H.C. Andersen centret

Anon., Levensschets van den beroemden deenschen dichter Johannes Christian Andersen. I: Nieuwe Keur van nuttige en aangename Mengelingen . J. C. van Kesteren, Amsterdam 1838. Pp. 291-316.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/382)

Historien om en Moder i femten Sprog. [polyglot] Udgiven af JEAN PIO og VILH. THOMSEN. C. A. Reitzel, København; Williams & Norgate, London; Brockhaus Sortiment, Leipzig.
Til Digteren Hans Christian Andersen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 2den April 1875. - Også med engelsk titelblad. - Bibliographical Notes, pp. 95-98. - Anm.: Berthold Auerbach, Die Gegenwart VII (nr. 1-26), pp. 278-79; E. Sievers, Jenauer Literaturzeitung II, pp. 437-38. - Berthold Auerbachs anm. findes oversat i Nær og Fjern , 4, 1874-75, nr. 149, pp. 13-14. SJM Pg 1.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/208, XVIII-A-1 samt tysk og dansk anmeldelse)

BØGH, NICOLAJ, H. C. Andersens sidste Dage. Illustreret Tidende XVI 1874-75, pp. 452-53, 456, 464-65. 15.8.1875: pp. 440-42: "Ved H.C. Andersens Død". "H.C.Andersen. Fra Hyttens Ringhed,men med Haabets blik". Tegning af H.C. Andersen paa sit Dødsleie paa Rolighed. Grosserer M.G. Melchiors Landsted 'Rolighed'. H.C. Andersen døde den 4de August 1875. H.C. Andersen i sin Dagligstue paa Rolighed".

s. 453, sidste spalte: Sygdommens hele Charakteer, som nu af Lægerne erklæredes for at være Kræft i Leveren, hvilket Andersen dog aldrig selv fik at vide [Leverkræft].

(Bibliografisk kilde: HCAH II-5, X-A-25)

BØGH, ERIK, Erindringer om Forfatteren til 'Den grimme Ælling'. I hans: Udvalgte Feuilletoner (Dit og Dat) fra 1875. Gyldendal, København. Pp. 188-205.
Oprindelig offentliggjort i Folkets Avis 15. og 17. aug. 1875.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-681-b)

MOE, JØRGEN, Tale for H. C. Andersen ved Festen i Tøienhaven den 18de August 1871. I hans: Samlede Skrifter , II. Alb. Cammermeyer, Kristiania. Pp. 302-06.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

ESTLANDER, C. G., Andersen sagoberättare för barn eller för hvilka? Finsk Tidskrift III (jul.-dec.), pp. 385-403.
Anm. af bl.a. K. J. Backmans svenske oversættelse, Sagor och berättelser (1877). - [..] en lige saa bornert som ondskabsfuld Artikel (H. Topsøe-Jensen, Berlingske Aftenavis 2. jul. 1948). - Optrykt med udeladelse af indledningen, ca. 1 1 / 2 p., i Ny illustreret Tidende V 1878, pp. 6, 11-13, 19-22, 27-28, 30 (Andersen som Æventyrfortæller for Barnet eller for hvem?), - samt derefter i Nær og Fjern "H.C. Andersen og Børnene" VII 1877-78, nr. 291, pp. 7-9, og nr. 292, pp. 12-14 (H. C. Andersen og Børnene); den usignerede anm. af Breve fra H. C. Andersen, smst., nr. 307, pp. 10-12, former sig som en kommentar til CGE's artikel. - Optrykt in extenso 1905 (nr. 197 ndf.).

(Bibliografisk kilde: HCAH da: 2000/390)

NYROP, KR., Fra den sammenlignende Litteraturforskning, I: Kilderne til 'Konen med Æggene'. Nær og Fjern IX 1879-80, nr. 406, pp. 11-13.
I rækkens artikel II: Et Æventyrs Vandringer ( smst., nr. 413, pp. 11-13) omtaler KN flygtigt det der afhandlede motivs realisation i Reisekammeraten.

Se også nr. 40 , 41 og 43 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BILLE, C. ST. A., Tale ved Afsløringen af H. C. Andersens Statue den 26. Juni 1880. Nær og Fjern IX 1879-80, nr. 418, pp. 1-3.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2003/177)

HÖJBERG, N. L. & H. RASMUSSEN, Den danske Skjönliteratur. Vejledning for Skole og Hjem. Thaning & Appel, København. Pp. 120-25.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

KRARUP, FR. (medd.), [Brev fra H. C. Andersen til F. E. Hundrup.] Personalhistorisk Tidsskrift [1. rk.] I, p. 78.
Dateret Helsingoer den 31 Oct. 26.

Se også nr. 47 , 49 , 50 og 51 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BRANDES, GEORG, Hans Christian Andersen. I hans: Moderne Geister. Literarische Bildnisse aus dem neunzehnten Jahrhundert. Rütten & Loening, Frankfurt a. M. Pp. 67-132.
Oversættelse af 1869-afhandlingen. - Oprindelig offentliggjort som appendix til: Adolf Strodtmann, Das geistige Leben in Dänemark. Streifzüge auf den Gebieten der Kunst, Literatur, Politik und Journalistik des skandinavischen Nordens. Gebrüder Paetel, Berlin 1873. Pp. 269-339. - 2. udg., 1887. - 3. udg., 1897. - 4. forøgede udg., 1901 (der pp. 274-332).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

COLLIN, JONAS (medd.), Fra 'den Collinske Manuskriptsamling'. Et Bønskrift fra H. C. Andersen til 'ædelmodige Menneskevenner'. Tilskueren VII, pp. 711-12.
Dateret 3. jul. 1820.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BEKETOVA, M. A., G. Ch. Andersen. Ego zizn' i literaturnaja dejatel'nost'. Tipografija S. N. Chudekova, Sct. Petersborg. 78 pp. (Zizn' zamecatel'nych ljudej.)
[ De russiske tegn giver problemer - se en affotografering fra den trykte udgave her ] [Museets transskription: Bemærkelsesværdige menneskers liv. F. Pavlenkovs bibliografiske bibliotek. H. C. Andersen - hans liv og litterære virke. Biografisk essay: M. Beketovaja. Med Andersen-portrætter graveret i Sct. Petersborg af K. Adyj. Med Andersen-portræt greveret i Leipzig af Gedanyj. Forlag Obsjestvennaja Polza.]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1998/50)

COLLIN, JONAS (medd.), Fra den Collinske Brevsamling. Syv Breve fra H. C. Andersen til Jonas Collin (sen.), skrevne i hans Skoletid. Tilskueren IX, pp. 182-94.
Se også nr. 105 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-741b)

Dr. Georg Brandes's Anekdoter om H. C. Andersen. Belyste af JONAS COLLIN. Reitzel, København. 38 pp.
Indeholder aktstykkerne i den strid mellem GB og JC, som foranledigedes af Vladimir Tichanoffs artikel i Sct. Petersborg-bladet Novoje Vremja 10. okt. 1895. VT fremlagde med GB som hjemmelsmand en række meddelelser om HCA. JC's første indlæg, Af H. C. Andersens Liv, Nationaltidende (morgen) 4. nov. 1895, gengiver hovedindholdet af russerens artikel i oversættelse, samt et brev desangående, som JC havde sendt til P. Em. Hansen i Sct. Petersborg. GB replicerede med artiklen Novoje Vremja og Nationaltidende, Politiken 3. dec. Yderligere fremkom flg. indlæg: J. Krohn, Dr. Georg Brandes' Vederhæftighed, Nationaltidende (aften) 5. dec.; GB, Højtidelighed og Komik, Politiken 6. dec.; JK, Nationaltidende (aften) 6. dec.; JC, Dr. G. Brandes og H. C. Andersen, smst. 7. dec. - Hertil en bemærkning af Valdemar Rørdam, Højskolebladet 1903, sp. 121; svar af JC, sp. 217-20; gensvar af VR, sp. 249-52; JC, Farvel til Hr. Vald. Rørdam, sp. 287-88. - Se også P. Aage Madsen, Et par ord [..], Studenterbladet III (apr.-okt.), sp. 17-20. Cf. Andersen - Brandes - Simonsen. Hovedstaden 16.12.1912. (Mærket Ursus.)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/40, 1971/601, 2000/298)

VIG, P. S., Danske i Amerika. Nogle Blade af den danske Udvandrings Historie [..]. Danish Luth. Publ. House, Blair (Nebr.). Pp. 69-78.
: Afsnittet Dansk Indflydelse i Amerika, II: Hans Christian Andersen. Med et brev af 30. aug. 1874 fra HCA til Gibson Peacock [ ]. - Cf. nr. 294 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

GIGAS, EMIL, Et Eventyrs Vandringer. I hans: Litteratur og Historie. Studier og Essays , III. G. E. C. Gad, København. Spec. pp. 314-16.
En komparativ undersøgelse af det motiv, som HCA udnyttede i Svinedrengen. - Iflg. forordet har den for mange Aar tilbage været trykt i Fædrelandet 's føljeton; dog er den i den Grad omarbejdet, at den godt vil kunne betragtes som ny.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

MORTENSEN, KARL, Lærebog i den danske Litteraturs Historie. Med Hovedpunkter af det øvrige Nordens. Det Nordiske Forlag, København. Pp. 241-48.
6. udg., betitlet Dansk Litteraturhistorie [..], 1931; der pp. 148-52. (Afsnittet om digtningen er udvidet; til gengæld er et langt citat fra Mit Livs Eventyr udgået.)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

MØLLER, SIGNE FABRICIUS, H. C. Andersen-Stiltræk i Strindbergs Sagor [1903]. I: Svensk stil. Studier tillägnade Bengt Hesselman den 21 december 1935. Almqvist & Wiksells Boktryckeri, Uppsala och Stockholm. Pp. 101-10. (Skrifter utgivna av Samfundet för stilforskning, I.)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Christian Andersen. Til Søs og til Lands I 1904-05, pp. 233-36.
Smst. pp. 236-42: Den standhaftige Tinsoldat (med 4 illustrationer).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

ALTAEV, A. [pseud. for M. V. JAMSCIKOVA], Velikij skazocnik. Biograficeskij rasskaz . Sojkin, Sct. Petersborg. 119 pp. (Biblioteka dlja junosestva.)
[ De russiske tegn giver problemer - se en affotografering fra den trykte udgave her ]

DRACHMANN, HOLGER, Den fattige Drengs Æventyr. Fest-Forspil ved H. C. Andersens Hundredaars-Jubilæum. Gyldendal, København og Kristiania. 45 pp.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/501)

BARGUM, GUSTAV, Die illustrierten Ausgaben von H. C. Andersens Märchen. Ein bibliographischer Versuch. Börsenblatt für den deutschen Buchhandel LXXII:II (apr.-jun.), pp. 4505-08, 4547-49, hvortil Nachtrag p. 5862.
Smst. pp. 3306-07 (og 3386) en notits af GB, Zu H. C. Andersens Gedächtnis, hvortil en liste over Festausgaben und Festschriften. - Dansk oversættelse af udgavebibliografien i Nordisk Boghandlertidende XXXIX, pp. 141-43, 151-52, 161-63.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

R., C. [REIMER, CHRISTINE], Lidt om H. C. Andersen i sin Fødeby. Hjemmet VIII, pp. 134-35.
Cf. smst. pp. 142-43: Christine Reimer, H. C. Andersens By under Festbegejstring.
Fra Odense den 2. April 1805, H.C. Andersens Fødselsdag. Fra Arkiv og Museum, april 1905. (om koncerten i St. Knuds Kirke 2. april)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

AARSBO, JENS, H. C. Andersen og den danske Sang. Højskolebladet , sp. 413-20.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

KNUDSEN, REGNAR, Om H. C. Andersen. Ved Hellerup Latinskoles Mindefest Lørdag den 1. April 1905. [Privattryk.] VII pp.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Extra-Tillæg til Nationaltidende, Dagbladet og Dagens Nyheder 2. apr.: Hans Christian Andersen 1805 - 2. April - 1905. 8 pp.
Indhold bl. a.: P. Hansen, Hans Christian Andersen; Edgar Collin (medd.), Nogle Breve fra H. C. Andersen; Johann Meyer, Den gamle Digter. Da H. C. Andersen blev 70 Aar (oversat af Dora Enking; oprindelig offentliggjort i Kieler Zeitung 1875, se: 13583 ). H.C. Andersen i Kunstindustrimusæet. "Meget à propos aabner Kunstindustrimusæet i Dag en Udstilling af Illustrationer til H.C. Andersens Eventyr". Nationaltidende og Social-Demokraten 2.4.1905.

(Bibliografisk kilde: HCAH III-24a, A-745)

BRIX, HANS, Den uartige Dreng. I hans: Fagre Ord. Smaa Kommentarer til berømte danske Digte. Schubothe, København. Pp. 139-45.
2. udg., 1963 (Gyldendals Uglebøger, 74); der pp. 106-11. - Anm.: Fyns Tidende, 24.9.1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-685)

H. C. Andersens Hus i Odense. Aabnet Digterens Fødselsdag den 2den April 1908. Fyens Stiftsbogtrykkeri, Odense. 15 pp.
En vejledning for besøgende. - Optrykt 1909, 1910, 1911, 1912, 1914, 1916, 1917, 1918, 1922 og 1926. - Engelsk udg., 1908 og 1914. - Tysk udg., 1908 og 1925. - Fransk udg., 1908.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

[DITHMER, L. N. M.,] Borgmester Dithmers Tale til Pressens Repræsentanter og Odense Byraad ved Aabningen af H. C. Andersens Hus i Odense den 2. April 1908. Fyens Stiftsbogtrykkeri, Odense. 12 pp.
Den usignerede artikel H. C. Andersens Hus, Berlingske Tidende (aften) 3. apr., er i alt væsentligt en forkortet gengivelse af LNMD's tale.

(Bibliografisk kilde: HCAH IX-26)

LORCK, TH., Das 'H. C. Andersen-Haus' in Odense. Börsenblatt für den deutschen Buchhandel LXXV: II (apr.-jun.), pp. 3998-99.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

WILDBERG, BODO, Andersen-Ausgaben. Das literarische Echo. Halbmonatsschrift für Literaturfreunde XII 1909-10, sp. 628-29.
Anm. af bl. a. nr. 299 og 301 ovf. - Om Sophus Bauditz' indledning hedder det, at den "sich von jedem kritischen Einwande und aller Philologie fernhält", og at den kun "die oft vernommenen Herzenstöne patriotisch gefärbter Begeisterung zu wiederholen weiss".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

HOLMSTRÖM, MARIA, Den danske sagoskalden H. C. Andersen skildrad för barn och ungdom. Sveriges Vår, Uppsala. 54 pp. (Biblioteket Sveriges Vår, II.)

(Bibliografisk kilde: HCAH II-25)

SELIGMANN, HUGO, Fini Henriques' Musik til [Balletten] 'Den lille Havfrue'. Tilskueren , I pp. 161-66.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/13)

Billedbog uden Billeder. Med Oplysninger udgivet af Dansklærerforeningen ved AXEL SÖRENSEN. Gyldendal, København og Kristiania 88 pp.
Indledning pp. 3-15; oplysninger pp. 55-86; som tillæg bringes pp. 87-88 den svenske oversætter Georg Améens fortsættelse af værkets oprindelige 20 aftener, Tjugondeförsta aftonen.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/47)

SNETHLAGE, J. L., H. Ch. Andersen en de godsdienstige waarde van zijn sprookjes. Stemmen voor waarheid en vrede. Evangelisch tijdschrift voor de protestantsche kerken LI, pp. 1-27.
[..] résumé van een lezing, gehouden voor de afdeeling van den Protestantenbond te Zierikzee.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

FINSEN, NULLE, Fra Bjørnsons Hjem. Gyldendal, København og Kristiania. Pp. 86-91.
Om Den skandinaviske Forening i Rom's HCA-fest i 1905; med referat af Bjørnstjerne Bjørnsons tale ved den pågældende lejlighed.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

OHRT, F., 'Det er ganske vist!'. Danske Studier , pp. 170-71.
Om en mulig forbindelse mellem HCA's eventyr og C. Hauchs skuespil Den hjemkomne Sømand (1837).

Se også nr. 374 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).

August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

MUNKSGAARD, EJNAR, Nyfundne, uudforskede H. C. Andersen-Manuskripter. Aarbog for Bogvenner IV, pp. 46-63.
NB, at det af EM p. 55 anførte Hans Brix-citat er fejldateret; citatet er fra den i noten til nr. 404 ndf. fortegnede notits.

(Bibliografisk kilde: HCAH II-39, 1971/595)

CLAUSEN, JULIUS, H. C. Andersen-Manuskripter. Berlingske Tidende (morgen) 7. jul.
Om de af Ejnar Munksgaard i Paris erhvervede manuskripter. - Med facsimile af begyndelsen af Den lille Havfrue.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Doorman, Christine, Uren met Andersen. Iets over den geestelijken achtergrond van Andersen's sprookjes, verduidelijt aan fragmenten uit zijne werken. Hollandia Druckerij, Baarn 1920. iv, 207 pp.

H., P. C. V. [HANSEN], De fundne H.C. Andersen-Manuskripter. Den oprindelige Slutning på "Kejserens nye Klæder". Politiken 20. jul. "Den Dragt maa jeg rigtig have paa hver Gang jeg gaaer i Procession eller træder op i Folkeforsamling!" sagde Keiseren og hele Byen talte om hans prægtige nye Klæder.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

SCHMIDT-PHISELDECK, KAY, Nogle Strofers Eventyr. Vor Ungdom. Tidsskrift for Opdragelse og Undervisning, pp. 71-75.
Om et læsebogsdigt betitlet Jordelivet, som ofte tilskrives HCA; digtet er sammenflikket af strofestumperne fra den blinde piges drøm i De Vises Steen, - som jo ellers er selsomt i Strid med hinanden.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

MARER, JOHANNES, H. C. Andersen. Nationaltidende (aften) 30.-31. dec.
[..] nogle morsomme personlige Erindringer om den store Eventyrdigter. - Hertil: Helene Howitz Nationaltidende 2.1.1922; E. Bruun de Neergaard, H. C. Andersen - endnu en Gang, smst. 23. jan. 1922, og Holstein-Holsteinborg, Om H. C. Andersen, smst. 26. jan.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

KIRCHHOFF-LARSEN, CHR., Digteren og den uartige Dreng. Julebogen XX, pp. 102-23.
Optrykt 1923 og 1967 (nr. 433 og 2184 ndf.).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Da H. C. Andersen første Gang omtalte sine Æventyr. Verden og Vi 4.6.1922, XII, p. 718.
Med facsimile af den pågældende side af HCA's brev af 1. jan. 1835 til Henriette Hanck.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BRANDES, GEORG, Hans Christian Andersen. I hans: Creative Spirits of the Nineteenth Century. Translated by Rasmus B. Anderson. Thomas Y. Crowell & Co., New York. Pp. 1-53.
Bogen er en forøget udg. af den i 1886 udsendte Eminent Authors (cf. nr. 76 ovf.); 3 essays er tilføjet. - Fotografisk optryk, 1967 (Books for Libraries, Freeport, N. Y.).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/54)

DOLLERIS, ANDREAS, Michael Rosing. En dansk Digters Livsførelse. Gyldendal, København. Pp. 94-97.
Om HCA's tilstedeværelse ved MR's bryllup med Agnes Dunlop (1863); med hans tale [se nedenfor] og facsimile af dedikationen i hans gave [bfn1231 = brev ], 3. udg. af Eventyr og Historier.

Naar Huus er reist man sætter Krands paa Stangen;
I Brudehuus, der kommer man med Sangen,
Men til at synge er her altfor faa,
Lad mig da frem med Sangens Banner staae,
Det sig udfolde, flaaggre over Bordet.
Tillad! - Nu er det mig, som her har Ordet.
Fra Norge kom den danske Molière ,
Til Sorø knøtter sig hans Hædersnavn;
Fra Norge kom til Melmpomenes Ære
En Tolk for Kunsten ned til Kjøbenhavn ;
Høit Navnet Michael Rossing lød fra Scenen,
Der for hans Slægt groer endnu Laurbærgrenen,
Der end fornemmes Kunstens høie Kald.
I Dag vi bøie Banner for en Skjald,
Den yngste Michael Rossing . Sorø Vang
Hvor Holbergs Lune tumled' sig engang.
hvor Ingemann har sjunget mangen Sang,
hvor Wilster og Carl Bagger tidt
Af Sangens Musa fik en smuk Visit,
Derfra Du synge, glad, i nordisk Tone.
Din Musa er hos Dig - din lille Kone;
Fra Palmeøen, Korsets Ø hun kom;
Dit lille Huus til Slot hun trylle om,
Og kommer der en Dag med Regn og Slud,
i Kjærlighed det Skjønne foldes ud
For Hjertes Solskin svinder hver en Skygge,
Og Lykkens Blomst som en Sanct Hans Urt groer
Henunder Husets Loft. - Nu Held og Lykke!
Velsignet hver som elsker, haaber troer!

Basnæs den 1. August 1863.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

RUBOW, PAUL V., Idé og Form i H. C. Andersens Eventyr. Den nye Litteratur II 1924-25, pp. 185-89, 214-16, 237-40, 270-73.
Fransk oversættelse, se nr. 535 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)