H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: skagen. Ny søgning. Søg i resultater

Søgningen gav 27 resultater.

Folkekalender for Danmark 1852-73

Med 28 førstetryk af H.C. Andersen-værker.

1852

  • s. 38-41 Der er Forskjel, bfn 588
  • s. 55 Sang til Landsoldaten, bfn 586
  • s. 111-12 Verdens deiligste Rose, bfn 589

1853

  • s. 43-46 Fem fra en Ærtebælg, bfn 614
  • s. 120-26 Hun duede ikke, bfn 615

1854

  • s. 57-59 To Jomfruer, bfn 636
  • s. 80-91 Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann, bfn 637
  • s. 97-106 Silkeborg, bfn 638

1855

  • s. 62-64 Ved det yderste Hav, bfn 728
  • s. 114-16 Pengegrisen, bfn 729

1856

  • s. 32-36 Ærens Tornevej, bfn 753
  • s. 134-39 Jødepigen, bfn 754

1857

  • kalender f. Juli, Vers af Sangen til Dukkerne: Dandse, Dandse Dukke min, bfn 1009
  • s. 76-80 Et Stykke Perlesnor, bfn 761
  • s. 110-13 Klokkedybet, bfn 762

1858

  • 60-68 Flaskehalsen, bfn 767

1859

  • s. 121-36 De Vises Steen. Et Eventyr, bfn 781

1860

  • s. 46-58 Skagen, bfn 800

1861

  • s. 95-97 Sommerfuglen, bfn 814 .

1862

  • s. 46-51 Den gamle Kirkeklokke (Skrevet til "Schillers Album"), bfn 833
  • s. 103-04 Jonas Collin. Familiesang paa hans Fødsesdag den sjette Januar. I Stuen hænger et Familie-Billed, bfn 743 .
  • s. 105 Alt skifter om paa Tidens Bud, 834

1863

  • s. 96-101 Sommergjækken, bfn 859

1864

  • s. 17 Til Dronningen. Du staaer som Moder og som Ægteviv, bfn 874 .
  • s. 97-98 Theepotten, bfn 875

1865

  • s. 145-47 Folkesangens Fugl. En Stemning, bfn 886

1868

  • s. 64-69 Nissen og Madammen, bfn 965

1869

  • s. 90-91 Laserne. Et Eventyr, bfn 981 .

1873

  • s. 41-46 Loppen og Professoren, et Eventyr af H.C. Andersen, 1028 .

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1852
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17059
[Informationer opdateret d. 9.5.2012]

  top Top

Udbytte af H. C. Andersens Sommerreise i Jylland

Illustreret Tidende : 11. nov. 1859, p. 59: "Skagen" og "En Historie fra Klitterne" er det første Udbytte af H. C. Andersens Sommerreise i Jylland.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 13. november 1859
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12107
[Informationer opdateret d. 29.6.2011]

  top Top

Skagen.

Trykt i Folkekalender for Danmark.1860. 9. Aargang, 46-58. Med 4 Illustrationer. (Udkom December 1859). (Saml Skr VI, 328).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/19)

Udgivet December 1859
Sprog: dansk
Genre: Rejseskildringer
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:800
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 800
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

  top Top

Aus Herz und Welt.

Von H.C. Andersen. Deutsche, vom Verfasser besorgte Original-Ausgabe. Verlag von T. Wiedemann in Leipzig. 1860. 284 S.
Inhalt: Anne Liesbeth. Ein Beusch bei Dickens. Wunderschön. Ragaz. Thurmwächter Ole. Skagen. Der Wind erzählt von Waldemar Daa und seinen Töchtern. Zwei Brüder. Silkeborg. Das Mädchen, welches auf das Brot trat. Der Stein der Weisen. Hofhahn und Wetterhahn. Feder und Tintenfaß. Das Kind im Grabe. Kinderschnack. Eine Geschichte aus den Sandddünen.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-T-38, 1970/61, 1971/692)

Udgivet 1860
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18011
[Informationer opdateret d. 12.12.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Otte og Tyvende Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A.Reitzels Forlag. / 1868.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Otte og Tyvende Bind. - Titelblad (ovenfor beskrevet).

Reiseskizzer og Pennetegninger / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1868.

Titelblad. (Paa Bagsiden heraf: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle).- Indholdsfortegnelse. - Tekst: 193 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 19. 11. 1868).
Anm.: Berlingske Tidende 26. 11. 1868, Nr. 277. - Dagbladet 17. 12. 1868, Nr. 297. - Dags-Telegrafen 21. 12. 1868, Nr. 345.

Indhold.

I Schweiz.
Ragatz (se Nr. 779). p. 3
Løven ved Luzern (se Nr. 824). p. 9
Festen i Oberammergau (se Nr. 811). p. 13
Et Besøg hos Charles Dickens (se Nr. 802). p. 23
I Danmark.
Skagen (se Nr. 800). p. 57
Vænø og Glænø (se Nr. 930). p. 71
Gudfaders Billedbog (se Nr. 967). p. 75
Biographisk.
Johan Peter Emilius Hartmann (se Nr. 812). p. 107
Bernhard Severin Ingemann (se Nr. 838). p. 114
976. Et Besøg i Portugal 1866 (Saml. Skr. VIII, 483). p. 117

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Udgivet 19. november 1868
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:975
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 976
[Informationer opdateret d. 14.3.2012]

  top Top

H.C. Andersen. Samlede Skrifter. Anden Udgave.

H.C. Andersens "Samlede Skrifter" er udgivet i to danske udgaver (men udkom før på tysk: Gesammelte Werke fra 1847, inklusive supplementer 50 bind!): Samlede Skrifter bd. 1-33, 1853 (påtrykt årstallet 1854) - 1879 og Samlede Skrifter. Anden Udgave bd. 1-12, 1876-1880. Birger Frank Nielsen henviser konsekvent til andenudgaven af Samlede Skrifter , når han henviser til trykte versioner af tekster, han omtaler i H.C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875 (1942). Henvisningerne er en hjælp til den læser, der vil finde og læse en tekst, og en del tekster, især lejlighedsdigte, er da heller ikke til at finde andre steder (eller var det ikke før udgivelsen af Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, Kbh. 2000). Det er standard at henvise til andenudgaven af Samlede Skrifter fremfor førsteudgaven, og det må skyldes forskellen i overskuelighed. Førsteudgaven er en lidt sær og rodet udgivelse, idet den indeholder førsteudgivelser af flere af de større værker, der hen ad vejen blev indlemmet i Samlede Skrifter i stedet for at trykkes som selvstændige publikationer: romanen At Være eller ikke være (1857, SS bd. 23) og rejsebøgerne I Spanien (1863, SS bd. 24) og Et Besøg i Portugal (1868, SS bd. 28). Det sidste bind i førsteudgaven, bd. 33: Digte. Tillæg (1879), supplerer bd. 15 og 16 (1854). Det udkom (nogenlunde) samtidig med andenudgavens eneste digtbind, bd. 12, der således samler digtene, der fylder tre bind i førsteudgaven.

Birger Frank Nielsen beskriver førsteudgaven nærmere i sin bibliografi, se http://www.andersen.sdu.dk/forskning/bib/bfn/vis.html?p=634&show=1 , og Gesammelte Werke beskrives yderligere her: http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=801 . Andenudgaven beskrives nedenfor:

1. Bind.

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Første Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Mit Livs Eventyr s. 1 - 554

Indbundet i samme bind, men udkommet senere, nemlig maj 1877: Mit Livs Eventyr. / af H.C. Andersen. / Fortsættelse / (1855-1867). / Udgivet af / Jonas Collin. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877.

2. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Andet Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Improvisatoren s. 3 - 343

3. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tredie Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

O.T. s. 1 - 283

4. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjerde Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Kun en Spillemand s. 1 - 304

5. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

De to Baronesser s. 3 - 259

At være eller ikke være s. 263 - 508

6. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Sjette Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Billedbog uden Billeder (1.-33. aften) s. 1
Lykke-Peer s. 41

Biographiske Skizzer s. 123

  1. En Periode af Ole Bulls Liv s. 125
  2. Henriette Hanck s. 128
  3. Jens Adolph Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann s. 130
  4. Johan Peter Emilius Hartmann s. 141
  5. Bernhard Severin Ingemann s. 147
  6. Bertel Thorvaldsen s. 149
Fodreise fra Holmens Canal til østpynten af Amager s. 161
Reiseskizzer s. 271
Silkeborg s. 273
I Schweiz (Ragaz, Løven i Luzern) s. 283
Festen i Obergammerau s. 292
Charles Dickens s. 299
I Danmark, (Skagen, Vænø og Glænø) s. 328
Jura Bjergene s. 343
Nürnberg s. 347

7. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Syvende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

En Digters Bazar s. 3 - 385

8. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. i Sommeren 1831 s. 3
I Sverrig s. 123
I Spanien s. 255
Et Besøg i Portugal s. 483

9. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret s. 1
Fire Aarstider s. 37
Festen paa Kenilworth s. 69
Skilles og mødes s. 169
En rigtig Soldat s. 245
Den Usynlige paa Sprogø s. 271
Mulatten s. 303
Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris s. 391
En Comedie i det Grønne s. 399

10. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tiende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Maurerpigen s. 1
Vandring gjennem Operagalleriet s. 83
Fuglen i Pæretræet s. 99
Kongen drømmer s. 133
Lykkens Blomst s. 167
Den nye Barselstue s. 237
Liden Kirsten s. 271
Kunstens Dannevirke s. 297
Bryllupet ved Como-Søen s. 311
En Nat i Roskilde s. 367
Meer end Perler og Guld s. 393

11. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ellevte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Ole Lukøie s. 1
Hyldemoer s. 77
Nøkken s. 123
Indledning til Carnevalet s. 157
Paa Langebro s. 169
Han er ikke født s. 255
Da Spanierne varher s. 317
Ravnen s. 385
I Vetturinens Vogn s. 425
Kong Saul s. 435
Agnete og Havmanden s. 467
Ahasverus s. 549

12. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tolvte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[digte]

13. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Trettende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[eventyr/historier] - i bd. 13-15 i en rækkefølge, der ligger tæt på teksternes oprindelige udgivelseshistorie.

14. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjortende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

15. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femtende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

Udgivet 1880
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10602
[Informationer opdateret d. 10.12.2003]

  top Top

Historien om en Moder.

H.C. Andersen: Historien om en Moder. Med 8 originale Træsnit af M.P. Mosbjerg. Viggo Bergs Forlag, Skagen 1926. - Anm.: B. Politiken, 25.9.1926.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/211)

Udgivet 1926
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17578
[Informationer opdateret d. 4.9.2013]

  top Top

Nye Ord - og gamle.

N.Juul-Jensen: ... "I 'En Historie fra Klitterne' fortælles der fra Skagen: 'Makrelstimerne lyste i de mørke Nætter og viste, hvor de gik. Knurhanen knurrede,og Kolkrabben gav ynkelige Hyl, naar den blev jaget, Fiskene er ikke saa stumem, som man siger'. Det mærkelige Dyr Kolkrabben var os ganske fremmed, det fandtes ikke i Ordbøger, ikke i Kommentarer til Eventyrene,og Zoologerne vilde ikke vedkende sig det. Vi blev imidlertid efterhaanden klar over, at H.C. Andersen til sine Skildringer fra Skagen havde benyttet Olavius' Bog fra Skagen fra 1787, og her fandt vi ogsaa den samme Udtalelse om Kolkrabben. Berlingske Tidende, 4.12.1928.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 4. december 1928
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15562
[Informationer opdateret d. 17.10.2011]

  top Top

Det gamle Hotel. Det gamle Hus i den gamle Have.

"Det gamle Hotel". Anker Kirkeby slutter sine Sommerbreve med en Skildring af Brøndums Hotel paa Skagen, der netop i Dag er Sædet for en ny norsk Journalistkongres. Politiken 15.8.1937. "Det gamle Hus i den gamle Have". Anker Kirkeby fortæller om sit Møde med den sidste Bærer af Navnet Brøndum paa Skagen. Politiken 17.8.1937.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet August 1937
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12371
[Informationer opdateret d. 25.11.2013]

  top Top

Da H.C. Andersen var paa Skagen.

Fru Brøndum, Skagens kendte Kroværts Kone, vilde gøre alting saa godt som muligt for sin berømte Gæast, H.C. Andersen. Samme Dag kom den lille Anna Ancher til Verden 18. August 1858 [det er nu 1859]. Svendborg Avis, 28. Apr. 1945 og Bornholms Tidende, 18. Jun. 1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 28. april 1945
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17404
[Informationer opdateret d. 6.8.2012]

  top Top

Hvem oppdaget Skagen? Var det H.C. Andersen?

Øyvind Næss: Eventyrdikterens og en liten pikes ankomst for 1000 år siden. Aftenposten, 2. sep. 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. september 1955
Sprog: norsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18931
[Informationer opdateret d. 12.8.2013]

  top Top

Barndomsminder fra Skagen. H.C. Andersen optraadte som vanskelig Hotelgæst.

Anna Ancher: Fortæller om sin barndom i Skagen - og genfortæller historien om 17. August 1859, da H.C. Andersen blev utålmodig - og hun blev født. "H.C. Andersen optraadte som vanskelig Hotelgæst. Men derefter gjorde Vorherre Fru Brøndum i Skagen en Glæde ... for Anna voksede op og blev det yndigste Barn, nogen kunne tænke sig." Jyllands-Posten 10.2.1957.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 10. februar 1957
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17455
[Informationer opdateret d. 16.8.2012]

  top Top

Livet, der blev som et eventyr ...

J. Tønnesen, Skagen: Eventyrdigteren H.C. Andersen stod ved Anna Brøndums (Anna Anchers) vugge, den 18. august 1859. Derfor maa hun blive til noget stort, sagde hendes fromme moder. Fyns Tidende, 18.8.1959.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. august 1959
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17276
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

Et eventyr i Skagen.

Chr. Houkjær: Dagvognen fra Aalbæk sneglede sig afsted langs Sønderstrand mod Skagen ... Saadan begynder eventyret, som er virkeligt. Kordegnen i Hobro, der selv er fra det nordligste Jylland, fortæller. Aalborg Stiftstidende, 26. april 1961.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 26. april 1961
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18346
[Informationer opdateret d. 17.4.2013]

  top Top

Skagen og En Historie fra Klitterne.

Skagen og En Historie fra Klitterne. Med efterskrift af ERIK DAL. Illustreret af ALEX SECHER. P. Haase & Søn, København. 85 pp.
Efterskrift pp. 77-83. - Anm.: Aage Jørgensen, Fyens Stiftstidende 15. okt.

Se også nr. 2023 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/140)

Udgivet 1967
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2173   Bibliografi-ID: 3874
[Informationer opdateret d. 23.1.2012]

  top Top

Rejsen til Skagen. Erindringsmotiver og historiske digressioner

Wivel, Ole, Rejsen til Skagen. Erindringsmotiver og historiske digressioner . G. E. C. Gad, København 1977. Pp. 29-32. - 3. udg., 1987 (Lindhardt & Ringhof).
Udgivet 1977
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:546   Bibliografi-ID: 4528
[Informationer opdateret d. 30.9.2003]

  top Top

Et solstrejf i en stue i Skagen. Portræt af Anna Ancher

Loerges, Margrethe, Et solstrejf i en stue i Skagen. Portræt af Anna Ancher . Hernov, København 1978. Pp. 9-18 (Forkundskaber, de er nyttige). - Om HCA's besøg på Brøndums gæstgiveri i Skagen 17.-18.8.1859, da AA blev født. Pp. 9-14 aftrykkes uddrag af skitsen Skagen.
Udgivet 1978
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:582   Bibliografi-ID: 4564
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Skagen i fortid og nutid

Andersen, Poul Carit, Skagen i fortid og nutid . Med tegninger af Alex Secher. Carit Andersens Forlag, København 1980. Pp. 38-40 (H. C. Andersen besøger Skagen).
Udgivet 1980
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:685   Bibliografi-ID: 4666
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Skagen.

Del af Jyske skildringer, udvalgt af Claus Brøndsted. Forum København 1980. Heri s. 25-37: Rejse i Nordjylland 1859.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Reise i Nordjylland 1859
Vi ville besøge denne "Danmarks Afkrog", Sandørkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Stræde, høre Maager og Vildgjæs opfylde Luften med Skrig henover de bevægelige Sandklitter og den tilfygede, begravne Kirke. Er Du Maler, da følg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder Du en Natur, der giver Dig et Billed fra Afrikas Ørken, fra Pompejis Askehøjder og fra de med Fugle omsvævede Sandbanker i Verdens-Havet. Skagen er nok et Besøg værd.
Fra Kjøbenhavn med Dampskib, i een Nat, naaer Du Aal­borg og derfra i faa Timer Frederikshavn, Udgangspunktet for vor Skildring. "Deroppe er jo alting fladt!" siger Du, "Fladstrand var det gamle Navn for Frederikshavn, og Navnet er nu overført paa Citadellet!" Kom selv at see! Naturen her er saa eiendommelig. Egnen heromkring saa storartet, saa uventet overraskende. Kjør ud til Knivsholdt, Flade Banker og Bangsbo; som et Bjergland løfter sig her den jydske Høiryg, det er et Stykke Silkeborg, dette Danmarks Skov- og Høiland, men et Stykke Silkeborg ved Havet. Kom her i Sommertiden, naar Lyngen blomstrer, see de mægtige Hedebanker smykkede med et lilla Teppe, spættet med Grønt af Enebær- og Ege-Buske, mellem disse maleriske Høider løfte sig Kornmarker og i Baggrunden Havet, det Hele saa ægte dansk, at man tænker her maa Fru Jerichaus Danmark træde frem med Guldringen om Haaret, med draget Sværd og Danebrogs-Fane, skridende gjennem Kornet; betragt, mellem Bankerne, hvilken en yndig Dal; alle Farver, friske og glødende! maleriske Bondehuse ligge der ved smaa græsgrønne Enge, Frugthaver og Kornmarker. Her er Egeskov, Bøgeskov, rislende Bække; store Træer hælde sig ud over det klare Vand. Vi komme forbi Bangsbo, og see paa Skovpynten ved Havet, Sæbys hvidglindsende Kirke, og Nord for os Frederikshavn med sine røde Tage, Citadel, Havn og Fyr; Skuet minder om Helsingøer, kun mangler den svenske Kyst, den er her ni Mile borte; man seer ud over Hirtsholmene, Tordenskjolds Ly, Steenblokke-Øerne med den tynde Jord-Dug over. Vort Øie følger Landets Kyst til Skagens yderste Spidse, i klart Veir viser den sig som en Lysstribe i Horizonten, det fjerneste hvide Punkt, her sees, er ikke Fyrtaarnet, men Skagens gamle Kirketaarn.
Endnu et Stykke Nord for Frederikshavn have vi Landevei, og rundt om Kornmarker, men snart er det Gode forbi, og vi komme over knoldet Lynghede, hvor Veisporene, i Aaringer overgroede med Lyng, tidt ere at foretrække for de ved hverandre krydsende, dybe Sandveie. To Mile ere lagte tilbage og vi ere ved Landsbyen Jerup.
Veiret er godt, vi have Lavvande, det maa benyttes, nu skal det med hurtigere Fart gaae de tre Miil, vi endnu have nordpaa. Een af Jerups Bønder, der kjender Havstokken, spæn der for sin lave Trævogn, vi sætte os op og over Mark, Hede og Mosegrund gaar det nu ned til Kattegattet; her i Brændingen, hvor det vaade Sand ligger fast, kjøre vi. Det er en Amphibiereise, halv paa Landet, halv i Vandet; Vognhjulene til Venstre ere paa det Tørre, Vognhjulene til Høire ude i Kattegattet. Kudsken kjender nøie sin Vej, ellers kunde Farten blive farlig, Quiksandet ligger skjulende hen over Ferskvandets Væld, der hule Sand- og Leerlagene, de briste, og man synker i, dybere altid dybere; Vogn og Heste indslurpes af den sugende Grund. Havet selv i nok saa stille Veir ruller hen under os, det stænker op under Hestens Hov. Vi nærme os de første lave Klitter; som Sneedriverne ved Vintertid, ligger her det fine bløde Sand, kruset af Vinden, enkelte Klitter ere uden al Vegetation, paa andre groe Marehalm og Klit­ tag med deres halvhundred Alen lange Redder. Vestens Storme hidbare og reiste disse Sandmeels-Høie, som de ogsaa kaldes, forvandlede Landtungen til et Ørkenland. I Flodtiden skylles Havets fine Sandpartikler op paa Strandbredden, Vinden tørrer og løfter de lette Dele, fyger dem til Bunke, til mægtige Høie, og Stormene vestenfra flytte dem mod Øst; dog endnu have vi kun seet en lille Deel her paa vor Vei.
Vi ere ud for Fiskerleiet Aalbæk; her henover Bugtens sikkre Ankergrund, gaae fra August til Mai, Baadene til rig Østersfangst paa Bankerne under Skagens Kyst; herfra for­ svinder for Øiet den beboede Egn, Klitterne blive høiere; ude i Vandet løfte sig sorte Vrag, besatte med utallige Søfugle. Havstokken frembyder Skuet af Millioner Maager, Terner og Vildgjæs, der, idet vi nærme os, flyve vildtskrigende iVeiret; deres Mængde tager til, det er, som kom man ind i Fuglenes Rige. Ud over Havet er Afvexling, der glide Skibe og Baade for fulde Seil, der kommer et Dampskib, længere ud seer Du Røgen af et andet og snart viser sig et tredie, men ind imod Land er kun at see de hvide Sandbanker, hist og her sænke de sig, og Du har et længere Indblik i Landet, der viser sig et Stykke Sandørken, som i Afrika. Strandbredden er belagt med bævrende rødbrune Medusaer, som kunstige Geleer fra en Restauration; snart kjøre vi hen over et Lag af Konchyllier og smaa Skaller, snart over den hvide Sandbund, og ihvor stille end Kattegattet kan være, ind under os ruller dog Dønningen og ude dreie sig Malstrømme mellem Revler og Banker. Vraget af et og andet mægtigt Fartøi, hvis Skrog rager op over Vandet, være Holdested, at Hestene kunne tære deres Foder og vinde friske Kræfter til at føre os til Maalet. Vi øine Kirketaarnet, Fyrtaarnene, det gamle og det nye, see hvor Skagens Green strækker sig langt ud; vi ere ved Skagens By. Hvad veed man om dens Fortid, hvad veed man om Landet selv? De kulhaarde Maretørv, lagviis skudte op i Klitterne vesterpaa, mæle om et her forgaaet Skovland. Sagn og Historie blande sig om Byens Oprindelse. Der fortælles, at engang en dansk Konge, Nogle mene Erik Glipping, kom herop paa Jagt, og besøgte een af sine Bønder Thorkil Skarpe, der da bad om at faae i Forlening Skagens Mark for paa den at holde sine vilde Øg, han fik den og satte en Hyrde ved Navn Trond til at vogte Bæsterne; denne var den første der reiste sig et Huus herude paa Skagen; for at fordrive Tiden gav han sig af med at fiske og her var Fisk nok i Kattegat og Nordsø; det kunde blive en Erhverv. Flere flyttede til, de reiste deres Hytter og tilsidst stod her en heel By; i Aaret 1284 blev den plyndret af Nordmændene, hvis Land jo kun er sexten Miil fra Skagen, Isen har endogsaa engang lagt til, saa at de ere gaaede herned. Sin Kjøbstad-Ret skal Skagen have faaet af Dronning Margrethe, som engang strandede her og blev reddet af Skagboerne.
I vor Tid bestaaer Byen af tre Dele, Vesterby, Østerby og det fra den en halv Miil borte ved Nordsøen liggende Høien eller Gammel Skagen. Her lod hollandske og skotske Skippere bygge og indvie St. Laurentius en Kirke i gothisk Stiil, den længste og betydeligste i hele Vendsyssel; nu er den begravet i de høie Sandklitter, kun Taarnet sees og vedligeholdes som Sømærke. Mellem Kirken og Østerby fandtes en hundred Favne bred Sø, fem til sex Favne dyb, med Gjeder og Karudser, rundt om var Marker, Kjær og Krat, men de ødelagdes; Stormen tog fat i den sandede Grund, man standsede ikke ænd; Agerland og Gaarde skjultes og de mægtige Sandmiler reiste sig. Egnen blev et Ørkenland; Byens Huse maatte søge Stade der, hvor Sandet tillod det og her blev en henkastet, underlig Stad, uden Gade, uden Stræde, omsuset af Vinden, gjennemtordnet af det rullende Hav. De vilde Svaner synge her deres melankolske Sang iden frostklare Vinternat, Maager, Terner og Vildgjæs opløfte deres gjennemtrrengende Skrig paa den varme Sommerdag, og paa en saadan komme vi her.
Vi forlade Havstokken, kjøre op i Klitterne, hen over dem, hvor de ere lavest, Vei kan man ikke kalde det, Veisporet lukkes strax i det dybe, bløde Sand og næsten umærkelig bevæge vi os fremad; her ligger et Huus halv skjult af en Sandklit, derovre et andet; mørke, tjærede Træbygninger med Straatag; derhenne skinne et Par røde Tage, her løfter sig et Plankeværk. Sandet er nærved at f aae det under sig; Luftstrømmene bringe en stærk Lugt af tørrede Fisk; et heelt Espalier af Flynder næsten skjuler os den sterre Gaard. Børn og Fruentimmer ligge i Sandet og sole sig, de ligge, hvor vi skulle frem, men vi komme saa langsomt afsted at de i al Magelighed kunne løfte og flytte sig. Hist og her i Sandet staae Vragstumper, og der ved Huset, hvor en lille Kartoffelhave er indpælet og omsluttet med Tougværk, staaer en Gallion-Figur, Haabet, støttende sig paa sit Anker, man har tøiret en Griis ved hende. Strandingstømmer, Planker og Vragstykker sees i Husene og kastet imellem Klitterne; her staaer et Skuur, hvis Tag er Skroget af en Baad, og her, svøbt i en brogetmalet Plaid, Overdelen af en colossal Skikkelse, der minder om Walter Scott og vist var Gallion for et Fartøi, der bar Digterens Navn, nu er den nok til Ziir i den lille Kartoffelhave ved Fiskerhuset. Kornmarker, Kjøkkenhaver og Klitter ligge med Huse og Gaarde, som de bedst kunne. Det dybe bløde Sand er den egentlige Gade; den er hist og her antydet ved Snore, trukne fra Vragstump til Vragstump, at Beboerne kunne, om ikke holde paa Gaden, saa dog vide dens Retning, naar Vinden løfter den. Solen brænder varmt mellem Sandhøiderne, men ogsaa disse have deres Pragt-Bouquet; lige foran os hilses vi af en blomstrende Have; en udstrakt Plantage med mange Sorter Træer, Eeg og Bøg, Piil og Poppel, Fyr og Gran; Grønsæer dækker i Gangene Sandgrunden, der ellers snart ved Vinden vilde faae Overmagt. Vi træde ind mellem Blomster og Frugttræer. Det er Byfogedens Bolig, den ligger saa smukt, har noget saa hyggeligt og dertil herskabeligt. Man føler sig med Eet flyttet hen i et frodigt Landskab; det har menneskelig Udholdenhed formaaet. Man gaaer paa det friske Grønsvær under skyggende Levtræer, hvor Fuglene synge, og kun et Skridt udenfor og vi maa arbeide os frem gjennem det dybe bløde Sand, hvor den stadige Vandring gjør Skagboen kroget i Lænderne og tilvænner ham en egen Maade at løfte Benene paa. Vi naae Præstegaarden; Huus og Have see saa indbydende ud, deilige Blomster og smukke Børn see vi og nær herved er den nye Kirke, indviet 1841 og i Stiil som Vor Frue i Kjøbenhavn, lille, men venlig, fra Pulpituret sees ud over Nordsø og Kattegat.
Altsom vi komme mere nordpaa i Byen, rykke Husene hinanden nærmere; her ligger Gjrestgivergaarden omgivet af Plankeværk og Have, Træer, Hyldebuske og Stokroser skygge op om Vinduerne og gjøre halvdunkelt i Stuen, man har formeget af det Grønne, men er iøvrigt godt indqvarteret, kun at Sovekamrene synes gamle Ruf af Skibe, klistrede til Huset og Alt gjennemtrængt af Fiskestank. Et Par af de nærmeste Gaarde har ogsaa Plankeværks-lndhegning, som Sandet udenfor er fyget op om; underlige Brostilladser ligge og næsten spærre Indgangene, de høre til at gjøre Byen veibar ved Efteraar og Vinter, sagde man. I Regntid og naar Sneen smelter, kan Sandgrunden ikke sluge alt det Vand, her da staaer, da bliver Skagen en Slags "Venedig", som en Skagboer udtrykkede sig; og man kan med Baad stage sig frem mellem enkelte Klitter og Huse.
"Føre Sladder til Torvs," den Talemaade kan ikke anvendes i Skagens By, her er intet Torv, men man kan føre Sladder paa Bakke. Hist paa en af de høeste Klitter, mellem Huse og Kartoffelagre, hvoroppe man seer ud over Kattegattet og ind imellem Huse og Sandhøider til det nye og gamle Fyrtaarn, samles i godt Veir Fruentimmerne; her er deres Forum, Byens eneste Samlingsplads, Caffeen hvor Blæsten dreier sin Lirekasse, Regnbygen staaer for Skjænken og Havgusen for Opdækningen; Bakken her kaldes: "Sladderbakken". Vi saae Ingen paa den. Glaskuppelen paa det nye Fyrtaarn bag de heie Klitter viste sig herfra som en Glasballon, idet just en lav Skytaage skjulte Taarnet. Hen til det er Veien herfra ikke kort. De to Dele af Skagens By, langs Kattegat, omtrent en Halvmiil, have vi passeret, men endnu er der en Fjerdingvei til det nye Fyrtaarn, derud ville vi; det gamle ottekantede Taarn komme vi først forbi, det venter paa at nedbrydes.
Vi rumle hen over en haard, stenet Grund mellem magre Kornagre og elendig Græsning og holde foran det nye Taarn, der angives at være 140 Fod med Lysvidde til fire en qvart Miil. Kong Frederik den Syvendes Navnechiffer smykker den slanke Taarnbygning; et storartet Vaaningshus med elegante Værelser og Comfort er opført her; smaa Haver med en Rigdom af Blomster og store modne Meloner overraskede os. En magelig Vindeltrappe fører gjennem Taarnet op til Fyret, et Lindsefyr med fire Væger; det er en slags Moderateur-Lampe istor Stiil; Lampen rummer 60 Potter Olie og brænder tre Pægle i Timen, sagde man os.
Hvilket Skue ud over de udstrakte Vande! hvilken Susen, naar i Efteraaret Stormene fare hen over denne Menneskebolig med en Tonefylde, hvorved de oprørte Haves dybe Rullen forsvinder. Høie Sandklitter ligge mod Nord i Halvkreds om Taarnet og naar vi ere over disse, staae vi paa den lange smalle Rullesteens Revle, der kaldes Grenen og have endnu en Fjerdingvei til dens yderste Spidse.
Vi vare her en stille Solskins-Dag. Her var over et halvhundred Fiskere, ogsa Qvinder, ude at drage Vaad fra Nordsøen og fra Kattegattet. Garnene laae mange, mange Aareslag ude. Hvilket Dræt! meest store Rødspretter, men ogsaa Katfisk, Taderfisk, Søstjerner og Torsk. En Gellé af Medusaer klistrede sig om Garnet, hvorfra de mindre Fiske smuttede ud og Krabberne gik deres skjæve Gang. Her laae flere Fiskeqvaser med Kjøbere fra Gøteborg og Kjøbenhavn.
Vi gik ud paa Grenens yderste Rand, der runder sig med en lille Svip Sandpynt mod Øst, ikke større end at kun eet Menneske kunde staae der og prøve, at Bølgerne fra Nordsøen slog hen over den ene Fod, og Bølgerne fra Kattegattet slog over den anden, man saae tydeligt de to Vande mødes; Nordseen havde stærkest Kraft. Herfra, ud under Vandet, mod Nord og Nordvest, strækker sig, som to lange Følehorn, en heel Miil ud i Havet, Skagens farlige Rev. Gjennemtrængende Skrig af talløse Søfugle fylde Luften, den dybe Summen i det umaadelige Havsvælg, Dønningens Rullen og Bryden, der slaaer os over Fødderne og dertil Skuet ud over Havets i Luft hensvindende Flade, virker svimlende, man vender sig uvilkaarligt for at see, om man har fast Land endnu bag ved sig og ikke staaer ude paa Havdybet, en Orm kun for disse Skysværme af skrigende Fugle.
Mollusker, Søstjerner, døde Fisk ligge for vore Fødder, Vragstumper og Skrog af Skibe, sorte og afblegede Rester, staae som Mamuths Knokler ude i det klare gjennemsigtige Vand, det vinker saa lokkende, smiler saa mildt, man glemmer dets frygtelige Magt, dets voldelige Kræfter, naar Stormene fare hen over det, og det forvandles til et skummende Vandfald, der vælter mod Kystens Revier, bider sig ind i de lerede Banker og de opfygede Sandbjerge.
Hvor nu de tunge Bølger vælte, laae engang Gammel Skagen; Beboerne maatte Aar for Aar flytte deres Huse ind i Landet, til hvor de nu ligge langs den med slebne Rullesteen opfyldte Strand. Derhen ville vi, det er en heel Miil herude fra Grenen, vi maae igjen tilbage gennem "Vester"- og "Østerby", forbi Plantagen, hen over magre Kornmarker og fattig Græsning, men her stode engang Klitter, gamle Folk erindre det endnu, og hvor vi nutildags see Klitter, huske de, laae dyrket Land og Mosestrrekning. Vi komme forbi en større Gaard, før var den Herregaard, men efterhaanden, som alle dens Jorder bleve dækkede af Sandklitter, blev den et ringe Vaaningshus kun, her boer en Møller. Hvor den favndybe "Hofsøe" strakte sig, saae vi nu som Tegn paa at den havde været, lange Rør skyde deres brunfjedrede Duske op igjennem Sandet. Olavius, der har givet en "Skagens Beskrivelse", fortæller, at omtrent 1780 var endnu tilbage af denne Sø to smaa Huller og i dem bleve de sidste Fisk, nogle ynkelige Skaller, fangne; Øinene stode ud af Hovedet paa dem, saa forsultne vare de, Bylder havde de paa Kroppen og Maven var fyldt med Flyvesand og Stumper af Siv og Rør. Til denne engang favndybe Sø knytter sig Sagnet om en gammel Gaard, her har ligget; dens rige Eier sendte i Overmod Bud efter Præsten for at have en taabelig, ugudelig Spøg; han lod sige, at en Syg skulde berettes. Præsten kom, men her var ingen Syg, man havde lagt en So i Sengen; da sank Gaarden, her blev en favndyb Sø og kun Stolen, paa hvilken Præsten havde lagt sin Bibel, flød op paa Vandet.
Herinde mellem Klitterne strrekker sig endnu Kornland og Hede. Vi saae den afskrællede Lyngtørv reist i Stakke, de saae i Afstand ud som en heel Leir; man fortalte, at i Krigen med Engellænderne havde Fjenden ikke vovet Landgang, de antoge Stakkene for Soldater-Barakker.
Snart naaede vi de foran os opfygede Sandbanker, bedækkede hist og her med Klittag og Marehalm, et Gravdække hen over Skagens mægtige Kirke; imellem den og Byen gik tidligere en Kirke-Vase, der fygedes til, Veien var heist besværlig for Alle og om Vinteren fast ufremkommelig; Sandet lagde sig om Kirkegaardens Muur og snart over den og over Grave og Liigstene heelt op mod Kirkens Vægge og Vinduer; men endnu søgte Menigheden her hen og holdt deres Gudstjeneste; tidt maatte de skovle sig frem til Indgangen, og der var Tale om at nedlægge denne brestfældige Bygning. Men Skagboerne vilde nødig miste deres Guds-Huus; dog en Søndag kom Sognefolkene og Præsten, en mægtig Sandmile havde lagt sig for Kirkedøren, Præsten læste da en kort Bøn og sagde:
"Vor Herre har nu lukket her dette sit Huus, vi maae reise ham et nyt andetsteds."
Den 5te Juni 1795 blev Kirken ved kongelig Resolution nedlagt, Taarnet skulde vedligeholdes som Sømærke, Gudstjeneste holdes i et Træ-Kapel midt i Østerbyen, indtil den nye Kirke blev reist; men deres gamle Kirkegaard vilde Skagboerne dog endnu ikke give Slip paa, de Gamle ønskede at hvile hos deres kjære Forudgangne og med stor Besværlighed skete det indtil Aaret 1810, da Sandet saa aldeles var gaaet over Kirkegaarden, at en ny maatte anlægges.
Med en egen Følelse, som ved Askehøiderne over Pompeji, staaer man her ved denne tilfygede begravne Kirke. Blytaget er brækket af; det hvide Sandmeel, glødende i den hede Sol, ligger skjulende hen over Kirkens Hvælvinger; i Gravnat derinde er Alt skjult, gjemt og af Slægter glemt, til engang Vestens Storme maaskee bortfyge de tunge Sanddynger, og Solstraalen igjen lyser ind gjennem de aabne Vinduesbuer, hen paa Billederne i Choret; den lange Række Portrætter af Skagens Raadmænd og Borgermestre med deres Bomærke. Maaskee en fjernkommende Slægt træder ind i dette Skagens Pompeji og igjen beundres den gamle kunstigt udskaarne Altertavle med dens bibelske Billeder; det varme Solskin bestraaler igjen Maria med Barnet, der isin Haand holder den gyldne Verdens Kugle. Nu ligge de dade Sandbølger hen over Kirken, et Vildnis af Klittjørn med dens gule Bær, voxe i Sandet, vilde Roser sætte her Blomst og Hyben; man kommer til at tænke paa Eventyret om Prindsessen i den sovende Skov, hvor Slottet skjules af et uigjennemtrængeligt Krat. Det mægtige Kirketaarn løfter endnu vist to tredie Dele af sin Høide over Sandklitterne, Ravne bygge deroppe, en Vrimmel omsusede det, deres Skrig og de knasende Grene af Klittjørnen, vi traadte paa for at komme frem, var den eneste Lyd, vi fornam i denne Sandørken. Klit paa Klit rundtom os, og først efter lang besværlig Gang i det dybe Sand, aabnede sig igjen en grøn Markstrækning henimod den yderste Klitrrekke foran Havet, og derude gammel Skagen, eller som den kaldes: "Høien". Vragstumper ere benyttede til Bygning og Brug, Skibs-Gallioner og Indskrifter i forskjellige Tungemaal prange over Porte og Døre; her staaer snittet iTræ eller med farvede Bogstaver "Neptunus", her "De tre Søstre", der "Haabet", men det er Vragstumper uden Betydning hæftede paa til Stads.
Hele Kysten er et Mosaik af Rullesteen, dem Havet har slebet flade og runde; hvad vilde de kunde fortælle, om de fik Lyd og Tale-Evne! Hvormange Aartusinder hengik siden Iis og Vand bar dem til denne Kyst og gav dem deres glatte smukke Form!
Klitterne langs Stranden løfte sig høiere; Maretørvens sorte Lag skinner frem i det hvide Sand; altid eet og det samme, Hav og Klitter, Vrag og skrigende Søfugle; man møder maaskee et eensomt vandrende Postbud; han søger sin Vei ude i Havstokken, hvor Bølgerne have klappet Sandet fast, eller han stavrer hen over Steenlaget; stiger Søen, er det et stormende Veir vesterfra, maa han søge Veien inde i de dybe tunge Klitkrumninger, hvor kun Klitharer er hans Selskab, han maa kjende de farlige Grunde, hvor Væld og Bække grave Faldgruber og Qviksandet uden Redning sluger ham; en heel Brudeskare hedder det, er engang saaledes forsvundet. Som en Muur mod sin egen Vælde har Havet reist Klitternes takkede Bjergaas, Folketroen lader beskærmende Klitnisser boe derinde, og fortæller, at da engang en fjendtlig svensk Flaade laae udenfor "Gammel Skagen" og vilde gjøre Landgang, mylrede fra Sandet en Mængde bevæbnede Smaa, de holdt Udkig til Mørket kom og med det en Storm; da gik den hele Flaade under, Havstokken rullede med Vragstumper og Liig.
Følge vi Vestkystens Klitter og Leerskrænter herfra ned mod Hjørring, da begrændses Horizonten af de Høider, vi gik ud fra ved Frederikshavn, det er den samme Høideryg vesterpaa ned imod "Løkken", hvor høit oppe, Berglum-Kloster, som en Sphinx paa Bjerget ligger og seer ud over Vild­ mosen, Nordhavet og Skagens Land.
Herfra over Mark, Hede og Klitter ud i Nordsøens Havstok, kommer man, om vi saa tør sige, den historiske Vei heelt ud til Skagens Green; snart forbi leerede Skrænter, henover Sandmiler og ind paa udstrakt Græsgang, hvor den buskhøie duftende Porse og den himmelblaae Gentiana groer; Gammel Skagen ligger for os, og den i Sandflugt begravne Kirke. Slægter kom og gik, men Hæders Navne, bleve i Minde. Fra Skagens fattigste Fiskerhytte kom Sjællands berømte Biskop Scavenius, fra Skagens By kom Mathematikeren Scavenius, Mænd af Driftighed og Dygtighed fik vi fra denne Landets "Afkrog".
Gjennem Plantagen, gjennem Vester- og Østerby naae vi det nye Fyrtaarn; det lyser over de dybe Vande, naar de hvile og naar Stormene fare hen over det og Menneske-Hjertet synger med Ewald:
"Den Gud, i hvis Hænder
Et Hav er en Draabe,
Han ene kan redde -!"
Og gjennem Mandens Mod og Kløgt kommer Redningen, næst Gud.
Følg os herop i et stormende Veir, naar Skibet sidder fast derude i Sandet, og Bølgeme brydes mod Plankerne. Sit eget Liv vover den kjække Skagbo, det kunne alle Aaringer heroppe fortælle os; Mod og mandig Villie mægter vel ikke at bryde hver Skranke, men da overflyver Kløgten den. Forlad Din Stue i den mørke Nat! det er en Storm, saa stærk, at Du ikke hører det rullende Hav, Vindens stærke Kast møder Dig, idet Du træder ud; det fygende Sand og de skarpe Smaasteen pidske Dit Ansigt tilblods. Du fornemmer over Dig og om Dig en Kraft, som synes mægtig til at suge Havet op; det er en buldrende Lyd, som udfoldede sig over Dig et Verdens Telt. Arbeid Dig op paa Klitterne i dette Mulm! sniig Dig mellem Vindkastene frem, Du fornemmer, naar Du bar naaet herop, thi Søens salte Fraade flyver Dig i Øinene og først lidt efter lidt vænnet til Mulmet, skimter Du det skumkogende Hav; og mere gjennemtrængende end Søfuglenes skjærende Skrig• lyder til Dig Nød-Raab, Fortvivlelsens Skrig; da lysner det, Natfaklen tændes, og ud over Vandet kastes en Raket fra Land hen over Skibet; ved Faklens Blaalys seer Du Fartøiet boret fast i Sandet; de tunge fraadende Bølger vælte sig mod det, og over det; Menneskene derude løbe i Dødsangst mellem hverandre, enkelte holde sig fast i Tougværket, den næste Bølge, som løfter sig, kan falde knusende, saa at Planker og Bjælker blive Spaaner i Havstokken; men Redning er bragt, en Finger, der bliver en heel Haand, som bærer de Strandede frelste i Land. Ved Raketten er bundet en Line, den er faldet hen over Skibet, ved Linen drages et stærkere Toug derud, Forbindelse er bragt tilveie mellem Landjorden og de Skibbrudne, og snart flyver Redningsstolen frem og tilbage mellem Land og Kyst. De Frelste fares til Skagens By, Byen uden Gade og Stræde, men hvor under Straatag i det tjærede Huus findes stærke Arme og varme Hjerter. Udholdenhed, Mod og Hengivenhed er Skagboens og Vestklitboens Natur; Havgusen gjør kolde Hænder, men "kolde Hænder, varme Hjerter!" siger Ordsproget.
Udholdenhed vil dæmpe Sandflugten, Plantagens unge Dryader hviske om kommende Skov og Krat, Kornmark og Enge. Byens Huse skulde da stille sig i Række, med smaa Haver foran hver, der komme Gader og Stræder ud til aaben god Landevei, der fører til Frederikshavn, Endepunktet for Jyllands Jernbaner ned til Fastlandets; Frederikshavn er da Havnen for Dampskibene, som i faa Timer knytte Bro mellem Norge, Sverig og Danmark; og den Tid vil komme! - Fyrtaarnet paa Skagen, som nu staaer i sit første Virksomheds Aar, vil ikke kaldes gammelt, naar det opnaaes; vor Tid virker med Aandens Magt, byder over Materien, idet denne troer at herske og være Nutidens Herre.
Udgivet 1980
Sprog: dansk
Genre: Rejseskildringer
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17858
[Informationer opdateret d. 29.11.2012]

  top Top

En rejse til Skagen 1859

Andersen, Magne, En rejse til Skagen 1859. Vendsyssel nu og da , 10, 1986, pp. 102-04.
Udgivet 1986
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1097   Bibliografi-ID: 5075
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Skagensmalerne - og deres billeder på Skagens museum.

Knud Voss. Indhold: Panorama - billedkunst i den danske provins ; Martinus Rørbye, 1803-48 ; Intermezzo - Vilhelm Melbye, 1842-82 og Julius Exner, 1825-1910 ; Holger Drachmann, 1846-1908 ; Carl Locher, 1851-1915 ; Karl Madsen, 1855-1938 ; Michael Ancher, 1849-1927 ; Anna Ancher, 1859-1935 ; Viggo Johansen, 1851-1935 ; P.S. Krøyer, 1851-1909 ; Christian Krohg, 1852-1925 ; Oscar Björck, 1860-1929 ; Laurits Tuxen, 1853-1927 ; Johannes Wilhjelm, 1868-1938 ; Thorvald Niss, 1842-1905 ; Einar Hein, 1874-1931 ; Helga Ancher, 1883-1964 ; Ludvig Karsten, 1876-1926 ; Skagens Museum 1994. - Anm.: Peter Eriksen: De dybe spor i sandet, stateligt nyt bogværk om Skagen-koloniens mestre, hvis udløber blev fynboerne, og H.C Andersens rolle i deres historie. Fyns Tidende, 1994.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1994
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
ISBN: 9788776001940   Bibliografi-ID: 17713
[Informationer opdateret d. 27.11.2012]

  top Top

H. C. Andersen Studier 1996

H. C. Andersen Studier . Udg. af H. C. Andersen Selskabet i Japan. [På japansk, titlen og indholdsfortegnelsen dog også på dansk.] Nr. 14, 1996. 60 pp. - Heri bl.a.: Keisuke Nishimoto, H. C. Andersen og hans illustratorer, pp. 1-4; Keisuke Masuda (overs.), Skagen - en rejsebeskrivelse, pp. 5-14; Takenori Iwahara, Studier i H. C. Andersens Eventyr og Historier (5), pp. 15-28; Nobuko Fukui (overs.), H. C. Andersens dagbog på en Tysklandsrejse 1831 (1), pp. 29-41.

(Bibliografisk kilde: HCAH)


  top Top

Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866.

Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Erik Dal. Det danske Sprog- og Litteraturselskab/Borgen, København 2002. 336 pp. (Danske Klassikere.) - Omfatter: "I: Rejseskitser 1826-1835", pp. 5-55: Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingøer (24.-26.5.1826). Dagbog paa en Sommer-Udflugt til møen, gjennen Sjælland til Fyen og derfra tilbage. 1829. Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen. Blade af min Dagbog. I. Raphaels Begravelse. II. Thorvaldsen. III En Spadseretour gjennem Possilip-Grotten ved Neapel. Italiensk Musik, Sang og Teatervæsen. "II: Billedbog uden Billeder [1854-udg.]", pp. 57-92; "III: Rejseskitser 1854-1872", pp. 93-170: I Schweiz, Ragaz, Løven ved Luzern, Festen i Oberammergau, Et Besøg hos Charles Dickens, I Danmark: Silkeborg, Skagen, Vænø og Glænø, I Jurabjergene, Nürnberg; "IV: Et Besøg i Portugal 1866", pp. 171-235; efterskrift pp. 239-84; noter pp. 285-332. – Anm.: Jens Andersen, Berlingske Tidende 1.4.2003; Anders Bay, Tijdschrift voor Skandinavistiek , XXIV, 2003, pp. 133-37; Torben Brostrøm, Information 30.6.2003; Flemming Everfelt, Frederiksborg Amts Avis, 3.4,2003, Holbæk Amts Venstreblad, 8.5.2003, Midtjyllands Avis, 19.4.2003 og Roskilde Dagblad, 3.4.2003; George Fogh, Næstved Tidende, 28.4.2003; Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad 13.6.2003; "Da H.C. Andersen besøgte Vordingborg ...", Sydsjællands Tidende, februar 2003.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2003/221)


  top Top

H. C. Andersen og Østjylland

Jervidal, Tommy, H. C. Andersen og Østjylland . Århus byhistoriske Fond, Århus 2005. 140 pp. 1: Besøg i Østjylland, sommeren 1830. 2: Mindehøjtideligheden, Skanderborg 1845. 3: Silkeborg, sommeren 1850. 4: Vilhelmsborg og Silkeborg 1853. 5: Den store Jyllandsrejse 1859, Østjylland, Skagen. Randers, Viborg Silkeborg. 6. Frijsenborg 1863. 7. Frijsenborg 1864. Hem, Hobro, Randers. 8: Frijsenborg 1868.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2005
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1999-2006   Bibliografi-ID: 11703
[Informationer opdateret d. 1.2.2012]

  top Top

Skagen er nok et besøg værd…’ – baggrunden for en god omtale og dens videre betydning.

SØTTRUP, JAN, "'Skagen er nok et besøg værd…' – baggrunden for en god omtale og dens videre betydning". Vendsyssel Årbog, 2009, pp. 115-26.
Udgivet 2009
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13229
[Informationer opdateret d. 15.7.2011]

  top Top

Voyages,

Michel Forget. Préface de Régis Boyer. Traduction de: Skyggebilleder, Et Besøg hos Charles Dickens, Skagen, Et Besøg i Portugal. Riveneuve Editions, Paris, 2010. 435 s

(Bibliografisk kilde: HCAH 2014/9)

Udgivet 2010
Sprog: fransk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19218
[Informationer opdateret d. 20.1.2014]

  top Top

Skagen er nok et besøg værd - baggrunden for en god omtale og dens videre betydning.

Anderseniana 2010 p. 107-122. Jan Søttrup: "Skagen er nok et besøg værd - baggrunden for en god omtale og dens videre betydning." Forlaget Odense Bys Museer. Odense, dec. 2010.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet December 2010
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13244
[Informationer opdateret d. 13.1.2012]

  top Top
Søgeord: skagen. Ny søgning. Søg i resultater