H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Søg i bibliografierne

Hop forbi menu og nyheder

Søgeord: til + den + lille + marie + du + er + vel + ikke + et + Ã¥r + endnu. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-74

Søgningen gav 74 resultater. Nummer 1-50:

Tællelyset.

Afskrift af nu sandsynligvis forsvundet originalmanuskript [fra H.C. Andersens skoletid i Slagelse] med senere påført dedikation i blåt blæk: Til P Plum fra hans Ven Bunkeflod. Politiken, 12.12.2012 og Fyens Stiftstidende, 14.12.2012. Affotografering

Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen

Tællelyset

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge - og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde.
Faaret - et nydeligt lille Faar - var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader. Fra dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet; men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og ”lyse” for det i Livet.
Ja saadan var det skabt og udviklet, da det med de bedste, de lyseste Forhaabninger kastede sig ud i Livet. Der traf det saa underlig mange Medskabninger som det indlod sig med; thi det vilde lære Livet at kjende – og maaskee derved finde den Plads, hvor det selv passede bedst. Men det troede altfor godt om Verden; den brød sig kun om sig selv og slet ikke om Tællelyset; thi den kunde ikke forstaae, til hvad Gavn det kunde være, og derfor søgte den saa at bruge det til Fordeel for sig selv og toge forkeert fat paa Lyset, de sorte Fingre satte større og større Pletter paa den reene Uskyldsfarve; denne svandt efterhaanden ganske bort og blev heelt tildækket af Smuds / fra Omverd[e]nen, der var kommet i altfor svær Berøring med det, meget nærmere end Lyset kunde taale, da det ikke havde kundet skjelne Reent fra Ureent, – men endnu var det i sit Inderste uskyldig og ufordærvet.
Da saae de falske Venner, at de ikke kunde naae det Indre – og vrede kastede de Lyset bort som en unyttig Tingest.
Men de[n] ydre sorte Skal holdt alle de Gode borte, – de vare bange for at smittes af den sorte Farve, for at faae Pletter paa sig, – og saa holdt de sig borte.
Nu stod det stakkels Tællelys saa ene og forladt, det vidste hverken ud eller ind. Det saae sig forstødt af det Gode og det opdagede nu, at det kun havde været et Redskab til at fremme det slette, det følte sig da saa uendelig ulyksalig, fordi det havde tilbragt dets Liv til ingen Nytte, ja det havde maaskee endogsaa sværtet det Bedre i sin Omgang –, det kunde ikke fatte, hvorfor eller hvortil det egentlig / var skabt, hvorfor det skulde leve paa Jorden – og maaskee ødelægge sig selv og andre.
Meer og meer, dybere og dybere grublede det, men jo meere det tænkte, desto større blev dets Mismod, da det slet ikke kunde finde noget Godt, noget virkeligt Indhold for sig selv – eller see det Maal, som det havde faaet ved dets Fødsel. – Det var ligesom det sorte Dække ogsaa havde tilsløret dets Øine.
Men da traf det en lille Flamme, et Fyrtøi; det kjendte Lyset bedre, end Tællelyset kjendte sig selv; thi Fyrtøiet saae saa klart – tværs igjennem den ydre Skal – og der inden for fandt det saa meget Godt; derfor nærmede det sig til det, og lyse Formodninger vaktes hos Lyset; det antændtes og Hjertet smæltede i det.
Flammen straalede ud – som Formælingens Glædesfakkel, Alt blev lyst og klart rundt omkring, og det oplyste Veien for dets Omgivelser, dets sande Venner – og med Held søgte de nu Sandheden under Lysets Skue.
Men ogsaa Legemet var kraftigt nok / til at nære og bære den flammende Ild. – Draabe paa Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned ad stammen og dækkede med deres Legemer – Fortidens Smuds.
De vare ikke blot Formælingens legemlige men ogsaa deres [a]andelige Udbytte. –
Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet – og viist, at det var et rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger –
H.C. Andersen.

[Engelsk] ; [Tysk] ; [Polsk]
Udgivet ukendt årstal
Sprog: dansk, engelsk, polsk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18060
[Informationer opdateret d. 12.8.2013]

  top Top

Det døende Barn.

Aar 1829, Fredag, 16de October. No. 153. Christian Iversens, til Forsendelse med Brevposten i de kongelige danske Stater Kongelig alene privilegerede Fyens Stifts Avis og Avertissementstidende, forlagt, trykt og udgivet ved Kirstine Marie sal. Iversens.
side 2 i tillægget: Det døende Barn.
Dette skjønne Digt hvoraf Hr. Missionær Kjær nylig har leveret en Grønlandsk Oversættelse - sandt Særsyn i vor Litteratur - til Melodien af: Midnatstiden i Taarnet slaar, meddeles ogsaa vore Læsere, da det neppe endnu er saa bekjendt, som det forhen.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/772)

Udgivet 16. oktober 1829
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16475
[Informationer opdateret d. 25.1.2012]

  top Top

Madame Hegers Aftenunderholdning.

Jfr. Jørgensen reciterede et nyt Digt af Hr. H. C. Andersen: "Klintekorset paa Møen". Den strænge og umiskjendelige Stræben efter Correcthed og Conseqvens i den for Characteren dannede Norm, som, ihvor hæderlig og fortjenstlig den end er, dog undertiden turde fremtræde for synligt i denne Kunstnerindes Spil og gjøre den poetiske Skjønhed, der stedse bør være forenet med en gratiøs Frihed, noget Afbræk, indvirker i en maaskee endnu større Grad paa hendes Declamation. Grundtonen har i Almindelighed hos denne Declamatrice en vis Skarphed; hun accentuerer fordetmeste stærkt; Følelsen henriver hende ei alene ikke, men maa træde aldeles tilbage for et Alt overveiende Hensyn til Accentuationen og Stemmens øvrige Modificationer. Disse Eiendommeligheder gjøre hende imidlertid fortrinlig skikket til Fremsigelsen af humoristiske eller tørt-komiske Digte, hvis enkelte Momenter hun tillige med stor Skarpsindighed og Fiinhed veed at opfatte, og det eneste Misgreb, hvorfor hun herved har at vogte sig, er udentvivl en altfor stærk Fremhævelse af disse Enkeltheder, som kunde skade det Heles Indtryk. Langt vanskeligere er det vistnok for hende, tilfredsstillende at recitere et erotisk Digt, hvor Følelsen ikke bør lade sig tilbagetrænge, eller holdes i det strammeste Ledebaand. Disse almindelige Bemærkninger lade sig ogsaa anvende paa hendes Declamation af det nævnte Digt, der særdeles vel egner sig for Recitation og ikke heller savner poetisk Interesse. Skildringen af Klintekongernes Beilertog og Jægerens natlige Undergang paa Klinten gjengav hun os med et ligesaa stærkt som sandt Colorit; men selve Jægerens Elskværdige Individualitet, hans veemodsfulde Længsel efter Døden, der skal gjenforene ham med Moder og med Brud, kræve udentvivl et større Fond af Følelse. Hvad Correctheden angaaer, hørte dette Digt unægteligt blandt de bedst fremsagte ved denne Aftenunderunderholdning, og dets Slutning gav Jfr. Jørgensen saa fortrinligt, at hun sikkert her intet Ønske lod uopfyldt. Kjøbenhavnsposten , red. O. Thomsen, A. P. Liunge: 5.1.1830.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-727f)

Udgivet 5. januar 1830
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13652
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Farvel til Andersen!

Kjøbenhavnsposten No 87, 4. Mai 1833. Digt med 10 Vers af Frithiof, "Saa Du vil bort fra Danelund". Kjøbenhavnsposten No 93, 13. Mai 1833. Smædedigt med 5 Vers med henvisning til ovenstående, underskrevet "Ingeborg". Brev
Det infame Digt i Kjøbenhavnsposten, underskrevet Ingeborg, refe­rerer sig til et ikke videre fortræffeligt Afskedsqvad til Dem, underskrevet Frithiof; den sentimentale Tone deri mishagede Folk med Rette, men det sidste Digt har naturligviis mishaget endnu mere. I Anledning af det Skete har jeg i Kjøbenhavnsposten ladet indrykke følgende Annonce:
»Vor Landsmand, H. C. Andersen, som med Kongelig Understøt­telse reiser udenlands, er i Maii Maaned d. A. ankommen til Paris, hvor han for det Første agter at opholde sig. At han ved sin Ankomst der har modtaget et ufrankeret Brev, eller rettere en Convolut med det Nid­digt, som stod indført i Kjøbenhavnsposten N° 93, saadant maa, skjøndt paa heel forskjellig Maade, interessere Andersens Venner og Digtets Forfatter at erfare
Kjøbenhavnsposten 1. Juni 1833 med Christian Wilsters erklæring:
Da et temmelig almindeligt Rygte har tillagtmig den tvetydige Ære, at have skrevet det parodiske Afskedsdigt til H.C. Andersen, som,undertegnet Ingeborg, for kort Tid sisdenlæstesi Kjøbenahvnsposten, maa jeg herved offentlig fralæggemig dette Forfatterskab.
Sorøe, d 30te Mai 1833.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/385, 2000/386, 2004/035, 2004/036, A-728)

Udgivet Maj 1833
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16955
[Informationer opdateret d. 17.9.2014]

  top Top

Kjøbenhavn i Dyrehavstiden -

Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende. 64. Aargang. No. 110, 9. juli 1835.
S. 439
"Enhver, der nogensinde har besøgt Kjøbenhavn i Dyrehavstiden, vil sikkert mindes den af Oehlenschläger i St. Hans Aftens Spil forevigede "Jøde under Træet" M. Levin, som iaar for første Gang i nogle og halvtredsindstyve Aar savnedes paa sin sædvanlige Plads ved Dyrehavstidens Begyndelse. Han er nu ved Døden afgaaen den 3. d. i en Alder af 94 Aar. Siden han for nogle Aar siden feirede sit 50-Aars Jubilæum som Sanger i Dyrehaven, sad han de følgende Sommere i en under den store Bøg opreist Løvhytte, hvor Kjøbenhavnere, som ikke forglemte den Moro, han i en saa lang Aarrække havde skjænket dem, vedbleve at lade rigelige Gaver tilflyde ham, skjøndt hans Stemme næsten forstummede. Dog bedækkede han endnu ifjor, paa Anmodning, sit gamle graae Hoved med den velbekjendte sorte Paryk og foredrog "Jetzt ist der Doctor da etc," vel med svag og hæs Stemme, men dog ledsaget af det høist komiske Minespil, hvorved hans stedse levende Øine gjorde saa ypperlig Virkning. Under hans Fraværelse iaar skulle nogle Spekulanter have gjort Forsøg paa at tilliste sig de ham tiltænkte Gaver, ved at lade ophænge en Bøsse under Træet, med en paa hans Sygdom hentydende Indskrift; men Bedrageriet, der allerede begyndte at lykkes, skal være opdaget og standset af Politiet."
Dette er omtalt i OT side 29

(Bibliografisk kilde: HCAH 2002/32)

Udgivet 9. juli 1835
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16696
[Informationer opdateret d. 13.2.2012]

  top Top

Smaahistorier. (Efter det Tydske).

[Fodnote] Forfatterens Navn vides ikke.
295. 1. Det er Dig, Fabelen sigter til!
Trykt i Dansk Folkeblad, udg. af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, Nr. 35, 28. 10. 1836, 139.
296. 2. Talismanen.
Trykt i Dansk Folkeblad Nr. 36, 4. 11. 1836, 143 - 144.
297. 3. Den gamle Gud lever endnu.
Trykt i Dansk Folkeblad Nr. 39 og 40, 18. 11. 1836, 160.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: DgG: HCAH 2000/314, T: 2000/313, Dedfst: 2000/312, A-185a)

Udgivet 28. oktober 1836
Sprog: dansk
Genre: Enkelte eventyr
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:295
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 294
[Informationer opdateret d. 9.10.2013]

  top Top

Une vie de poëte

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Udgivet Oktober 1837
Sprog: dansk, fransk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10969
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]

  top Top

Kun en Spillemand. / Original Roman / i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitets-Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Kun en Spillemand. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelse til Digterne B. S. Ingemann og J. C. Hauch. - Tekst: 164 Sider.

Kun en Spillemand. / Original Roman / i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitets - Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Kun en Spillemand. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 162 Sider. - Trykfejl S. [163].

Kun en Spillemand. / Original Roman / i tre Dele / af / H. C. Andersen. / - / Tredie Deel. / - / - / Kjøbenhavn. / Paa Universitets-Boghandler C. A. Reitzels Forlag. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Kun en Spillemand. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 133 Sider. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 48 Sk. (1.-3. Del udkom 22. 11. 1837). (Saml. Skr. IV).
Anm. Dagen 29. 11. 1837, Nr. 284; Fyens Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 30. Juni 1837. Kjøbenhavns Morgenblad, No 30, 26.8.1838. - S. Kierkegaard: Af en endnu Levendes Papirer. (September 1838).

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-9-a, 1971/348, 1971/353, 2006/69, III 39b, A-713b, A-726-0002)

Udgivet 22. november 1837
Sprog: dansk
Genre: Romaner og noveller
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:308
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 306
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

The Athenæum sep. 1846

I det Londonske Blad The Athenæum , der er bekjendt for Upartiskheden af sine Kritiker over engelske Skrifter, anmeldes Oversættelsen af Andersens Eventyr [ 13845 ] paa følgende Maaade. "Skjøndt det vel vilde synes en Grille, kunde vi dog nok forsvare den Paastand, at den mest passende Form for en Anmeldelse af dette Værk vilde være en Alfemelodi, saadan som Weber digtede for Havfruerne i hans Oberon, eller som Litzt improviserende kan hvidske i en mild begejstret Stemning. En almindelig Cheapside-Anmeldelse er for firkantet, for skarp, for ugraciøs til at indbyde fintfølende Læsere til Blade, der ere saa fulde af Fortryllelse som disse. Kan Verden blive gammel, kan Digteren (som Nogle klage over) være udartet til et Maaneskinsvæsen, der spilder sin Tid med at rode i Forfædrenes Grave efter deres kjulte Rigdomme, naar Skatte, der ere saa udsøgte som disse, endnu fra Tid til anden komme frem for Dagens Lys? - Nogle af Fortællngerne have allerede tidligere været oversatte af Mrs. Howitt i Form af en Børnebog, og, skjønt, vi uden en nøiere Sammenligning, end vi føle Kald til at anstille, ikke kunne afgjøre, hvilken Oversættelse der er den mest flydende, er i det mindste den nærværende Udgaves ydre Udstyrelse den pragtfuldeste og mest tiltalende. Bogen er virkelig trykt med en beundringsværdig Zirlighed og Rigdom, og vil sikkert prises høit af dem, der overhoved have Sands for den Ynde og Fortryllelser. Fædrelandet 20.9.1846.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 440)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 20. september 1846
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15568
[Informationer opdateret d. 19.10.2011]

  top Top

Fædrelandske Vers og Sange / under Krigen. Af / H. C. Andersen. / Udgivne samlede til Indtægt for de Saarede / og Faldnes Efterladte. / - / Kjøbenhavn. / Faaes hos Universitetsboghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno. / 1851.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: [5]-24 Sider. - Pris 16 Sk. (Udkom 18. 2. 1851).

Indhold.

For Danmark! (se Nr. 535). p. 5
Den Frivillige (se Nr. 536). p. 7
581. Herregaards-Skytterne. (Som Tegn om gamle Tider hjemme) (Saml. Skr. XII, 335). p. 9
582. Fremad! (Fremad! frem, I danske Drenge!) (Saml. Skr. XII, 336). p. 11
583. Matrosen. (Min Lussing skal jeg give) (Saml. Skr. XII, 336). p. 12
584. Nytaars-Aften 1848. (Farvel, farvel, Du gamle Aar) (Saml. Skr. XII, 337). p. 13
Danmark, mit Fædreland (se Nr. 563). p. 14
Soldatens Sang til Dannebrog (se Nr. 550). p. 16
†Oberst Læssøe (se Nr. 568). p. 17
Til Landsoldaten (se Nr. 569). p. 18
585. Ved Juletræet. (Danmark, deiligst Vang og Vænge Du vort Fædreland!) (Saml. Skr. XII, 339). p. 19
586. Nytaars-Aften 1850. (Endnu en Sang i dette Aar) (Saml. Skr. XII, 340). p. 21
Landsoldatens Hjemkomst (se Nr. 578). p. 22
587. Hilsen af norske og svenske Frivillige. (Velsignet er den Dag i Dag!). (Saml. Skr. XII, 341). p. 23
Udgivet 18. februar 1851
Sprog: dansk
Genre: Digtsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:580
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 581
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

I Sverige

ANDERSEN, H.C. I Sverige. Öfversättning från Danskan af Förf. till Sjöjungfruns Sagor. [Wilhelm Bäckmann]. Stockholm: Alb. Bonniers förlag 1851. (6)+163 sider.
Den svenske version af I Sverrig ( BFN 591 ). Med nyskrevet dansk forord til den svenske udgave af H.C. Andersen:
Med den svenske Udgave
Jeg holder ikke af at danske Böger oversättes paa svensk, ikke heller at svenske föres over i vort Sprog, vi Naboer kunne og skulle läse hinanden i Originalen; men det viser sig at dette endnu ikke gaaer, at Oversättelser ere nödvendige for Mange. Jeg haaber dog at Oversättelsen af denne min Bog er kommen i Händer, som vil omfatte den med Omhu og Kjärlighed.
Det er en Sommer-Bouquet af Phantasier og Billeder fra det kjære svenske Land, jeg her bringer; mit Hjerte gjemmer endnu flere; Billeder af ædle Venner, Billeder fra det lykkelige Huusliv, hvor jeg fölte mig som hjemme, Hæders- og Glædes-Erindringer, men de höre til mit »Livs Eventyr« og skulle der engang blive fortalte.
Gid nu at de Billeder, Stemninger og Tanker, jeg her har bragt fra Reisen i Nabolandet, maa blive modtagne med det Hjertelag, hvormed de ere givne, og at de, hjemme og ude, maa end mere vække Opmærksomheden for Sverrigs maleriske Skjönhed og Eiendommelighed, for alt det gode der.
Hjertelig Tak og Kjærlig Hilsen til alle Venner i Sverrig!
Kjöbenhavn i Mai 1851
H.C. Andersen
***
[håndskrift, mikrofilmscan 48, 25]
Med den svenske Udgave
Da endnu Oversættelser fra Svensk til Dansk og ligeledes fra Dansk til Svensk ere nødvendige for Mange, saa er jeg glad ved at vide denne min Bog i en driftig Boghandlers Hænder og ny Oversættelse givet til den unge Forfatter af "Sjøjungfruens Sagor" den vil af ham blive omfattet med Omhu og Kjærlighed. –
Det er en Sommer-Bouquet af Phantasier og Billeder fra det kjære svenske Land, jeg her bringer; mit Hjerte gemmer endnu flere; Billeder /af ædle Venner; Billeder fra det lykkelige Huusliv, hvor jeg følte mig som hjemme; Hæders- og Glædes-Erindringer, de høre til mit "Livs Eventyr" og skulle der engang blive fortalte.
– Gid nu at de Billeder, Stemninger og Tanker, jeg har bragt fra Reisen i det kjære Naboland, maa blive modtagne med det Hjertelag hvormed de ere givne og at de, hjemme og ude, maa end mere vække Opmærksomheden for Sverrigs maleriske Skjønhed og Eiendommelighed, for alt det Gode der.
Hjertelig Tak og kjærlig Hilsen til alle Venner i Sverrig.
H.C. Andersen.
Kjøbenhavn i Mai 1851.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/37)

Udgivet Maj 1851
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 11934
[Informationer opdateret d. 23.8.2012]

  top Top

Ein neues Märchen von Andersen.

Der fahrende Poet hatte in diesem Sommer im Schatten königlicher Gastlichkeit ausgeruht. Der großmüthige Schutzherr des modernen Sängerthums, König Max in Bayern, ließ ihn zu sich nach Hohenschwangau, seinem Zauberpalaste, der zwischen Wolken und Felsenkronen schwebt, entbieten. Der Märchenerzähler fühlte sich unter den wunderbaren Naturschönheiten der bayerischen Alpengegend recht eigentlich in seinem Element und hat sie in seiner neuesten Dichtung poetisch zu verklären gesucht. "Die Alpenrose" ist der Titel derselben; Der Reiz und Duft einer Blume ist das Symbol dieses lieblichen Märchens, das dem Dichter von neuem die Herzen der Lesewelt zuwenden wird.
F.v. H. Magazin für die Literatur des Auslandes 12.1.1856.
[HCA har ikke digtet om alperosen, men i Mit Livs Eventyr omtalt:
... var jeg istand til at modtage den kongelige Indbydelse til Slottet Hohenschwangau, hvor Kong Max og hans Gemalinde tilbragte Sommertiden.
Der kunde digtes et Eventyr om Alperosens Alf, der fra sin Blomst flyver gjennem Hohenschwangaus billedmalede Sale, hvor han seer Noget, som er endnu skjønnere end hans Blomst.
Mellem Alperne og Floden Lech i en aaben, frodig Dal, mellem to klare, mørkegrønne Søer, den ene noget høiere end den anden, hæver sig paa et Marmorbjerg Slottet Hohenschwangau, før stod her Borgen Schwanstein; Welfer, Hohenstaufer og Schyrer vare engang dets Herrer, deres Bedrifter leve endnu her i Billeder, malede paa Slottets Vægge. — Kong Max har, som Kronprinds, ladet Slottet restaurere og blive til den Pragtbolig, det nu er.
Intet af Slottene ved Rhinen er deiligt som Hohenschwangau, og ingen har der en Omgivelse som dette, den udstrakte Dal og de sneebedækkede Alper. Prægtigt løfter sig den høit hvælvede Port, hvor to Ridderskikkelser staae med Baierns og Schwangaus Vaabenbillede, Rude og Svane. I Slotsgaarden, hvor Vandstraalen springer fra Muren, der pranger med Madonnas Billed, malet al fresco, skygge tre mægtige Lindetræer, og i Haven, mellem en Fylde af Blomster, hvor de deiligste Roser svulme i det Grønne, troer man at gjenfinde Alhambras Løvebrønd; det iiskolde, friske Væld løfter endnu paa denne Høide sin Straale fyrretyve Fod i Veiret.]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 12. januar 1856
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14289
[Informationer opdateret d. 2.12.2013]

  top Top

Andersen (H.C.)

Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, Ved Thomas Hansen Erslew. Ny forøget Udgave. Første Bind. A-J. Kjøbenhavn Forlagsforeningens Forlag. 1858 S. 19-28: om H.C. Andersen. [1. Udgave 1843, se: 17352 ]
s. 19
Andersen (H.C.), kom 1823 i Slagelse Skole, hvorfra han 1826 gik over i Helsingørs lærde Skole, som han siden forlod, og blev derefter privat underviist og dimitteret til Universitetet af daværende cand.theol. Ludvig Chr. Müller. - Reiste 1840 til Italien, Grækenland, Lille-Asien og vendte over constantinople og Donaulandene tilbage i Juli 1841; modtog 1843 den svnske Fortjenst-Medaille i Guld; besøgte i Vinteren s.A. atter Paris og bereiste 1844 igjen Nord-Tydskland (s. "Ny Portefeuille" 1844, III. 69; "Berl. Tid." s.A. Nr. 194); forlod i Novbr. 1845 atter danmark, tilbragte nogen Tid i Oldenborg,komi Slutningen af s.A. til Berlin, hvorfra han efter et længere Ophold gik til Weimar, og derfra, i Foraaret 1845, over Wien til Italien, for navnligen at besøge Rom; drog derpaa til Frankrige; blev 1846 Ridder af den preussiske røde Ørns 3die Klasse, og 18. Septbr. s.A. Ridder af Danebroge; besøgte 1847 Holland, England og Skotland (jvfr. "Berl. Tid" 1847, Nr. 167, 190; "Kbhpost." s.A. Nr. 254); udnævntes 1848 til Ridder af den Sachsen-Weimar-Eisenachske hvide Falks Ordens 1ste Klasse og s.A. til Ridder af Nordstjerne-Ordenen; gjode 1849 en Reise i Sverrige (s. "Fædrel." 1849, Nr. 134), og 1851 i Tydskland og Frankrige; erholdt 6 Octbr. 1851 Titel som Professor (med Rang i 5. Klasse Nr. 8); besøgte 1852 Weimar, München o. fl. St. i
s. 20
Tydskland (s. "Kbhpost." 1852, Nr. 149; "Flyv. Post" s.A. nr. 231), og 1854 Wien, Venedig o. fl. Steder i Italien. - ("Das Mährchen mienes Lebens ohne Dichtung. Eine Skizze von H.C. Andersen." 1.-2. Theil. Leipz. 1845-46. 2. aufl. 1848 [i "Gesammelte Werke" 1.-2. Bd.: "Ausgew. Werke" I. og "Sämmtl. Werke" 8. Bd.; i Udtog i "Nordljuset" an Månadsskrift af O.P. Sturzenbecher, II. (Februari 1847) S. 45-66]; Biographi i "Dansk Pantheon" XXX. Levering, 1845 [af P.L. møller]; i "skandinaviskt Porträtt-Galleri", H.6. Stockh. 1848; i "Norden", Skandinavisk Nationalkalender för 1850; foran Andersens "Abenteuer u. Mährchen eines Neujahrsnacht", übertr. von Le Petit. Hamb. 1846, og foran hans "Contes choisis", 1848; i "Howitt's Journal" no. 26, June 1847, af Mary Howitt [s. "Berl. Tid." 1847, Nr. 190, og "The literary WOrld", New-york 1847]; i Forf.'s "Danish Fairy legends anad tales; enlarged. 2d. Ed." London 1852; jvfr. Dansk Konversations-Lexikon I. 550-58; Brockhaus' Convers. Lex. 9. Aufl. I. 331; "La vie d'un poète", i "Revue de paris", Octbr. 1837, af X. Marmier (oversat paa Italiensk); Athenæum 1845 (i en engelsk Anmeldelse af "The Improviasator"); Schrawenwerts Reise i Danmark, Sverrig, Rusland og orienten (paa Hollandsk); S. Kierkegard "Af en endnu Levendes Papirer." Kbh. 1838, S. 17-79; Schouw's "Dansk ugeskrift" 2den Række
s. 21
s. 22
s. 23
s. 24
s. 25
s. 26
s. 27
s. 28
Udgivet 1858
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17353
[Informationer opdateret d. 1.7.2012]

  top Top

III. I Dødsstunden. (Jeg er saa glad, saa sjælefro).

(Saml. Skr. XII, 413. - Nr. 35 af Smaavers. [Undertitel:] Endnu et Vers til Digtet Digterens sidste Sang.).
Udgivet 3. november 1867
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:934
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 925
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Smaavers af H. C. Andersen.

932. I. Efter Heine til Gades Musik. (I mit Bryst er Klokkeklang).
(Saml. Skr. XII, 405. - Nr. 9 af Smaavers).
933. II. (Paa Livs-Sejladsen er Gud det Fyr).
(Saml. Skr. XII, 413. - Nr. 38 af Smaavers).
934. III. I Dødsstunden. (Jeg er saa glad, saa sjælefro).
(Saml. Skr. XII, 413. - Nr. 35 af Smaavers. [Undertitel:] Endnu et Vers til Digtet Digterens sidste Sang.).
935. IV. (Den vaade, sorte Snegl ved Rosen sad).
(Saml. Skr. XII, 413. - Nr. 37 af Smaavers: Snegle-Spyt).
Trykt i Figaro, Nr. 84, 3. 11. 1867.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-687k)

Udgivet 3. november 1867
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:932
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 957
[Informationer opdateret d. 14.3.2012]

  top Top

Ynglingens Klage. (Søde Barndom, Støvets Himmel-Alder!).

Trykt i Dags-Telegrafen, 15. 8. 1875, Nr. 217. Endnu et Mindeblad fra H.C. Andersens Ungdomstid. Meddelt af Forfatterinden Frøken Charlotte Barner. (Trykfejl, skal være: Conradine Barner).

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-531)

Udgivet 15. august 1875
Sprog: dansk
Genre: Enkelte digte
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:1059
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 1240
[Informationer opdateret d. 9.10.2013]

  top Top

Af H.C. Andersens Testamente meddeler

BT følgende: Jeg har i Odense gaaet i Fattigskolen paa Fattiggaarden; existerer endnu samme Skole, da til denne, eller er den hævet, da til en lignende Fattigskole i Odense, giveer jeg Tusinde Rigsdaler; disse skulle staa fast, men Renterne af samme (jeg antager, at det bliver omtrent 40 Rd. aarligt) gives den flittigste Dreng der, i Skoletiden, til Hjælp og Opmuntring; samme Legat kaldes "H.C. Andersens Hjælp". [yderligere Bestemmelser] ... Søndags-Posten Et illustreret Ugeblad til Nytte og Fornøjelse for alle Stænder. København. 15.9.1875.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. september 1875
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16981
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Tre og Tredivte Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Tre og Tredivte Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Digte / af / H. C. Andersen. / - / Tillæg. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879.

Titelblad, paa Bagsiden heraf: Bianco Lunos Bogtrykkeri.
Indholdsfortegnelse. - Tekst: 186 Sider. - 8vo. - Pris Kr. 1.00.

Indhold.

1080. Vandrerens Sang. (Hvor Stormen løfter høit sin stærke Stemme)(Saml. Skr. XII, 365). p. 1
Mene, mene tekel upharsin (se Nr. 1072). p. 1
Asylsang (se Nr. 1073). p. 4
1081. Brev til Fru Saabye. (Min naadige Frue! De maa vide) (Saml. Skr. XII, 368). p. 4
Vers-Vignet (se Nr. 898). p. 5
1082. Til Hende. (Du spurgte: Hvad er Deres bedste Sang?) (Saml. Skr. XII, 370). p. 6
1083. Den Gang vi endnu havde Vaar. (Den Gang vi endnu havde Vaar) (Saml. Skr. XII, 371). p. 7
1084. Jeg fik et Brev fra hende, som Du veed. (Jeg fik et Brev fra hende, som Du veed) (Saml. Skr. XII, 371). p. 7
1085. Brudstykke af en Rundsang. (Kurvene gjør just vor Lykke) (Saml. Skr. XII. 372). p. 8
1086. Herrens Bøn. (Læs Aften og Morgen dit Fadervor!) (Saml. Skr. XII, 373). p. 9
1087. Den stille Uge. (Den stille Uges Sørgetid) (Saml. Skr. XII, 373). p. 9
1088. Vise. (Min Ven, lad Alt Dig more) (Saml. Skr. XII, 374). p. 10
1089. Romanze. (Hvor Bøgen helder sin friske Green) (Saml. Skr. XII, 374). p. 10
1090. Brudefolkene paa Jernbanen mellem Kjøbenhavn og Roeskilde. (Paa Bane nu, paa Bane!)(Saml. Skr. XII. 375). p. 11
1091. Til Sophie Gade, født Hartmann, at synge for sine Smaa. (Min egen stærke Dreng, min fine Pige) (Saml. Skr. XII, 376). p. 12
Jeg gik igjennem den duftende Skov (se Nr. 1076). p. 12
Romanze (se Nr. 1077). p. 13
Studenten fra Lund (se Nr. 376). p. 14
Liden Kirsten og Prinds Buris (se Nr. 990). p. 15
Jeg har en Angst som aldrig før (se Nr. 882). p. 16
Ung Elskov.
I. (I Kjærlighed er ingen Sorg for tung) (se Nr. 953). p. 17
II. (Man har et Sagn om Nøkken) (se Nr. 450). p. 17
Jylland (se Nr. 805). p. 18
Ved Aarsskifter.
I. (Et nyfødt Aar paaVerdensstrømmen glider) (se Nr. 801). p. 19
II. (Igjen et Aar udfolder sine Vinger) (se Nr. 836). p. 19
1092. III. (1864.) (Efter Krigen.) (Det nye Aar kommer susende). (Saml. Skr. XII, 383). p. 19
Forvisning (se Nr. 878). p. 20
1093. Ved Soldatens Hjemkomst i 1864. (Vor brave Soldat, som saa ærligt har stridt) (Saml. Skr. XII, 385). p. 21
1094. En Stemning. (Hvad der skal skee, det skeer, derpaa jeg troer) (Saml. Skr. XII, 385). p. 21
Danske Poeter i Bouguet (se Nr. 915). p. 22
Norge (se Nr. 1020). p. 24
Korsør (se Nr. 984). p. 25
Til Maleren Carl Bloch (se Nr. 1063). p. 26
Stormfloden (se Nr. 1030). p. 27
En Stemning (se Nr. 1032). p. 27
Oldingen (se Nr. 1038). p. 28
Billedstormerne (se Nr. 1042). p. 29
Et Barns Skriftemaal (se Nr. 1046). p. 31
Odense (se Nr. 1044). p. 32
Kjøbenhavn (se Nr. 1043). p. 33
Miraklet (se Nr. 1047). p. 34
Lille Svends Udtalelse om Veirliget (se Nr. 1045). p. 35
Den korteste Nat (se Nr. 1049). p. 36
Tunge Timer (se Nr. 1053). p. 36
Mit Barndoms Hjem (se Nr. 1050). p. 37
Fyen og Schweitz (se Nr. 1064). p. 38
Smaavers.
1095. 1. Paa Genfersøen. (Hvor Alperne høit deres Snekrone bær') (Saml. Skr. XII, 402). p. 38
2. Paa Slottet Chillon (se Nr. 275). p. 39
3. Paa Veien fra Genua langs Middelhavet (se Nr. 283). p. 39
1096. 4. I Rom. (Man gav mig Marmorguder, Oldtids Skatte) (Saml. Skr. XII, 403). p. 39
1097. 5. Fra Qvirinalhaven. (I Syd er Vintren Vaar og Vaaren Sommer) (Saml. Skr. XII, 404). p. 40
1098. 6. Min Musa. (Min Musa nys) (Saml. Skr. XII, 404). p. 40
1099. 7. Indskrift paa Rammen. (Dit danske Sommer hjem ved Skov og Strand) (Saml. Skr. XII,404). p. 40
1100. 8. Indskrift paa en Kirkeklokke. (Igjennem Flammer blev jeg til) (Saml. Skr. XII, 405). p. 41
9. Efter H. Heine. (I mit Bryst er Klokkeklang) (se Nr. 932). p. 41
1101. 10. (Verden er falsk, Verden er fæl) (Saml. Skr. XII, 405). p. 41
11. Impromtu over Thorvaldsens Atelier i Nysø Have 1840 (se Nr. 382). p. 42
12.(Jeg er ei længer i Ungdomstid) (se Nr. 1078). p. 42
1102. 13. (Dødsenglen flyver i slimet Ham) (Saml. Skr. XII, 406). p. 42
1103. 14. (Et evigt Liv tør jeg ikke kræve) (Saml. Skr. XII, 407). p. 43
1104. 15. Paris. (Susende, vexlende, trættende, broget) (Saml. Skr. XII, 407). p. 43
1105. 16. (Ved ham, for hvem at Stenen brast for Graven) (Saml. Skr. XII, 407). p. 43
1106. 17. (I dette Jordlivs Forgjængelighed) (Saml. Skr. XII, 407). p. 43
1107. 18. (I Rummets store Uendelige) (Saml. Skr. XII, 408). p. 44
19. Efter Gjenoptagelsen af Holbergs De Usynlige (se Nr. 759). p. 44
20. TiI H. S.
1108. 1. (Ind i den dunkle Skov i Tjørn og Krat) (Saml. Skr. XII, 408). p. 44
1109. 2. (Hvor kjær Du er mig, har Du vel forstaaet) (Saml. Skr. XII, 409). p. 45
1110. 21. (Er Fyren af Adel, og Pigen har Penge) (Saml. Skr. XII, 409). p. 45
1111. 22. (Jeg troer at der før en Verden var) (Saml. Skr. XII, 409). p. 45
1112. 23. Granattræet. (I Vaaren er hver Blomst en Flamme) (Saml. Skr. XII, 410). p. 46
1113. 24. (Hvis Du forstod mit Hjertes Suk) (Saml. Skr. XII, 410). p. 46
1114. 25. (Hvis Thorvaldsen Dig saae, o, søde Lykke) (Saml. Skr. XII, 410). p. 46
1115. 26. (Hvor det er selsomt at see Ungdom døe) (Saml. Skr. XII, 410). p. 46
1116. 27. (Hvor skulde jeg kunne glemme) (Saml. Skr. XII, 410). p. 46
1117. 28. (Friskt skyder Hverdagslivet sine Ranker) (Saml. Skr. XII, 411). p. 47
1118. 29. (Der er saa øde paa Heden) (Saml. Skr. XII, 411). p. 47
1119. 30. I Rom 1841. (Fra Hjem og Venner komme ingen Breve) (Saml. Skr. XII, 411). p. 47
1120. 31. (Erindringen gjemmer saa mangt et Syn) (Saml. Skr. XII, 411). p. 47
1121. 32. (Hvis høit i Juletræets Top) (Saml. Skr. XII, 412). p. 48
1122. 33. (I Orienten Nattergalen) (Saml. Skr. XII, 412). p. 48
1123. 34. Ved Juletid i Nizza. (Nu er det den deilige Juletid) (Saml. Skr. XII, 412). p. 48
35. I Dødsstunden (se Nr. 934). p. 49
36. Med en Afbildning (se Nr. 834). p. 49
37. Snegle-Spyt (se Nr. 935). p. 49
38. (Paa Livs-Seiladsen er Gud det Fyr) (se Nr. 933). p. 49
1124. 39. Improvisation. (Naar Maanen lyser over Krat og Buske) (Saml. Skr. XII, 414). p. 50
1125. 40. Improviseret Skaaltale for Etatsraad Melchior. (En Børneflok paa Fødselsdagen bad) (Saml. Skr. XII, 414). p. 50
1126. 41. Norsk Stil. (Tag mig Tusinde!) (Saml. Skr. XII, 414). p. 50
42. Til Den, det rammer! (se Nr. 1019). p. 51
43. (Gaaer Du paa Glatiis og falder, min Ven!) (se Nr. 1015). p. 51
44. Drengen og Hundehvalpen (se Nr. 1028). p. 51
45. Med det Onde og med det Gode (se Nr. 1029). p. 51
1127. 46. (En skyet, guulgraa Luft saa tung og hed) (Saml. Skr. XII, 416). p. 52
1128. 47. Paris. (Paris, hvor er Du dog lystig og glad) (Saml. Skr. XII, 416). p. 52
48. (I Vel og Vee) (se Nr. 960). p. 52
1129. 49. Ved Borgen Ravenswood i Skotland. (Hvor Klippen springer i Søen ud) (Saml. Skr. XII, 416). p. 52
1130. 50. Basnæs. (Der staaer en nybygt Gaard af gammel Art) (Saml. Skr. XII, 417). p. 53
1131. 51. Til den lille Marie. (Du er vel ikke et Aar endnu) (Saml. Skr. XII, 417). p. 53
1132. 52. Fra min Reise i Foraaret 1872. (Vi kom fra Keiserstaden) (Saml. Skr. XII, 417). p. 53
1133. 53. (Hvad der skal skee, det skeer, græd Du end Blod) (Saml. Skr. XII, 418). p. 54
54. I Foraaret i Kjøge (se Nr. 1060). p. 54 Deviser med Presenter.
1134. Med et Halsbaand. (Lille og nysselig!) (Saml. Skr. XII, 418). p. 54
1135. Med en Kurv. (En Kurv kan man bruge mod Amors Rænker) (Saml. Skr. XII, 419). p. 55
1136. Med en Brystnaal i Form af en Flue. (Fluer i Hovedet, ja, det er slemt!) (Saml. Skr. XII, 419). p. 55
1137. Med en Fløite fra en Dame. (Jeg vilde gjerne blæse Dig et Stykke) (Saml. Skr. XII, 419). p. 55
1138. Med en Dukke. (Hos Dig forvandles Alt til Engel) (Saml. Skr. XII, 419). p. 55
1139. Med en Penge-Griis. (Her er en yndig Junker) (Saml. Skr. XII, 419). p. 55
1140. Med en Trompet. (Paa Jorden og alle Planeter) (Saml. Skr. XII, 419). p. 55
1141. Med mit photographerede Portrait i Ramme. med Visitkaart ei at staae tilskamme) (Saml. Skr. XII, 420). p. 56
1142. Med J. L. Heibergs Urania. Her har Dubergs Urania, hun er saa pyntet, hun) (Saml. Skr. XII, 420). p. 56
1143. Med en Jagtkniv. (Det dundrer under Hestens Hov) (Saml. Skr. XII, 420). p. 56
1144. Med et Hefte af mine Eventyr. (Den lille Dreng paa det gule Bind) (Saml. Skr. XII, 420). p. 56
Med en Vedbende-Ranke i Potte (se Nr. 662). p. 57
1145. Med et blomstrende Rosentræ. (Modtag et Træ, der fuldt med Roser groer) (Saml. Skr. XII, 421). p. 57
1146. Med Gellerts Fabler. (Paa Menneskets Ord slaa Dig ei til Ro!) (Saml. Skr. XII, 421). p. 57
1147. Med et Kobberstykke. (Som Englene det Jordiske bortbære) (Saml. Skr. XII, 421). p. 57
1148. Med et tydsk Exemplar af mine Eventyr. (Du har en Kunstnersjæl) (Saml. Skr. XII, 422). p. 58
1149. Med et Bundt Cigarer. (Da en Syndflods Vande) (Saml. Skr. XII, 422). p. 58
1150. Med Byrons Værker. (Til Melodi gik Livs-Disharmonien). (Saml. Skr. XII, 423). p. 59
1151. Med Freiligraths Digte. (Ved Islands Geyser staaer hans Sommertelt) (Saml. Skr. XII, 423). p. 59
1152. Med en Dukke. (Dukken her er ingen Dukke) (Saml. Skr. XII, 423). p. 59
1153. Med en Pibe. (I Ægtestandens søde Fryd) (Saml. Skr. XII, 424). p. 60
1154. Med en Blomsterpige af Chocolade. (Med Blomster staaer hun fra Fod til Top) (Saml. Skr. XII, 424). p. 60
1155. Med nogle smukke Fidibus. (Til Skjønhed og Høihed hav ingen Fidus) (Saml. Skr. XII, 424). p. 60
1156. Med Thorvaldsens Statue. (Slaa Du med Aand og Tale) (Saml. Skr. XII, 424). p. 60
1157. Med en Flaske duftende Vand. (Da en Gang Blomsterne Dig saae) (Saml. Skr. XII, 424). p. 60
1158. Med en Spaaqvinde. (Alverden jeg gavner) (Saml. Skr. XII, 425). p. 61
1159. Med en Gliedermann. (Jeg var en Gang paa den grønne Green) (Saml. Skr. XII, 425). p. 61
1160. Med en Lysestage. (Naar efter Aar og Dage) (Saml. Skr. XII, 425). p. 61
1161. Med en Papirtrykker med Blomster. (Ved denne Du i Verden huske maa) (Saml. Skr. XII, 426). p. 62
1162. Med et Cigarfoderal. (Paa Jagten smager en Cigar) (Saml. Skr. XII, 426). p. 62
1163. Med en Reisehue. (Den glade Juul Dig lover ret) (Saml. Skr. XII, 426). p. 62
1164. Med et Kobberstykke. (Da Roser mangle ved Julens Leg) (Saml. Skr. XII, 426). p. 62
1165. Med to Vaser. (Uden Devise og uden Fraser) (Saml. Skr. XII, 426). p. 62
1166. Med en Krave. (Den tør Du eje) (Saml. Skr. XII, 426). p. 62
1167. Med et Landskab fra Italien. (Italien, blomstrende Mandelstav!) (Saml. Skr. XII, 427). p. 63
1168. Med et Kravebaand. (Fordi man gaaer med Kravebaand). (Saml. Skr. XII, 427). p. 63
1169. Med en Blomstervase. (Gaven her er nydelig) (Saml. Skr. XII, 427). p. 63
1170. Med en Hund i Sæbe. (Den hverken bjæffer eller brummer) (Saml. Skr. XII, 427). p. 63
1171. Med en Tobakspung (Uden Snakken, uden Takken) (Saml. Skr. XII, 427). p. 63
1172. Med en Ring fra en Ægtemand til hans Hustru. (Det røde Guld betyder Elskovs Tro) (Saml. Skr. XII, 428). p. 64
1173. Med et Huuskors. (Et Huuskors faaer Du her; prøv dine Kræfter!) (Saml. Skr. XII, 428). p. 64
1174. Med en Lysestage. (Sæt Dig i Stagen, men ikke for kroget!) (Saml. Skr. XII, 428). p. 64
1175. Med et Par Kopper, hvorpaa et Billed af Roeskilde. (Tag Koppen med Roeskilde-Byen) (Saml. Skr. XII, 428). p. 64
1176. Med Visitkaart. (Et Mindeblad - det Sted, Du har beæret) (Saml. Skr. XII, 428). p. 64
1177. Med et Guttapercha-Ansigt. (En Cavaleer kom nys hertil) (Saml. Skr. XII, 428). p. 64
1178. Med en Kurv med Æg. (I Kurven, paa Ballet, i Dands og i Leg) (Saml. Skr. XII, 429). p. 65
1179. Med et Billede. (Et Kobberstykke skal Du faae) (Saml. Skr. XII, 429). p. 65
1180. Med en Krave. (Du faaer til Julegave?) (Saml. Skr. XII, 429). p. 65
1181. Med Papir. (Her er Papir til mange Breve) (Saml. Skr. XII, 429). p. 65
1182. Med et Par Handsker. (Hille den sorte Jøde!) (Saml. Skr. XII, 429). p. 65
1183. Med Eau de Cologne. (Naar Du med dette Dig befugter) (Saml. Skr. XII, 429). p. 65
1184. Med en broderet Skjærm. (I Stykket her, vil Dig dit Hjerte sige) (Saml. Skr. XII, 430). p. 66
1185. Med mine Samlede Skrifter. (Du voxte op i mit Hjertes Hjem) (Saml. Skr. XII, 430). p. 66
1186. Med et Billede af Rosenborg Have. (Der sidder en Amme ved Rosenborg Slot) (Saml. Skr. XII, 430). p. 66
1187. Med en Hund. (Her er en Hund, og den er stor) (Saml. Skr. XII, 430). p. 66
1188. Med H. P. Holsts: Den lille Hornblæser. (I Kampens Stund han blæste kjækt) (Saml. Skr. XII, 431). p. 67
1189. Med Sammes Sicilianske Skizzer og Noveller. (Sicilien er Skjønheds Hjem) (Saml. Skr. XII, 431). p. 67
Med et Stykke Sæbe (Se Nr. 661). p. 67
Med en Terracotta-Figur af Bissen (se Nr. 663). p. 67
Med en Krukke Pomade (se Nr. 664). p. 68
Med Oehlenschlægers Portrait (se Nr. 665). p. 68
Med en Deel Sparebøsser (se Nr. 1075). p. 68
1190. Med mine Eventyr. (Velkommen! Træd kun ind, Du unge Pige) (Saml. Skr. XII, 432). p. 68
1191. Med en Papirholder i Form af en Ridderhaand. (Hvor Skjønhed lægges) (Saml. Skr. XII, 433). p. 69
1192. Med mine Digte gamle og nye. (Mit hele Blomster-Mosaik) (Saml. Skr. XII, 433). p. 69
1193. Med forskellige Presenter. (Jeg kommer, Frøken Anna, med en Flaske af min Lugt) (Saml. Skr. XII, 433). p. 69
1194. Med mine Eventyr. (Tak, kjære, unge Ven, for hver en Dag) (Saml. Skr. XII, 433). p. 69
Maskerade-Vers, uddeelte af en Spaaqvinde.
1195. 1. (Gamle Gunhild fra Barselstuen) (Saml. Skr. XII, 434). p. 70
1196. 2. (Tro paa Ingen, ei Dig selv) (Saml. Skr. XII, 434). p. 70
1197. 3. (Klæd Dig ikke i Rødt, ikke heller i Blaat) (Saml. Skr. XII, 434). p. 70
1198. 4. (Gjør Ægteskabs Tilbud i Dags-Avisen) (Saml. Skr. XII, 434). p. 70
1199. 5. (Gaa til Theatret! - ved Himlens Stjerner) (Saml. Skr. XII, 435). p. 71
1200. 6. (Natten lang Dands og Sang) (Saml. Skr. XII, 435). p. 71
1201. 7. (Nu er Du paa Maskerade) (Saml. Skr. XII, 435). p. 71
1202. 8. (Du er Poet) (Saml. Skr. XII, 435). p. 71
1203. 9. (Der voxer for Dig, - ja vær Du glad!) (Saml. Skr. XII, 435). p. 71
1204. 10. Nu faae vi Vinter, nu fyger Sneen) (Saml. Skr. XII, 435). p. 71
1205. 11. (Mig Gamle spørger Du Unge) (Saml. Skr. XII, 436). p. 72
1206. 12. (Mandag være Dig Mærke-Dag) (Saml. Skr. XII, 436). p. 72
1207. 13. (Naar Vaaren rider Sommer i By) (Saml. Skr. XII, 436). p. 72
1208. 14. (Jeg føler dit lille Hjerte dikke -!) (Saml. Skr. XII, 436). p. 72
1209. 15. (Naar Skoven bliver grøn) (Saml. Skr. XII, 436). p. 72
1210. 16. (Du finder din Lykke i Kjøbenhavn) (Saml. Skr. XII, 436). p. 72
1211. 17. (Du skal ikke troe al Snik og Snak) (Saml. Skr. XII, 436). p. 72
1212. 18. (Dig Laurbær og Myrthe er skaaret) (Saml. Skr. XII, 436). p. 72
1213. 19. (En seer man født for Prosa og En for Poesi) (Saml. Skr. XII, 436). p. 72
1214. 20. (Hvad ei et Solkys folder ud) (Saml. Skr. XII, 437). p. 73
Stambogsblade.
1215. I. (Til mig Du kom som Lille, barnlig-glad) (Saml. Skr. XII, 437). p. 73
1216. II. (Fra Vesterhavets Lande) (Saml. Skr. XII, 437). p. 73
III. Fire Blade skrevne i St. Goar ved Rhinen p. 74
1217. 1. (Naar Hyacinthens fine Klokker klinge) (Saml. Skr. XII, 438). p. 74
1218. 2. (Du som en Huusalf stille sysler inde) (Saml. Skr. XII, 438). p. 74
1219. 3. (Dit Barne-Smiil, dit tankefulde Øie) (Saml. Skr. XII, 438). p. 74
1220. 4. (Bogen kom først, og jeg kom sidst) (Saml. Skr. XII, 438). p. 74
1221. IV. A. Henselt. (Fra Strængene flyver en Fuglehær) (Saml. Skr. XII, 438). p. 74
1222. V. Dandserinden Augusta Nielsen. (Den slanke Lilie, den hvide) (Saml. Skr. XII, 439). p. 75
1223. VI. Musikdirecteur W. Rübner. (Din Vugge gænge blev sat i Gang) (Saml. Skr. XII, 439). p. 75
1224. VII. Sangeren P. Schram. (Lunets lystige Skalmeie) (Saml. Skr. XII, 439). p. 75
1225 VIII. Componisten Hägg. (Flyv mod Syd, drik Solskin og folkelig Sang) (Saml. Skr. XII, 440). p. 76
1226. IX. Fru O'Neill. (Lad Dig i Smerten selve Smerten sige) (Saml. Skr. XII, 440). p. 76
1227. X. C. Castenskjold. (Der synges i By, paa Mark og i Skov). (Saml. Skr. XII, 440). p. 76
1228. XI. Til Jonas Collin. (Vi er som to Strømme af modsat Løb) (Saml. Skr. XII, 441). p. 77
1229. XII. Fru Grove, født Fenger. (Bag Sorø Sø ved Skoven) (Saml. Skr. XII, 441). p. 77
1230. XIII. I en ung norsk Componists Album, da han reiste til Rom. (Flyv ungdomssund til den evige Stad) (Saml. Skr. XII, 442). p. 78
1231. XIV. Agnes Dunlop og Michael Rosing. (En Fader kom med sin lille Søn i Reitzels Boutik) (Saml. Skr. XII, 442). p. 78
1232. XV. G. C. Delbanco. (Erindrer Du, ja, det er noget siden). (Saml. Skr. XII, 442). p. 78
1233. XVI. C. Neergaard. (Paa Livets Tangenter, de sorte og hvide) (Saml. Skr. XII, 443). p. 79
Til Forskjellige. 1234. 1. Til Christian den Ottende. (Din Naade mod mig, Konge, blev det Fyr) (Saml. Skr. XII, 443). p. 79
1235. 2. Til H. C. Ørsted. (Du Traaden fandt, en Bro for Tankens Lyn) (Saml. Skr. XII, 443). p. 79
1236. 3. Til A. Oehlenschlæger. (En Sommerluftning, frisk som den fra Havet) (Saml. Skr. XII, 444). p. 80
1237. 4. Til Capitainlieutenant Chr. Wulff. (Du fører Danmarks Løve) (Saml. Skr. XII, 444). p. 80
5. Til A Bournonville. 1238. I. Efter første Opførelsen af Balletten Fjernt fra Danmark. (Du giver os en Digtning uden Ord) (Saml. Skr. XII, 444). p. 80
II. Efter Balletten Et Folkesagn (se Nr. 1074). p. 81
1239. 6. Til Fru Julie Sødring. (Du kommer som Digtningens gode Aand) (Saml. Skr. XII, 445). p. 81
7. Johanne Louise Heibergs Statue af H. V. Bissen (se Nr. 832). p. 81
8. Alexander Dreyschock (se Nr. 839). p. 82
9. Christian Winther (se Nr. 747). p. 82
1240. 10. Til Bjørnstjerne-Bjørnson. (Norlandets Digter! Dig Saga indvied) (Saml. Skr. XII, 446). p. 82
Prologer. 1241. I. Ved en Forestilling paa Frederik den Syvendes Fødselsdag. (Den Dag, vi fødtes, bliver os en Fest) (Saml. Skr. XII, 447). p. 83
1242. II. Ved en Forestilling i veldædigt Øiemed. (I Riddertiden, som De Alle vide) (Saml. Skr. XII, 448). p. 84
Epiloger. I. (Jeg veed om Farverne, de ere skjønne) (se Nr. 312). p. 85
1243. II. Ved en Forestilling af Frøken Amalie Price. (Naar man saa godt som hver en Aften maa) (Saml. Skr. XII, 450). p. 86
III. (En Epilog - dens Kreds gaaer vidt) (se Nr. 923). p. 88
1244. IV. (Hver af os gjemmer i sin Hjertekrog) (Saml. Skr. XII, 453). p. 89
Ved Kunstner-Carnevalet i Casino 1852 (se Nr. 605). p. 90
Et Par Ord ved Scenens Gjenaabning den 1. Decbr. 1857 (se Nr. 765). p. 91
Ved Kunstner-Carnevalet i Casino den 20. Marts 1860 (se Nr. 806 og 807). p. 93
Kongehuset.
I. Til Frederik den Sjette. (Vor Tid er Aandens Dage) (Se Nr. 311). p. 95
II. Sange ved det søsterlige Velgjørenheds Selskabs Forsamling i Anledning af Marie Sophie Frederikkes Fødselsdag (se Nr. 332 og 333). p. 96
III. Til Enkedronning Marie Sophie Frederikke (se Nr. 422). p. 98
IV. Sang til Kong Frederik den Syvende ved hans Ankomst i det Kongelige Theater den 8de October 1856 (se Nr. 758). p. 99
V. Sang i Anledning af Kong Frederik den Syvendes Nærværelse i det Kongelige Theater den 24de Marts 1858. (se Nr. 773). p. 100
VI. Sang ved Kong Frederik den Syvendes Ankomst i det Kongelige Theater Onsdagen den 19de October 1859 (se Nr. 791). p. 101
VII. Sang til Kong Frederik den Syvende ved hans Ankomst i det kongelige Akademi for de skjønne Kunster (se Nr. 808). p. 102
VIII. Med Kong Christian den Niendes Portrait (se Nr. 873). p. 102
IX. Med Dronning Louises Portrait (se Nr. 874). p. 103
X. Med Prindsesse Dagmars Portrait (se Nr. 883). p. 103
1245. XI. I Prindsesse Dagmars Stambog. (Her Pen og Blæk en Tegning gav) (Saml. Skr. XII, 467). p. 103
XII. Farvel! (se Nr. 908). p. 104
XIII. Deres Kongelige Høiheder Kronprinds Frederik og Prindsesse Lovisa, Formælingsdagen den 28de Juli 1869 (se Nr. 986) p. 104
1246. XIV. Til Kronprinds Frederik og Kronprindsesse Lovisa. Med et Tæppe, unge Damer havde broderet til dem som Gave ved deres Formæling. (Ved hvert et Sting blev en Rune lagt) (Saml. Skr. XII, 469). p. 105
Leilighedsdigte. 1247. I. Sang ved Rector Meislings Indsættelse i Helsingør [Denne Oplysning er forkert. Sangen blev sunget ved Indsættelsen i Slagelse, 1823. BFNs fodnote]. (Frøet Liv Alherren giver) (Saml. Skr. XII, 469). p. 105
II. Studenter-Sang (se Nr. 149). p. 106
III. En splinterny Dandse-Vise (se Nr. 1055). p. 109
IV. Sang for de Danske i Paris (se Nr. 247). p. 111
V. Fastelavnsvise (se Nr. 221). p. 112
VI. En lille Flugt til Rom den 8de Marts 1835 (se Nr. 263). p. 113
VII. Sang ved Romergildet den 8de Marts 1836 (se Nr. 286). p. 115
VIII. Psalmer ved første Gudstjeneste i Holmens Kirke efter dens Istandsættelse (se Nr. 288 og 289). p. 117
IX. Cantate, afsungen Nytaarsdag i Garnisonskirken (se Nr. 1054). p. 118
X. Videnskabernes Skaal (se Nr. 314). p. 119
XI. Jagtherrens Skaal (se Nr. 1056). p. 121
XII. Levvel til Jenny Lind (se Nr. 427). p. 122
XIII. Cantate ved Sognepræst C. F. Brorsons 50aarige Embedsjubilæum (se Nr. 433). p. 123
1248. XIV. Julesang i det Collinske Huus. (Saa sidde vi igjen om Julebordet) (Saml. Skr. XII, 488). p. 124
1249. XV. Sang til den kjære Oldemoer A. C. D. Drewsen paa hendes Fødselsdag, den 12te Januar 1852. (Og nu en Sang for Oldemoer) (Saml. Skr. XII, 489). p. 125
1250. XVI. Til Niels W. Gade og Sophie Hartmann. (De faae ingen Vise, De faae ingen Sang) (Saml. Skr. XII, 490). p. 126
XVII. Sang ved Femogtyveaars-Festen for Studenter fra et og samme Aar (se Nr. 615). p. 127
XVIII. Ved Efterslægtselskabets Stiftelsesfest (se Nr. 624). p. 128
XIX. Balletpersonalets Hilsen til Fru J. L. Heiberg (se Nr. 626). p. 130
XX. Til Fru Johanne Louise Heiberg (se Nr. 625). p. 131
XXI. Sange ved det kongelige Opfostringshuus's hundredeaarige Fest (se Nr. 629). p. 132
XXII. Sang ved Fru Malle Drewsens Fødselsfest paa Silkeborg (se Nr. 630). p. 134
XXIII. Ved Krandsens Heisning paa Grandjeans nye Gaard (se Nr. 640). p. 136
XXIV. Ved Indvielsen af den Bingske Porcellainsfabrik (se Nr. 647). p. 137
XXV. Til Jonas Collin. Familiesange paa hans Fødselsdage p. 138 1. (Naar Sneen har bredt Julebord)
(se Nr. 1057). p. 138 2. Lad Januari Atterkomst)
(se Nr. 643). p. 139 3. (I Stuen hænger et Familiebilled) (se Nr. 732). p. 141 XXVI. De danske Qvinder (se Nr. 781). p. 142 XXVII. Sang ved Fest-Ballet i Casino (se Nr. 803). p. 143 XXVIII. Sang ved Politidirecteur C. J. C. Bræstrups Jubilæum (se Nr. 813). p. 144 XXIX. En Foraarsfest i Rom (se Nr. 825). p. 146 XXX. Paa Balletskolen (se Nr. 837). p. 147 XXXI. Det Skjønne (se Nr. 809). p. 148
XXXII. Haandværkerens Vise (se Nr. 644). p. 149
1251. XXXIII. En Moders Skaal. (Om ogsaa ude Stormens Slag).(Saml. Skr. XII, 514). p. 150
1252. XXXIV. Den 2den Februar 1864. Ved Emma Hartmanns og F. Vedels Bryllup. (Tillad, at jeg tager Ordet) (Saml. Skr. XII, 515). p. 151
XXXV. Sang ved Femogtyveaars-Festen for Borgerrepræsentant N. F. Bonnesen og Raadmand B. Petersen. (se Nr. 925). p. 152
XXXVI. Sang ved Afsløringen af Mindestøtten paa Holsteinborg (se Nr. 1003). p. 153
XXXVII. Børnenes Skaal (se Nr. 1009). p. 154
XXXVIII. Til J. P. E. Hartmannden 22de Mai 1874 (se Nr. 1035). p. 155
Bryllupssange.
I. Louise Collin og B. C. W. Lind
(se Nr. 392). p. 156
1253. II. Den 22de April 1847. (Det er en hellig Dag blandt Livets Dage) (Saml. Skr. XII, 521). p. 157
III. Pauline Beutner og Valdemar Drewsen
(se Nr. 651). p. 158
1254. IV. Johanne Drewsen og C. von Krieger. (Mai 1855). (Ved Sundet, hvor Alverdens Skibe møde) (Saml. Skr. XII, 523). p. 159
V. Mathilde Stæger og Niels W. Gade. (I Kirken) (se Nr. 764). p. 160
VI. Augusta Jøhnke og Carl Reitzel (se Nr. 789). p. 161
1255. VII. Louise Ipsen og C. St. A. Bille. Den 8de Juni 1859. (I Kirken). (Vort Liv har mangen Høitidsdag)(Saml. Skr. XII, 526). p. 162
VIII. A. de Neergaard og O. C. Kahrs
(se Nr. 840). p. 163
IX. Clara Hartmann og August Winding
(se Nr. 880). p. 164
X. Bolette Puggaard og Emil Hartmann
(se Nr. 884). p. 165
XI. Johanne Melchior og I. B. Melchior
(se Nr. 926). p. 166
XII. Lucia Scavenius og Carl Castenskjold
(se Nr. 931). p. 167
Sølvbryllupssange.
I. B. M. Bindesbøll og J. E. Wegener
(se Nr. 294). p. 169
II. Postmester, Grev Holck og Hustru, født Møller
(se Nr. 404). p. 170
III. Josepha Siboni og Ferdinand Tutein
(se Nr. 554). p. 171
IV. Ingeborg Collin og Adolph Drewsen
(se Nr. 593). p. 172
V. Augusta Petzholdt og Gottlieb Collin
(se Nr. 778). p. 175
VI. Louise Collin og B. C. W. Lind
(se Nr. 896). p. 176
VII. Dorothea Henriques og Moritz Melchior
(se Nr. 1010). p. 177
VIII. Hofjuveleer Michelsen og Hustru, født Hansen
(se Nr. 1016). p. 178
Guldbryllupssang. C.W. Wiehe og A.L. Wiehe, født Rosing
(se Nr. 854). p. 180
Mindedigte over Afdøde. I. Ved Landgrevinde Louise Charlottes Bisættelse i Roeskilde Domkirke
(se Nr. 877). p. 181
II. Farvel til Kong Frederik den Syvende
(se Nr. 872). p. 182
1256. III. Fru A. C. D. Drewsen, født Lassen.† den 23. April 1852. (Hun var en Qvinde af et sjeldent Værd) (Saml. Skr. XII, 546). p. 182
IV. Sophie Gade, født Hartmann
(se Nr. 744). p. 183
V. Christian Wulff
(se Nr. 757). p. 184
VI. Adam Holst
(se Nr. 788). p. 184
VII. Jonas Collin
(se Nr. 827). p. 185
VIII. Ved Efterretningen om Michael Wiehes Død
(se Nr. 885). p. 186
IX. Henrik Hertz
(se Nr. 996). p. 186

(Bibliografisk kilde: HCAH XVII-36)

Udgivet 1879
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:1079
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 1255
[Informationer opdateret d. 17.3.2014]

  top Top

Danske Digtere.

Blæksprutten, 1904: s. 25: H.C. Andersen i O'ense fødtes / Der han sine Børnesko har traadt. / Snart hans Navn var li'saa stort som Goethes / Men hans Tøj sad ikke nær saa godt. / Han paa Æventyrets Englevinger / Svang sig op, den gamle Kavaller, / Mens han digted med den Pegefinger, / Man endnu i Kongens Have ser. /

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet December 1904
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17255
[Informationer opdateret d. 6.6.2012]

  top Top

Af en endnu Levendes Papirer

KIERKEGAARD, SØREN, Af en endnu Levendes Papirer. I hans: Samlede Værker , XIII. Udgivne af A. B. Drachmann, J. L. Heiberg og H. O. Lange. Gyldendal, København og Kristiania. Pp. [43]-92.
Oprindelig offentliggjort som selvstændigt skrift 1838. - Undertitlen, Om Andersen som Romandigter, med stadigt Hensyn til hans sidste Værk, 'Kun en Spillemand', findes ikke anført på titelbladet. - Påny trykt i Samlede Værker 's 2. udg., XIII, 1930, pp. [47] - 100, med noter pp. 15-21 i tillægget, - og i 3. udg., ved Peter P. Rohde, I, 1962, pp. 11-57, med noter pp. 333-41. 2. opl., 1978; 3. opl., 1982. - Skriftet er omtalt adskillige steder i SK-litteraturen; spec. henvises til Emanuel Hirsch, Kierkegaard-Studien , I, Gütersloh 1933, pp. 5-60, og til Gregor Malantschuk, Dialektik og Eksistens hos Søren Kierkegaard , København 1968, pp. 176-81. - Tysk oversættelse, se nr. 1917a ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/215 = 1838-udgaven.)

Udgivet 1906
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:273   Bibliografi-ID: 1646
[Informationer opdateret d. 3.2.2014]

  top Top

H. C. Andersen

MARER, JOHANNES, H. C. Andersen. Nationaltidende (aften) 30.-31. dec.
[..] nogle morsomme personlige Erindringer om den store Eventyrdigter. - Hertil: Helene Howitz Nationaltidende 2.1.1922; E. Bruun de Neergaard, H. C. Andersen - endnu en Gang, smst. 23. jan. 1922, og Holstein-Holsteinborg, Om H. C. Andersen, smst. 26. jan.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 31. december 1921
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:416   Bibliografi-ID: 1849
[Informationer opdateret d. 4.7.2011]

  top Top

Michael Rosing. En dansk Digters Livsførelse.

DOLLERIS, ANDREAS, Michael Rosing. En dansk Digters Livsførelse. Gyldendal, København. Pp. 94-97.
Om HCA's tilstedeværelse ved MR's bryllup med Agnes Dunlop (1863); med hans tale [se nedenfor] og facsimile af dedikationen i hans gave [bfn1231 = brev Brev ], 3. udg. af Eventyr og Historier.
Naar Huus er reist man sætter Krands paa Stangen;
I Brudehuus, der kommer man med Sangen,
Men til at synge er her altfor faa,
Lad mig da frem med Sangens Banner staae,
Det sig udfolde, flaaggre over Bordet.
Tillad! - Nu er det mig, som her har Ordet.
Fra Norge kom den danske Molière ,
Til Sorø knøtter sig hans Hædersnavn;
Fra Norge kom til Melmpomenes Ære
En Tolk for Kunsten ned til Kjøbenhavn ;
Høit Navnet Michael Rossing lød fra Scenen,
Der for hans Slægt groer endnu Laurbærgrenen,
Der end fornemmes Kunstens høie Kald.
I Dag vi bøie Banner for en Skjald,
Den yngste Michael Rossing . Sorø Vang
Hvor Holbergs Lune tumled' sig engang.
hvor Ingemann har sjunget mangen Sang,
hvor Wilster og Carl Bagger tidt
Af Sangens Musa fik en smuk Visit,
Derfra Du synge, glad, i nordisk Tone.
Din Musa er hos Dig - din lille Kone;
Fra Palmeøen, Korsets Ø hun kom;
Dit lille Huus til Slot hun trylle om,
Og kommer der en Dag med Regn og Slud,
i Kjærlighed det Skjønne foldes ud
For Hjertes Solskin svinder hver en Skygge,
Og Lykkens Blomst som en Sanct Hans Urt groer
Henunder Husets Loft. - Nu Held og Lykke!
Velsignet hver som elsker, haaber troer!

Basnæs den 1. August 1863.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1923
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:431   Bibliografi-ID: 1872
[Informationer opdateret d. 29.7.2013]

  top Top

H.C. Andersens 2det Barndomshjem.

R.L.: Engelstoft beretter at "Digteren levede sin tidligste Barndom i samme Gade, men paa den modsatte Side tilbragte han sine senere barndomsaar i et lignende Hus som den Gang laa uden for Byporten og hvorfor en smal Baggang endnu fører ned til Aaen ...." Fyens Stiftstidende 15. Maj 1924.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. maj 1924
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14008
[Informationer opdateret d. 4.11.2011]

  top Top

Hos H.C. Andersens Tjenestepige.

Hun bor endnu i Svendborg og fortæller om den gamle Digter, der var meget - slikvorn. København 29.10.1925.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 29. oktober 1925
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14035
[Informationer opdateret d. 4.7.2011]

  top Top

Eventyr-Digteren. Danmarks mest repræsentative Navn.

H.St. Holbeck .. om H.C. Andersen Samfundet, Odenses, arbejdsopgaver ... Er den Tanke da saa latterlig at give dem, der i Udlandet og herhjemme interesserer sig for H.C.Andersen go hans Værk, en Mulighed for en Gang at mødes i hans Fødeby, ikke til Pokuleren, endnu mindre til Markedsgøgl med H.C. Andersen-Vafler og H.C. Andersen-Karruseller, men til en Art Mindefest [med] kompetente Forskere, med Oplæsning ved vore største Kunstnere af de mest berømte Eventyr, ved mønsterværdige Opførelser af hans bedste Komedier og ved Udstilling af Originaltegningerne til Eventyrene. Selvfølgelig er der mange andre Opgaver for HCA-Samfundet, saasom Udvidelser af Museet, Anlæg af Een HCA-Park osv, men med den ringe Tilslutning, nævnte Samfund hidtil har faaet, vil det ikke kunne yde disse Planer økonomisk Støtte .... Berlingske Tidende 3.11.1926.
Julius Moldenhawer: "H.C. Andersen-Samfundet" Den danske Pioneer, Omaha, Nebraska, 11.nov. 1926.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 3. november 1926
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15558
[Informationer opdateret d. 19.6.2013]

  top Top

Filmen om den grimme Ælling.

Den opsigtvækkende danske Film blev i Gaar vist for en indbudt Kreds. Det konstateredes, at Eksperimentet var lykkedes. ... Bag Filmen ligger halvandet Aars Arbejde,og den er set paa en halv Time. Men vi skulde tro, at Fotograf [Karl] Wieghorst maa finde Lønnen i, at Filmen naaede ud alle Vegne baade ude og hjemme, hvor man med Beklagelse hidtil har maattet konstatere, at den rigtige Film, lavet for Børn, den fandtes ikke endnu. Det er saa stor en Opgave, denne Film maa kunne løse. Nationaltidende, 15.11.1927.
[red. tilføjelse: 1916 lavede Knud Wieghorst en stumfilm: "Digterens Drøm". 1928: Karl Wieghorst: "Den lille Pige med Svovlstikkerne", også 1928: Knud Wieghorst: "Den standhaftige Tinsoldat".] Dagens Nyheder, 13. og 4.11.1927, 30.10.1928; Berlingske Tidende, 15.11.1927.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. november 1927
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15533
[Informationer opdateret d. 6.8.2013]

  top Top

Et Billede fra Odense.

Dansk Afholdsforenings AGITATOREN 27.7.1929: I forrige Uge besøgte vi Odense i Anledning af Afholdssamfundets Aarsmøde og havde da Lejlighed til rigtig at se Byen efter. Sjældent har vi set et lignende Roderi selv om det er nok saa berettiget. ... Dertil kom alle de mange Nedrivninger for at skaffe Plads til H.C. Andersens store Mindehal. Var det for Resten ikke en Idé lempeligt at nedtage og lade H.C. Andersens Hus som ses paa vort Billede, opføre i original Skikkelse inde i Mindehallen? Naar Byen bliver færdig med alt Roderiet, vil den sikkert blive endnu smukkere, end den plejer at være.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 27. juli 1929
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14019
[Informationer opdateret d. 16.8.2011]

  top Top

Historien om en Moder. Legende for Soli, Kor og Orkester. Digtnng af Viggo Stuckenberg efter H.C. Andersens Eventyr. Musik af August Enna.

Det var igaar 25 Aar siden, Viggo Stuckenberg døde,men hans Vers lever endnu iblandt os som Toner af Evigheden. Vi fejrer Mindet om den store Lyriker ved at gengive hans Legende, Historien om en Moder, skrevet over H.C. Andersens Eventyr og til Musik af August Enna. Værket blev opført i Görtlitz Singakademie 1905, men har aldrig været spillet herhjemme. pp. 1, 3, 8-9: Berlingske politiske og Avertissements Tidende, 6. dec. 1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 6. december 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15693
[Informationer opdateret d. 2.11.2011]

  top Top

Norsk Fortæller.

H.G. Olrik beder Hans Brix gøre HCA en undskyldning for påstanden om, at HCA skulle have sagt, at fortælle kan de nu ikke deroppe, dvs. i Norge,. Neji Elverhøj siger Troldgubben til den eventyrkyndige Elverpige: Du skal nok komme til at fortælle, for det gør endnu ingen rigtig deroppe ... og senere lærte de det jo, rigtig godt! Dagens Nyheder, 9.2.1932.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 9. februar 1932
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18847
[Informationer opdateret d. 5.8.2013]

  top Top

Om den sidste H. C. Andersen-Sensation

OLRIK, H. G., Om den sidste H. C. Andersen-Sensation. Berlingske Tidende (morgen) 13. jan.
Om Herman Madsens påståede fund af to ukendte HCA-eventyr, Talismanen og Den gamle Gud lever endnu, - i virkeligheden oversættelser efter det Tydske, som findes trykt i Dansk Folkeblad nr. 36 og 39-40, 1836. - Fundet blev bragt til offentlighedens kundskab gennem en artikel, To hidtil ukendte Eventyr af H. C. Andersen?, i Fyns Venstreblad 10. jan. (mærket F-k), Dagens Nyheder, 11.1.1934.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 13. januar 1934
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:856   Bibliografi-ID: 2361
[Informationer opdateret d. 7.5.2012]

  top Top

Liv og glade Dage.

Kaj Munk: "Liv og glade Dage. Femten smaa Hilsener med løst Krudt til de muntreste af mine Kammerater, naturens egne Drenge, de danske Jægere." Nyt Nordisk Forlag. København MCMLXX. Heri Afsnittet s. 70-79: Den Sommer og den Sø, om et møde hinsides med H.C. Andersen:
Noget af det bedste ved at komme i Himlen engang skal blive ind imellem at faa Lov at besøge Jorden. Det første, jeg vil foretage mig, efter at jeg har indrettet mig og er faldet lidt til deroppe, skal være at opsøge H.C. Andersen. Naar jeg har faaet sagt ham, hvem jeg er, og hvor inderligt jeg holder af ham, vil jeg bede ham gøre mig den Glæde at tage en Tur med mig ned til Aabjerg Sø. »Hvor ligger den henne?« vil Andersen spørge; og naar han hører, at der ikke er langt fra den til Nørre Vosborg, hvor noget af hans prægtige »En Historie fra Klitterne« blev til, vil han ikke være længe om at faa Hanke i Paraplyen. Og enten vi nu har Vinger paa til den Tid eller ikke, saa vil jeg have fat i en Baad, naar vi først er kommet derned. Vi prøver at laane Vedersø-præstens; det giver Anledning til at gaa en Tur i den hundredaarige Have, der med sine Ahorn, Elme, Bøge og Ege er en Sjældenhed saa nær ved Havet og derfor befolket med en Vrimmel af Sangfuglearter, saa alle Forsommerens Dage er kimende Kor.
Jeg standser ærbødigt ved Linden og spørger: »Hvor kan det være, Andersen, at der er saadan en Forstaaelse, en-en-en Samhu mellem Træ og Menneske? Det første, Kolonihaveejeren gør, er jo at plante et Træ. Og i et lykkeligt Vers siger Bull det saa rigtigt: »Se bare den birken dær, hvor v o r den er !« Andersen snyder Næsen og smiler: »Det kunde jo være en ældgammel Historie, stamme helt fra den Tid, inden vi endnu fik Ben og lærte at jage og jages, dengang vi selv var Træer og slet ikke tog os andet til end at staa Aaret rundt med udbredte Arme og tage mod de vekslende Vejr af Himlens Naade. Men spørg Jensen om d e t! Hvor er Baaden?« Den finder vi, og jeg faar ham anbragt i Bagstavnen, hvor han ikke skal bestille andet end samle Indtryk, mens jeg hiver i Aarerne.
I Begyndelsen virker han lidt forstemt; jeg har ham mistænkt for, at han allerede har fortrudt, at han er taget med; at han nok hellere vilde være blevet hjemme og siddet i Skyggen af et Palmetræ og læst »Den grimme Ælling« højt for Englene. Men da de første gule Aaknapper strækker Hals for at se Eventyrdigteren, og da der gaar en hvisken igennem Sivene: »Ss, det er Andersen! Ss, det er min salighed Andersen!« tøer han op. Da vi er naaet tværs over til Kølsholmen, hvor Engene kaster sig ud i den blaa Sø, grønne og med brogede Ungkreaturer paa Odden, mens Kirke og Mølle stiger til Siden midt mellem frugtbare Vange og bag os Præstegaardsbøgen spejler sin Top i Bølgen blaa, slaar han ud med Haanden og kalder en Vandlobelia en Alfetelefonmast og ler ad en »cyklende« Blishøne« [...]
Og jeg hører den gamle Digter derhenne hviske - og der er ligesom et forklarende Lys over hans grimme, smukke Ansigt: »Jeg skal digte et Eventyr om alt dette, saa der skal komme Taarer i den kære Guds Øjne, naar jeg læser det op.«
Da giver det et sæt i mig: Derhenne langs med Aakandebladet lurer et frygteligt Alligatorfjæs. Bundgræsset gror saa frodigt her, at det rækker helt op til Baaden; en Aal bliver synlig og bugter sig nok saa nydeligt [...] og vips er Aalen forvandlet til en Bestanddel af en Kæmpegedde. Nu havde vi det lige saa rart. Men til min Forundring ler Andersen bare: »Det var saamænd kun en lille Digter; han duede ikke til andet end til at fede Kritikken med. Nej, men Mennesker, de laver Giftgas og organiserer sig; saa er det først, det bliver slemt! Men se nu den vævre Sivsanger derovre; tænk at kunne flyve fra Siv til Siv og sidde og gynge paa Bladene.« [...]
Saa naar et lidet Bølgeskvulp Baaden som et Amen. Jeg griber om Aarerne: »Vi skal vel til at hjemad, Andersen.« Og Andersen, der er langt inde i sit nye Eventyr, svarer paa sit Fynske: »Ka' vi ikke lige saa gerne bliver her?«

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1936
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
ISBN: 87 17 01288 0   Bibliografi-ID: 18185
[Informationer opdateret d. 7.1.2013]

  top Top

Søren Kierkegaard. Et 125 og et 100 Aars Minde. - SørenKierkegaard og H.C. Andersen.

Niels Gyde: "Af en endnu Levendes Papirer" og "Kun en Spillemand". Fyns Tidende, 23. juni 1938.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 23. juni 1938
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17214
[Informationer opdateret d. 4.6.2012]

  top Top

Af en endnu Levendes Papirer. Søren Kierkegaards Forfatterdebut

BRANDT, FRITHIOF, Af en endnu Levendes Papirer. Søren Kierkegaards Forfatterdebut. Berlingske Aftenavis 7. sep.
Om debutskriftets titel.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. september 1938
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:957   Bibliografi-ID: 2486
[Informationer opdateret d. 5.12.2011]

  top Top

Kongekroningen d. 28. juni for 100 Aar siden.

Til trods for, at Danmark er det ældste, endnu bestaaende Kongerige er mange af de til Kongedømmet fra gammel Tid knyttede Ceremonier, somfindes andetsteds her afskaffet. Læserne vlmindes de engelske Kroningsfestligheder for ikke længe siden. her i landet fejredes en Kroningshøjtidelighed sidste Gang for 100 Aar siden, da Christian d. 8. salvedes i Frederiksborg Slotskirke d. 28. juni. Vi bringer en samtidig Billedreportage. [maleri af selve kroningen, et af de litterære deltagere: H.C. Andersen, Steffens, Grundtvig, Chr. Winther, Henrik Herz; billede af den kongelige procession der forlader kirken, mens Niels W. Gade spillede) H.C. Andersen har i et Brev [ Hjemmets Søndag, 23. juni 1940.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 23. juni 1940
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18964
[Informationer opdateret d. 14.8.2013]

  top Top

Nyt Forsøg paa at gøre det af med Hans Jensensstræde som H.C. Andersens Fødested.

Geis.: H.C. Andersen-Forskeren, Kontorchef h.G. Olrik, forsøger endnu en Gang at aflive den almindelige Opfattelse af det gamle Stræde som Stedet for Eventyrdigterens Fødsel. ... Er Hans Jensensstræde "ganske nær" ved Graabrødre Torv? ... Fyns Tidende, 4. apr. 1941.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 4. april 1941
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17196
[Informationer opdateret d. 4.6.2012]

  top Top

Festforestillingen paa Odense Teater.

Lidt om Premièren paa Fredag paa "Historien om en Moder" og "Hyldemor" i Anledning af H.C. Andersens Fødselsdag. Carl Gandrups gendigtning og Hakon Børresens komposition opføres på initiativ af H.C. Andersen-Samfundet. Fyens Stiftstidende, 30. marts og 2. apr. 1943. "Smuk Transmission fra Odense Teater", Politiken, 3. apr. 1943; "Skolebørnene samles i Eftermiddag kl. 16 til Fest i Raadhushallen", Fyens Stiftstidende, og Kristeligt Dagblad, 2. og 3. apr. 1943; "Odense fejrede sin verdensberømte Søns Fødselsdag". Assens Amts Avis, Bogense Avis, Faaborg Avis, Fredericia Avis, Fredericia Dagblad, Fredericia Social-Demokrat, Fyns Social-Demokrat, Fyens Stiftstidende, Fyns Tidende, Fyns Venstreblad, Fædrelandet, Kjerteminde Avis, Middelfart Venstreblad, Politiken, Social-Demokraten, Vejle Amts Folkeblad, 3. apr. 1943. Fyns Venstreblad, 4. apr. 1943. Berlingske Tidende, 31. mar. 1943. "H.C.-Festforestillingen genoptages. Endnu tre offentlige Opførelser af den smukke Forestilling" m. Ellen Malberg og Tove Maës i "Historien om en Moder". Fyens Stiftstidende, 11. apr. 1943.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 30. marts 1943
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17343
[Informationer opdateret d. 27.6.2012]

  top Top

H.C. Andersens Odense staar endnu.

Tager man "mit Livs Eventyr" i Haanden, kan man gaa fra Sted til Sted og finde de nævnte Lokaliteter igen. - Omgivelserne er ændret, men Husene staar endnu. Billed-Bladet gaar med sine Læsere Tur i det af H.C. Andersens Odense, som lever endnu, lever til den geniale Eventyrdigters uforgængelige Minde. Mindehallen. Huset. Barndomshjemmet. Fattigskolen. Paaskestræde. O.T. Graabrødre Hospital. Doctors Boder. Sct. Knuds Kirke. Teatret. Billed-Bladet, 18. Januar 1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. januar 1944
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17341
[Informationer opdateret d. 23.1.2013]

  top Top

Moderne Komponist har skrevet en ny H.C. Andersen-Ballet.

De moderne Komponisters vanskelige Kaar. Sv. Erik Tarp, som har Première paa en Cirkusballet, fortæller om Birger Bartholins og sin egen nye Ballet bygget over Eventyret "Skyggen". Politiken, 3. Feb. 1944. Hausse i H.C. Endnu en Forfatter og en Komponist er blevet inspireret til en H.C. Andersen-ballet. Fædrelandet, 24. Maj 1944.
H.C. Andersen-Ballet paa et Skrivebord. Carl Andersen og Emil Reesen, møde med Harald Lander. Berlingske Aften Avis, 22. Maj 1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet Februar 1944
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17306
[Informationer opdateret d. 15.8.2012]

  top Top

Saadan set -

Det er en Skandale - udtalte Forfatteren Soya i Gaar - at H.C. Andersens Eventyr, som er oversat paa mindst et halvt Hundrede Sprog, endnu ikke er blevet oversat paa Digterens eget Modersmaal - Fynsk. B.T. 7. okt. 1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. oktober 1944
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17309
[Informationer opdateret d. 12.6.2012]

  top Top

Den onde Fyrste. Svar til Dr.phil. Poul Helms fra H.G. Olrik.

H.G. Olrik: I Sorø Amtstidende, for 20. Nov. har Dr.phil. Poul Helms i Sorø ordentlig læst H.C. Andersen Teksten i Anledning af, at Holger Gabrielsen har været saa god bl.a. at læse den gamle Digter Eventyr ... HCA faar at vide, at hans lille Digtning er 'lidet betydende og kunstnerisk lavt staaende'. H.G. Olrik slutter artiklen: Hvor vilde han forleden Dag i sit Elyseum have smilet ved at læse Sorø Amtstidende; hvor har det godtet ham, at han aldrig nogensinde har undervurderet den menneskelige Uforstand. Gav han sig endnu af med at skrive shortstories, vilde han ikke mangle Stof - har han mærket! Sorø Amtstidende, 27. Nov. 1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 27. november 1945
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17417
[Informationer opdateret d. 13.8.2012]

  top Top

Da H.C. Andersen besøgte spaakonen i Ejby.

Herman Madsen: Huset, hvor den kloge kone boede, findes endnu. Det er Ejbygade 34, det gamle hus, som ligger omtrent midt imellem Ejby Kirke og viadukten. ... Et gammelt kobberstik, der findes paa Det kgl. Bibliotek, giver imiderltid dokumentation for, at huset nr. 34 virkelig var det sted, hvor den kloge kone boede. Det er udført af kobberstikkeren S.L. Lange og skriver sig fra omkring 1805. Fyns Tidende, 13. nov. 1949.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 13. november 1949
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18692
[Informationer opdateret d. 17.6.2013]

  top Top

C. F. Tietgen. Faglig læsning Nr. 237.

Johanne Bräuner: Tidsskrift for skole og Hjem. 24. Årgang, 7. hæfte. Red. af Jørgen Banke og S.P. Fredebo. 1951. 26 s.
Heri s. 13: Jenny Lind .. fik han dog at høre, og så dybt et indtryk gjorde hun på ham både ved sin sang og ved sin personlighed, at det endnu en menneskealder senere stod klart i hans erindring, da han talte med H.C. Andersen om Jenny Linds Kunst.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1951
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17467
[Informationer opdateret d. 21.8.2012]

  top Top

H.C. Andersen-filmen nu!

Albert Mertz: Walt Disney siger, at han kunde tænke sig at lave en H.C. Andersen-film. Danny Kaye skal nu til at spille ham. Men i hans eget fædreland er vi ikke naaet til handling endnu. maleren og filminstruktøren Albert Mertz skriver, at nu bør filmen laves - og om hvad man bør gøre og ikke gøre. Information 5.7.1951. - Foromtale: Tegnefilmens konge kommer i morgen aften til Danmark. Ekstrabladet, 2. juli 1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 5. juli 1951
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16697
[Informationer opdateret d. 9.8.2013]

  top Top

H.C. Andersen - hans Religion og religiøse Digtning.

Aage Jensen, gennemgang af HCAs salmer, som endnu ikke har fundet vej til salmebogen, Aarhus Amtstidende 10.4.1952, Horsens Folkeblad, 15.4.1952; Randers Dagblad, 17.4.1952 og Bornholms Tidende, 18.4.1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet April 1952
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12756
[Informationer opdateret d. 20.6.2013]

  top Top

Endnu et træk fra H. C. Andersens besøg på Falster

B.-L., R. [BERTOUCH-LEHN], Endnu et træk fra H. C. Andersens besøg på Falster. Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog XLIII (8. rk. I), pp. 134-36.
Om et samvær med HCA (på Corselitze 1852), som landbrugslærer Hans Mortensen skildrer i en utrykt Levnetsbog.
Udgivet 1955
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1602   Bibliografi-ID: 3226
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Bange for Nordmændene.

Dr. theol Chr. Svanholm i Trondheim - Norges fineste Kender af H.C. Andersen - fortæller heri et Interview med Redaktør Helge Wellejus om Eventyrdigterens Forhold til Nordmændene. De gav ham i sin Tid en fyrstelig Modtagelse, og endnu i dag gribes Voksne og Børn af hans dybe medfølelse og Værnetrang. Lolland Falsters Folketidende, 7.2.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. februar 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18418
[Informationer opdateret d. 13.5.2013]

  top Top

Bartholin-balletten på tryk.

Tre balletter skal foreløbig udgives og inen af dem har endnu været danset, men den første vil blive det meget snart, det er Prinsessen på Ærten, med koreografi, dekorationer og kostumer af Birger Bartholin og musik af Robert Schumann. Kristeligt Dagblad, 26.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 26. marts 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18734
[Informationer opdateret d. 20.6.2013]

  top Top

Søren Kierkegard - liv - og forfatterskab.

Leif Nedergaard: Skriver om Søren Kierkegaard, idet han minde om, at det i 1955 er hundredaaret for vor store filosofiske forfatters død. Om "Af en endnu Levendes Papirer" - og "Kun en Spillemand". Fyens Stiftstidende, 14. december 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 14. december 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18938
[Informationer opdateret d. 12.8.2013]

  top Top

Andersens efeu.

Lensgreve Erik Holstein oplyser, at Holsteinborg-efeuen endnu er i live. Viborg Folkeblad, 22.4.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 22. april 1960
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18509
[Informationer opdateret d. 13.5.2013]

  top Top

Min Barndom og Ole Lukøje.

Henning Ipsen: Naar der drives rovdrift paa eventyrdigteren i tide og utide, vækker det ubehag og træthed Lad os skaane ham, saa han kan holde mange aar endnu. Gorkis "Min Barndom" og H.C. Andersens "Ole Lukøje". Skønt opførelsena f Ole Lukøje i glimt viser Andersens geni, og skønt skuespillerne vist fornemt spil, afslørede konfrontationen med det selvfølgelige og indlysende drama i "Min Barndom" dog også med al tydelighed svaghederne. Jyllands-posten, 25. april 1960.
Udgivet 25. april 1960
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18650
[Informationer opdateret d. 10.6.2013]

  top Top
Søgeord: til + den + lille + marie + du + er + vel + ikke + et + Ã¥r + endnu. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-74