H.C. Andersen centret

Digtet "Jordlivets svar til nattevandrerens hjertesuk (Skønt birkeris og grammatik)" udkom som en del af H.C. Andersens debut-bog Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 , side 51f i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave fra 1986, se også http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=101&p_sidenr=51 . Følgende beskrivelse er citeret fra Birger Frank Nielsen: Digterens danske Værker 1822-1875 (1942):

Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829. / - / Udgiven / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / Paa Forfatterens Forlag. / 1829. Bag paa Titelbladet: Trykt hos Fabritius de Tengnagel. - Tekst: 136 Sider. - 8vo. - Pris 1 Rbd. (Udkom 2. 1. 1829). (Saml. Skr. VI, 161). Anm. Dagen 19. 1. 1829, Nr. 16. - Dansk Litteratur-Tidende 1829, 61. - Iversens Fyens Stifts Avis 6. 1. 1829, Nr. 4. Maanedsskrift for Litteratur, 1. Bind, 1829, 169ff. af J. L. Heiberg.

Digtet "Munkens Længsel" udkom som en del af H.C. Andersens debut-bog Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829 , side 64ff i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave fra 1986, se også http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=101&p_sidenr=64 . Følgende beskrivelse er citeret fra Birger Frank Nielsen: Digterens danske Værker 1822-1875 (1942):

Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829. / - / Udgiven / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / Paa Forfatterens Forlag. / 1829. Bag paa Titelbladet: Trykt hos Fabritius de Tengnagel. - Tekst: 136 Sider. - 8vo. - Pris 1 Rbd. (Udkom 2. 1. 1829). (Saml. Skr. VI, 161). Anm. Dagen 19. 1. 1829, Nr. 16. - Dansk Litteratur-Tidende 1829, 61. - Iversens Fyens Stifts Avis 6. 1. 1829, Nr. 4. Maanedsskrift for Litteratur, 1. Bind, 1829, 169ff. af J. L. Heiberg.

Digtet "Roserne og Stjernerne" udkom som en del af H.C. Andersens debut-bog Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829 , side 76 i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave fra 1986, se også http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=101&p_sidenr=76 . Følgende beskrivelse er citeret fra Birger Frank Nielsen: Digterens danske Værker 1822-1875 (1942):

Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829. / - / Udgiven / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / Paa Forfatterens Forlag. / 1829. Bag paa Titelbladet: Trykt hos Fabritius de Tengnagel. - Tekst: 136 Sider. - 8vo. - Pris 1 Rbd. (Udkom 2. 1. 1829). (Saml. Skr. VI, 161). Anm. Dagen 19. 1. 1829, Nr. 16. - Dansk Litteratur-Tidende 1829, 61. - Iversens Fyens Stifts Avis 6. 1. 1829, Nr. 4. Maanedsskrift for Litteratur, 1. Bind, 1829, 169ff. af J. L. Heiberg.

Digtet "(Den druknedes sang på østpynten af Amager) (Verden er et perspektiv, himlen futteralet)" udkom som en del af H.C. Andersens debut-bog Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829 , side 81 i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave fra 1986, se også http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=101&p_sidenr=81 . Følgende beskrivelse er citeret fra Birger Frank Nielsen: Digterens danske Værker 1822-1875 (1942):

Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829. / - / Udgiven / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / Paa Forfatterens Forlag. / 1829. Bag paa Titelbladet: Trykt hos Fabritius de Tengnagel. - Tekst: 136 Sider. - 8vo. - Pris 1 Rbd. (Udkom 2. 1. 1829). (Saml. Skr. VI, 161). Anm. Dagen 19. 1. 1829, Nr. 16. - Dansk Litteratur-Tidende 1829, 61. - Iversens Fyens Stifts Avis 6. 1. 1829, Nr. 4. Maanedsskrift for Litteratur, 1. Bind, 1829, 169ff. af J. L. Heiberg.

Digtet "Drengen ved moderens dødsleje (Græd ej moder, ellers dør du jo)" udkom som en del af H.C. Andersens debut-bog Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829 , side 93 i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave fra 1986, se også http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=101&p_sidenr=93 . Følgende beskrivelse er citeret fra Birger Frank Nielsen: Digterens danske Værker 1822-1875 (1942):

Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829. / - / Udgiven / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / Paa Forfatterens Forlag. / 1829. Bag paa Titelbladet: Trykt hos Fabritius de Tengnagel. - Tekst: 136 Sider. - 8vo. - Pris 1 Rbd. (Udkom 2. 1. 1829). (Saml. Skr. VI, 161). Anm. Dagen 19. 1. 1829, Nr. 16. - Dansk Litteratur-Tidende 1829, 61. - Iversens Fyens Stifts Avis 6. 1. 1829, Nr. 4. Maanedsskrift for Litteratur, 1. Bind, 1829, 169ff. af J. L. Heiberg.

Digtet "Nytårsønsker til mig selv for hele livet (O gid – (ja jeg tar munden fuld)" udkom som en del af H.C. Andersens debut-bog Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829 , side 96 i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave fra 1986, se også http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=101&p_sidenr=96 . Følgende beskrivelse er citeret fra Birger Frank Nielsen: Digterens danske Værker 1822-1875 (1942):

Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829. / - / Udgiven / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / Paa Forfatterens Forlag. / 1829. Bag paa Titelbladet: Trykt hos Fabritius de Tengnagel. - Tekst: 136 Sider. - 8vo. - Pris 1 Rbd. (Udkom 2. 1. 1829). (Saml. Skr. VI, 161). Anm. Dagen 19. 1. 1829, Nr. 16. - Dansk Litteratur-Tidende 1829, 61. - Iversens Fyens Stifts Avis 6. 1. 1829, Nr. 4. Maanedsskrift for Litteratur, 1. Bind, 1829, 169ff. af J. L. Heiberg.

"Et Børne-Eventyr" kalder HCA den lille fortælling, han i rejsebogen Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831 (udkom 19. september 1831) fortæller sig selv for at berolige sig efter at have set skuespillet "Drei Tage aus dem Leben eines Spielers" i Braunschweig. Teksten optræder som en del af 4. kapitel, s. 33-35 i Danske Klassikere-udgaven af Skyggebilleder v. Dansk Sprog- og Litteraturselskab, Borgen, Kbh. 1986.

H.C. Andersen nævner eventyret i Mit livs eventyr (1855, her citeres fra Gyldendals udg. 1975, bd. 1, side 288):

I "Harzreisen" [ Skyggebilleder ] findes egenlig mit første "Eventyr" under Afdelingen Braunschweig , hvor det fremtræder ironiserende med Dramaet "drei Tage aus dem Leben eines Spielers"

Teksten er online her på H.C. Andersen-Centrets netsted .

H.C. Andersens første hæfte med eventyr (Fyrtøiet, Lille Claus og store Claus, Prinsessen paa Ærten, Den lille Idas Blomster), udgivet 8. maj 1835, fik sin første anmeldelse i A. P. Liunges æstetiske ugeskrift Søndagsblad . Anmeldelsen var anonym, men tillægges Carl Bagger af Erling Nielsen (jvf. Erling Nielsen: Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990).

De to første hæfter Eventyr, fortalte for Børn blev anmeldt sammen med Christian Molbechs Julegave for Børn (1835) i Dansk Litteratur-Tidende d. 6. januar 1836 under signaturen H.T. (jvf. Erling Nielsen: Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990), s. 129.

Eventyr, fortalte for Børn. Første Samling. Tredie Hefte (1837), fik kun én anmeldelse: d. 18. juli 1837 i Kjøbenhavnsposten , signeret "l.n.". H.C. Andersens ungdomsven Orla L ehman n var redaktør af avisen på det tidspunkt, og Erling Nielsen sandsynliggør i Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 133, at Lehmann er anmelderen.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH a-728-j)

Nordisk Ugeskrift , udgivet af "Selskabet for en forbedret Retskrivnings Udbredelse", indeholdt under fællestitlen "Polemiske Småhug" to digte. Det første angik Andersens første hæfte af Eventyr, fortalte for Børn (1835) og var polemisk mod den negative anmeldelse i Dannora (I, 1836) . Denne kommentar til en anden anmeldelse var anonym (undertegnet pseudonymet Paidophilos), men var skrevet af P.L. Møller , der optog den i sine Lyriske Digte (1840), jvf. Erling Nielsen: ”Eventyrenes modtagelseskritik” i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 126f.

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Tre Digtninger (1838) blev anmeldt i Fyens Stiftstidende 28. maj 1838 i en lille notits. Notitsen er anonym, muligvis skrevet af avisens ejer, kancelliråd Søren Hempel, jvf. Erling Nielsen: Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 145.

Tre Digtninger (1838) blev anmeldt i F.C. Petersens nystartede Tidsskrift for Litteratur og Kritik , 2. bind 1839. Anmeldelsen var temmelig nedladende og fik Carl Bagger til at polemisere imod den i Fyens Stiftstidende 22. juli 1839 . Anmeldelsen blev bragt anonymt, men var skrevet af den klassiske filolog og rektor i Slagelse C. W. Elberling, jvf. Erling Nielsen: Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 147.

Lejlighedstryk: 2 upaginerede Blade. Mel.: Danmark, deilig Vang og Vænge. (Saml. Skr. XII, 111 - Nr. 1 af Kong Frederik den Sjette).

[Tilføjelse: "Festen den 28de Mai 1839 paa den kongelige Skydebane. De valgte Præsidenter: Professor Dr. Clausen (for Professor Dr. Schouw.) Grosserer H.P. Hansen. Bankdirecteur, Etatsraad Hvidt. / Udbragte Skaaler.
I. Hs. Majestæt Kongen: Sang. Mel. Danmark, deilig Vang og Vænge. "I den festlige Stemning, der her forsamler os, er Glæde over den vigtigste Foranstaltning til et friere Folkelivs Udvikling, som Fædrelandets Aarbøger have at fremvise, sammensmeltet med Erkjendtligheden mod Den, dette Fremskridt skyldes. Og vi vide det, at det er ikke blot Danmarks Regjering, men navnlig Danmarks Konge, vi have at takke for denne Foranstaltning, som for saamange andre tidligere, sigtende til Borgerfrihed og Borgerlykke. Denne Tak, bragt af fædrelandsksindede Mænd, er en værdig Hylding, der ydes en Konge af hans Folk; thi den vidner om, baade at Folket søger hos sin Konge Tillid til Folket, Agtelse for Folkets Stemme, for Overbeviisningens frimodige Sprog, og at det finder hos sin Konge, hvad det søger. Denne Hylding bringe vi her ved et Længe leve Hans Majestæt, vor allernaadigste Konge!."
Prof. Dr. Clausen.
Forudgående arbejde om sangen, se og .]

(Bibliografisk kilde: HCAH )

Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling (1844) blev anmeldt i avisen Fædrelandet d. 19. november 1843, signeret "64". Den positive omtale glædede Andersen så meget, at han senere (I Mit Livs Eventyr bd. 1, s. 290f) daterede sit gennembrud som eventyrdigter, jvf. Erling Nielsen: Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 152.

ANDERSEN, H.C. I Sverige. Öfversättning från Danskan af Förf. till Sjöjungfruns Sagor. [Wilhelm Bäckmann]. Stockholm: Alb. Bonniers förlag 1851. (6)+163 sider.
Den svenske version af I Sverrig ( BFN 591 ). Med nyskrevet dansk forord til den svenske udgave af H.C. Andersen:

Med den svenske Udgave
Jeg holder ikke af at danske Böger oversättes paa svensk, ikke heller at svenske föres over i vort Sprog, vi Naboer kunne og skulle läse hinanden i Originalen; men det viser sig at dette endnu ikke gaaer, at Oversättelser ere nödvendige for Mange. Jeg haaber dog at Oversättelsen af denne min Bog er kommen i Händer, som vil omfatte den med Omhu og Kjärlighed.
Det er en Sommer-Bouquet af Phantasier og Billeder fra det kjære svenske Land, jeg her bringer; mit Hjerte gjemmer endnu flere; Billeder af ædle Venner, Billeder fra det lykkelige Huusliv, hvor jeg fölte mig som hjemme, Hæders- og Glædes-Erindringer, men de höre til mit »Livs Eventyr« og skulle der engang blive fortalte.
Gid nu at de Billeder, Stemninger og Tanker, jeg her har bragt fra Reisen i Nabolandet, maa blive modtagne med det Hjertelag, hvormed de ere givne, og at de, hjemme og ude, maa end mere vække Opmærksomheden for Sverrigs maleriske Skjönhed og Eiendommelighed, for alt det gode der.
Hjertelig Tak og Kjærlig Hilsen til alle Venner i Sverrig!
Kjöbenhavn i Mai 1851
H.C. Andersen
***

[håndskrift, mikrofilmscan 48, 25]
Med den svenske Udgave
Da endnu Oversættelser fra Svensk til Dansk og ligeledes fra Dansk til Svensk ere nødvendige for Mange, saa er jeg glad ved at vide denne min Bog i en driftig Boghandlers Hænder og ny Oversættelse givet til den unge Forfatter af "Sjøjungfruens Sagor" den vil af ham blive omfattet med Omhu og Kjærlighed. –
Det er en Sommer-Bouquet af Phantasier og Billeder fra det kjære svenske Land, jeg her bringer; mit Hjerte gemmer endnu flere; Billeder /af ædle Venner; Billeder fra det lykkelige Huusliv, hvor jeg følte mig som hjemme; Hæders- og Glædes-Erindringer, de høre til mit "Livs Eventyr" og skulle der engang blive fortalte.
– Gid nu at de Billeder, Stemninger og Tanker, jeg har bragt fra Reisen i det kjære Naboland, maa blive modtagne med det Hjertelag hvormed de ere givne og at de, hjemme og ude, maa end mere vække Opmærksomheden for Sverrigs maleriske Skjønhed og Eiendommelighed, for alt det Gode der.
Hjertelig Tak og kjærlig Hilsen til alle Venner i Sverrig.
H.C. Andersen.
Kjøbenhavn i Mai 1851.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/37)

861. I. (I Norden, i Kakkelovnskrogen). (Saml. Skr. VIII, 332).
862. II. (Ved Husets Muur stod en Hæk af Geranier). (Saml. Skr. VIII, 331).
863. III. Toledo. (Vær hilset du Fortids Toledo). (Saml. Skr. VIII, 467).
864. IV. Alhambra. (Som en Æolsharpe, brudt itu). (Saml. Skr. VIII, 371).
865. V. Det spanske Sprog. (Af Rythmer i Castagnetter). (Saml. Skr. VIII, 475).
866. VI. Spanien. (Spanien, hvilken Rigdom har Du). (Saml. Skr. VIII, 479).
Trykt i Illustreret Tidende . 4. Bind, Nr. 184, 5. 4. 1863, 219. Sp. 2 og 3. (Alle Digtene optaget i I Spanien. 1863).

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-189a)

F. Dahlerup Oversigt over Danmarks Literatur- og Sprog-Historie. Udarbeidet til Skolebrug. Kjøbenhavn. Fr. Wøldikes Forlag 1866. Heri p. 137: [..] Talrige Reiser have ført ham til næsten alle Europas lande og baaret rige Frugter for den danske Literatur, i hvilken der ved ham er skabt en Digtart, der er lige original i Aand og Form, og som bestemt adskiller ham fra alle Tidens reflekterende Digtere. [..]

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dagbog 12. maj 1867.

Hvert Efteraar siger Løvet der faldt:
Dine Dage blev talt,
Du som Blomster og Hø,
Skal henvisne og døe!
Men Foraaret siger i hvert et Blad
Fra dit Jordliv Du kommer
Til en Evigheds Sommer
Hvor hver Sjæl er Dig nær
Du paa Jorden fik kjær.
Der er Solskin og Bjergluft
Og Kløverens Duft.

Hvorfor, o Herre, forundte Du mig,
At see saa meget i Verden af Dig.
Du satte mig først i Armods Vraae
Og bar mig saa ud at jeg Verden saae,
Min Tids de Bedste har trykket min Haand,
O sluk ei i mig den hellige Aand,
Den Sjæl som svimler i al den Naade
Der lyser og dog er mit Liv en Gaade.
(Den er som du selv en vidunderlig Gaade!)

Jeg sidder i et Vertshuus i fremmed Land
Mig Ingen kjender, jeg kjender Ingen;
Dog Græsset, Blomsterne, Himlens Stjerner
De hilse mig hjemligt; mit Sprog er med mig,
Det har syvfold Udtryk for hvad jeg føler,
Hvor Franskmanden kun har et eneste eet.
Det franske Sprog er en deilig Statue,
Afrundet og meislet, men ingen Farver
De findes i Norden i Svensk, Norsk og Dansk.

Fra Jurabjergene det stormer,
Neuchatel heelt er skjult i en Støvsky.
Det hyler i Luften, jeg har hørt den Sang før
Paa Jyllands Vestkyst naar Skibe strandet,
Jeg har hørt den under Portugals Kyst;
Et Byrons Digt sat i Musik af Stormen,
Jeg sidder paa Fløiel i høiloftet Stue,
Med Blomster paa Bordet, Balcondøren lukt,
Thi ellers brød Stormens Dæmoner herind.
De ruske i Døre, og Storm-Choret synger
Om Alt hvad det saae fra vort Jord var et Chaos.

Vi hidsætte et Brudstykke af den: "Billedbog uden Billeder", den bedst oversatte Del af Andersens Arbejder, er tillige den, der røber det største Geni; og dette ægte poetiske lille Værk fortjener en særlig Omtale. Andersen har i det udviklet hele sin rige Phantasi. Billederne ere afvexlende; her har man en varm orientalsk farve; hist en Finhed og Blødhed som hos en engelsk Aquarel; saa igjen er han naiv, sørgmodig eller dramatisk; saa atter lunefuld og humoristisk. Man kommer til at tænke paa Heine og undertiden ogsaa - man tillade os Sammenligningen - paa Schumann, der har adskilligt tilfælles med Andersen. De ere Begge paa en gang Digtere og Musikere og have fremfor Alt Begge en Rigdom af Billeder til deres Raadighed; Begge besidde en overordenlig Lethed, en Frihed, der overskrider alle Regler, og en Freidighed, der fortryller. Begge ere i høj Grad fortrolige med Naturen; fra Stjernen og til den lille Blomst kjende og forstaae de Alt og kunne fortælle de yndigste Ting om Rosens og Sommerfuglens Kjærlighed. De elske og kjende Børnene som Faa; de tale deres Sprog og vide Besked med alle deres smaa Affairer, i hvilke der undertiden ligger en større Betydning, end man skulde troe. Figaro 26.7.1868

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Heimdal , 82, 1869: [...] Hvad han har virket i de 50 Aar, der idag ere gaaede, siden han som en fattig Dreng drog ud fra Odense med de tretten Daler i Lommen, vil aldrig glemmes. Saalænge de Smaa forstaa den danske Tunge, vil de lytte til hans Æventyr, og saalænge de Store kune tale det danske Sprog, vil de fortælle dem.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Historien om en Moder i femten Sprog. [polyglot] Udgiven af JEAN PIO og VILH. THOMSEN. C. A. Reitzel, København; Williams & Norgate, London; Brockhaus Sortiment, Leipzig.
Til Digteren Hans Christian Andersen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 2den April 1875. - Også med engelsk titelblad. - Bibliographical Notes, pp. 95-98. - Anm.: Berthold Auerbach, Die Gegenwart VII (nr. 1-26), pp. 278-79; E. Sievers, Jenauer Literaturzeitung II, pp. 437-38. - Berthold Auerbachs anm. findes oversat i Nær og Fjern , 4, 1874-75, nr. 149, pp. 13-14. SJM Pg 1.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/208, XVIII-A-1 samt tysk og dansk anmeldelse)

Andersen: Magabuk nem Mags. ("Billedbog uden Billeder" på Johan Martin Schleyers volapük-sprog). Oversat af Lederer Siegfried. Wien. Mayer Eduard Heinrich, Leipzig [1887]. 60 s. - Omtalt i Jyllands-Posten, 26.7.1993.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2824)

Une mère. Conte de Hans Christian Andersen en vingt-deux langues. [Historien om en Moder på 22 sprog. Polyglot] Edité par P. EM. HANSEN. S. M. Nicolaieff, S.-Petersbourg. VIII, 144 pp.
Også med russisk titelblad. - SJM Pg 2. I: Danois
II: Russe: Traduit: P. Hansen.
III: Petit-russien. Traduit D.l. Mordovtzev.
IV: Polonais. Traduit: F. H. Levestam.
V: Tchèque. B. Peska a I M. Boleslavsky.
VI: Slovaque. Traduit: A. Sytniansky.
VII: Serbe
VIII: Islandais. Traduit: Páll Sveinsson.
IX: Suédois. Traduit: Karl Johan Backman.
X: Allemand. Traduit: ?
XI: Bas-allemand. Traduit: Dr. Struwe.
XII: Hollandais. Traduit: C. de Iong.
XIII: Anglais. Traduit: Oscar Sommer.
XIV: Francais. Traduit: Victor Molard.
XV: Espagnol. Traduit: J. Roca y Roca.
XVI: Italien. Traduit: Virgile Narducci.
XVII: Néo-grec. Traduit: Jean Pio.
XVIII: Arménien. Traduit: Siméon Goulamiriantz.
XIX: Finnois. Traduit: Julius Krohn.
XX: Madjar [Ungarsk] Traduit: Czanyuga József.
XXI: Tatare. Traduit: Ataoul Bajazitov.
XXII Hebreux. Traduit: Buki-Ben-Iogli (pseudonyme).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2149)

Alfr. Ipsen: Bidrag til dansk Aandslivs Historie i de sidste Decennier af det 19de Aarhundrede. Heri s. 12-13, 74-77 og 89-91 er HCA nævnt. "Derimod er der næppe Spørgsmaal om, at Brandes har lært af en Forfatter, som han nu maaske ikke sætter særlig højt. Det er H.C. Andersen, der sikkert med sit ejendommeligt mundrette og friske Sprog gjorde sig gældende med en ejendommelig Virkning midt i Samtidens mere skolerette og skabelonmæssige prosa. Han var vel den der først paa Dansk godtgjorde, at man kan skrive, som man taler, endda som Børn taler ... desuden findes der hos Andersen en Inderlighedens Patos, som, naar den er bedst, er simpelthen sublim ... Olaf O. Barfod og Co.s Forlag. København. 1902.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

... de første Hefter er tilsendt os fra 'Boghallen'. Oversætteren er Fru Ellen Hørup, der kan Italiensk som Dansk og gengiver Eventyrene i det fineste og klareste Sprog. Politiken 18.7.1926, 3.2.1927 og 12.8.1928.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

RUBOW, PAUL V., H. C. Andersens Eventyr. Forhistorien - Idé og Form - Sprog og Stil. Levin & Munksgaard, København. 217 pp.
Anm.: anon.: Dagens Nyheder, 9.11.1927; Otto Gelsted, Ekstrabladet 11. nov.; Sven Gundel, Jyllandsposten, 6. Apr. 1943; Poul Levin, Tilskueren , II pp. 410-13; Vilh. Saxtorph, Sorø Amtstidende 29. okt. og 2. nov. (cf. hertil nr. 498 ovf., 569 ndf.). - Cf. nr. 599 og 609 ndf. - 2. udg., 1943 (nr. 1120 ndf.); 3. udg., 1967 (nr. 2191 ndf.).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

JENSEN, ANKER, Studier over H. C. Andersens Sprog. Carl Nielsen, Haderslev. 314 pp.
Anm.: Hans Brix, Dagens Nyheder 27.12.1929; Paul Diderichsen, Danske Studier 1930, p. 169-74 [hertil genmæle af AJ, smst . 1931, pp. 75-76]; Knud Hjortø, Vor Ungdom LI 1929-30, pp. 430-32. - Cf. Lisbeth Kiil, "Den lærde Anker Jensen 1878-1937", Langs fjord og dam (Haderslev), 1996, 99. 40-47 og 91; Chr. M. K. Pedersen, Fyens Stiftstidende, 17.12.1929.

(Bibliografisk kilde: HCAH II-64, 1997/383)

"H. C. Andersen og hans Fødeby". - Bobjerg, Anders: "H. C. Andersen". - "Digterens Penneskaft og sidste Pen". - "Eventyrene paa Alverdens Sprog". - "Odense Paa H.C. Andersens Tid. Hvad Billeder og gamle Papirer i Museet kan fortælle om Digteren og Byen i hans Barndoms Aar." AcJ. - "Fra Eventyrdigterens ydmyge Dage". - "Eventyrdigterens første Kærlighed". - "Historien om en Moder". - "I 19 Aar Dør om Dør med H.C. Andersen". - "Da Andersen savnede sin Buste". - "Forskeren [Hans Brix] om Digteren. -Christine Reimer: "Fra H. C. Andersens Fødselsdag", "Fra H. C. Andersens Fødeby" og "Fra H. C. Andersens Fødselsaar". - "Hvor H. C. Andersen døde". - "H. C. Andersen og vor Tid". "H. C. Andersen i Sten og Bronce". - Herman Madsen: "H. C. Andersens store Billedbog". - "Digterens Rejsepas fra 1819". - "H. C. Andersen og det Melchiorske Hjem." - S.T.: I 19 Aar Dør om Drø med H.C. Andersen. Smaa intime Erindringer indenfor Familien Anholms Kreds". Fyns Tidende 2. april 1930 Pp 1-16.
"Den første Højtidelighed i Mindehallen" "Festen i Odense Højskoleforening". Fyens Stiftstidende, 3.4.1930. - Artikler om Mindehallen, Fyns Tidende, 12. og 19.1.1930,

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H. C. Andersen-Manuskripter. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab med Indledning af PAUL V. RUBOW. Kejserens nye Klæder. Historien om en Moder. Levin & Munksgaard, København. 30 pp. (Danske Digtere ved Arbejdet, I.)
Indledning pp. 5-10; facsimiler af manuskripterne til de to eventyr. - Anm.: H. B. [Hans Brix], Dagens Nyheder 3. jul. - Se tillige: Den Forargede, Statsunderstøttet Ligrøveri, Politiken 16. jun.; Lis Jacobsen, Om Værdien af litterære Manuskripter, smst. 17. jun.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-134)

H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin , I: 1828-43 ; II: 1844-60 ; III: 1861-66 ; IV: 1867-75 ; V: Kommentar ; VI: Registre. Udgivet [for Det danske Sprog- og Litteraturselskab] af C. BEHREND og H. TOPSØE-JENSEN. Levin & Munksgaard, København 1933-37. XVI, 351; XVI, 397; XVI, 362; XVI, 348, VIII, 495; VIII, 157 pp.
V-VI udarbejdet af H. Topsøe-Jensen. - Indledning VI pp. 3-33. - Foromtale, P-t. Fyens Tidende, 1932; Anm.: Vilhelm Andersen, Dagens Nyheder 10. feb. 1935; Carl Behrens, Sorø Amtstidende 28. sep. 1937; Hans Brix, B.T., 1.2.1936; Emil Frederiksen, Kristeligt Dagblad, 19.10.1937; Sven Gundel, Fredrik Böök, Svenska Dagbladet 29.11. og 6.12.1937; Jyllands-Posten 18. maj 1937; Aage Houken, Aalborg Amtstidende 21. sep. 1937 og Danske Studier, 1937; J.C., Berlingske Tidende sept. 1933; Niels Møller, Politiken 12. okt. 1933; Lis Jacobsen, Dagens Nyheder, 10. nov. 1933; Frederik Schyberg, Politiken 20. sep. 1937; Ejnar Thomsen, Aarhuus Stiftstidende 2. sep. 1933 og 19. aug. 1937, Vestkysten 16. sep. 1937; Politiken 4. sep. 1933. - Cf. Johs. Brøndum-Nielsen, Fra Sprogets danske Verden, Nationaltidende 5. okt. 1937 (bl. a. om HCA's Brev-Sprog), og "Breve fra Poul Møller - og andre", Berlingske Aftenavis, 23.11.1940. "H.C. Andersen i Viborg og i dampvognen", Viborg Stifststidende 16.8.1958. - Cf. nr. 845 , 928 og 1152 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

T.T.: Usædvanlig Boggave til Litteraturselskabets Prænumeranter. Barnet i "Kejserens nye Klæder" oplod først sin Røst i en Efterskrift. Artikel i anledning af Offentliggørelsen af facsimile-manuskripter ved Det danske Sprog og Litteraturselskab" Berlingske Tidende, og Dagens Nyheder, 11. juni 1933.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

LORENTZEN, MOGENS, H. C. Andersens Sprog. Politiken 28. maj.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Romaner og Rejseskildringer , I-VII. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Redaktion af H. TOPSØE-JENSEN. Gyldendal, København 1943-44.
I: Improvisatoren. Udgivet af KNUD BØGH. 1943. XXIV, 339 pp., 1 pl.
Indledning pp. VII-XXIII; noter pp. 321-37.
II: O. T. Udgivet af OLE JACOBSEN. 1943. XXVI, 287 pp.
Indledning pp. VII-XXIII; noter pp. 261-85.
III: Kun en Spillemand. Udgivet af OLE JACOBSEN. 1944. XXX, 319 pp.
Indledning pp. VII-XXIX; noter pp. 286-316.
IV: Billedbog uden Billeder. De to Baronesser. Udgivet af MORTEN BORUP. 1943. XXII, 302 pp.
Indledning pp. VII-XXI; noter pp. 281-300.
V: At være eller ikke være. Lykke-Peer. Udgivet af H. TOPSØE-JENSEN. 1944. (III-)XXXVI, 359 pp.
Indledning pp. IX-XXXV; noter pp. 318-56.
VI: En Digters Bazar. Udgivet af KNUD BØGH. 1944. XXIV, 387 pp., 1 pl.
Indledning pp. VII-XVII; noter pp. 362-85.
VII: I Sverrig. I Spanien. Udgivet af MORTEN BORUP [og] H. A. PALUDAN. 1944. XXIV, 410 pp., 10 pl.
Indledning pp. IX-XXIII og 125-48; noter pp. 356-66 og 369-407.
Anm.: Poul Bent, Aftenbladet 8. og 11. apr. 1944; Jørgen Budtz-Jørgensen, Nationaltidende 6. nov. 1943; Fredrik Böök, Svenska Dagbladet 5. jan., 10. feb., 1. mar. og 21. jun. 1944; H.F.: Nationaltidende, 14. apr., 30. okt. 1943; Mogens G., Fyns Tidende, 30. okt. 1943; Sven Gundel, Jyllands-Posten 17. dec. 1943; Knud Hansen, Fyns Venstreblad 7. dec. 1943, 16. jan., 17. feb., 1. apr. og 4. jun. 1944; Fr. Jul, Frederiksborg Amtstidende, 6. nov. 1943; Henning Kehler, Berlingske Aftenavis 26. nov. 1943; Fyens Social-Demokrat, 27.2.1943; Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen, 18. jul. 1944; Leif Nedergaard, Fyens Stiftstidende 30. okt., 28. og 30. dec. 1944 og Aalborg Stiftstidende, 1. aug. 1946; Paul Nissen, Fyens Stiftstidende 25. feb. 1944; ip. Social-Demokraten, 8. dec. 1943, 3. jan. og 8. feb. 1944; Paul V. Rubow, Politiken 3. nov. og 11. dec. 1943; Sv.S-n (Sv. Sørensen), Aalborg Amtstidende, 4. nov. og 9. dec. 1943 og 17. feb. 1944; Fredericia Dagblad, 26. aug. 1944; Fredericia Social-Demokrat, 1. kin. 1944 Frederiksborg Amts Avis, 1. jun. 1944; Fyens Social-Demokrat, 18. mar. 1944; Fyens Stiftstidende, 27. maj 1944; Herning Avis, 4. jul. 1944; Holbæk Amtstidende, 22. maj 1944; Holstebro Dagblad, 1. mar. og 3. jun. 1944; Horsens Avis, 23. dec. 1943; Horsens Folkeblad, 6. jan., 20. maj og 20. aug. 1944; Horsens Social-Demokrat, 16. nov. 1943; Højskolebladet, 31. marts 1944; Jydske Tidende, 12.jan. 1944; Kolding Folkeblad, 6. mar.1943, 24. jan. og 4. feb. 1944; Langelands Avis, 8. jan. 1944; Lolland Falsters Venstreblad, 2. jun. 1944; Løgstør Avis, 30. aug. 1944; Møns Folkeblad, 23. maj 1944; Nationaltidende, 30. okt. 1943 og 4. jan. 1944; Nordsjællands Venstreblad, 24. feb. 1944; Nyborg Avis, 7. feb. 1944; Nyborg Social-Demokrat, 3. mar. 1944. Randers Dagblad, 30. dec. 1943 og 7. og 29. feb. 1944, 26.9.1944; Randers Social-Demokrat, 25.3.1944; Ringkøbing Amts Dagblad, 8. jun. 1944; Skanderborg Amts Avis, 4. mar. og 31. maj 1944; Paul Hedemann, Skive Venstreblad, 31.8.1944 og Skanderborg Amts Avis, 1.9.1944; Svendborg Amtstidende, 16. nov. 1943; Sydsjællands Venstreblad, 28. feb. 1944; Thisted Amts Tidende, 6. mar. 1944; Vejle Amts Avis, 25. nov. 1943; Vestjyllands Social-Demokrat, 3. mar. 1944; Vestkysten, 4. feb. og 13. maj 1944; Vestlollands Avis, 12. maj 1944; Viborg Stiftstidende, 3. apr. 1944; Ærø Folkeblad, 31. mar. 1944; Aalborg Amtstidende, 18. mar. og 21. maj 1944; Aarhus Amtstidende, 19. okt. og 29. dec. 1943, 1. mar. 1944; Aarhus Stiftstidende, 6. mar. 1944 . - Cf. nr. 1117 og 1167 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

RUBOW, PAUL V., H. C. Andersens Eventyr. Forhistorien - Idé og Form - Sprog og Stil. 2. gennemsete udg. Gyldendal, København. 252 pp.
Anm.: E. F. [Emil Frederiksen], Kristeligt Dagblad 3. jun.; Jens Futtrup, Vejle Amts Folkeblad, 13.7.1943; H.H., Svendborg Avis, 24.3.1943; Henning Kehler, Berlingske Aftenavis 12. mar.; Vendsyssel Tidende, 26. mrs. 1943; N.P.J.: "Omring H.C. Andersen" Østsjællands Folkeblad, 15. marts 1943. - Cf. nr. 1138 ndf. - 1. udg., 1927 (nr. 559 ovf.); 3. udg., 1967 (nr. 2191 ndf.).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

"Den første Aften" var skrevet til at indlede førsteudgaven af Billedbog uden Billeder , der udkom 20. december 1839. Teksten blev udeladt, fordi dens motiv, "Keiserens Død", var blevet ubehageligt aktuelt efter Kong Frederik VI's død d. 3. december samme år og kunne tænkes at være stødende. Teksten ligner meget scenen med Døden og kejseren i "Nattergalen" (1843), men i "Den første Aften" dør kejseren.
I et brev til Henriette Hanck, dateret oktober 1839, kaldte HCA denne og den senere 10. Aften for "de genialeste". Man kender teksten fra et brev til Henriette Hanck 10. december (se H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846 (1941[-46], Anderseniana 1945), s. 405) og fra et manuskript til Billedbog uden Billeder , der blev fundet i Paris i 1920. Manuskriptet ejes af H.C. Andersens Hus (Odense Bys Museer) og er gengivet på tryk i Morten Borups noter til Dansk Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af Romaner og Rejseskildringer bd. 4, Gyldendal 1943, s. 281f.

Kejserens nye Klæder paa femogtyve Sprog. [polyglot] Les Habits neufs de l'Empereur en vingt-cinq langues. Udgivet af LOUIS HJELMSLEV og AXEL SANDAL. C. A. Reitzel, København. 183 pp.
Forbemærkning af Axel Sandal pp. 7-8 (på fransk pp. 9-10); forord af Louis Hjelmslev pp. 11-16 (på fransk pp. 17-23); forord af H. Topsøe-Jensen pp. 24-29 (på fransk pp. 30-35). Eventyret på dansk: s. 37. Norsk s. 42. Svensk s. 47. Islandsk s. Tysk s. 58; Hollandsk s. 64; Engelsk s. 70; Fransk s. 77; Italiensk s. 83; Spansk s. 89; Portugisisk s. 94; Rumænsk s. 100; Græsk s. 106; Russisk s. 112; Polsk s. 118; Bulgarsk s. 123; Jugoslavisk [kroatisk] s. 128; Litauisk s. 133; Grønlandsk s. 138; Finsk s. 143; Ungarsk s. 149; Tyrkisk s. 154; Arabisk s. 160; Jiddisch s. 165; Kinesisk s. 173; - Anm.: Nils Bjertnes, Nordschleswigsche Zeitung, Aabenraa 8. mar. 1945; Sven Gundel, Jyllands-Posten 28. maj; E. F. H. [Ernst Fr. Hansen], Kristeligt Dagblad 30. apr.; Gtz: Blevet Boghandler paa Grund af Lugtesansen, [Forlagsdirektør Axel Sandal], Politiken, 25.4.1944. Politiken, 30.4.1944; Carsten Hildebrandt, Translatøren, sep. 1944; Poul Høybye, Nationaltidende 1. maj; J. K. Larsen, Kristeligt Dagblad 28. jun. - SJM Pg 3.

Se også nr. 1113 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/90)

OLRIK, H. G., Om at udgive H. C. Andersen. Den nu sluttede Udsendelse af H.C. Andersens Romaner og Rejseskildringer (Gyldendal) og Udgaven af "Kejserens nye Klæder" paa 25 Sprog C.A. Reitzel. Nationaltidende 27. maj.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Det er en Skandale - udtalte Forfatteren Soya i Gaar - at H.C. Andersens Eventyr, som er oversat paa mindst et halvt Hundrede Sprog, endnu ikke er blevet oversat paa Digterens eget Modersmaal - Fynsk. B.T. 7. okt. 1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BØRUP, MARINUS, Det fynske Sprog i H. C. Andersens Eventyr. Kunstnerkædens Julealbum, 1944, pp. 8-13.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus , I: 1823-46 ; II: 1847-74 ; III: Kommentar, Efterskrift og Registre. Udgivet [for Det danske Sprog- og Litteraturselskab] af H. TOPSØE- JENSEN under Medvirken af KAJ BOM og KNUD BØGH. Ejnar Munksgaard, København 1945-48. XII, 335; VIII, 292; Xll, 444 pp.
Efterskrift III pp. 343-64. - Anm.: Sven Gundel, Jyllands-Posten 4. dec. 1945 og 11. nov. 1948; Aage Houken, Aalborg Amtstidende 23. aug. 1948; Lis Jacobsen, Politiken 23. jun. 1948; N. P. J. [Jensen], Roskilde Tidende 1. maj 1945; Vejle Amts Folkeblad, 1. Maj 1945; Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen 18. apr. 1945 og 18. jul. 1948; Fr. Jul. Porst: "H.C. Andersen og Krigen 1848", Sjællands Stiftstidende, 26. jul. 1948; Ekstrabladet, 16. Nov. 1945; Fredericia Dagblad, 15. Jun. 1945; Fyns Soc.Demokrat, 2. Maj 1945; Møns Dagblad, 2. Maj 1945; Silkeborg Avis, 3. Maj og 31. Okt. 1945; Skanderborg Amts Avis, 1. Maj 1945; Aalborg Amtstidende, 21. Dec. 1945. - Cf. nr. 1200 og 1327 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Interessant Odense-Aften i Radioen i Gaar. Jens Frederik Lawaetz havde arrangeret Udsendelsen. De to gamle Odensedrenge, Aksel Dahlerup og Morten Korch foretog en Sejltur op ad Odense Aa i en Robaad. Gunnar Nu Hansen oplæste en Fremtids-Fantasi: "Reportage fra den første internationale H.C. Andersen-Festuge i 1951", med Udstillinger i Forum, Oplæsninger af Eventyr paa mange Sprog, Sang, Filmatiserings-Fremvisning af 'Mit Livs Eventyr' og Børneoptog med Eventyrfigurer gennem Gaderne." Berlingske Aften Avis, 21.6.1946: Fyns Stiftstidende, 27.6.1946; Fyns Tidende, 27.6.1946; Fyns Venstreblad, 22.6.1946; "Dagens Jonas", Socialdemokraten, 9. sep. 1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Illustreret af Evalisa Agathon. Grafisk Forlag (Copyright A.B. Alga, Stockholm) [1948] - 32 s. heftet. - Anm.: "H.C. Andersen radbrækket" , "H.C. Andersen i moderne sprog" Fyens Stiftstidende, 6. og 7. nov. 1948.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1949/15)

Kim: Forlaget reklamerer med, at "de kendte Eventyr er genfortalt i moderne sprog af dygtige Pædagogoger". Dette er ikke rigtigt. Ingen Pædagog, end ikke den mest udygtige, kan tage Ansvaret for denne Modernisering. Om: 1805 og 17535 Fyens Stiftstidende, 7.11.1948.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg , III: 1840-1852. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved MORTEN BORUP. Gyldendal, København.
Heri p. 15 et brev af 9. sep. 1840 og p. 311 et brev af 15. dec. 1851, begge fra JLH til HCA. - Cf. bd. II: 1825-1839 , 1948, hvori 6 breve fra JLH til HCA.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ingen anden digter foreligger paa saa mange sprog og har inspireret saa mange kunstnere over hele kloden som H.C. Andersen. Redaktionen af "Aarets Julehefte" indleder med denne aargang en gengivelse af en række eventyr, som i særlig grad har inspireret illustrationskunstnere i udlandet. Vi bringer i aar "Den standhaftige Tinsoldat" og "Klods Hans" med Vilh. Pedersens tegninger fremstillede direkte efter originalerne i H.C. Andersens Hus - samt illustrationer som farvebilag fra en japansk og en svensk udgave. Aarets Julehefte, 1949.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

HØYBYE, POUL, H. C. Andersens franske Ven Xavier Marmier. Branner & Korch, København. 94 pp. (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, 214.)
XM's forbindelse med HCA behandles spec. i kapitlerne VI (pp. 38-49) og IX-X (pp. 64-75). - Som tillæg aftrykkes pp. 86-87 XM's oversættelse af Det døende Barn. - Anm.: Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen 2.-3. sep. 1951; Paul V. Rubow, Berlingske Aftenavis 6. jan. 1951; Hakon Stangerup, Jydske Tidende 7. jan. 1951 og Fyens Stiftstidende, 8. jan. 1951; Hakon Müller, Fyns Tidende, 14.1.1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Olaf Holst: Det er ikke penge, der tænkes på, men ord. Slet ikke så få danske ord har fået indpas i det svenske sprog, specielt med Holberg og H.C. Andersen som formidler. Østsjællands Soc.Dem., 6.2.1950; Roskilde Soc.Dem., 9.2.1950, Helsingør Soc.-Dem. 13.2.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)