H.C. Andersen centret

Smudstitelblad: Nye Eventyr og Historier af H. C. Andersen. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelse til Fru Serre i Maxen ved Dresden. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 88 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 2. 3. 1858).
Anm.: Berlingske Tidende 9. 3. 1858, Nr. 57. - Dagbladet 5. 3. 1858, Nr. 55. - Dansk Maanedsskrift, 7. Bind, 1858. 437-38 af C. Rosenberg.

Af C.R. [kancellist, dr. C. Rosenberg] i Dansk Maanedsskrift udg. af M.G.G. Steenstrup, bd. 7, 1858, s. 437-438.
Eventyret og den eventyragtige Fortælling ere ret egentlig en romantisk Digtart. I Modsætning til al hedensk Poesie, der, om den end beskjæftiger sig aldrig saa levende med et Hiinsidigt, dog hviler paa Bevidstheden om en nødvendig indenfor Endelighedens Grændser fuldstændig udfoldet sædelig og Naturens Orden, udenfor hvilken den menneskelige Aand ikke kan komme, bæres Romantiken af Anelsen om, at en uendelig Kjærlighed er Tilværelsens Ophav og Maal, d.v.s. af den christelige Troes Grundtanke. Under Paavirkning af denne Aand er folkeeventyret blevet til hos de europæiske Nationer; dets Eiendommelighed er derfor, at det, idet det levendegjør Dyre- og Planteverdenen, ja selv den uorganiske Natur, lader Kjærligheden være den raadende Magt i denne drømte Tilværelse, hvori Menneskelivet speiler sig, deels idet Evnen til at elske og vinde Gjenkjærlighed skaffer den bundne Natur Aandens Frihed, deels forsaavidt en veemodig Higen bort fra denne ufuldkomne Verden mod en fuldkommen Lyksalighedstilstand gjennemtrænger den, deels endelig forsaavidt Menneskenes Daarskaber og Svagheder, saavelsom deres jordiske Lidelser sees i et mildt humoristisk Skjær, fordi der er en algyldig Forløsning beredt fra al jordisk Ufuldkommenhed. Alt, hvad der charakteriserer Folkeeventyret som romantisk Poesie, gjenfindes hos H.C. Andersen, og heri ligger ganske vist hans store Betydning og Grunden til den Popularitet, hans Æventyr og Smaafortællinger have vundet; thi, om man end i aldrig saa høi Grad har vendt sig bort fra det Romantiske, om man end aldrig saa meget har lært i Poesien at søge en Forklaring af den naturlige verdensorden, som den er, nemlig en Skyldens og Bodens, en Tilblivelsens og Tilintetgjørelsens Verden, et Spil af mægtige, men forgængelige Kræfter, om man end aldrig saa stærkt har tilegnet sig Christendommen som en praktisk Livsmagt, bestemt til at lede Mennesket seirrigt gjennem Fristelsernes Labyrinth, idet den giver Villien Styrke og Hjertet Resignation: man kan dog ikke læse disse Digtninger, hvori paa en Maade det virkelige Liv sees i de opfyldte Forjættelsers Lys, uden at føle sig greben og løftet i Veiret, som om man for et Øieblik fik Lov til at aande lettere, fik Hvile fra Arbeidet, en Forudfornemmelse af den Lyksalighed, vi haabe hiinsides. Noget Saadant har vist Enhver følt ved Andersens tidligere Eventyr. De nye ere aldeles digtede i samme Aand, og eet af disse er maaskee en af de meest romantiske Digtninger, som nogensinde er bleven til; vi sigte til "det gamle Egetræes sidste Drøm". At lade selve Planteverdenen, repræsenteret, ikke af dens spædere ligesom mere luftige Skabninger, men af det vældige, ret stærkt til Jorden bundne træ, gjemme paa Længselen efter en bedre, en evig Tilværelse, at lade denne Længsel være parret med en Kjærlighed, der omfatter alle Skabninger af samme Art, og dog at gjøre dette Billede saa sandt og levende, at det bliver poetisk Virkelighed, ikke en vilkaarlig Allegorie, en slig Tanke kunde kun fattes og udføres af en virkelig Digter, hvis Genie heelt og holdent tilhører Romantiken. Skulde vi tilkjende nogen af de sex smaa Fortællinger Fortrinet for de andre, maatte det derfor blive den nys nævnte. Men ogsaa i de andre træde de ovenfor betegnede Eiendommeligheder ved det ægte Folkeeventyr meer eller mindre tydeligt frem. Navnlig er Fortællingen "Noget" baade i Anlæg og Tone en fortrinlig Legende, idet en dyb og alvorlig Lærdom ligger skjult i en barnlig Opdigtelse, der sætter Menneskenes Færd og Idræt i umiddelbar Forbindelse med den hiinsidige Verden og udtaler sin Dom over det Gode og Slette gjennem St. Peters Mund. I "Suppe paa en Pølsepind" og "A. B. C. Bogen" leger Digterens Phantasie humoristisk og dog ikke uden Dybsind med menneskelige Latterligheder. Over de to Fortællinger: "Flaskehalsen" og "Pebersvendens Nathue" endelig hviler et dybt, men humoristisk forklaret Veemod, idet Digteren minder os om det Usikkre ved alle Forhaabninger om Lykke her paa Jorden og lader Resignationen vise sig som den Balsom [!], der ene gjør det muligt at udholde Livet, uden at svigte Ungdommens Idealitet.
Sammenligner man dette lille Hefte med H.C. Andersens tidligere Frembringelser af samme Art, faaer man den glædelige Forvisning, at han staaer i sin fulde Kraft, ikke blot, forsaavidt her den samme varme Menneskekjærlighed træder os imøde, som er Sjælen i alle hans tidligere Digtninger, men ogsaa med Hensyn til den skabende Phantasies Fylde og Klarhed. Der er saaledes ikke mange af hans tidligere Eventyr rigere paa brogede Billeder end "Suppe paa en Pølsepind", og hvo der vil have et Begreb om Andersens Evne til med faa Træk at male Naturen, saa at man ligesom selv oplever den skildrede Scene med hele den i samme liggende Stemning, behøver f. Ex. blot at lægge Mærke til Flaskens eensomme Seilads paa Havet, eller den deilige Skildring af den klare Julemorgen efter Stormen, der har fældet det gamle Egetræ. Skjøndt Forfatteren ogsaa i dette Hefte oftere har yttret sit mindre venlige Sindelag mod Kritiken, kunne vi derfor - tvertimod hans Formodning i "Suppe paa en Pølsepind" - ikke Andet end takke ham baade for denne og for de andre Stykker, som Bogen indeholder, hvormed han har bragt sine Landsmænd et nyt Budskab fra den Egn af Poesiens Verden, hvortil han alene har Nøglen.

- Flyveposten 6. 3. 1858, Nr. 55. Fædrelandet 3. 3. 1858, Nr. 52. - Lolland-Falsters Stiftstidende 30. 6. 1858, Nr. 132. - Nord og Syd, 1. Bind. 1858. 231 (M. Goldschmidt). - Theater og Literatur, Marts II. 127-140.

Indhold

768. Suppe paa en Pølsepind (Saml. Skr. XIV, 132). p. 1
Flaskehalsen (se Nr. 766). p. 21
769. Pebersvendens Nathue (Saml. Skr. XIV, 146). p. 37
770. Noget (Saml. Skr. XIV, 158). p. 57
771. Det gamle Egetræes sidste Drøm (Et Jule-Eventyr) (Saml. Skr. XIV, 165). p. 69
772. A b c-Bogen (Saml. Skr. XIV, 170). p. 79
Nye Eventyr og Historier, hvis Udgivelse paabegyndtes med ovennævnte Hæfte, udkom i Aarene 1858-1872 i 3 Serier (1.-3. Række). hvis enkelte Hæfter igen er benævnt Samlinger

1. Række			1. Oplag.	- 2. Oplag.	- 3. Oplag.	- 4. Oplag.
1.	Samling	.................	1858.	1858.	1859.	1865.
2.		.................	1858.	1860.
3.		.................	1859.	1861.
4.		.................	1859.	1861.
2. Række
1.	Samling	.................	1861.	1869.
2.		.................	1861.	1865.
3.		.................	1865.
4.		.................	1866.
3. Række
1.	Samling	.................	1872.
2.		.................	1872.

1. Række udkom som selvstændig Bog 1859 med nyt Hovedtitelblad:

Nye / Eventyr og Historier / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / C. A.Reitzels Forlag. / 1860.

samt med Fællesindholdsfortegnelse for de 4 Samlinger. 2. Række udkom paa samme Maade i 1866 ogsaa med nyt Titelblad:

Nye / Eventyr og Historier / af / H. C.Andersen. / Anden Række. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1866.

og Fællesindholdsfortegnelse.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2006/115)

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. S. [3]. - Smudstitelblad: Femten Eventyr og Fortællinger - S. [5]. - Tekst: [7]. - 124 Sider. ( Sidste Side er fejlagtig trykt 124 i Stedet for 123). - 8vo. - Pris 2 Rbd. (indbundet 2 Rbd - 72 Sk.). Omslagstegningen af Pietro Krohn udført af Bogbinder C. Petersen. (Udkom 12. 12. 1867).
Anm.: Berlingske Tidende 10. 12. 1867, Nr. 288. - Dagbladetz 16. 12. 1867, Nr. 292. - Dags-Telegrafen 11. 12. 1867, Nr. 336. - Figaro, Nr. 90, 15. 12. 1867. - Fædrelandet 10. 12. 1867, Nr. 287. - Illustreret Tidende , Nr. 429, 15. 12. 1867.

Indhold.

Tolv med Posten (se Nr. 818). p. 7
Barnet i Graven (se Nr. 793). p. 12
Suppe paa en Pølsepind (se Nr. 768). p. 17
Noget (se Nr. 770). p. 33
Hurtigløberne (se Nr. 776). p. 41
Pebersvendens Nathue (se Nr. 769). p. 45
A b c-Bogen (se Nr. 772). p. 59
Sneemanden (se Nr. 821). p. 66
Klokkedybet (se Nr. 761). p. 72
Skarnbassen (se Nr. 819). p. 76
Psychen (se Nr. 830). p. 86
Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige (se Nr. 820). p. 100
Børnesnak (se Nr. 787). p. 105
Anne Lisbeth (se Nr. 786). p. 108
Pen og Blækhuus (se Nr. 795). p. 120

(Bibliografisk kilde: HCAH 1968/44, 1971/139, 1971/140, XVIII-37-A, XVIII-37-B)

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Fem og Tyvende Bind Titelblad (ovenfor beskrevet).

Nye Eventyr og Historier / af / H. C. Andersen / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1868.

Titelblad. (Paa Bagsiden heraf: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 186 Sider. - 8vo Pris 48 Sk. (Udkom 27. 10. 1868).

Indhold.

Suppe paa en Pølsepind (se Nr. 768). p. 1
Flaskehalsen (se Nr. 766). p. 15
Pebersvendens Nathue (se Nr. 769). p. 26
Noget (se Nr. 770). p. 39
Det gamle Egetræes sidste Drøm (se Nr. 771). p. 46
A b c-Bogen (se Nr. 772). p. 53
Dynd-Kongens Datter (se Nr. 775). p. 59
Hurtigløberne (se Nr. 776). p. 100
Klokkedybet (se Nr. 761). p. 103
Metalsvinet (se Nr. 844). p. 107
Venskabspagten (se Nr. 845). p. 119
En Rose fra Homers Grav (se Nr. 846). p. 129
Den onde Fyrste (se Nr. 386). p. 131
Ærens Tornevei (se Nr. 748). p. 133
Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre (se Nr. 783). p. 138
Pigen, som traadte paa Brødet (se Nr. 784). p. 150
Taarnvægteren Ole (se Nr. 785). p. 159
Anne Lisbeth (se Nr. 786). p. 166
Børnesnak (se Nr. 787). p. 177
Et Stykke Perlesnor (se Nr. 760). p. 180

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84, XVII-31)

Smudstitelblad: H. C. Andersens nye Eventyr og Historier Første Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

H. C. Andersens / Eventyr og Historier. / Med Illustrationer / efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. / Tredie Bind. / Med 113 Illustrationer. / Nye Eventyr og Historier. / I. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / Thieles Bogtrykkeri. / 1870.

Smudstitelblad: H. C. Andersens Eventyr og Historier. Tredie Bind. Nye Eventyr og Historier. I. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 344 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rd. (Udkom 10. 12. 1870).
Anm.: Berlingske Tidende 17. 12. 1870, Nr. 307. - Dags-Telegrafen 18. 12. 1870, Tillæg til Nr. 343. - Folkets Avis 21. 12. 1870, Nr. 299. - Fædrelandet 23. 12. 1870, Nr. 299. - Illustreret Tidende , Nr. 586, 18. 12. 1870.

Indhold.

Suppe paa en Pølsepind (se Nr. 768). p. 1
Pebersvendens Nathue (se Nr. 769). p. 23
Noget (se Nr. 770). p. 45
Det gamle Egetræes sidste Drøm (se Nr. 771). p. 59
Abc-Bogen (se Nr. 772). p. 67
Dynd-Kongens Datter (se Nr. 775). p. 75
Hurtigløberne (se Nr. 776). p. 138
Klokkedybet (se Nr. 761). p. 144
Den onde Fyrste (se Nr. 386). p. 150
Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre (se Nr. 783). p. 155
Pigen, som traadte paa Brødet (se Nr. 784). p. 172
Taarnvægteren Ole (se Nr. 785). p. 189
Anne Lisbeth (se Nr. 786). p. 201
Børnesnak (se Nr. 787). p. 221
Et Stykke Perlesnor (se Nr. 760). p. 225
Pen og Blækhuus (se Nr. 795). p. 234
Barnet i Graven (se Nr. 793). p. 239
Gaardhanen og Veirhanen (se Nr. 796). p. 250
Deilig! (se Nr. 797). p. 255
En Historie fra Klitterne (se Nr. 798). p. 266
Marionetspilleren (se Nr. 973). p. 319
To Brødre (se Nr. 799). p. 327
Den gamle Kirkeklokke (se Nr. 833). p. 330
Tolv med Posten (se Nr. 818) p. 337
Nye Eventyr og Historier, illustreret af Lorenz Frølich, udkom ialt i 3 Bind. (2. Bind udkom 1871, se Nr. 1013 og 3. Bind udkom 1874, se Nr. 1039). Denne 3 Binds Udgave er tænkt som en Fortsættelse af Eventyr og Historier, 1.-2. Bind. 1862-63 med Illustrationer af V. Pedersen, (se Nr. 843 og 847), hvorfor Bindene er forsynede med dobbelte Titelblade, af hvilke det andet er Titelblad til Eventyr og Historier, 3.-5. Bind. Denne 5 Binds Udgave danner en komplet Samling af alle H. C. Andersens Eventyr og Historier.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/141a, 1971/142, 1971/143, 1971/17, Anm.: A-700i, III-10, A-708q)

TRAMP, EBBA, Fra Oldetantes Dokumentskrin. Slægten Trampe og H. C. Andersen. Med gengivelse af digte til Charlotte Classen, ved besøg på Corselitze i 1850. Politiken (Magasinet) 4. apr., pp. 10-11.

Tanker ved en Kats Død.
Som der blev spaaet ved tolvte Klokke - slet
Var Misse død, tag nu det sorte - Brædt
Og tag saa Kridt og nedskriv dine - Sukke
Thi her er Grund at klage og at pukke
Hver Pote fin var som en Frøken-Haand,
om Halsen Misse bar et Rosa-Baand
Naar hun med andre Misser gik at - solde,
Det unge Sind til Mormus jo maa tolde.
Ak død er Misse, synger hendes - Priis
Thi den som synger ej, han er en Tap af - Iis.

Aftensværmerie.
Nu har den lukket sig, den hulde - Rose
Nu har jeg glemt hver Bitterhed og - Skose.
Jeg gaaer i Aftenstunden barnlig - klog,
uskyldig som dengang jeg var en - Pog
Og saa i Himlen ind med Mormoers - Briller.
Hvor Aftenen dog er smuk, hør Droslens - Triller.
Se Storken hist, paa Benets røde - Sok
Den staar i Reden, og den drømmer - nok.
Paa Sø og Blad og Busk er Aftenens - Hvile,
Og over røde Skyer sees Stjerner - smile,
Mens Nyet synker blegnende og - mat.
o! var du hos mig, du mit Hjertes - Skat.

s. 12: "Digteren og Madammen. Novelle af Ebba Tramp med et Digt af H.C. Andersen. Over et gammelt Manuskript fra H.C. Andersens Haand er denne Novelle skrevet. Digtet er kort efter dets Tilblivelse havnet i Familien Tramps gemmer"

En Rendesten tidt som en Flod kan true,
Og Mennesket kan drukne som en Flue.
Jeg er saa let, jeg svæver som en Fugl,
Jeg sværmer næsten ud af Kjolens Skjul.
Jeg er saa underlig, jeg kan det ikke - sige.
En fattig Mand kan føle som den rige.
Men her er Trækvind, Veiret er lidt - raat;
Jeg vil i Hus! Der ligger jo et - Slot
Som Møl og Rust og Tyvehaand kan rane,
Paa Skildtet Vaabnet staar, det er en - Trane,
Og ud af Vindvet skinner mange - Lys,
Ah! med den Trækvind er det som et Gys.
Og Træk og Vaadet kan gjøre Manden - muggen.
Nu gaaer jeg ind i Slottet, dér ved Krukken,
Jeg holder Tale om en Pølsepind,
Og dundre skal da Verdens Trommeskind.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-736h, 1981/328)

Det er Menuen fra H.C. Andersens Fødselsdagsmiddag den 2. April 1875, da han blev 70 Aar. Man vil se, at Retterne, af hvilke der er mange - flere end nu til Dags - benævnes med Titler fra H.C. Andersens Eventyr. Politiken, 31.7.1933.

"Nabofamilierne" (Østers)
"Suppe paa en Pølsepind"
"Fra Andegaarden" (Kalkun)
"Under Piletræet" (Champignons)
"Hvad man kan hitte paa" og "Fem fra en Ærtebælg": (indbagte brisler m/grønne ærter)
"Noget" (laks m/asparges)
"Kjærestefolkene" (Vingele)
"De vilde Svaner" (Fuglevildt)
"Alt paa sin rette Plads" og "Sørg Amagermor"
(smørrebrød med ost, selleri og ræddiker)

"Isjomfruen, "Snemanden" og "Deilig" (Dessert)

Vinkortet bar titlen: "Flaskehalsen":
"Det gamle Huus" (Chateau Guiraud)
"Fra Spanien" (Sherry)
"Springfyrene" (Champagne)
"Det er ganske vist" (Bordeaux)
"Verdens dejligste Rose (Chateau la Rose)
"Hun duede ikke" (madeira)
"Moster" (champagne) "Gjemt er ikke glemt" (gammel madeira)
"Den sidste Perle" (Malvachier).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

DRACHMANN, A. G., Suppe paa en Pølsepind. Anderseniana 2. rk. I:3, p. 284.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jørgensen, Aage & Henk van der Liet (red), H. C. Andersen. Modernitet og modernisme . Skandinavisch Seminarium, Universiteit van Amsterdam, Amsterdam 2006. 212 pp. (Amsterdam Contributions to Scandinavian Studies, 1.) - Indhold: Annelies van Hees, "En moderne fortælling", pp. 9-20. [om "Suppe paa en Pølsepind";]; Johan de Mylius, "En lysbærer for tider og slægter. En skitsering af H. C. Andersens poetologi";, pp. 21-40; Finn Hauberg Mortensen, "Ting og relation", pp. 41-66 [især om "Hyrdinden og Skorsteensfeieren"]; Aage Jørgensen, "H. C. Andersen mellem rodfæstethed og modernitet med særligt henblik på eventyret 'Dryaden'", pp. 67-83; Hans Henrik Møller, "Mellem afstand og nærhed. H. C. Andersen og det moderne", pp. 85-106 [om "Hjertesorg"]; Dag Heede, "Hvem ringer 'Klokken' for? En analyse af et H. C. Andersen-eventyr", pp. 107-26; Henk van der Liet, "Festforestillingen på Århus Teater 1905. En midtvejsmelding", pp. 127-51 [bl.a. om Holger Drachmanns "Den fattige Drengs Eventyr"]; Niels Kofoed, "'Dynd-Kongens Datter' (1858) og ægyptianismen", pp. 153-71; Lars Bo Jensen, "Stemninger på rejse", pp. 173-97; Aage Jørgensen, "Annelies van Hees. En bibliografi", pp. 199-208.) - Cf. nr. 865 , 953 og 1006 ovf. - Cf. nr. 1107