H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: the + flea + and + the + professor. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-80

Søgningen gav 80 resultater. Nummer 1-50:

Blandinger.

Herr H.C. Andersens Roman, Improvisatoren, er oversat paa Tydsk af Professor Kruse i Hamborg, og udkom næsten paa samme Tid som Originalen. I Fortalen yttrer Kruse, at Bogen indeholder den bedste Anbefaling i sig selv, da den gjengiver et Billede af Digterens Eiendommelighed. Desuden anføres Albert von Chamissos, i Nummer 43 af "Morgenblatt für gebildete Stände" (1833), optagne ærefulde Dom over Digteren; denne Dom lyder saaledes: "H.C. Andersen, en ung dansk Digter, har i sit Hjem fundet Anderkjendelse, og fortjener at hans navn lyder over til os. Tvende Digtsamlinger af ham ligge for os: "Digte 1830" og "Phantasier og Skizzer 1831"; Begavet med Vittighed,Lune, Humor, national Naivitet, har han ogsaa Toner i sin Magt, der vække dybere Gjenklang. Han forstaaer især, paa en lunefuld Maade, at faa, let henkastede, treffende Træk at kalde smaa Billeder og Landskaber i Live, der dog ofte ere for localt ejendommelige, til at kunne tiltale den, der ikke selv er hjemme i Digterens Hjem. Maaskee er det af ham, der kunde oversættes, eller som er oversat, mindst egnet til at give et Billede af ham." 'Improvisatoren' kaldes i Ovesættelsena f Kruse: 'Jugendleben und Träume eines Italienischen Digters'. [sic]. Iris. Et literair-belletistisk Blad. Redigeret af Th. K. Rumohr. Søndagen den 24. Januar 1836.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-712a)

Udgivet 24. januar 1836
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16499
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Une vie de poëte

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Udgivet Oktober 1837
Sprog: dansk, fransk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10969
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]

  top Top

Til Kongen den 28de Mai 1839. Kjøbenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri. (Danmark, deilig Vang og Vænge, Havets Lillievaand!).

Lejlighedstryk: 2 upaginerede Blade. Mel.: Danmark, deilig Vang og Vænge. (Saml. Skr. XII, 111 - Nr. 1 af Kong Frederik den Sjette).

[Tilføjelse: "Festen den 28de Mai 1839 paa den kongelige Skydebane. De valgte Præsidenter: Professor Dr. Clausen (for Professor Dr. Schouw.) Grosserer H.P. Hansen. Bankdirecteur, Etatsraad Hvidt. / Udbragte Skaaler.
I. Hs. Majestæt Kongen: Sang. Mel. Danmark, deilig Vang og Vænge. "I den festlige Stemning, der her forsamler os, er Glæde over den vigtigste Foranstaltning til et friere Folkelivs Udvikling, som Fædrelandets Aarbøger have at fremvise, sammensmeltet med Erkjendtligheden mod Den, dette Fremskridt skyldes. Og vi vide det, at det er ikke blot Danmarks Regjering, men navnlig Danmarks Konge, vi have at takke for denne Foranstaltning, som for saamange andre tidligere, sigtende til Borgerfrihed og Borgerlykke. Denne Tak, bragt af fædrelandsksindede Mænd, er en værdig Hylding, der ydes en Konge af hans Folk; thi den vidner om, baade at Folket søger hos sin Konge Tillid til Folket, Agtelse for Folkets Stemme, for Overbeviisningens frimodige Sprog, og at det finder hos sin Konge, hvad det søger. Denne Hylding bringe vi her ved et Længe leve Hans Majestæt, vor allernaadigste Konge!."
Prof. Dr. Clausen.
Forudgående arbejde om sangen, se Brev og Brev .]

(Bibliografisk kilde: HCAH )

Udgivet 28. maj 1839
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:346
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 346
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

En Digters Bazar / af / H. C. Andersen. / - /

[Motto:] Kom lad os vandre her, om kun paa Prent, /
I sex med Billed-Rigdom reiste Buer; /
Imellem Kjøbenhavn og Orient /
Sig strækker den Bazar, som her Du skuer! / - /

Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1842.

Smudstitelblad: En Digters Bazar.-Titelblad(ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse (2 upaginerede Blade). - Smudstitelblad: Tydskland. - Tilegnelse til Digteren Ludwig Tieck i Dresden og Komponisten Mendelssohn-Bartholdy i Leipzig. - Tekst: [5]-66 Sider. - Smudstitelblad: Italien. - Tilegnelse til Geheime-Statsminister Konrad Rantzau af Breitenburg og Maleren Cornelius i Berlin. - Tekst: [71]-244 Sider. - Smudstitelblad: Grækenland. - Tilegnelse til Videnskabsmanden og Digteren Prokesch-Osten og Arkæologen Professor Ross i Athen. - Tekst: [249]-352 Sider. - Smudstitelblad: Orienten. - Tilegnelse til den østerigske Internuntius Baron v. Stürmer og Digteren Adam Oehlenschlæger. - Tekst: [357]-460 Sider. - Smudstitelblad: Donau-Fart. - Tilegnelse til Pianisterne Thalberg og Liszt. - Tekst: [465]-554 Sider. - Smudstitelblad: Hjemreise. - Tilegnelse til Forfatterinden Frederika Bremer og Fru Ingeborg Drewsen. - Tekst: [559]-579 Sider.-Trykfejl S. [580]. - 8v o.-Pris 3 Rbd.24 Sk. (Udkom 30.4.1842). (Saml. Skr.VII). Foromtale: Fyens Stifts Adresseavis, 19. Juli 1841, se: 17533 . Anm.: Dagen 23. 5. 1842, Nr. 140 og 5. 6. 1842, Nr. 152. Fædrelandet 3. 7. 1842, Nr. 925, 7413.- Journal for Litteratur og Kunst, 1.Bind, 1842, 156. - Nye Intelligensblade, udg. af Georg Carstensen, Nr. 9, 29. 5. 1842. - Corsaren, Nr. 85, 6. 5. 1842 og Nr. 86, 13. 5. 1842.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1964/104, Anm.: A-713a, A-661 a-b, A698z, 1981/311, 2000/305)

Udgivet 30. april 1842
Sprog: dansk
Genre: Rejseskildringer
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:417
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 418
[Informationer opdateret d. 5.10.2012]

  top Top

Eines Dichters Bazar von H.C. Andersen

Eines Dichters Bazar von H.C. Andersen. Aus d. Dän. von W. C. Christiani. Bd 1-2. Leipzig, Eduard Kummer. 1843. (Med flg. dedikation som indledning til afsnittet "Italien":
"Dem edlen Grafen Geheimen-Staatsminister Konrad Rantzau von Breitenburg in Holstein und Deutschlands großem Maler Cornelius in Berlin, bringe ich diese Skizzen von Italien".
Som indledning til afsnittet "Griechenland":
"Dem gelehrten, dem Dichter, dem berühmten Reisenden Prokesch-Osten, österreichischer Minister in Griechenland, und meinem Landsmann, dem Holsteiner Archäologen, Historiker, Professor Roß in Athen. Den zwei Männern, unter den Vielen die mir hier den Aufenthalt angenehm und theuer gemacht haben, sende ich diese Blätter zum Dank und zur Erinnerung an unser kurzes Zusammenleben in dem classischen Lande".
Som indledning til afsnittet "Der Orient":
"Dem österreichischen Internuntius in Constantinopel, Baron von Stürmer, durch dessen Gastfreiheit ich im Orient mein Norden fand und dem großen Dichter Scandinaviens Adam Oehlenschläger in Kopenhagen, durch dessen Aladdin und Aly und Gulhindy ich schon früh einen Orient in meinem Norden fand, widme ich aus dankbarem Herzen diese Bilder".
Som indledning til afsnittet "Donaufahrt":
"Dem Pianofürsten meinen Freunden dem Oesterreicher Thalberg und dem Ungarn Litzt trage ich vor und widme ich dieses 'Donau-Thema mit Küsten-Variationen'".)
Som indledning til afsnittet "Heimreise":
"Der liebenswürdigen Verfasserin von 'Teckningar ur hverdags lifvet' Fräulein Frederika Bremer in Stockholm und meines Wohlthäters Conferenzrath Collins geistreicher Tochter, Frau Ingeborg Drewsen in Kopenhagen, deren echt schwesterliche Gesinnung und Theilnahme für mich, oft meine Gedanken nach der Heimath zogen, bringe ich diese Blätter". (268 + 375 S.)

Anm. i:
a.  Leipziger Repertorium der deutschen und ausländischen Literatur. (Hrsg. Dr. E. G. Gersdorf). Erster Jahrgang. Erster Band. Heft 13. Leipzig, 31. März 1843. S. 544-47.
   (Est. 2.169)
b. Der Komet. Conversationsblatt für gebildete Stände. (Red.: Dr. C. Herlossohn). 14. Jahrgang. No 257. Montag, den 25. Dec. 1843. S. 75-76.
(Est. 5.26)
c.  Beiblätter des Planeten für Literatur, Theater und öffentliches Leben. (Red.: Ernst Keil). No 20. Mai 1843. S. 78-79.
(Est. 5.46)
d. Deutsche Monatsschrift für Literatur und öffentliches Leben. (Hrsg. Carl Biedermann). Jahrgang 1843. Zweiter Band. S. 292. Leipzig, 1843. S. 292.
(Est. 7.151)
e.  Blätter für literarische Unterhaltung. No 308. Sonnabend, 4. Nov. 1843. S. 1235-36.
(Est. 2.151)
f. Humoristische Blätter. 7. Jahrgang. No 16. Donnerstag, 18. April 1844. S. 169-71.
(Est. 6.208)
g.  Abendzeitung. (Red.: Robert Schmieder, Dresden). 29. Jahrgang. No 101. Donnerstag, am 11. Dec. 1845. S. 1077-79.
(Est. 1.44)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/695)

Udgivet 1843
Sprog: tysk
Kilde: Den gyldne trekant:52   Bibliografi-ID: 16039
[Informationer opdateret d. 29.12.2011]

  top Top

Nogle Bemærkninger med Hensyn til Digteren H. C. Andersens Poesie

Professor Carsten Hauch : "Nogle Bemærkninger med Hensyn til Digteren H. C. Andersens Poesie ", Dansk Ugeskrift nr. 197, anden række, den 30. januar 1846. Denne afhandling om H.C. Andersens digtning (det angår ikke kun digte) blev skrevet på opfordring af B.S. Ingemann som et dementi af en litterær karikatur af H. C. Andersen i Hauchs roman Slottet ved Rhinen (1845). Læs mere om anmeldelsens historie .

(Bibliografisk kilde: HCAH 1984/134, 1971/458)

Udgivet 30. januar 1846
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9684
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Hyldemoer. / Phantasiespil i een Act / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno. / 1851.

Titelblad. - Smudstitelblad: Hyldemoer. Phantasiespil i een Act. - Paa Bagsiden heraf: Personlisten. - Tekst: 60 Sider. (Sidste Side er fejlagtig trykt Pag. 90 i Stedet for Pag. 60). - 8vo. - Pris 36 Sk. (Udkom 2. 12. 1851). Opført første Gang paa Casino 1. 12. 1851. (Saml. Skr. XI, 77).
Anm.: Berlingske Tidende 2. 12. 1851, Nr. 281. - Corsaren, 5.12.1851. - Dagbladet 3. 12. 1851, Nr. 9. - Dannevirke 8. 12. 1851, Nr. 234. Flyveposten 2. 12. 1851, Nr. 283 - 6. 12. 1851, Nr. 290. - Fædrelandet 2. 12. 1851, Nr. 281, 1121 - 16. 12. 1851, Nr. 293, 1170. - Kjøbenhavnsposten 14. 12. 1851, Nr. 291 med Overskrift: Aabent Brev til Hr. Professor Andersen [se: Brev . Læs HCAs brev til redaktørerne af Berlingske Tidende og "Flyveposten": Brev ]

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH Anm.: A-698 o og p, A-227d)

Udgivet 2. december 1851
Sprog: dansk
Genre: Dramatiske arbejder
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:596
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 590
[Informationer opdateret d. 9.10.2013]

  top Top

Kortfattet Dansk Litteraturhistorie især for Borger- og Pige-Skoler

Müller, S.C.: Kortfattet Dansk Litteraturhistorie især for Borger- og Pige-Skoler. Kjøbenhavn 1853. Heri p. 51: Kort biografi over "Skomagersønnen fra Odense, Professor H.C. Andersen ..."

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1853
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12142
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Andersen (H.C.)

Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, Ved Thomas Hansen Erslew. Ny forøget Udgave. Første Bind. A-J. Kjøbenhavn Forlagsforeningens Forlag. 1858 S. 19-28: om H.C. Andersen. [1. Udgave 1843, se: 17352 ]
s. 19
Andersen (H.C.), kom 1823 i Slagelse Skole, hvorfra han 1826 gik over i Helsingørs lærde Skole, som han siden forlod, og blev derefter privat underviist og dimitteret til Universitetet af daværende cand.theol. Ludvig Chr. Müller. - Reiste 1840 til Italien, Grækenland, Lille-Asien og vendte over constantinople og Donaulandene tilbage i Juli 1841; modtog 1843 den svnske Fortjenst-Medaille i Guld; besøgte i Vinteren s.A. atter Paris og bereiste 1844 igjen Nord-Tydskland (s. "Ny Portefeuille" 1844, III. 69; "Berl. Tid." s.A. Nr. 194); forlod i Novbr. 1845 atter danmark, tilbragte nogen Tid i Oldenborg,komi Slutningen af s.A. til Berlin, hvorfra han efter et længere Ophold gik til Weimar, og derfra, i Foraaret 1845, over Wien til Italien, for navnligen at besøge Rom; drog derpaa til Frankrige; blev 1846 Ridder af den preussiske røde Ørns 3die Klasse, og 18. Septbr. s.A. Ridder af Danebroge; besøgte 1847 Holland, England og Skotland (jvfr. "Berl. Tid" 1847, Nr. 167, 190; "Kbhpost." s.A. Nr. 254); udnævntes 1848 til Ridder af den Sachsen-Weimar-Eisenachske hvide Falks Ordens 1ste Klasse og s.A. til Ridder af Nordstjerne-Ordenen; gjode 1849 en Reise i Sverrige (s. "Fædrel." 1849, Nr. 134), og 1851 i Tydskland og Frankrige; erholdt 6 Octbr. 1851 Titel som Professor (med Rang i 5. Klasse Nr. 8); besøgte 1852 Weimar, München o. fl. St. i
s. 20
Tydskland (s. "Kbhpost." 1852, Nr. 149; "Flyv. Post" s.A. nr. 231), og 1854 Wien, Venedig o. fl. Steder i Italien. - ("Das Mährchen mienes Lebens ohne Dichtung. Eine Skizze von H.C. Andersen." 1.-2. Theil. Leipz. 1845-46. 2. aufl. 1848 [i "Gesammelte Werke" 1.-2. Bd.: "Ausgew. Werke" I. og "Sämmtl. Werke" 8. Bd.; i Udtog i "Nordljuset" an Månadsskrift af O.P. Sturzenbecher, II. (Februari 1847) S. 45-66]; Biographi i "Dansk Pantheon" XXX. Levering, 1845 [af P.L. møller]; i "skandinaviskt Porträtt-Galleri", H.6. Stockh. 1848; i "Norden", Skandinavisk Nationalkalender för 1850; foran Andersens "Abenteuer u. Mährchen eines Neujahrsnacht", übertr. von Le Petit. Hamb. 1846, og foran hans "Contes choisis", 1848; i "Howitt's Journal" no. 26, June 1847, af Mary Howitt [s. "Berl. Tid." 1847, Nr. 190, og "The literary WOrld", New-york 1847]; i Forf.'s "Danish Fairy legends anad tales; enlarged. 2d. Ed." London 1852; jvfr. Dansk Konversations-Lexikon I. 550-58; Brockhaus' Convers. Lex. 9. Aufl. I. 331; "La vie d'un poète", i "Revue de paris", Octbr. 1837, af X. Marmier (oversat paa Italiensk); Athenæum 1845 (i en engelsk Anmeldelse af "The Improviasator"); Schrawenwerts Reise i Danmark, Sverrig, Rusland og orienten (paa Hollandsk); S. Kierkegard "Af en endnu Levendes Papirer." Kbh. 1838, S. 17-79; Schouw's "Dansk ugeskrift" 2den Række
s. 21
s. 22
s. 23
s. 24
s. 25
s. 26
s. 27
s. 28
Udgivet 1858
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17353
[Informationer opdateret d. 1.7.2012]

  top Top

Børnelærdom af danmarks Riges Historie. Dansk historisk-poetisk Læsebog for større og mindre.

J.E. A. Tang: [Fortællinger af Danmarks Histore med Sange og Rim. IV.] Børnelærdom af Danmarks Riges Historie. Dansk historisk-poetisk Læsebog for større og mindre. Med et Forord af Etatsraad, Professor N. M. Petersen. København 1872. Heri p. 240-41: Hans Kristjan Andersen: kort biografi med gengivelse af "I Danmark er jeg født".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1872
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13811
[Informationer opdateret d. 2.12.2013]

  top Top

The Flea and the Professor.

Scribner's Monthly, an illustrated magazine for the people Volume 5, Issue 6, April 1873, pp. 761-65.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet April 1873
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18843
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

H. C. Andersens Album.

Nær og Fjern . Nr. 172. 1875, Pp 13-15. Udtog af HCAs store Album. Mrk. P.H[ansen]. Gengivelse af "Gravminde over lille Maria død 1816 den 26. November" og "Min velgjører Hr. Professor Oehlenschläger".

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1875
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12004
[Informationer opdateret d. 2.1.2013]

  top Top

To breve fra H. C. Andersen til professor Dahl

AUBERT, ANDREAS (medd.), To breve fra H. C. Andersen til professor Dahl. Juleblus (Kristiania) VI, p. [17].
Dateret 5. nov. 1834 og 9. apr. 1847.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 5. november 1893
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:116   Bibliografi-ID: 1441
[Informationer opdateret d. 18.11.2011]

  top Top

Hans Kristian Andersen i Dalarne.

Minnesblad från Dalarne. Sthlm. 1897, p. 36: Et Bref. Skalden Professor Atterbom i Upsala. Brev

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1897
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13823
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Store Klaus og lille Klaus.

Folketheatret har nu faaet sig en "Store Klaus og Lille Klaus" dramatiseret af G. af Geijerstam og bearbejdet af Professor Karl Larsen. Hver 8. Dag, 1901.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1901
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19009
[Informationer opdateret d. 20.8.2013]

  top Top

Personlige Minder om H. C. Andersen. Professor William Bloch fortæller

Personlige Minder om H. C. Andersen. Professor William Bloch fortæller. Nyborg Avis 25. nov.
Interview, mærket Frn [!] Didi.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 25. november 1924
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:463   Bibliografi-ID: 1911
[Informationer opdateret d. 21.11.2011]

  top Top

Fra det gamle Roskilde. En Mindebog.

Fang, Arthur [Indledning.] I. Jacob Kornerup, Fra det gamle Roskilde. En Mindebog. Erh. Flensborgs Forlag, Roskilde 1925. Spec. pp. 22-24. - Anm.: Professor Jacob Kornerups Hundredaarsdag. Koenerup og H.C. Andersen. Roskilde Dagblad 18.11.1925.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1925
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1643   Bibliografi-ID: 12665
[Informationer opdateret d. 4.7.2011]

  top Top

Dannelsen af et H. C. Andersen-Selskab

HOLBECK, H. ST., Dannelsen af et H. C. Andersen-Selskab. Politiken 12. aug. Kommentar hertil: Interview med Professor Karl Larsen, Berlingske Tidende, aug. 1925. - Hertil: "Skal Carlsbergfondets Penge gaa til H.C. Andersen-Sagen. Carlsbergfondet vil lade sine Gaver gaa til Provinsen, naar Københavnerne ikke vil have dem! En Mulighed som H.C. Andersen-Samfundet burde prøve? Odense Avis, 4.9.1925. Nordlyset, New York, 25de Marts 1926. Omfattende udklipssamling fra august 1925.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 12. august 1925
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:506   Bibliografi-ID: 1959
[Informationer opdateret d. 17.8.2012]

  top Top

Er H.C. Andersens Museum brandfarligt?

Professor Karl Larsen mener, at Brandfaren for Museets Samlinger er overhængende, men Museumsinspektør Petersen tilbageviser dette bestemt. Fyns Venstreblad, 13.8.1925. - Hertil: H.C. Andersen-Huset forfalder. Barndomshjemmet egner sig ikke til Museum: Fugt og Kulde ødelægger Museumsgenstandende. Extrabladet, 17.8.1955. Hertil: Fyns Venstreblad, 19.8.1925.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 13. august 1925
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15458
[Informationer opdateret d. 23.1.2013]

  top Top

Blæksprutten 1925.

Præsentation. Under H.C. Andersen-Udstillingen i Berlin 1925 indfører Professor Karl Larsen vor store Eventyrdigter hos sin Ven v. Ludendorf ... Blæksprutten 1925 .

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet December 1925
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18947
[Informationer opdateret d. 13.8.2013]

  top Top

H. C. Andersens Optegnelsesbog.

H. C. Andersens Optegnelsesbog. For første Gang udgiven ved JULIUS CLAUSEN. E. Jespersen, København og Oslo. [6], iv, 38 pp.
Forord pp. i-iii. - Anm.: Professor Detten [ dvs. : Hans Brix], Nationaltidende (aften) 15. apr. (hvortil Professor Dutten [ dvs. : Julius Clausen], smst. 16. apr., besvaret af HB 17. apr.). - Se endvidere artiklen Fuskeren som Forsker, Politiken 18. apr. (et detaljeret referat af HB's anmeldelse), samt redaktionelle artikler, smst. 18., 20., 21. og 22. apr. - Carl Roos benyttede lejligheden til et udfald mod HB for hans tekstkritiske behandling af Holberg, Berlingske Tidende (aften) 20. og 22. apr.; han fik bistand af Th. A. Müller, Politiken 23. apr.; HB parerede i Nationaltidende (aften) 21. og 23. apr. En oversigt over den af bogen foranledigede strid indgår i AaJ nr. 2010 (bd. XI, pp. 149-52). - Cf. nr. 541 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/602)

Udgivet 1926
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:519   Bibliografi-ID: 1974
[Informationer opdateret d. 23.11.2011]

  top Top

H.C. Andersen som Stær-Operatør. En henrivende Fejltagelse i et fransk medicinsk Tidsskrift.

'Hospitalstidende' der er udkommen idag, har i et fransk Tidsskrift fundet en virkelig Godbid, som vi ikke skal forholde vore Læsere. Artiklen har til Overskrift: 'H.C. Andersen som Stær-Operatør', og den lyder saaledes: [I Petites Chronique de la science" ... Sygehistorien forkortet. ... Denne Kur, som Andersen var Mester for, burde - det vil man sikkert give os Ret i - være trukket frem fra Glemsel. Men hvad ligger der bag Fejltagelsen? Hvem er det H.C.Andersen forveksles med? Vi har spurgt Stabslæge Gordon Norrie, som i Dobbeltegenskab af baade Øjenspecialist og Medicinalhistoriker skulde have særlige Forudsætninger for at vide Besked, men Stabslægen kunde i hvert Fald ikke paa staaende Fod huske nogen Andersen, som vor berømte H.C. kan være forvekslet med. Professor K.K.K. Lundsgaard havde, da han fandt Historien, spurgt stabslæge Norrie om det samme som vi gjorde, men altsaa ikk emed mere positivt Resultat. Naar Historien imidlertid nu fra os vandrer over i norske Blade, kan norske Medicinalhistorikere maaske klare det lille Problem. Berlingske Tidende 22.1.1926.

(Bibliografisk kilde: HCAH II-50)

Udgivet 22. januar 1926
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15557
[Informationer opdateret d. 11.12.2014]

  top Top

H. C. Andersen og Dr. Georgi's Aarbog.

Socialdemokraten , Kronik. Af Professor Karl Larsen. Omhandlende den nys udkomne Deutsch nordisches Jahrbuch som allerforrest bringer en Gengivelse af en Haandtegning med Underskriften: Hans Christian Andersen, der læser op af sine Eventyr i Gersdorff, 1857. Tegnet efter Naturen af Robert Matthäi, Sognepræst i Gersdorf.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1981/447 = portrættet)

Udgivet 9. juli 1927
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12208
[Informationer opdateret d. 14.11.2012]

  top Top

H. C. Andersen paa Italiensk. Ellen Hørups Oversættelser for det dansk-italienske Selskab og Professor [Giuseppe] Fanciullis Bearbejdelser

H. C. Andersen paa Italiensk. Ellen Hørups Oversættelser for det dansk-italienske Selskab og Professor [Giuseppe] Fanciullis Bearbejdelser. Politiken 12. aug.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 12. august 1928
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:610   Bibliografi-ID: 2080
[Informationer opdateret d. 23.11.2011]

  top Top

Pennetegninger.

Otto, Carl, "Pennetegninger". I uddrag og bearbejdelse ved Julius Clausen. Tilskueren, 1929, II (juli-december). spec. pp. 201-03 ("H.C. Andersen"). - CO, professor, dr.med., 1795-1879. [Beskrivelse af HCAs optræden: spille Komedie og deklamere 1818-19, samvær under ophold på Nørager hos kammerråd Bangs og hos familien Drewsen i Silkeborg.]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1929
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1969-1994:1657   Bibliografi-ID: 12677
[Informationer opdateret d. 25.11.2013]

  top Top

Den unge Søren Kierkegaard. En række nye bidrag.

BRANDT, FRITHIOF, Den unge Søren Kierkegaard. En række nye bidrag. Levin & Munksgaard, København. Pp. 115-59, 190-98.
dvs. : Kapitlet H. C. Andersen og Søren Kierkegaard, samt diskussionen af forholdet mellem P. L. Møller og HCA. - Hertil Hans Brix, Den unge Søren Kierkegaard. Nogle Bemærkninger til Professor Fr. Brandts Bog, Nationaltidende (morgen) og Dagens Nyheder 23. jan. 1930, - hvis afsnit om forholdet mellem HCA og SK besvaredes af FB, smst. 28. jan. Diskussionen videreførtes af HB, smst. 29. jan., og bragtes derefter af FB ind på andre af de problemer, som HB's første artikel havde peget på. - Se endvidere Robert Schmidt, Kierkegaard og H. C. Andersen, smst. 30. jan., og H. G. Olrik, Hvem er Papegøjen i 'Lykkens Kalosker'?, smst. 31. jan. - Cf. nr. 638 ndf. Cf. Sejer Kühle, Nogle Oplysninger om Søren Kierkegaard 1834-38, III. Personalhistorisk Tidsskrift , 9. rk., 5, 1932, spec. pp. 204-06 (om Amadis-figuren i Henrik Hertz' Stemninger og Tilstande, af Frithiof Brandt opfattet som et HCA-portræt). Hans Brix, Dagens Nyheder, 29.1.1930; Robert Schmidt: Dagens Nyheder, 30.1.1930; Cf. også p. 212.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-917f)

Udgivet 23. januar 1929
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:612   Bibliografi-ID: 2086
[Informationer opdateret d. 28.5.2013]

  top Top

'Zwölf mit der Post' Zur Aufführung von Walter Wehls Märchenspiel nach Andersen

am Mittwoch den 1. Jänner. Radio-Wien, Heft 13, Seite 22-23: Bilder von Professor Berthold Löffler. Verlag Anton Schroll & Co. Wien.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 27. december 1929
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15538
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Den rigtige Indskrift.

Professor Karl Larsen beskæftiger sig i nedenstaaende Artikel med det meget omtalte Spørgsmaal om H.C. Andersens Fødested i Odense, viser, at man intet ved herom, og hævder, at Indskriften paa H.C. Andersen-Museet ikke bør lyde: "her fødtes H.C. Andersen", men simpelthen "H.C. Andersen-Huset". Politiken kronik, 30.3.1930. - Hertil: "Den rette Indskrift. Striden om H.C. Andersens Hus i Odense endt". Politiken 22.6.1930. Børsen, 22.6.1930. - "Museumsbestyrelsen fjerner Tavlen, som siger, at her fødtes H.C. Andersen. En Kritik der har virket". Børsen, , Nationaltidende, Politiken, 22. og 23.6.1930. - Også taget op i 1948: Berlingske Tidende, 27. og 28. 3.1948; Fredericia Avis, 28.3.1948; Frediksborg Amts Avis, 28.3.1948; Fyns Social-Demokrat, 27.3.1948; Fyns Tidende, 25.3. og 6.4.1948; Information, 27.3.1948; Jydske Tidende, 28.3.1948; Jyllandsposten, 27.3.1948; Kolding Avis, 28.3.1948; København 31.3.1948; Land og Folk, 27.3.1948; Lollandsposten, 27.3.1948; Middelfart Venstreblad, 30.3.1948; Nationaltidende, 28.3.1948; Odder Dagblad, 31.3.1948; Politiken, 27.3.1948;

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 30. marts 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15690
[Informationer opdateret d. 6.12.2012]

  top Top

H. C. Andersen og Bjørnstjerne Bjørnson.

Til Eventyrdigterens 125 Aars Fødselsdag. Af Professor Christopher Boeck. Aftenposten , 1. apr. 1930.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1. april 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12356
[Informationer opdateret d. 25.11.2013]

  top Top

H.C. Andersens Mindedag.

Blomster til Graven. - Mindedagen. - Eventyrets Svane: I Spidsen for det store Børnetog i Dag skal der bæres en stor Svane: Et Symbol for H.C. Andersen og hans Digtning. Svanen er blevet modeleret af Professor Utzon-Frank. - Morgentravlhed paa Raadhuspladsen. B.T. 2. April 1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17464
[Informationer opdateret d. 21.8.2012]

  top Top

De store H. C. Andersen-Fester i Gaar.

"Eventyret udenfor". Flere Mennesker paa Raadhuspladsen end nogen Sinde tidligere (over 50.000). "Raadhusfestens internationale Side. Transmissionen i Gaar fra Raadhuset". "Festerne i Digternes Fødeby." "Texière-AftEnen i Casinos lille Sal". "Festerne i Aarhus". "Radiofoniens Fest for H.C. Andersen - Professor Vilhelm Andersen fortalte 'Eventyret om H.C. Andersens Eventyr'." Dagens Nyheder. Nationaltidende. 3. april 1930, p. 6.
"H.C. Andersen-Festen i Gaar blev et prægtigt Eventyr." Social-Demokraten, 3.4.1930.
"70-80,000 Mennesker hyldede H. C. Andersen paa Raadhuspladsen. Gaarsdagens mange Fester samlede sig til en enestaaende Hyldest til Digterens Minde." "Odenses Fester i Gaar. Højtidelighed i Mindehallens Gaard. En Stikling af H.C. Andersens Efeu Plantes". Berlingske politiske og Avertissements-Tidende. 3. april 1930. Forside, pp. 9, 10, 13-14.
"Hovedstadens Fest for H.C. Andersen" Fyns Social-Demokrat, 3. april 1930.
"Den store Andersen-Dag". Morgenbladet, 3.4.1930. "Eventyr-Dagens straalende Børne-Tableauer". "60,000 Mennesker paa Raadhuspladsen hyldede Eventyrdigteren"; Aage Berntsen: "Epilog ved Mindeforestillingen", fremsagt af Holger Gabrielsen. Politiken 2. og 3. april 1930. Børsen, 3.4.1930.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 3. april 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 11985
[Informationer opdateret d. 6.12.2012]

  top Top

Gave til Odense.

Professor ved Kunstakademiet i New York, Billedhuggeren Georg Loeber, der er født af danske Forældre og ofte har gæstet Danmark, har til Jubilæet skænket Odense-Museet et stort Relief af H.C. Andersen. Dagens Nyheder, 3.4.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 3. april 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17641
[Informationer opdateret d. 13.11.2012]

  top Top

Verdenshyldesten til H. C. Andersen.

Fortsættelse af Berlingske Tidendes store Enquete i forrige Søndagsnummer, se: 2247 . Sverige: Baron Joachim Beck-Friis, Anna Lenah Elgström, Marka Stjernstedt. Frankrig: André Bellessort, André Gide, Victor Bargueritte. Tyskland: Philipp Scheidemann, Rudolph Stratz, Elisabeth Bergner, Professor Gustav Neckel, Hans-Joachim Moser, Leo Blech. England: Maud Diver, Margaret Kennedy. Berlingske Tidende 6. april 1930. - Foromtale: Berlingske Tidende, 29.3.1930.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 6. april 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 11975
[Informationer opdateret d. 31.10.2011]

  top Top

H.C. Andersen-Dagenes festlige Indledning. Mindehallens højtidelige Indvielse.

"Det nye Digter-Museum fik en smuk og højtidelig Indvielse i Overværelse af en repræsentativ Forsamling". "Festen ved Klokkedybet i Aften". "Den gyldne Nøgle afleveret". "Smuk Afslutning paa Odense-Festerne". "Det store Børnetog i Odense". "Striden om H.C. Andersens Fødested". "Vi skælver ... Olrik og Karl Larsen kommer". "Bekendtgørelse fra Politiet". "Personlighed". "Et smukt Relief". "H.C. Andersen-Festskriftet". "En sjælden Udstilling i Hempelske Boghandel". "De svenske Drenges Besøg. Den svenske Flaadeafdeling kommer paa Lørdag". "Odense i Festdragt". "Jacob Texiere skal ikke savnes i Odense". "Pantomimeteatret". "Professor Karl Larsen". "Dr. Rubows Foredrag". "Hjemmenes Digter". "Forsker-udtalelser og Folke-Fester i Gaar". "Fest og Smaalighed". "Hr. Staunings spøgefulde Tale." "Dementi" (Holbeck). "Carl Nielsens Musik til 'Amor og Digteren'". "Sophie Breum: Odensebørnenes Sang om H.C. Andersen." "Foran Odenses store Sommer." Berlingske 24.6, 6., 11., 12., 13. og 14.7.; B.T., 11.7.; Ekstrabladet, 9., 11. og 14.7.; Fyens Stiftstidende, 3., 10., 11., 12., 13. og 15.7.; Fyns Tidende, 11., 12. og 13.7.; Fyns Venstreblad, 6., 11., 12., 13. og 15.7. Kristeligt Dagblad, 24.6.; Morgenbladet, M 24.6.; Nationaltidende Aften, 11.6.1930; Dagens Nyheder, Nationaltidende 24.6., 10., 11., 12. og 13. og 14.7.; Odense Avis, 11., 12. og 14.7.; Politiken 11., 12., 13. og 14.7.;

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet Juli 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15635
[Informationer opdateret d. 24.4.2013]

  top Top

Andersens By

LARSEN, KARL, [a:] Andersens By; [b:] Odenses Kamp om H. C. Andersen. I hans: Midt i og mod Strømmen. Kronikker i Udvalg med et Forord ved Hans Brix. H. Aschehoug & Co., København. Pp. 335-39; 340- 48.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 12. og 16. jul. (hvortil Niels Gyde, Professor Karl Larsen, H. C. Andersen og Odense, Fyns Tidende 18. jul.). Svendborg Avis, 21. jun. 1943. - Hertil: V.O.X. "Moderne Litteraturforskning", Berlingske Tidende, 1.12.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 16. juli 1930
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:664   Bibliografi-ID: 2146
[Informationer opdateret d. 25.6.2012]

  top Top

Hertz og H. C. Andersen

Rubow, Paul V.: "Hertz og H. C. Andersen. Vendepunktet i H. C. Andersens Digterliv." Berlingske Tidende 13. marts 1933. Professor Rubow fortsætter sin Skildring af HCAs første Ophold i Rom og fortæller i denne Kronik om hans Samliv med de skandinaviske Kunstnere, særlig Henrik Hertz, og om de Begivenheder, der gav hans Liv en ny Retning.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-916u)

Udgivet 13. marts 1933
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12212
[Informationer opdateret d. 7.5.2012]

  top Top

Improvisatoren.

Rubow, Paul V.: "Improvisatoren. Vendepunktet i H. C. Andersens Digterliv." Berlingske Tidende 15. marts 1933. Professor Rubow afslutter sin Skildring af HCAs første Ophold i Rom 1833-34 og viser, hvor afgørende denne Rejse kom til at præge hele hans senere Forfatterskab: Improvisatoren og Eventyrene.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. marts 1933
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12213
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Carsten Hauchs Breve

Berlingske Tidende 7.12.1933: "Carsten Hauchs Breve". Af Professor Dr.phil. Paul V. Rubow. Med Udgangspunkt i en nylig udkommen Bog: "En Brevveksling" (Gyldendal 1933), skriver Professor Dr.Phil. Paul V. Rubow om de to Digtere og et Par af deres samtidige.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. december 1933
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12170
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

  top Top

Et H.C. Andersen-Monument i København.

Allerede i Eftaaret fremsatte Professor Utzon-Frank et Udkast til et saadant Monument. ... Fyns Venstreblad, 12.1.1936. Politiken Magasinet .

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 12. januar 1936
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17239
[Informationer opdateret d. 30.5.2013]

  top Top

H. C. Andersen

Professor Ejner Nielsens Udsmykning til Stærekassen udstilles paa Charlottenborg og forventes at blive Foraarsudstillingens store Attraktion. I Formiddag var man i fuld Gang med Opstillingen af de store Mosaikarbejder. Billedet viser H.C. Andersen. Dagens Nyheder, 9. marts 1936.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 9. marts 1936
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18731
[Informationer opdateret d. 20.6.2013]

  top Top

En Bogsamling af internationalt Format.

Professor Einar Chrsitiansens enestaaende Bogsamling der er vurderet til 100.000 Kr. til Avktionher i Byen. .. og en fin H.C. Andersen Samling. Politiken, 15. okt. 1939.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1999/136)

Udgivet 15. oktober 1939
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17225
[Informationer opdateret d. 4.6.2012]

  top Top

Blæksprutten 1940.

Den lille Pige med Svovlstikkerne eller: Er H.C. Andersen altid aktuel. Professor Lauritzen .... Blæksprutten, 1940.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1940
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18542
[Informationer opdateret d. 23.5.2013]

  top Top

H.C. Andersen, Blicher og Kaj Munk.

I sit Forord til Professor Vilhelm Andersens ny Folkekudgave af Blichers Noveller, som i disse Dagge er udsendt af Carl Allers Bogforlag, drager Forfatteren Kaj Munk en Sammenligning mellem H.C. Andersen og St.St. Blicher. Fyns Tidende, 5. maj 1943.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 5. maj 1943
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17207
[Informationer opdateret d. 6.6.2012]

  top Top

'Kejserens ny Klæder' stammer fra Ceylon.

Knud Mogensen: Danmark bliver Centrum for Alverdens Eventyrforskning. Den verdensberømte svenske Folkemindeforsker, Professor Carl Wilhelm von Sydow vil gøre København til Central for hele den internationale Folkemindevidenskab. Fyns Tidende, 2. sep. 1946.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. september 1946
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18909
[Informationer opdateret d. 9.8.2013]

  top Top

Hvorledes H.C. Andersens 'Vanddraaben' blev til.

Professor Harald Okkels har med en videnskabelig Afhandling og et interessant litteraturhistorisk Sidespring skrevet Universitetets Festskrift i Anledning af Mindefesten for Christian X. H.C. Andersen kan gennem Eschricht være blevet gjort bekentmed de 'couleurte Infusionsdyr'. Berlingske Tidende, 24.9.1947; Lolland-Falsters Venstreblad, 24.9.1947.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 24. september 1947
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17584
[Informationer opdateret d. 3.12.2012]

  top Top

The Flea and the Professor

Andersen, H.C: "The Flea and the Professor", translated by Jean Hersholt, in The Complete Andersen , I-VI. New York 1949. Cf. AaJ 1286
Udgivet 1949
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10862
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Store mænd i dag mangler særpræg -

siger Fru Charlotte Dahl, som på sin 95 års fødselsdag fortæller om sit møde med H.C. Andersen. Charlotte Dahl er plejedatter af skuespilleren, professor Phister, i hvis hjem H.C. Andersen og andre af datidens berømtheder ofte kom. Socialdemokraten, 9.11.1949.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 9. november 1949
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18501
[Informationer opdateret d. 13.5.2013]

  top Top

Det utroligste -

Det er H.C. Andersens Fødselsdag i Dag. Dr. phil Jens Kruuse fortæller om to smaa Hændelser, der belyser det mærkelige Broderskab mellem den danske Digteres Læsere over hele Verden. En russisk Taxa-Chauffør i Paris og en lærd Digter-Professor Cambridge mødes i denne sandfærdige Beretning. Jyllands-Posten, 2. april 1950. Journalen, No. 51. 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 1950
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16446
[Informationer opdateret d. 16.8.2012]

  top Top

Eventyr-Digteren paa Dantes Plads.

Naar Vestre Boulevard omdøbes til H.C. Andersens Boulevard, vil det være paa sin Plads, at Digteren faar sin statue i Tilknytning til Boulevarden. Professor Utzon Frank med sit første Udkast til en Statue for H.C. Andersen. B.T. 14.11.1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 14. november 1952
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18629
[Informationer opdateret d. 31.5.2013]

  top Top

Eventyrets svane ved eventyrets have.

Indgangen til H.C. Andersen-haven er nu blevet prydet med professor Utzon-Franks bronzerelief: en flyvende svane, der tillige med en længere indskrift er opsat i disse dage af billedhugger Ploug. Fyens Tidende, 4.3.1953. Stadsarkivar Johnny Wøllekær oplyser, at indgangen på et tidspunkt er fjernet, og hvad der er sket med svanerelieffet, vides ikke.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 4. marts 1953
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18846
[Informationer opdateret d. 5.8.2013]

  top Top
Søgeord: the + flea + and + the + professor. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-80