ud over de udstrakte Vande! hvilken Susen, naar i Efteraaret Stormene fare hen over denne Menneskebolig med en Tonefylde, hvorved de oprørte Haves dybe Rullen forsvinder. Høie Sandklitter ligge mod Nord i Halvkreds om Taarnet og naar vi ere over disse, staae vi paa den lange smalle Rullesteens Revle, der kaldes Grenen og have endnu en Fjerdingvei til dens yderste Spidse.
Vi vare her en stille Solskins-Dag. Her var over et halvhundred Fiskere, ogsa Qvinder, ude at drage Vaad fra Nordsøen og fra Kattegattet. Garnene laae mange, mange Aareslag ude. Hvilket Dræt! meest store Rødspretter, men ogsaa Katfisk, Taderfisk, Søstjerner og Torsk. En Gellé af Medusaer klistrede sig om Garnet, hvorfra de mindre Fiske smuttede ud og Krabberne gik deres skjæve Gang. Her laae flere Fiskeqvaser med Kjøbere fra Gøteborg og Kjøbenhavn.
Vi gik ud paa Grenens yderste Rand, der runder sig med en lille Svip Sandpynt mod Øst, ikke større end at kun eet Menneske kunde staae der og prøve, at Bølgerne fra Nordsøen slog hen over den ene Fod, og Bølgerne fra Kattegattet slog over den anden, man saae tydeligt de to Vande mødes; Nordseen havde stærkest Kraft. Herfra, ud under Vandet, mod Nord og Nordvest, strækker sig, som to lange Følehorn, en heel Miil ud i Havet, Skagens farlige Rev. Gjennemtrængende Skrig af talløse Søfugle fylde Luften, den dybe Summen i det umaadelige Havsvælg, Dønningens Rullen og Bryden, der slaaer os over Fødderne og dertil Skuet ud over Havets i Luft hensvindende Flade, virker svimlende, man vender sig uvilkaarligt for at see, om man har fast Land endnu bag ved sig og ikke staaer ude paa Havdybet, en Orm kun for disse Skysværme af skrigende Fugle.
Mollusker, Søstjerner, døde Fisk ligge for vore Fødder, Vragstumper og Skrog af Skibe, sorte og afblegede Rester, staae som Mamuths Knokler ude i det klare gjennemsigtige Vand, det vinker saa lokkende, smiler saa mildt, man glemmer dets frygtelige Magt, dets voldelige Kræfter, naar Stormene fare hen over det, og det forvandles til et skummende Vandfald, der vælter mod Kystens Revier, bider sig ind i de lerede Banker og de opfygede Sandbjerge.
Hvor nu de tunge Bølger vælte, laae engang Gammel Skagen; Beboerne maatte Aar for Aar flytte deres Huse ind i Landet, til hvor de nu ligge langs den med slebne Rullesteen opfyldte Strand. Derhen ville vi, det er en heel Miil herude fra Grenen, vi maae igjen tilbage gennem "Vester"- og "Østerby", forbi Plantagen, hen over magre Kornmarker og fattig Græsning, men her stode engang Klitter, gamle Folk erindre det endnu, og hvor vi nutildags see Klitter, huske de, laae dyrket Land og Mosestrrekning. Vi komme forbi en større Gaard, før var den Herregaard, men efterhaanden, som alle dens Jorder bleve dækkede af Sandklitter, blev den et ringe Vaaningshus kun, her boer en Møller. Hvor den favndybe "Hofsøe" strakte sig, saae vi nu som Tegn paa at den havde været, lange Rør skyde deres brunfjedrede Duske op igjennem Sandet. Olavius, der har givet en "Skagens Beskrivelse", fortæller, at omtrent 1780 var endnu tilbage af denne Sø to smaa Huller og i dem bleve de sidste Fisk, nogle ynkelige Skaller, fangne; Øinene stode ud af Hovedet paa dem, saa forsultne vare de, Bylder havde de paa Kroppen og Maven var fyldt med Flyvesand og Stumper af Siv og Rør. Til denne engang favndybe Sø knytter sig Sagnet om en gammel Gaard, her har ligget; dens rige Eier sendte i Overmod Bud efter Præsten for at have en taabelig, ugudelig Spøg; han lod sige, at en Syg skulde berettes. Præsten kom, men her var ingen Syg, man havde lagt en So i Sengen; da sank Gaarden, her blev en favndyb Sø og kun Stolen, paa hvilken Præsten havde lagt sin Bibel, flød op paa Vandet.
Herinde mellem Klitterne strrekker sig endnu Kornland og Hede. Vi saae den afskrællede Lyngtørv reist i Stakke, de saae i Afstand ud som en heel Leir; man fortalte, at i Krigen med Engellænderne havde Fjenden ikke vovet Landgang, de antoge Stakkene for Soldater-Barakker.
Snart naaede vi de foran os opfygede Sandbanker, bedækkede hist og her med Klittag og Marehalm, et Gravdække hen over Skagens mægtige Kirke; imellem den og Byen gik tidligere en Kirke-Vase, der fygedes til, Veien var heist besværlig for Alle og om Vinteren fast ufremkommelig; Sandet lagde sig om Kirkegaardens Muur og snart over den og over Grave og Liigstene heelt op mod Kirkens Vægge og Vinduer; men endnu søgte Menigheden her hen og holdt deres Gudstjeneste; tidt maatte de skovle sig frem til Indgangen, og der var Tale om at nedlægge denne brestfældige Bygning. Men Skagboerne vilde nødig miste deres Guds-Huus; dog en Søndag kom Sognefolkene og Præsten, en mægtig Sandmile havde lagt sig for Kirkedøren, Præsten læste da en kort Bøn og sagde:
"Vor Herre har nu lukket her dette sit Huus, vi maae reise ham et nyt andetsteds."
Den 5te Juni 1795 blev Kirken ved kongelig Resolution nedlagt, Taarnet skulde vedligeholdes som Sømærke, Gudstjeneste holdes i et Træ-Kapel midt i Østerbyen, indtil den nye Kirke blev reist; men deres gamle Kirkegaard vilde Skagboerne dog endnu ikke give Slip paa, de Gamle ønskede at hvile hos deres kjære Forudgangne og med stor Besværlighed skete det indtil Aaret 1810, da Sandet saa aldeles var gaaet over Kirkegaarden, at en ny maatte anlægges.
Med en egen Følelse, som ved Askehøiderne over Pompeji, staaer man her ved denne tilfygede begravne Kirke. Blytaget er brækket af; det hvide Sandmeel, glødende i den hede Sol, ligger skjulende hen over Kirkens Hvælvinger; i Gravnat derinde er Alt skjult, gjemt og af Slægter glemt, til engang Vestens Storme maaskee bortfyge de tunge Sanddynger, og Solstraalen igjen lyser ind gjennem de aabne Vinduesbuer, hen paa Billederne i Choret; den lange Række Portrætter af Skagens Raadmænd og Borgermestre med deres Bomærke. Maaskee en fjernkommende Slægt træder ind i dette Skagens Pompeji og igjen beundres den gamle kunstigt udskaarne Altertavle med dens bibelske Billeder; det varme Solskin bestraaler igjen Maria med Barnet, der isin Haand holder den gyldne Verdens Kugle. Nu ligge de dade Sandbølger hen over Kirken, et Vildnis af Klittjørn med dens gule Bær, voxe i Sandet, vilde Roser sætte her Blomst og Hyben; man kommer til at tænke paa Eventyret om Prindsessen i den sovende Skov, hvor Slottet skjules af et uigjennemtrængeligt Krat. Det mægtige Kirketaarn løfter endnu vist to tredie Dele af sin Høide over Sandklitterne, Ravne bygge deroppe, en Vrimmel omsusede det, deres Skrig og de knasende Grene af Klittjørnen, vi traadte paa for at komme frem, var den eneste Lyd, vi fornam i denne Sandørken. Klit paa Klit rundtom os, og først efter lang besværlig Gang i det dybe Sand, aabnede sig igjen en grøn Markstrækning henimod den yderste Klitrrekke foran Havet, og derude gammel Skagen, eller som den kaldes: "Høien". Vragstumper ere benyttede til Bygning og Brug, Skibs-Gallioner og Indskrifter i forskjellige Tungemaal prange over Porte og Døre; her staaer snittet iTræ eller med farvede Bogstaver "Neptunus", her "De tre Søstre", der "Haabet", men det er Vragstumper uden Betydning hæftede paa til Stads.
Hele Kysten er et Mosaik af Rullesteen, dem Havet har slebet flade og runde; hvad vilde de kunde fortælle, om de fik Lyd og Tale-Evne! Hvormange Aartusinder hengik siden Iis og Vand bar dem til denne Kyst og gav dem deres glatte smukke Form!
Klitterne langs Stranden løfte sig høiere; Maretørvens sorte Lag skinner frem i det hvide Sand; altid eet og det samme, Hav og Klitter, Vrag og skrigende Søfugle; man møder maaskee et eensomt vandrende Postbud; han søger sin Vei ude i Havstokken, hvor Bølgerne have klappet Sandet fast, eller han stavrer hen over Steenlaget; stiger Søen, er det et stormende Veir vesterfra, maa han søge Veien inde i de dybe tunge Klitkrumninger, hvor kun Klitharer er hans Selskab, han maa kjende de farlige Grunde, hvor Væld og Bække grave Faldgruber og Qviksandet uden Redning sluger ham; en heel Brudeskare hedder det, er engang saaledes forsvundet. Som en Muur mod sin egen Vælde har Havet reist Klitternes takkede Bjergaas, Folketroen lader beskærmende Klitnisser boe derinde, og fortæller, at da engang en fjendtlig svensk Flaade laae udenfor "Gammel Skagen" og vilde gjøre Landgang, mylrede fra Sandet en Mængde bevæbnede Smaa, de holdt Udkig til Mørket kom og med det en Storm; da gik den hele Flaade under, Havstokken rullede med Vragstumper og Liig.
Følge vi Vestkystens Klitter og Leerskrænter herfra ned mod Hjørring, da begrændses Horizonten af de Høider, vi gik ud fra ved Frederikshavn, det er den samme Høideryg vesterpaa ned imod "Løkken", hvor høit oppe, Berglum-Kloster, som en Sphinx paa Bjerget ligger og seer ud over Vild­ mosen, Nordhavet og Skagens Land.
Herfra over Mark, Hede og Klitter ud i Nordsøens Havstok, kommer man, om vi saa tør sige, den historiske Vei heelt ud til Skagens Green; snart forbi leerede Skrænter, henover Sandmiler og ind paa udstrakt Græsgang, hvor den buskhøie duftende Porse og den himmelblaae Gentiana groer; Gammel Skagen ligger for os, og den i Sandflugt begravne Kirke. Slægter kom og gik, men Hæders Navne, bleve i Minde. Fra Skagens fattigste Fiskerhytte kom Sjællands berømte Biskop Scavenius, fra Skagens By kom Mathematikeren Scavenius, Mænd af Driftighed og Dygtighed fik vi fra denne Landets "Afkrog".
Gjennem Plantagen, gjennem Vester- og Østerby naae vi det nye Fyrtaarn; det lyser over de dybe Vande, naar de hvile og naar Stormene fare hen over det og Menneske-Hjertet synger med Ewald:
"Den Gud, i hvis Hænder
Et Hav er en Draabe,
Han ene kan redde -!"
Og gjennem Mandens Mod og Kløgt kommer Redningen, næst Gud.
Følg os herop i et stormende Veir, naar Skibet sidder fast derude i Sandet, og Bølgeme brydes mod Plankerne. Sit eget Liv vover den kjække Skagbo, det kunne alle Aaringer heroppe fortælle os; Mod og mandig Villie mægter vel ikke at bryde hver Skranke, men da overflyver Kløgten den. Forlad Din Stue i den mørke Nat! det er en Storm, saa stærk, at Du ikke hører det rullende Hav, Vindens stærke Kast møder Dig, idet Du træder ud; det fygende Sand og de skarpe Smaasteen pidske Dit Ansigt tilblods. Du fornemmer over Dig og om Dig en Kraft, som synes mægtig til at suge Havet op; det er en buldrende Lyd, som udfoldede sig over Dig et Verdens Telt. Arbeid Dig op paa Klitterne i dette Mulm! sniig Dig mellem Vindkastene frem, Du fornemmer, naar Du bar naaet herop, thi Søens salte Fraade flyver Dig i Øinene og først lidt efter lidt vænnet til Mulmet, skimter Du det skumkogende Hav; og mere gjennemtrængende end Søfuglenes skjærende Skrig• lyder til Dig Nød-Raab, Fortvivlelsens Skrig; da lysner det, Natfaklen tændes, og ud over Vandet kastes en Raket fra Land hen over Skibet; ved Faklens Blaalys seer Du Fartøiet boret fast i Sandet; de tunge fraadende Bølger vælte sig mod det, og over det; Menneskene derude løbe i Dødsangst mellem hverandre, enkelte holde sig fast i Tougværket, den næste Bølge, som løfter sig, kan falde knusende, saa at Planker og Bjælker blive Spaaner i Havstokken; men Redning er bragt, en Finger, der bliver en heel Haand, som bærer de Strandede frelste i Land. Ved Raketten er bundet en Line, den er faldet hen over Skibet, ved Linen drages et stærkere Toug derud, Forbindelse er bragt tilveie mellem Landjorden og de Skibbrudne, og snart flyver Redningsstolen frem og tilbage mellem Land og Kyst. De Frelste fares til Skagens By, Byen uden Gade og Stræde, men hvor under Straatag i det tjærede Huus findes stærke Arme og varme Hjerter. Udholdenhed, Mod og Hengivenhed er Skagboens og Vestklitboens Natur; Havgusen gjør kolde Hænder, men "kolde Hænder, varme Hjerter!" siger Ordsproget.
Udholdenhed vil dæmpe Sandflugten, Plantagens unge Dryader hviske om kommende Skov og Krat, Kornmark og Enge. Byens Huse skulde da stille sig i Række, med smaa Haver foran hver, der komme Gader og Stræder ud til aaben god Landevei, der fører til Frederikshavn, Endepunktet for Jyllands Jernbaner ned til Fastlandets; Frederikshavn er da Havnen for Dampskibene, som i faa Timer knytte Bro mellem Norge, Sverig og Danmark; og den Tid vil komme! - Fyrtaarnet paa Skagen, som nu staaer i sit første Virksomheds Aar, vil ikke kaldes gammelt, naar det opnaaes; vor Tid virker med Aandens Magt, byder over Materien, idet denne troer at herske og være Nutidens Herre.
Udgivet 1980
Sprog: dansk
Genre: Rejseskildringer
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17858
[Informationer opdateret d. 29.11.2012]

  top Top

Sikre job i gode historier.

John Lautrup: Fremtiden tilhører folk, der kan putte en god historie ind i produktet, mener direktør Rolf Jensen fra Instituttet for Fremtidsforskning. Han har lavet en dansk pendant til en amerikansk top 10-liste over de bedste og værste fremtidsjob. Artiklen indledes med citat af H.C. Andersens "Om Aartusinder" fra Fædrelandet 26.1.1852. Morgenposten, 7.5.1995.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1995/182)

Udgivet 7. maj 1995
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16565
[Informationer opdateret d. 6.2.2012]

  top Top

Politiken ønsker H.C. Andersen tillykke med de 200!

Politiken sektionen Bøger, 2. april 2005. På forsiden: "Om Aartusinder". Fremtidsvision af H.C. Andersen. Bjørn Bredal: "Og så vid're ... det måtte jo være i Danmark, at Klods-Hans blev nationalhelt". Christian Graugaaard: "Himmelske Cowboy Andersen". Harold Bloom "Stol på fortællingen, ikke fortælleren". Anne Bech-Danielsen: "Åse Andersen-Skolen [i Vollsmose]". Bjørn Bredal: "Andersen uden omsvøb" (Anmeldelse af Johan de Mylius' "HCA - et livs digtning"). Michael Nielsen: "Dyst på barnlig uskyld" (anm. af Møllehave/Eskildsens bog "HCA svarer Neruda"). Bo Jørgensen: "Retorikerne trækker det længste strå" - om HCA som sprogdigter. Anne Vindum interviewer Dag Heede: "Asket hvad Kjønsdriften angår". Anette Dina Sørensen: "Queering kvæler dyden" - om Snedronningen på Østre Gasværk. Mikkel Bruun Zangenberg: "Koldkrigerisk seksualisering" - om Dag Heedes "Hjertebrødre" og H.C. Andersens "O.T." Susanne Bjertrup: "Eventyrlige billeder" - om Thorkild Borup Jensens eventyrudgave. May Schack: "Krage og paradisfugl" - om "Kun en Spillemand". Ib Spang Olsen: "Vild og uvorn, så det er en lyst" - om at illustrere "Billedbog uden Billeder". Niels Thorsen: "Vor udenlandsk berømte orangutang". Hans Hertel: "Andersens trækopfugl - HCA og folkeeventyrene - er det alkymien over for det ægte, oprindelige guld?" - om Jesper Tvedens "Hvad sproget gør". Prins Don Juan Manuel: "Hvad der overgik en konge som fik syet en dragt af tre bedragere" (oversat af Marisa Rey Henningsen). Bibliopaten: "Eventyris fra Søholm". Steffen Larsen: "Folkebog for småfolk" - om Eventyrudgave illustreret af Flemming B. Jeppesen; om H.C. Anderledes ill. af Rune T. Kidde - og om "Ni udvalgte eventyr", ill. af Malene Laugesen; Thomas Michelsen: "Håbløst sværmerisk" (om Inger Sørensens "H.C. Andersen og komponisterne" og Mogens Wenzel Andreasens "H.C. Andersen & musikken"; Karsten R.S. Ifversen: "O, vor Tid er Opfindelsernes Guldalder" - om Henrik G. Poulsens "Det rette udseende"; Bo Tao Michaëlis: "Forføreren i samtalekøkkenet" - om "Klods-Hans"; Mette Winge: "Solid brevudgave" om "H.C. Andersens brevveksling med Signe Læssøe"; Karsten R.S. Ifversen: "En perle blandt udenomsværker" - om Kjeld Heltofts "H.C. Andersen som billedkunstner"; Thomas Bredsdorff: "'Den lille Havfrue' i Disneyland"; Bettina Heltberg: "Fare, fare krigsmand - når statsministeren og Møllehave snakker eventyr"; Lasse Horne Kjældgaard: "Budskabet er hardcore evangelisk-luthersk!" - om Carsten Bach-Nielsen og Doris Ottosens "Andersen og Gud"; Genudgivelser: Bettina Heltberg: Om Ulrich Horst Pedersens "I H.C. Andersens verden" og Johan de Mylius': "Forvandlingens Pris"; Søren Vinterberg om Johan de Mylius: "Samlede Digte"; Steffen Larsen om "Improvisatoren", Susanne Bjertrup om "I Spanien"; Bo Jørgensen: "Ørerne lyver ikke - det er ganske vist".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 2005
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13264
[Informationer opdateret d. 24.1.2011]

  top Top
Søgeord: om + *rtusinder. Ny søgning. Søg i resultater