H.C. Andersen centret

Geschichte der deutschen Nationalliteratur im neunzehnten Jahrhundert von Julian Schmidt. Zweiter Band. Leipzig. Freidrich Ludwig Herbig. 1853.

Inhalt (s. VII):
Novellistische Versuche. 2. Reactionäre Stimmung in der Poesie – die Reisen – Fürst Pückler – Sealsfield – Hackländer – Phantastische Literatur – Rückkehr zur Wirklichkeit – Adelbert Stiffter – Berthold Auerbach – Jeremias Gotthelf.
Men inde i bogen på s. 378 – er HCA pludselig tilføjet.
s. 378: Siebentes Kapitel.
Novellistische Versuche. II.
Reactionäre Stimmung in der Poesie – Die Reisen – Fürst Pückler – Sealsfield – Hackländer – Phantastische Literatur – Andersen – Rückkehr zur Wirklichkeit – Adelbert Stifter – Berthold Auerbach – Jeremias Gotthelf.
s. 388 [ ...] Da nun aber dieser neugewonnene Realismus des Styls sich nicht sogleich den Kunstwerken anbequemen wollte, war es natürlich, daß die Poesie sich zunächst in die phantastische Welt warf, um an ihr eine Natur zu finden, an der man wieder Freude haben könne, und daß sie sich bei der Unfähighkeit, etwas Großes und Ganzes mit lebendiger Energie zu umfassen, in das Detail, in das Kleinleben der Natur und der Menschen vertiefte. [389] Diese Freude am Detail, dieses sinnige und geistvolle Auge für das Kleinleben der Natur und derr Seele ist es, was Andersen eine berechtigte und werthvolle Stellung in der Entwicklung der neuern Literatur giebt. In der Regel finden Dichter, deren Virtuosität ins' Kleine geht, bei einer fremden Nation schwer Eingang, weil in ihrem Detail eine Menge von Beziehungen vorkommen müssen, die dem Fremden nicht verständlich sind. Andersen aber hat in Deutschland so viel Wohlwollen gefunden, daß er hier fast ebenso zu Hause ist, wie in seinem Vaterland Dänemark. Seine Poesie kam gerade zur rechten Zeit für Deutschland,um zu zeigen, daß man noch Freude an den Gegenständen haben könne. Seine Märchen sind mit Recht in alle Kreise des Volks eingedrungen. Ihre humoristisch-phantastische Färbung ist ganz frei von aller Geziertheit, und nur sehr selten wird der Dichter sentimental, die Einfälle sind überall ebenso zierlich als überraschend; seine zahlreichen, bunt ausgeführten Figuren haben ebensowening von dem bittern Ernst des wirklichen Lebens, als von dem farblosen Idealismus eines aus Modejournalen copirten Märchenbildes. Allerliebst ist es, wie der Dichter mit dem Pantheismus einer gemüthvollen Kinderseele die ganze Welt humanisirt, von der Sonne und den Planeten bis herab zu einem Pantoffel und einer schmutzigen Gaslaterne. Es ist nicht die bequeme Manier, einem beliebigen belebten oder unbelebten Gegenstand Worte in den Mund zu legen und wohl oder übel einen Dialog zwischen vernunftlosen Wesen hervorzuspinnen; wir werden ernstlich in die Seele der Tische, Stühle, Violinen, Elfen, Kobolde versetzt; wir fühlen des Dichters psychologischen Blick bis in die alte abgebrochene Stopfnadel hinein; wir emfinden lebhaft, wenn dieser Kater, dieser Contrebaß, dieses Immergrün Gedanken hätte, so müßten sie so und nicht anders denken. Selbst dem alten Peter Schlemihl und seinem verloren gegangenen Schatten weiß Andersen eine neue humoristische Seite abzugewinnen. Andersen ist eine ächte Dichternatur, welche die verkehrte Welt der Romantik mit Anmuth und Grazie zu einem harmonischen Bilde umschafft. Ebenso ansprechend ist das innige Stillleben der Natur aufgefaßt; der Tannenbaum, der in seiner Kindheit sich ärgert, wenn die Hasen über ihn hinwegspringen, bis er endlich abgehaun und nach kurzem, unbequemen Glanz am Weihnachtsabend in die Polterkammer geworfen wird, wo er ein paar ehrlichen Mäusen Geschichten erzählt, und endlich[/390] den Tod in den Flammen findet; das Fliedermütterchen, das dem alten Ehepaar die Sagen aus der Laube in die Ohren flüstert und sich kochen läß, um als Thee dem Knaben, der den Schnupfen hat, Träume von einer bunten, luftigen Zukunft einzuathmen; die Schneekönigin, die im Fensterfrost die phantastische Herrlichkeit ihres Zauberschlosses am Nordpol abspiegelt; der Erlenhügel, auf dem die Kobolde aus allen Gegenden und Sagen zusammenkommen, um sich an ihren gegenseitigen Sprüngen zu belustigen. Unter den Thieren liebt der gemüthliche Dichter vor allen die Störche. Sie haben etwas Heimliches, sie sind die Schutzgeister eines friedlichen Herdes, und doch bringen sie wunderbare Sagen aus dem südlich schönen Lande ihrer dichterischen Heimath, freundlich grüßend auf jeder neuen Wanderung in das vertraute Strohdach herüber. Ueberall sind wir in einer lieblichen Traumwelt, nicht in jenen hastigen Seelenbewegungen, die aus einem Ueberquellen des heißen Bluts entspringen, sondern in den leichten Morgenträumen, die wie auf einem bunt wechselnden Abendgewölk neckisch an unserm innern Gesicht vorübergleiten, und in denen wir mitunter einen glücklichen Blick in die Natur der Dinge thun, den Abglanz einer wahren Anschauung, die in dem Gewühl des Tageslebens unbeachtet an uns vorüberging. – Vortrefflich ist auch sein Bilderbuch ohne Bilder. Der Mond erzählt, was er auf seinen Wanderungen sieht; ein Ganzes kann er nicht geben, denn er sieht nur die Nachtseite der Natur, aber die einzelnen bunten Gestalten krystallisiren sich zu einem reizenden Farbenspiel. Er folgt dem gazellenäugigen Hindumädchen in das Dickicht an dem Ufer des Ganges, wenn sie für ihren Geliebten betet; er belauscht das kind, wie es sich in den Hühnerhof schleicht, um der Henne ein eingebildetes Unrecht abzubitten; er schaut in die grönländische Sommernacht, wie sie einen Todten unter die ewigen Eisberge versenken,und wie die Robben um ihn spielen; er verklärt mit seinem sinnigen Strahl eine junge schöne Sängerin, die in der Stadt der Todten auf den Trümmern des Amphitheaters die modernen italienischen Coloraturen vor einer luftigen Reisegesellschaft erschallen läßt, hinter ihr der dunkle Vesuv mit seiner schlank aufsteigenden Feuerlilie, und er blickt mit trübem Mitgefühl auf die arme Tochter der Schande, die noch in ihrer Agonie gezwungen ist, sich mit geschminkten Wangen und bekränztem Haar nächtlich vor das erleuchtete Fenster zu setzen.
[391] Freilich ist die vorherrschende Stimmung dieses Dichters, die Gemüthlichkeit, die mit den Gegenständen spielt und sich von den Eindrücken nur anhauchen läßt, ohne sie tiefer in sich aufzunehmen, noch nicht das rechte Heilmittel für jene Blasiertheit, deren letzter Grund der Mangel an sittlichem Ernst ist. In jener anmuthigen Märchenwelt liegt vielmehr schon der Keim zu einer neuen Unnatur. Das wirkliche Ideal des Lebens und der Poesie liegt doch nicht in Gras und Kräutern, nicht in Ruinen und Steinbrüchen, nicht in träumerischen Wolkenzügen und luftigen Elfengestalten, sondern in der Menschenwelt mit dem ganzen Ernst ihrer sittlichen Verhälltnisse. Etwas von dieser Unnatur finden wir auch in dem deutschen Dichter, der mit Andersen am meisten verwandt ist, in Adelbert Stiffter. In der Vorrede zu den 'bunten Steinen' spricht er sich sehr schön darüber aus, daß man sowohl in der Betrachtung [...]

(Bibliografisk kilde: HCAH 2003/237)

Illustreret Tidende : 23. jun. 1861, p. 311: Af et Brev [ ] erfarer man, at HCA har faaet Inspiration til nye Eventyr. I Rom har han saaledes skreveet "Psychen" og "Sneglen og Rosentræet" og i Florents er Eventyret "Skillingen" flydt ud af hans Digterpen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Smudstitelblad: Nye Eventyr og Historier af H. C. Andersen Anden Række. Anden Samling. - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Paa Bagsiden af Titelbladet: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. - Tilegnelse til Digteren Bjørnstjerne-Bjørnson. (Du Norges Træ med Frugt og Blomst og Knop). (Saml Skr. XV, 311). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 100 Sider. - 8vo. - Pris 56 Sk. (Udkom 25. 11. 1861).
Anm.: Berlingske Tidende 25. 11. 1861, Nr. 276. - Dagbladet 22. 12. 1861, 299. - Dansk Maanedsskrift 1862. I 297-99 af C. Rosenberg. - Flyveposten 6. 12. 1861, Nr. 331. Folkets Avis 29. 11. 1861, Nr. 280. - Fædrelandet 9. 12 1861, Nr. 287. - Ill. Tidende, Nr. 115, 8. 12. 1861. - Nordisk Tidskrift for Literatur og Kunst I, 449-58 af L. Dietrichson

Indhold.

829. Iisjomfruen (Saml. Skr. XIV, 366). p. 1
Sommerfuglen (se Nr. 814). p. 69
830. Psychen (Saml. Skr. XV, 3). p. 75
831. Sneglen og Rosenhækken (Saml. Skr. XV, 16). p. 95

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-757, A-708h)

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. S. [3]. - Smudstitelblad: Femten Eventyr og Fortællinger - S. [5]. - Tekst: [7]. - 124 Sider. ( Sidste Side er fejlagtig trykt 124 i Stedet for 123). - 8vo. - Pris 2 Rbd. (indbundet 2 Rbd - 72 Sk.). Omslagstegningen af Pietro Krohn udført af Bogbinder C. Petersen. (Udkom 12. 12. 1867).
Anm.: Berlingske Tidende 10. 12. 1867, Nr. 288. - Dagbladetz 16. 12. 1867, Nr. 292. - Dags-Telegrafen 11. 12. 1867, Nr. 336. - Figaro, Nr. 90, 15. 12. 1867. - Fædrelandet 10. 12. 1867, Nr. 287. - Illustreret Tidende , Nr. 429, 15. 12. 1867.

Indhold.

Tolv med Posten (se Nr. 818). p. 7
Barnet i Graven (se Nr. 793). p. 12
Suppe paa en Pølsepind (se Nr. 768). p. 17
Noget (se Nr. 770). p. 33
Hurtigløberne (se Nr. 776). p. 41
Pebersvendens Nathue (se Nr. 769). p. 45
A b c-Bogen (se Nr. 772). p. 59
Sneemanden (se Nr. 821). p. 66
Klokkedybet (se Nr. 761). p. 72
Skarnbassen (se Nr. 819). p. 76
Psychen (se Nr. 830). p. 86
Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige (se Nr. 820). p. 100
Børnesnak (se Nr. 787). p. 105
Anne Lisbeth (se Nr. 786). p. 108
Pen og Blækhuus (se Nr. 795). p. 120

(Bibliografisk kilde: HCAH 1968/44, 1971/139, 1971/140, XVIII-37-A, XVIII-37-B)

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Syv og Tyvende Bind. Titelblad (ovenfor beskrevet).

Nye Eventyr og Historier / af / H. C. Andersen. / - / Tredie Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1868.

Titelblad. (Paa Bagsiden heraf: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle).- Indholdsfortegnelse. - Tekst: 208 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 19. 11. 1868). Anm.: Dags-Telegrafen 21. 12. 1868, Nr. 345.

Indhold.

Iisjomfruen (se Nr. 829). p. 1
Sommerfuglen (se Nr. 814). p. 55
Psychen (se Nr. 830). p. 57
Sneglen og Rosenhækken (se Nr. 831). p. 71
Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen (se Nr. 891). p. 74
Veirmøllen (se Nr. 892). p. 88
Sølvskillingen (se Nr. 835). p. 90
Bispen paa Børglum og hans Frænde (se Nr. 815). p. 95
I Børnestuen (se Nr. 893). p. 102
Guldskat (se Nr. 894). p. 107
Stormen flytter Skilt (se Nr. 895). p. 116
Theepotten (se Nr. 875). p. 120
Folkesangens Fugl (se Nr. 886). p. 122
De smaa Grønne (se Nr. 964). p. 126
Nissen og Madamen (se Nr. 965). p. 128
Peiter, Peter og Peer (se Nr. 966). p. 133
Gjemt er ikke glemt (se Nr. 911). p. 138
Portnerens Søn (se Nr. 912). p. 141
Flyttedagen (se Nr. 804). p. 162
Sommergjækken (se Nr. 859). p. 166
Moster (se Nr. 913). p. 170
Skrubtudsen (se Nr. 914). p. 177
Bemærkninger (se Nr. 850). p. 185

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Smudstitelblad: H. C. Andersens nye Eventyr og Historier Andet Bind.- Titelblad: (ovenfor beskrevet).

H. C. Andersens / Eventyr og Historier / Med Illustrationer / efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. / Fjerde Bind. / Med 99 Illustrationer. / Nye Eventyr og Historier. / II. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / Thieles Bogtrykkeri. / 1871.

Smudstitelblad: H. C. Andersens Eventyr og Historier. Fjerde Rind. Nye Eventyr og Historier. II. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 336 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rd. (Udkom 12. 12. 1871). 1. Bind udkom 1870, se Nr. 1007, 3. Bind udkom 1874, se Nr. 1039.
Anm. Dagbladet 17. 12. 1871, Nr. 303. - Folkets Avis 23. 12. 1871, Nr. 331. - Illustreret Tidende , 17. 12. 1871.

Indhold.

Skarnbassen (se Nr. 819). p. 1
Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige (se Nr. 820). p. 17
Sneemanden (se Nr. 821). p. 25
I Andegaarden (se Nr. 822). p. 36
Det nye Aarhundredes Musa (se Nr. 823). p. 44
Iisjomfruen (se Nr. 829). p. 54
Sommerfuglen (se Nr. 814). p. 131
Psychen (se Nr. 830). p. 135
Sneglen og Rosenhækken (se Nr. 831). p. 157
Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen (se Nr. 891). p. 163
Veirmøllen (se Nr. 892). p. 184
Sølvskillingen (se Nr. 835). p. 189
Bispen paa Børglum og hans Frænde (se Nr. 815). p. 196
I Børnestuen (se Nr. 893). p. 207
Guldskat (se Nr. 894). p. 214
Stormen flytter Skilt (se Nr. 895). p. 227
Theepotten (se Nr. 875). p. 235
Folkesangens Fugl (se Nr. 886). p. 238
De smaa Grønne (se Nr. 964). p. 245
Nissen og Madamen (se Nr. 965). p. 249
Peiter, Peter og Peer (se Nr. 966). p. 257
Gjemt er ikke glemt (se Nr. 911). p. 265
Portnerens Søn (se Nr. 912). p. 271
Flyttedagen (se Nr. 804). p. 300
Sommergjækken (se Nr. 859). p. 307
Moster (se Nr. 913). p. 313
Skruptudsen (se Nr. 914). p. 322

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/141b, 1971/142, 1971/143, 1971/17, 1986/237, 1998/39, 2000/138, 2005/62, A-92, XVIII-10, XVIII-18)

CARSTENS, ERIK, Tvesind og Neurose. Bidrag til Psykoanalyse af Moralkonflikter og moralsk Vurdering af Psykoanalysen. Erik Carstens' Forlag, Charlottenlund 1949. - Heri - blandet med bogens øvrige stof - ca. 30 pp. om Skyggen og Sneedronningen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

POORT, RUTH, Psykologien som tjener. Om C. G. Jungs archetyper, drømme og symboler. Credo, København. Spec. pp. 103-04.
Om Skyggen i forbindelse med en psykoanalytisk bestemmelse af skyggebegrebet. - Det pågældende kapitel har, i afvigende form, været offentliggjort i Kristeligt Dagblad 25. jan. 1964. - Norsk oversættelse ved Reidar Huseby 1966 (Land og Kirke, Oslo). - Cf. nr. 2159 ndf. - Artiklen i Kristeligt Dagblad anm.: C.S. Nygaard: "Var H. C. Andersen eksistentialist" Fyns Tidende 12. april 1964.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BAGGESEN, SØREN, Individuation efter [ : eller] frelse? Om slutningen på H. C. Andersens eventyr 'Den lille Havfrue'. Kritik nr. 1, pp. 50-77.
Hertil Eigil Nyborg, Psykologien og ny-kritikken, smst. nr. 2, pp. 116-28, besvaret af SB pp. 129-34. Eigil Nyborg: Selvopgøret i psykologien - og det moderne plagede menneske. Berlingske Tidende, 21. januar 1967.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kjær, Kristian & Henrik Schovsbo (red.), Introduktion til litteraturkritisk metode . Hans Reitzel, København 1973. 179 pp. - Indhold: Indledning, pp. 9-11; Komparativ litteraturforskning (eksemplificeret ved et afsnit fra Paul V. Rubows H. C. Andersens Eventyr, 1927), pp. 13-32; Den biografisk-genetiske metode (eksemplificeret ved et afsnit fra Hans Brix' H. C. Andersen og hans Eventyr, 1907, samt Teddy Brunius' Om genetisk och strukturalistisk analys av dikt, 1952), pp. 33-50; Den jungianske metode (eksemplificeret ved et kapitel fra Eigil Nyborgs Den indre linie i H. C. Andersens eventyr, 1962), pp. 51-72; Den eksistentialistisk-biografiske metode (eksemplificeret ved Erik A. Nielsens Blandt luftens ånder, 1971), pp. 73-89; Formalstrukturalisme (eksemplificeret ved F. J. Billeskov Jansens Æstetisk karakteristik og vurdering, 1952, Søren Baggesens Individuation eller frelse?, 1967, samt Eigil Nyborgs kritiske bemærkninger om Psykologien og ny-kritikken og Søren Baggesens contrareplik hertil), pp. 90-144; Modelstrukturalisme og ideologikritik (eksemplificeret ved en sekvens fra Jørgen Dines Johansens Novelleteori og episk teori, 1972, samt Marie-Louise Svanes Agnete og Havmanden og samfundet), pp. 145-64. - Anm.: Jørgen Bang, Aarhuus Stiftstidende 19.11.1973; Torben Brostrøm, Information 24.12.1973. - Cf. hertil: Aage Jørgensen, Andersen og metoderne, Dansk Seminarieblad , 60:3, 1974, pp. 10-12, 14-16 og 18-19, Tidens Skole , 76, 1974, pp. 259-65 (optrykt i nr. 290 ndf.), Flensborg Avis 31.1. og 1.2.1974; Erik A. Nielsen, Åbent brev om litteraturkritisk metode, Meddelelser fra Dansklærerforeningen , 1974, pp. 85-89, hvortil svar af KK / HS pp. 90-91, samt John Chr. Jørgensen, Noter til en metode-korrespondance, pp. 92-101.

(Bibliografisk kilde: HCAH: anm.)

Sanders, Karin, Nemesis of Mimesis. The Problem of Representation in H. C. Andersen's 'Psychen'. Scandinavian Studies , 64, 1992, pp. 1-25.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Poul Sørensen: H.C. Andersens signaler til os. om 'Psychen'.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jensen, Jørgen Bonde, Forgyldning forgår. Guldalderlæsninger . Babette, København 1998. 191 pp. - Indhold bl.a.: "Den lille Havfrue. Et svar fra H. C. Andersen til Kierkegaard", pp. 65-70; "Psykoanalysen og teksten. Martin Lotz: 'Eventyrbroen. Psykoanalytiske essays om H. C. Andersen'(1988). En kritik med stadig henvisning til 'Iisjomfruen'", pp. 71-85; "Den dobbelte nattergal. Om H. C. Andersens eventyr 'Nattergalen'", pp. 86-115 (foredrag 1994); "Reisekammeraten versus Skyggen. Om de indbyrdes forbindelser mellem to eventyr af H. C. Andersen og hvad det evt. har med Søren Kierkegaard at gøre", pp. 116-50 ( < Kritik , nr. 125-126, 1997, pp. 40-50); "Hyp, alle mine heste! Om Guldalderens Skygger", pp. 151-88 (foredrag 1998; pp. 151-60 om "Lille Claus og store Claus" og "Den flyvende Kuffert").

Bøggild, Jacob, "Den ruinøse og dekadente psyche. En læsning af H. C. Andersens 'Psychen'". Andersen. Litteraturårbogen , 2000, pp. 89-100.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mellergård, Mogens, "Digteren H. C. Andersen". I hans: Psykiatrisk portrætgalleri . PsykiatriFonden, København 2001. Pp. 105-11

Bloom, Harold(red.), Hans Christian Andersen . Chelsea House, Philadelphia 2005. xvi, 252 pp. (Bloom's Modern Critical Views.) (Indhold: "Introduction", pp. ix-xv; Elias Bredsdorff, "'Introduction'to Hans Christian Andersen: 'Eighteen Fairy Tales'", pp. 1-6 [1982]; Wolfgang Lederer, "The Fairy Tale of Andersen's Life", pp. 7-26 [1986]; id., "Andersen's Literary Work", pp. 27-32 [1986]; Celia Catlett Anderson, "Andersen's Heroes and Heroines. Relinquishing the Reward", pp. 33-37 [1986]; Jon Cech, "Hans Christian Andersen's Fairy Tales and Stories. Secrets, Swans and Shadows", pp. 39-49 [1985]; Karin Sanders, "Nemesis of Mimesis. The Problem of Representation in H. C. Andersen's 'Psychen'", pp. 51-74 [1992]; Hans Christian Andersen, "Hans Christian Andersen. The Journey of His Life", pp. 75-91 [1994]; Alison Prince, "War", pp. 93-113 [1998]; Niels Kofoed, "Hans Christian Andersen and the European Literary Tradition", pp. 115-74 [1996]; Aage Jørgensen, "Heroes in Hans Christian Andersen's Writings", pp. 175-88 [1999]; Jackie Wullschlager, "Kiss of the Muse: 1860-1865", pp. 189-213 [2000]; Jørgen Dines Johansen, "Counteracting the Fall. 'Sneedronningen' and 'Iisjomfruen': The Problem of Adult Sexuality in Fairytale and Story", pp. 215-25 [2002].)

AXELSEN, KIT PANDURO, "Statuen som metafor. En analyse af 'Psychen'". Spring, 28, 2009, pp. 103-20.

Renskriften til "Psychen" fundet på Knuthenborg. Politiken, 21. maj 2015.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ejnar Stig Askgaard og Johs. Nørregaard Frandsen: H.C. Andersens "Psychen" på Knuthenborg: Historien om et fund og dets betydning. [s. 5-14]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

INDHOLD:
s. 5: Ejnar Stig Askgaard: Lyv og Død af H Andersen Levnet
Summary: Life and Death of H. Andersen
s. 35: Ane Grum-Schwensen: Billeder og genanvendelse i H.C. Andersens papirarbejde
Summary: Pictures and recirculation in the 'paperwork' of Hans Christian Andersen
s. 57: Anna Marie Færch: H.C. Andersens bekendtskab med frøken Anna Bjerring i Aalborg
Summary: Hans Christian Andersen’s acquaintance with Miss Anna Bjerring from Aalborg
s. 73: Poul Houe: Adaptationens kunst: “The Snow Queen”
Summary: The Art of Adaptation: The Snow Queen
s. 87: Sonny Ankjær Sahl: Tre pragtindbindinger
Summary: Three luxury bindings
s. 95: Ejnar Stig Askgaard: ”Psychen”
Summary: “The Psyche”
s. 121: Tove Thage: Summary [of AIA article 2015]: The Cult of Stardom
s. 125: Biografiske oplysninger om forfatterne
s. 126: Forkortelser

Forlaget Odense Bys Museer, nov. 2016. 127 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH)