H.C. Andersen centret

Helsingfors, Finska Litteratur-Sällskapets Tryckeri, 1850. Heri s. 117-23: Rese-Anteckningar. 1833. Köpenhamn. [bl.a. besøg hos H.C. Ørsted og Oehlenschläger]. Specifikt den 20 februar 1833, s. 122 om HCA.

Den märkligaste figur i sällskapet ägdes i sitt slag otvifvelaktigt dock af poeten Andersen. Man taler om menneisor, hvilka hafva djurhamn; men aldrig har jag maken sett. Han hade till krop, ben, gång, ögon och hela ansigtet den fullkomligaste likhet med - en trana. Då jag såg honom, undrade jag, hvar jag hade sett någotbeslägtadt förr i min lefnad. Jag trodde först, att det varit någon menniska; men på en gång uppgick får mig ett ljus - det hade varit en trana. Det var så gifvet. Det enda skiljaktiga var, att tranan, oaktadt den vacklande gången, ändock har hållning på sjelfva kroppen; men den, som säger det om den hederlige Andersen, - ja den vill jag se i synen. Den långa, magra, smala figuren tycktes ej allenast gå af för hvart steg den tog, utan jag är fullt öfvertygad, at den efter ett eller annat års vinkande i sjelfa verket en vacker dag knäcks och går af. Det var verkligen plågsamt att se hans vandrande på golfvet. Vid hvart steg trodde jag, at han skulle ramla. För övrigt är han en snillrik och talentfull man. Kanske vi komma att göra sällskap med hvarandra mot södern; ty han har hopp om understöd till en sådan resa, ehuruväl Regeringen egentligen icke à l'ordinaire består ett sådant åt mer "än skald i sender", och en Hertz nuförtiden njuter det.

- Omtalt i: Dagens Nyheder, 11.3.1955 og Husmandshjem 29.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Caroline von Göhren [Caroline von Zöllner]. Leipzig 1857. 130 S. [HCA omtaler bogen i brev . Niels Oxenvads resumé af bogen:

Christian Wohlgemuth oder der innere Beruf. Af Caroline von Göhren (= Caroline von Zöllner). Leipzig 1857. Det er for så vidt rigtigt – som HCA selv udtrykker det – at han syntes at læse sin egen livshistorie i denne lille bog på 130 oktavsider), men der er også forskelle. Det er helt evident, at forfatterinden har læst ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” Den mest betydningsfulde lighed er den, at såvel HCA som CW sprængte de rammer, som deres omgivelser havde udstukket for deres liv efter barndommen. For dem begge lykkedes det at realisere en drøm om at blive selvstændig forfatter/digter, for HCAs vedkommende fortrinsvis ved egen kraft, for CWs vedkommende fortrinsvis ved tilfældighedernes spil og omgivelsernes hjælp. Såvel HCA som CW er skildret som sønner af fattigfolk, i begges tilfælde som søn af en lappeskomager og en mor, der virkede som vaskekone (HCA) eller sypige (CW). CW var imidlertid 1 ud af en søskendeflok på opr. 5, som dog ved en epidemi reduceres til 2, nemlig CW og søsteren Dorchen (Dora), hvis liv imidlertid ikke kan sammenlignes med det liv, som blev HCA.s halvsøster Karen Marie til del. Til forskel fra MEEuD og MLE førte skomagerfamilien ikke nogen isoleret tilværelse. Den havde en stadig og livlig kontakt med en nabofamilie, en velstående tømrermester, dennes kone og 3 sønner og 1 datter. Sidstnævnte døde dog som offer for den ovennævnte epidemi. De to familier foretog som regel en fælles skovtur en søndag i maj. Under en sådan fælles skovtur støder en lidt ældre præstesøn fra de to håndværkerfamiliers naboskab til selskabet. Denne bliver budt på kaffe og tilbyder til gengæld at underholde børnene og deres forældre med et eventyr, kaldet ”Der Rangstreit im Walde”. Efterfølgende udspørger han børnene om, hvilket af de i eventyret optrædende træer, de synes bedst om. Da turen tilsidst kommer til CW vælger han – til forskel fra de andre børn – ikke noget bestemt træ, men skovens træer som helhed og priser dem for deres evne til at overleve et stormfuldt uvejr og derpå forskønne naturen. Præstesønnen roser CW for hans fantasi og spår ham et fremtid som digter.
År hengår, og CW kommer lejlighedsvis på et greveligt slot uden for byen, og under et af disse besøg opdager han – mens han venter på, at en af tømrermesterens sønner skal dukke op - et eksemplar af ”Eines Dichters Bazar” af Andersen (sic) og bliver fuldstændig opslugt at dette værk. Senere bliver han også bekendt med såvel brødrene Grimms som A.s ”Märchen”, samt A.s digte og dramatiske værker, sidstnævnte i al hemmelighed og via tømrersønnen Karls hjælp udlånt fra en lærd hr. Hohfelds privatbibliotek. Hr. Hohfeld bliver derefter CW.s første velgører, sørger bl.a. for at han får en ordentlig skolegang, først i byens højere borgerskole, siden i et gymnasium. Efter endt studentereksamen drager CW – stadig på hr. Hohfelds foranledning – videre til universitetet i Heidelberg, hvor gode mennesker giver ham ”Freitische” flere gange om ugen og han finder et billigt tagværelse, hvor månen fortæller ham historier, jfr. HCAs ”Billedbog uden Billeder”. Pengene til et egentligt universitetsstudium har han imidlertid ikke, og han er på nippet til lade sig uddanne til lærer på et af de netop oprettede seminarier, med henblik på et senere virke i den tids folkeskole. Tilfældigt bliver en medstudent i Heidelberg opmærksom på CW.s nød og fortæller det videre til en anden student, som viser sig at være en søn af det grevepar, hvor CW i sin barndom var blevet bekendt med Andersens værker. Grevesønnen tilbyder CW at blive hans manuduktør, og uden at gå videre i detaillen ender romanen med, at CW får opført sit første dramatiske arbejde på Heidelbergs teater. CW havde ikke mod til at overvære premieren på stykket (jfr. HCA og ”Kjærlighed paa Nicolai Taarn”), men grevesønnen kan ved sin hjemkomst fra teatret berette om stykkets succes.

Hvis Deres vej falder forbi Tivoli i denne sommer, skulle De prøve at gå ind og blive silhoueteret - og De kan som en evig erindring om besøget drage hjem med et vellignende klip af Deres klassiske profil - lige til glas og ramme. Papirposten, De forenede Papirfabrikker, København, nr. 2, 1982.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1983/94)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 27.

Houe, Poul, En anden Andersen – og andres. Artikler og foredrag 1969-2005 . C. A. Reitzel, København 2006. 375 pp. – af bogens 23 kapitler er de fire ikke tidligere trykt. Indhold: (I: Andersen, det andet, og de andre.) Udstillingsbilleder. Om 'En Digters Bazar' , pp. 12-18 [1969; cf. AaJ II:29]; Ude er hjemme. Om Andersens 'Et Besøg i Portugal 1866', pp. 19-38 [1988; cf. AaJ II:1232]; Brobygger Andersen. Om 'Gennem Danmark' (1945) og 'I Sverrig' (1851), pp. 39-61 [på fransk 2003; cf. nr. 596 ovf.]; Den rejsende - et kapitel om Andersen og vor tid, pp. 62-72 [1993; cf. AaJ 11:1523]; Andersen i tid og sted - tid og sted i Andersen, pp. 73-96 [1999; cf. nr. 311 ovf.]; Andersen som dramatisk eksotiker. Om 'Mulatten' og 'Maurerpigen', pp. 97-104. (II. Andersen og hans eventyr på de andres scene.) Oversættelse i teori og praksis. Om 'Nattergalen' , pp. 107-21 [1986; cf. AaJ II:1079]; Andersen realiseret - Andersen til realisation. Om 'Den lille Havfrue' på The Children's Theatre Company's scene i Minneapolis, pp. 122-33 [1979; cf. AaJ II:657]; Andersen i Amerika - dansk udsyn eller blind alarm? Om 'Keiserens nye Klæder' på The Children's Theatre Company's scene i Minneapolis, pp. 134-41 [1978; cf. AaJ II:604]; Hvilket skilletegn mellem fortid og fremtid? Om 'Den lille Pige med Svovlstikkerne' på The Children's Theatre Company's scene i Minneapolis, pp. 142-48 [1982; cf. AaJ II:838]; At spille Andersen i Minneapolis er at lade ret gå for nåde. Om 'De røde Skoe' på The Children's Theatre Company's scene i Minneapolis, pp. 149-70 [1983; cf. AaJ II:899]; And(erledeshed) før og nu, på dansk og engelsk. Om 'Honk! The Ugly Duckling' på The Children's Theatre Company's scene i Minneapolis, pp. 171-77 [2004; cf. nr. 723 ovf.]; Skyggeboksning. Om 'Nattergalen' m.m. på Theatre de la Jeune Lune's scene i Minneapolis, pp. 178-81 [1992; cf. 1254 ndf.]; Den kroniske uskyld. Om Lise la Cour's Andersen ballet 'Hyrdinden og Skorsteensfeieren' på Det kongelige Teater i København, pp. 182-84 [1995; cf. nr. 65 ovf.]; Andersens 'Reisekammeraten' og Bo Hr. Hansens 'Rejsekammeraten' på Odense Teater, pp. 185-87 [1996, i Odense Teaters jubilæumsprogram, pp. 6-7]; En anden Andersen - og andres. Om 'The Ballerina and the Clown' og filmen 'H.C. Andersen og den skæve skygge' , pp. 188-91 [2004; cf. nr. 760 ovf.]. (III. Om andre i og på sporet af Andersen og hans eventyr.) På statuer og i børneværelser. Andersens børn - børnenes Andersen, pp. 195-204; Mudrede vande. Om Dyndkongens datter i Andersens eventyr og Birgitta Trotzigs roman, pp. 205-21; Georg Brandes' (kritiske konstruktion af) Andersen og hans eventyr, pp. 222-32 [1996; cf. nr. 138 ovf.]; Et eventyr om to genier - med hver sit syn på eventyr - og deres fælles geniale kritiker. Om Andersen, Kierkegaard og Brandes, pp. 233-45; Andersens Andersen - og andres. Om aktuel Andersen-litteratur, pp. 247-94 [2006; cf. nr. 1135 ndf.]; Eventyret længe leve!, pp. 295-300 [1990; cf. nr. 1241 ndf.]. (Appendix.) Ud og op i verden. Om Andersen som den store europæiske rejsende, pp. 305-72 [på engelsk 1996; cf. nr. 121 ovf.]. Tekstoplysninger, pp. 373-75. - Anm.: Doris Ottesen, Kristeligt Dagblad 27.12.2006.

HYBEL, KJELD, "Sidste nyt fra H. C. Andersen". Politiken 22.1.2010. – Om HCA-brevbasen, der går online den 22. januar 2010.
- Foromtale: Brevseminar i MedieLab på Fyens Stiftstidende den 1. april 2008. Omtalt i: "Snart kan alle gå Andersen i brevene. Ny digital brevbase med 10.000 breve. Fyens Stiftstidende, 2. april 2008.
- Anm: Jens Andersen, Berlingske Tidende 29.1.2010; John Borgkilde, Fyens Stiftstidende 19.1. og 22.1.2010; Kjeld Hybel, "Måske var ællingen ikke så grim", Politiken 22.1.2010; Søren Kassebeer, "Helt tæt på H.C. Andersen" Berlingske Tidende 22.1.2010, Aarhus Stiftstidende 19.1.2010, Jydske Vestkysten 20.1.2010; "En knap så grim Ælling" Flensborg Avis , Herning Folkeblad 23.1.2010 Lars Ole Knippel: "Den digitale H.C. Andersen," Jyllands Posten 8.01.2010; "H.C. Andersens breve på internettet" Kristeligt Dagblad 19.1.2010; Kent Kristensen, NyViden, Syddansk Universitet nr. 2, feb. 2010; Jørn Lund: "Nærhed på afstand" Politiken 27.1.2010; Karen Thisted, Ekstra Bladet 23.1.2010. . Breaking News DR , 22.1.2010; Denmark.dk 19.1.2010, The Copenhagen Post online og Jp.dk/unews 19.1.2010 ;"Ukendte H.C. Andersen-breve åbnes" Kphn.dk 22.1.2010; lovereading.co.uk/news 20.1.2010. "Andersen im Netz" Der Nordschleswiger 19.1.2010; P1Morgen 22.1.2010; "HCA-breve på nettet", P4Fyn ; Ritzau 22.1.2010; "8.800 H.C. Andersen-breve på nettet, Tv2fyn 22.1.2010. Se: brevbasen online - Anm.: Bruno Svindborg, Fund og Forskning 2011, pp. 609-15.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jesper Mads Eriksen: "Der går chokbølger gennem de odenseanske museums- og turistfolk, som på dagen skal være guider for kineserne, da meldningen lyder, at Miao Pu skal bruge halvanden time på sminkningen. ... Og om føje tid vil millioner og atter milioner af blikke drages mod billederne af den yndefulde Miao Pu. Og de vil få øje på seværdige odenseanske detaljer. Og de vil gå til deres rejsebureauer, som nu er opdateret om Odense fortræffeligheder. Og det er ganske vist." Fyens Stiftstidende, 15.10.2011.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oversætteren Boguslawa Sochanska har fået en stor oversætterpris for sit arbejde. Dansk ved et tilfælde. Der står Andersen på det hele. De tidligere oversættelser var velskrevne, men humoren manglede. Nu er alle eventyr oversat, dagbøger i udvalg. Nu vil hun gå i gang med rejseskildringerne. Politiken, 10.12.2014.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Arkitekt har eventyrlige ambitioner. De 305 millioner kroner til opførelsen af et nyt H.C. Andersens Hus i Odense er nu på plads med store donationer fra fonde og Odense Kommune [fra A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden]. Det er japaneren Kengo Kuma, der tegner det nye hus. Engelske Event Communications står for at finde på indholdet til det nye H.C. Andersens hus. Alt omkring museet kommer ifølge folkene bag til at fortælle historier.
Erik Thomsen: Det er prikken over iet. For alene illustrationerne fra arkitektfirmaet giver en lyst til at gå på opdagelse i en ny og langt større Lotzes Have.
HCA skal på ophold hos Carl Nielsen. Når byggeriet af det nye H.C. Andersens Hus begynder, skal der være midlertidig Andersen-udstilling i det nuværende Carl Nielsen Museum.
Lars Havelund: HCA-projektet kan tvinge paraden væk. Glæde ved penge fra Møller, Realdania og fra Odense Kommune, men pas nu på eventyrslottet ... jeg har fuld tillid til, at der kan findes en god og varig placering af HCA-paraden og dens eventyrslot i området - også i fremtiden. Fyens Stiftstidende, 1. og 2. november 2016. -
På rejse i mennesket, eventyret og mindet. 130 mennesker var nysgerrige efter at vide mere om det kommende eventyrhus. Fyens Stiftstidende, 2.12.2016. Borgermøde om Det Nye H.C. Andersens Hus. Fyens Stiftstidende, 3. marts 2017.
[Reuters UK]
Alt skal væk. Ved månedens udgang lukker museet ved H.C. Andersens Hus. bygningerne her skal rives ned for at gøre plads til Eventyrhuset. Nedtælling for H.C. Andersen Museet. Ved månedens udgang lukker HCA-museet og Børnekulturhuset Fyrtøjet. Museet åbner 20. januar i en mindre udgave på ny adresse. Fyrtøjet skal til Japan og til Nyborgladen. Til foråret genopstår børnekulturhuset i nye rammer. Det nuværende interiør sendes til Odenses japanaske venskabsby. Fyens Stiftstidende, 23. oktober 2017.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jesper Mads Eriksen. Tysk familie har siden 1850 ladet fem af H.C. Andersens papirklip gå i arv. Nu har familien foræret klippene til H.C. Andersens Hus. Dirk Lund fra Berlin med fem klip: Møllefa'er, Møllemo'er, Luftballon, Sommerfugl, Djævlemoer (Teuflin, kleine Kinder fressend)". Fyens Stiftstidende, 4. marts 2017.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2017/29)