H.C. Andersen centret

Iversens Fyenske Avertissements Tidende - almindelige aviser for Danmark, Norge og Hertugdømmene, No. 17, tirsdagen den 30te Januar 1810. Marskal Dudinot, Hertug af Reggio, har forladt Paris for at overtage Kommandoen over Nord-Armeen. Marskal Bessieres, Hertug af Istrien, har igen overtaget Kommandoen over den Keiserlige Garde I Paris. Baron Krusemark, Kongen af Preussens Adjutant, er ankommen til Paris med en overordentlig Mission til Keiseren. I Tuillerieren ere de Værelser nu lukte, som førhen vare bestemte til Keiserindens Brug. For nogle Uger siden havde Carnot den Ære at Keiseren længe underholdt sig med ham, i sit Kabinet, om Krigsvæsenet. Det er denne Feldtherre hvem Seirene i de første Feldttoge i Revolutions-Krigen fornemmeligen kunne tilskrives. Carnots Broder er igien af Keiseren bleven ansat som General ved Armeen.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1999/136)

Titelblad. - Tilegnelse til Conferentsraad J. Collin. - Indholdsfortegnelse (upagineret Blad). - Tekst: 136 Sider. - 12 mo. - Pris 1 Rbd. 16 Sk. (Udkom 2. 1. 1830).
Anm. Dagen 22. 3. 1830, Nr. 69. - Dansk Litteratur Tidende, 1830, Nr. 6, 81. - Kjøbenhavns-Posten 4. 1. 1830, Nr. 3, 12. - Maanedsskr. for Litteratur, 1830, 3. Bind, 162 af C. Molbech.

Indhold.

Rime-Djævelen p. 1 (se Nr. 20).
52. Soldaten. (Med dæmpede Hvirvler Trommerne gaae) (Saml. Skr. XII, 190). p. 6
Den rædselsfulde Time (se Nr. 12). p. 7
Nytaarsnat (se Nr. 23). p. 10
53. Phantasiestykke i min egen Maneer. (I Himlen sidde Guds Engle smaae) (Saml. Skr. XII, 85). p. 12
Svinene; en Ode (se Nr. 19). p. 14
54. Vandrer-Liv. (Gaardhunden giøer - dens Tænder er saa skarpe) (Saml. Skr. XII, 139). p. 16
Det døende Barn (se Nr. 13). p. 17
Graat-Veir (se Nr. 39). p. 18
Kunstner-Livet (se Nr. 31). p. 19
Dykkerklokken (se Nr. 16). p. 24
Ved en Tragedies Dødsfald (se Nr. 37). p. 33
Aftenlandskab (se Nr. 36). p. 34
55. Cometen, et Sagn. (Da Sol stod op, og alle Nattens Terner) (Saml. Skr. XII, 87). p. 36
Sjælen (se Nr. 17). p. 41
56. Recension. (Vel rødmer Land og Hav ret smukt) (Saml. Skr. XII, 2). p. 44
Tyveknægten (se Nr. 48). p. 45
Ingenting og Noget (se Nr. 33). p. 46
57. Klintekorset paa Møen. (Det er en lys, en deilig Sommernat) (Saml. Skr. XII, 39). p. 47
Hjertesuk til Maanen (se Nr. 15). p. 52
58. Skolemesteren. (I den lumre Skolestue ville vi nu dvæle lidt) (Saml. Skr. XII, 330). p. 54
Studenten (se Nr. 43). p. 56
59. Holger Danske. (Det gothisk gamle Kronborg i Maanelyset staaer) (Saml. Skr. XII, 123). p. 58
Den 1ste August (se Nr. 35). p. 61
Moderen med Barnet (se Nr. 38). p. 63
60. Flyttedagen i April. (Nu Vintrens gamle Gubbe forlader sit Logi) (Saml. Skr. XII, 287 (forkortet) - Nr. 24 af 65 Smaavers). p. 64
Phantasie og Vanvid (se Nr. 32). p. 65
61. Fastelavn, en Skizze. (Fastelavn idyllisk staaer med sin Gaas i Haanden) p. 69
62. Martsviolerne. (Sig Himlen hvælver saa reen og klar) p. 70
(Saml. Skr. XII, 64).
63. Capriccio. (Et Speil er Søens Flade, det er saa smuk en Dag) p. 71
64. En fæl Historie. (Barsk sidder Drotten i Skarlagen rødt) p. 73
Regnveir (se Nr. 46). p. 75
Sneedronningen (se Nr. 25). p. 76
65. Mosters Skjærmbræt. (Naar Kulden barsk sig nærmed',) (Saml. Skr. XII, 50). p. 78
Til min Moder (se Nr. 34). p. 81
66. Risens Datter. (Dybt inde under Bjerget en gammel Rise boer) (Saml. Skr. XII, 274). p. 82
Aftenen, et Træsnit (se Nr. 11). p. 84
67. De Danske og deres Konge. (Alt reiser Vint'ren sit hvide Telt) p. 86
Dødsøieblikket (se Nr. 45). p. 88
68. Amors Spillekort. (Det er dog baade en Skam og Tort) (Saml. Skr. XII, 133). p. 89
Oldtids huuslige Liv (se Nr. 42). p. 90
Østergade (se Nr. 26). p. 91
69. Morten Lange. (Hver Midnat mellem tolv og et,) (Saml. Skr. XII, 237). p. 95
70. De tre Gaver. (Saa deiligt et Træ i Skoven staaer) p. 99
71. Januar, en Skizze. (Paa Gade, Mark og Tage, nu ligger Sneen hvid) p. 101
(Saml. Skr. XII, 291 - Nr. 42 af 65 Smaavers).
Tanker ved en ituslagen Jydepotte (se Nr. 14). p. 102
72. Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr (H. C. Andersens første Eventyr - Blev senere omarbejdet og udkom igen 1835: Reisekammeraten; se Nr. 279). p. 105

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/257, anm.: Kjøbenhavns-Posten: A-727e)

(H. C. Andersens første Eventyr - Blev senere omarbejdet og udkom igen 1835: Reisekammeraten; se Nr. 279).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/257)

Eduard Boas: [Biographie] Die Grenzboten. 6. Jahrgang. Bd. IV. Leipzig, 1847. S. 92-96.
(Titel: "Ein neues Märchen von Andersen")
(Est. 7.81)

Topsøe-kommentar i Lorck-brevvekslingen: Hvori han med sand furor teutonicus templede A. som Løgner, hvis han ikke kunde bevise, at Boas i sine nedsættende Ytringer om hans grænseløse Forfængelighed havde sin Viden fra københavnske Kliker; afviste Digterens godmodige og forsonende Tilbud om at modtage Boas venligt, hvis han igen kom til København og holdt efter nogle pæne Ord om Eventyrene sin Paastand om, at hvis A. ikke tøjlede sin Forfængelighed og sin Jagen efter Fyrstegunst, vilde ogsaa hans Talent gaa tilgrunde; hele Selviobrafien var jo intet andet end "Lobhudelei auf sich". I MLE, I 287-88 ændrede A. Omtalen af Boas en Smule, men fastholdt sin Paastand om, at Boas havde været paavirket af danske Kredse, der var A. ugunstigt stemt, og her har han formentlig haft Ret.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Smudstitelblad: Nye Eventyr og Historier af H. C. Andersen. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelse til Fru Serre i Maxen ved Dresden. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 88 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 2. 3. 1858).
Anm.: Berlingske Tidende 9. 3. 1858, Nr. 57. - Dagbladet 5. 3. 1858, Nr. 55. - Dansk Maanedsskrift, 7. Bind, 1858. 437-38 af C. Rosenberg.

Af C.R. [kancellist, dr. C. Rosenberg] i Dansk Maanedsskrift udg. af M.G.G. Steenstrup, bd. 7, 1858, s. 437-438.
Eventyret og den eventyragtige Fortælling ere ret egentlig en romantisk Digtart. I Modsætning til al hedensk Poesie, der, om den end beskjæftiger sig aldrig saa levende med et Hiinsidigt, dog hviler paa Bevidstheden om en nødvendig indenfor Endelighedens Grændser fuldstændig udfoldet sædelig og Naturens Orden, udenfor hvilken den menneskelige Aand ikke kan komme, bæres Romantiken af Anelsen om, at en uendelig Kjærlighed er Tilværelsens Ophav og Maal, d.v.s. af den christelige Troes Grundtanke. Under Paavirkning af denne Aand er folkeeventyret blevet til hos de europæiske Nationer; dets Eiendommelighed er derfor, at det, idet det levendegjør Dyre- og Planteverdenen, ja selv den uorganiske Natur, lader Kjærligheden være den raadende Magt i denne drømte Tilværelse, hvori Menneskelivet speiler sig, deels idet Evnen til at elske og vinde Gjenkjærlighed skaffer den bundne Natur Aandens Frihed, deels forsaavidt en veemodig Higen bort fra denne ufuldkomne Verden mod en fuldkommen Lyksalighedstilstand gjennemtrænger den, deels endelig forsaavidt Menneskenes Daarskaber og Svagheder, saavelsom deres jordiske Lidelser sees i et mildt humoristisk Skjær, fordi der er en algyldig Forløsning beredt fra al jordisk Ufuldkommenhed. Alt, hvad der charakteriserer Folkeeventyret som romantisk Poesie, gjenfindes hos H.C. Andersen, og heri ligger ganske vist hans store Betydning og Grunden til den Popularitet, hans Æventyr og Smaafortællinger have vundet; thi, om man end i aldrig saa høi Grad har vendt sig bort fra det Romantiske, om man end aldrig saa meget har lært i Poesien at søge en Forklaring af den naturlige verdensorden, som den er, nemlig en Skyldens og Bodens, en Tilblivelsens og Tilintetgjørelsens Verden, et Spil af mægtige, men forgængelige Kræfter, om man end aldrig saa stærkt har tilegnet sig Christendommen som en praktisk Livsmagt, bestemt til at lede Mennesket seirrigt gjennem Fristelsernes Labyrinth, idet den giver Villien Styrke og Hjertet Resignation: man kan dog ikke læse disse Digtninger, hvori paa en Maade det virkelige Liv sees i de opfyldte Forjættelsers Lys, uden at føle sig greben og løftet i Veiret, som om man for et Øieblik fik Lov til at aande lettere, fik Hvile fra Arbeidet, en Forudfornemmelse af den Lyksalighed, vi haabe hiinsides. Noget Saadant har vist Enhver følt ved Andersens tidligere Eventyr. De nye ere aldeles digtede i samme Aand, og eet af disse er maaskee en af de meest romantiske Digtninger, som nogensinde er bleven til; vi sigte til "det gamle Egetræes sidste Drøm". At lade selve Planteverdenen, repræsenteret, ikke af dens spædere ligesom mere luftige Skabninger, men af det vældige, ret stærkt til Jorden bundne træ, gjemme paa Længselen efter en bedre, en evig Tilværelse, at lade denne Længsel være parret med en Kjærlighed, der omfatter alle Skabninger af samme Art, og dog at gjøre dette Billede saa sandt og levende, at det bliver poetisk Virkelighed, ikke en vilkaarlig Allegorie, en slig Tanke kunde kun fattes og udføres af en virkelig Digter, hvis Genie heelt og holdent tilhører Romantiken. Skulde vi tilkjende nogen af de sex smaa Fortællinger Fortrinet for de andre, maatte det derfor blive den nys nævnte. Men ogsaa i de andre træde de ovenfor betegnede Eiendommeligheder ved det ægte Folkeeventyr meer eller mindre tydeligt frem. Navnlig er Fortællingen "Noget" baade i Anlæg og Tone en fortrinlig Legende, idet en dyb og alvorlig Lærdom ligger skjult i en barnlig Opdigtelse, der sætter Menneskenes Færd og Idræt i umiddelbar Forbindelse med den hiinsidige Verden og udtaler sin Dom over det Gode og Slette gjennem St. Peters Mund. I "Suppe paa en Pølsepind" og "A. B. C. Bogen" leger Digterens Phantasie humoristisk og dog ikke uden Dybsind med menneskelige Latterligheder. Over de to Fortællinger: "Flaskehalsen" og "Pebersvendens Nathue" endelig hviler et dybt, men humoristisk forklaret Veemod, idet Digteren minder os om det Usikkre ved alle Forhaabninger om Lykke her paa Jorden og lader Resignationen vise sig som den Balsom [!], der ene gjør det muligt at udholde Livet, uden at svigte Ungdommens Idealitet.
Sammenligner man dette lille Hefte med H.C. Andersens tidligere Frembringelser af samme Art, faaer man den glædelige Forvisning, at han staaer i sin fulde Kraft, ikke blot, forsaavidt her den samme varme Menneskekjærlighed træder os imøde, som er Sjælen i alle hans tidligere Digtninger, men ogsaa med Hensyn til den skabende Phantasies Fylde og Klarhed. Der er saaledes ikke mange af hans tidligere Eventyr rigere paa brogede Billeder end "Suppe paa en Pølsepind", og hvo der vil have et Begreb om Andersens Evne til med faa Træk at male Naturen, saa at man ligesom selv oplever den skildrede Scene med hele den i samme liggende Stemning, behøver f. Ex. blot at lægge Mærke til Flaskens eensomme Seilads paa Havet, eller den deilige Skildring af den klare Julemorgen efter Stormen, der har fældet det gamle Egetræ. Skjøndt Forfatteren ogsaa i dette Hefte oftere har yttret sit mindre venlige Sindelag mod Kritiken, kunne vi derfor - tvertimod hans Formodning i "Suppe paa en Pølsepind" - ikke Andet end takke ham baade for denne og for de andre Stykker, som Bogen indeholder, hvormed han har bragt sine Landsmænd et nyt Budskab fra den Egn af Poesiens Verden, hvortil han alene har Nøglen.

- Flyveposten 6. 3. 1858, Nr. 55. Fædrelandet 3. 3. 1858, Nr. 52. - Lolland-Falsters Stiftstidende 30. 6. 1858, Nr. 132. - Nord og Syd, 1. Bind. 1858. 231 (M. Goldschmidt). - Theater og Literatur, Marts II. 127-140.

Indhold

768. Suppe paa en Pølsepind (Saml. Skr. XIV, 132). p. 1
Flaskehalsen (se Nr. 766). p. 21
769. Pebersvendens Nathue (Saml. Skr. XIV, 146). p. 37
770. Noget (Saml. Skr. XIV, 158). p. 57
771. Det gamle Egetræes sidste Drøm (Et Jule-Eventyr) (Saml. Skr. XIV, 165). p. 69
772. A b c-Bogen (Saml. Skr. XIV, 170). p. 79
Nye Eventyr og Historier, hvis Udgivelse paabegyndtes med ovennævnte Hæfte, udkom i Aarene 1858-1872 i 3 Serier (1.-3. Række). hvis enkelte Hæfter igen er benævnt Samlinger

1. Række			1. Oplag.	- 2. Oplag.	- 3. Oplag.	- 4. Oplag.
1.	Samling	.................	1858.	1858.	1859.	1865.
2.		.................	1858.	1860.
3.		.................	1859.	1861.
4.		.................	1859.	1861.
2. Række
1.	Samling	.................	1861.	1869.
2.		.................	1861.	1865.
3.		.................	1865.
4.		.................	1866.
3. Række
1.	Samling	.................	1872.
2.		.................	1872.

1. Række udkom som selvstændig Bog 1859 med nyt Hovedtitelblad:

Nye / Eventyr og Historier / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / C. A.Reitzels Forlag. / 1860.

samt med Fællesindholdsfortegnelse for de 4 Samlinger. 2. Række udkom paa samme Maade i 1866 ogsaa med nyt Titelblad:

Nye / Eventyr og Historier / af / H. C.Andersen. / Anden Række. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1866.

og Fællesindholdsfortegnelse.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2006/115)

Felix von Binzer: I Hundredaaret for Fremkomsten af H.C. Andersens første Eventyr bør han gøres til Samlingsmærke for dansk Turistpropaganda. En Række Propagandaforslag: H.C. Andersen-Bryg, H.C. Andersen-Restaurant, H.C. Andersen-Mærker, H.C.Andersen-Festspil paa Det kgl. Teater. "Hilsen fra Danmark", hertil: "En Gang Sprøjtelak til Turisterne" af Arkitekt Viggo Sten Møller, og "Dansk Kunst og Turist-Satsning (Udstilling i Industribygningen). Reklame: "Da den ældste Prinsesse i Havkongens Slot var bleven femten Aar, fik hun lov til at gaa op paa Jorden. hun var helt ellevild, da hun vendte hjem igen og fortalte. "Menneskerne drikker en Drik af ren Appelsinsaft - den hedder 'Valash' og I kan tro , den smager!". Med tilhørende tegning. Politiken 10.3.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Tag Brochuren med hjem! - kom igen i næste uge! Hovedbanegarden København, for Ugen 14. Aug. til 20. Aug. 1939. [Åbnet i 1935 og lukket i 1971]. På side 1: Turist i sit eget Land: Odense. s. 3: H.P.: H.C. Andersen-Musæet og Mindehal. Reklame for Grand Hotel og "Fynske Privatbaner".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Programhefte: T.O.F. - De danske forsvarsbrødre - Typografernes Sangforening hylder H.C. Andersen. - Glimt af H.C. Andersens Liv fortalt i 11 Billeder af Villy Lundberg. Iscenesat af Skuespillerinde fru Berthe Forchhammer. Rotationstrykker Rantzau-Petersen, der skal spille H.C. Andersen. H.C. Andersen fortolkeren Jacob Texiere overværer forestillingen sammen med Dr. phil. Topsøe-Jensen. Akkompagnatør: Carlo Friberg.
Forord: "Den grimme Ælling" af Robert Neiiendam og "H.C. Andersen og 1942" af Berthe Forchhammer. Teater og Oplysningsforeningen T.O.F., Folkets Hus, Enghavevej 40, Søndag den 19. April 1942. "H.C. Andersen-Filmen dukker frem igen." Nationaltidende, 19.5.1942.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Tager man "mit Livs Eventyr" i Haanden, kan man gaa fra Sted til Sted og finde de nævnte Lokaliteter igen. - Omgivelserne er ændret, men Husene staar endnu. Billed-Bladet gaar med sine Læsere Tur i det af H.C. Andersens Odense, som lever endnu, lever til den geniale Eventyrdigters uforgængelige Minde. Mindehallen. Huset. Barndomshjemmet. Fattigskolen. Paaskestræde. O.T. Graabrødre Hospital. Doctors Boder. Sct. Knuds Kirke. Teatret. Billed-Bladet, 18. Januar 1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Nationaltidende beder igen Læserne tænke paa de legetøjsløse Børn gennem en Legetøjs-Indsamling. En Idé, der skal blive Tradition. De første Bidrag er allerede kommet. Nationaltidende, 11. Mrs. 1945. "H.C. Andersen var en fremragende Legeonkel. I Anledning af Nationaltidendes H.C. Andersen-Legetøjsindsamling har en af Medindbyderne til Indsamlingen, Museumsinspektør Svend Larsen, Lederen af H.C. Andersen-Museet i Odense, sendt os denne Artikel om Eventyrdigterens store Forkærlighed for Legetøj. Om Gudfaders Billedbog og Klippebøgerne. Nationaltidende, 22. Mrs. 1945. - "Den lille Pige vil takke H.C. Andersen. En stor Dag for de legetøjsløse børn i Morgen." Nationaltidende, 1. Apr. 1945; "I Slaraffenland for en Dag. H.C. Andersens Fødselsdag blev en straalende Oplevelse for de legetøjsløse Smaabørn." Nationaltidende, 3. Apr. 1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

OLRIK, H. G., H. C. Andersen som 'Fødselsdagsbarn'. Nationaltidende 24. mar. I Anledning af, at Nationaltidende igen i Aar viluddele Legetøj til de legetøjsløse Børn paa H.C. Andersens Fødselsdag d. 2. April, skriver Forfatteren H.G. Olrik i Dagens Kronik om Fødselsdagsbarnet H.C. Andersen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Otto Foss: I en Kærlighedserklæring til den typiske danske opera "Liden Kirsten", det ægte Barn af J.P.E. Harmtanns Muse, fremhæver Lektor Foss, at saa længe der er Sind, som er modtagelige for det mildeligt blide, det fyldigt stærke og det kraftig mørke i den danske Musiks Drik, vil man ogsaa bevare Smagen for den Vin, der skænkes af "liden Kirsten". ... Efter at Andersen havde været hos andre Komponister med sin nye Musiktekst om liden Kirsten, henvendte han sig igen til Hartmann, og nu havde han bedre Lykke .. Jyllands-Posten, 28. august 1946.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Den storslaaede Fest i Østrigsgades Skole, hvor Digterens 143-Aarasdag fejres med mange musikalske Nyheder. Den 9aarige Komponist Peter Garde, fotograferet til Ekstrabladet ved Klaveret paa St. Maglegaardsskolen i Formiddags. Han havde faaet fri i sidste Time for at forberede sig til sin store Eftermiddag, hvor han havde sat musik til 5 af H.C. Andersens Eventyr, der igen er omskrevet til Vers af Ellen Kanneworff. Det er "Fugl Fønix", "Nattergalen", "Den grimme Ælling", "Prinsessen paa Ærten" og "Klods Hans". Det er Komponistens seksaarige Søster der synger Viserne. Ekstrabladet, 2. april 1948, Fyns Tidende, 5.4.1948.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Sejr, Emanuel: "H. C. Andersen-ugen. Fik pære igen for æblet. Et brev fortæller historien om to digte - Elmquists 'Læsefrugter' i Aarhus offentliggjorde 'Naboens Gaard ' og andre Andersen-vers. I Avisartiklen gengives HCAs brev af 27.11.1844 [ ] i facsimile.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Om Aartusinder
Rejsetid igen .. vi Rejser udkommer 32. marts 1960. indleveringsfrist 19. marts. Reklamefolder fra Politiken, 1.3.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Fyens Stiftstidende : Festlig finale i aftes, hvor der blev givet løfte om at mødes om to år igen i Odense. Med filmforevisninger i Palads-Teatret og Folketeatret for 10.000 deltagere i en uge.
Filmfestivali Odense i H.C. Andersens tegn. Aftenposten, Oslo, 28.7.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Albertsen, Leif Ludwig, Det grønne træ. Digterne og julen . [Privattryk,] Aarhus 1982. 83 pp. - Heri afsnittene Giv os flere juleskikke. H. C. Andersen og nisserne, pp. 11-16, og Udblik: Andersen igen, pp. 73-76, - samt eventyret Den lille Pige med Svovlstikkerne, pp. 79-83 (illustreret af Karl V. Larsen).

Vagn Lundbye sætter visse indianske og eskimoiske værdinormer i forbindelse med en traditionel åndelighed, der igen knyttes til H.C. Andersens eventyr om Lygtemændene. Kristeligt Dagblad, 27. august 1982.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Arkitekten Hans Noltenius har sin egen vision om et bedre bymiljø ved Thomas B. Thriges Gade i Odense. Sin vision har Hans Noltenius brugt til et eventyr om byen, der fandt sig selv igen. Eventyret begynder med, at en ret så kendt herre lander på ryggen af en svane natten mellem 23. og 24. december 1988. Fyens Stiftstidende, 23.12.1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Heri s. 35-36: O. Perch Nielsen: Rejsekammeraten. s. 40-41: Tove Barfoed Møller: Miniatureteaterkomedien, der aldrig blev færdigudgivet. S. 43: Johannes Esbech: H.C.Andersen teateret i gang igen. s. 47: H.C. Andersens eventyr 'Rejsekammeraten'.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1994/136)

Hans Hertel og Bente Scavenius: Fra på fredag er der igen guldalder-festival i København. Men hvordan opstod guldalderens maasseopbud af geni og talent middt i den foramede ravnekrog København? Meget tyder på, at det var en frugt af enevældens kulturpolitik - og kommunkationsrevolutionen. Kunsten og dannelsen var vejen til social opstigning for proletarbørn som H.C. Andersen ... Politiken, 21.4.1996.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Rolf Dorset: Efter at have været udsolgt i flere år er det igen muligt at få nøglen til H.C. Andersens liv: hans dagbøger, der udgives som billigbog. Krible-Krable ser på verden gennem sin lup. Fyens Stiftstidende, 10.1.1996.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1996/40)

Fra Odense og tilbage igen. H.C. Andersen og Odense i 2005. Om brugen af H.C. Andersen. H.C. Andersens Hus og barndomshjem. Den faglige H.C. Andersen formidling. markedsføring og turisme. Internationale markeringer i 2005. Væsentlige H.C. Andersen-potentialer. En synlig æresborger. HCA-faser (forslag til en strategi). Idekatalog. Organisering. Kultur- og socialforvaltningen . Odense 1999. 18 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Rasmussen, Inge Lise, Øjets sekraft og billedets fødsel. Artikler om H. C. Andersen . C. A. Reitzel, København 2000. 176 pp. (Indhold: "Forord", pp. 6-10; "H. C. Andersens 'Fortuna' i Italien", pp. 11-27 [1976]; "H. C. Andersens 'Metalsvinet': Fra dagbog til poetisk billede", pp. 28-46 [1982]; "H. C. Andersen og det moderne italienske eventyr", pp. 47-62 [1984]; "H. C. Andersen bliver beskyldt for plagiat", pp. 63-66 [1985-86]; "H. C. Andersen ser på kunst", pp. 67-81 [1999, på engelsk]; "Rummet i H. C. Andersens 'Den grimme ælling'", pp. 82-92 [2000]; "Rummet i H. C. Andersens 'Den lille havfrue'", pp. 93-106; "Et kinesisk æskesystem. Tilskuere og aktører i 'Dyndkongens datter'", pp. 107-19; "H. C. Andersen og det maleriske", pp. 120-33; "H. C. Andersens tegninger som skitser til romanen 'Improvisatoren'", pp. 134-41; "H. C. Andersen laver teater med det forhåndenværende", pp. 142-46; "H. C. Andersen går igen. Reminiscens som billede og genklang", pp. 147-63; "Ind og ud af fantasiens verden. Nærlæsning af 'Den lille Idas blomster'", pp. 164-73.)

Johan de Mylius: Synspunkt: Så lykkedes det igen? At snige sig forbi en H.C. Andersen-mærkedag uden at gøre væsen af den i det her land, hvor han trods alt har hjemme. Den 4. august var det 125-året for Andersens dødsdag. Fyens Stiftstidende, 11.8.2000.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 571.

John Borgkilde: Eventyrligt. Odenses stolte søn er igen i fokus - 197-årsdagen markeres over fire dage. Gennemgang af alle arrangementerne: 1.4.: Sct. Knuds Salen 'At fortælle Andersen'. Domkirken: Gudstjeneste ved Johannes Møllehave. 2. april: Kransenedlæggelse. Museet: Johannes Møllehave er personlig rundviser. Ejnar Askgaard: 'Fra H.C. Andersens skatkammer. Odense Koncerthus: 4800 børn. Johannes Møllehave causerer. Fødselsdagsmatiné: legat-overrækkelse m.v. Fyrtøjet: Bodil Udsen. CaBarbaret, Vintapperstræde: Fritz Helmuth og Karsten Vogel. Teaterhuset, Vintapperstræde (2., 3. og 4. april:) "Den Standhaftige Tinsoldat. Odense Rådhus: overrækkelse af HCA-prisen 2002. Fyens Stiftstidende 31.3.2002.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Marianne Koch: 21 malerier over "Den grimme ælling" mødes igen i Kerteminde. Johannes Larsens akvareller kan nu ses under samme tag som 21 af de oliemalerier, der i 1930 blev lavet over samme eventyr, ophængt på Fyns Forsamlingshus og senere spredt for alle vinde - for at samles igen på udstillingen, der åbner på lørdag. Kerteminde Museum 18.3.-29.5. Fyens Stiftstidende 17.3.2005

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kasper Schütt-Jensen: Kritikken hagler ned over fejringen af 200-årsdagen for H.C. Andersen og udnævnelsen af de mange ambassadører. Generalsekretær for HCA2005-fonden, Lars Seeberg svarer igen. Jyllands-Posten 26. marts 2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Niels Højland: "For 138 år siden stod H.C. Andersen selv og iagttog faklerne og menneskemængden, som tiljublede ham. I går blev digteren igen hyldet - som afslutning på den ét år lange fejring af ham." Desuden blev Bjørn Nørgaards otte meter høje skulptur ved Odense Banegård afsløret. Jyllands-Posten 7.12.2005.

8 siders festival-program midt i sektionen. Per Westergård: Halehoi for en festival. Morten Vilsbæk: - Kunstnerens dobbelte ansigt, Ye Minjun som står bag festivallogo, er international storsælger. - Bredt show åbner festen, Andersen bliver fortolket af både beatpoeten Claus Høxbroe og skuespilleren Ghita Nørby, mens Chris Minh Doky leverer jazz med internationalt format. - Jensens yngste barn, Kærlighed tl Odense er Palle Skov Jensens engagement i H.C. Andersen Festivals. Og ejeren af Jensen's Bøfhus har lært meget det seneste år. - I'm Your Man. Leonard Cohen er igen lige om hjørnet; Rune Moesgaard: En unik aften i vente - Oh Land sætter punktom for sin danske sommerturne med en optræden i Kongens have, som har krævet ekstra forberedelse; Malene Birkelund: På genopd(r)agelse i eventyrene. Sambainspireret eventyroptog med 3.000 af byens borgere fuldender daginstitutioners månedelange arbejde med H.C Andersen - Hun forsvinderi nd i stilheden, mens anmelderne venter på Agnes Obels anden soloudgivelse, kan fynboerne se hende optræde under H.C. Andersen Festivals; Lene Kryger: Ideer kommer ligesom kyllinger - alle fynske 8. klasser får en bog med udvalgte eventyr af H.C. Andersen; uddrag af johs. Nørregaard Frandsens skildring af H.C. Andersens liv og eventyr fra bogen; - Et godt grin giver et adrenalinkick: Thomas Mørk om festivalkabareten "Lattergalen"; Rune Moesgaard: Et eventyrligt sansebombardement - "Den Standhaftige Tinsoldat" med både lyd, lugt, lys og musik; Marie Jung: Andersen over det hele - festivalen tager digteren på ordet og tager ham alvorligt; Jesper Mads Eriksen: Nogle af de unge fra Odenses rap-undergrund er med på Spoken Word Festival; Kærlighedens mange ansigter: Selvfølgelig bidrager H.C. Andersens Hus til H.C. Andersen festivals. Og temaet bliver eventyrdigterens komplicerede kærlighedsliv. Tidstavle .. Når bare man har ligget i et svaneæg; Jørgen Volmer: Radio Klubbens kendte og knap så kendte; Malene Birkelund: Kunsten går i gaden; Ny Vestergade omdannes til bilfri kunstgade med eventyrlige billeder, kaffeslabberads og workshops; Jesper Mads Eriksen: Som en fire dage lang fernisering i Berlin, Phono Festival rykker ind i møbelforretning; Malene Birkelund: Det skal nok give genlyd rundt omkring (interview med Elisabeth Møller Jensen); Klodshans er folkets stemme - gennem hele H.C. Andersen Festivals kan publikum være med til at bestemme hvilket indslag, der har været det bedste, mest fantasifulde eller overraskende; Rune Moesgaard: En festival i festivalen - mens Odense samler sig om at hyldet berømte bysbarn, holdes også Danmarks nye Internationale Gadeteaterfestival; Marianne Kjær: Den forelskede dirigent - når verdensdirigenten David Angus slår tonen an til Opera på slottet 25. august, er det med total kærlighed i bagagen - Den norske sopran Kari postma glæder til igen at synge i Odense - teaterchef Kasper Wilton melder at han er klar til at føre publikum på en musikalsk og eventyrlig rejse i H.C.Andersens fodspor den 25. august. Fyens Stiftstidende, 17.8.2013.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Fnysende flot på Flakhaven. H.C. Andersen i nutiden: Hjørdis Plato har illustreret de Lille Claus og store Claus.
Ivar Juel Nordentoft: Du må ikke snyde dig selv for lysshow. Odense rådhus bliver smadret igen og igen ...
Jesper Mads Eriksen: De stille passagers eget liv. Martin Hall. Trængsel hos Snedronningen. Planken ud for Shaka Loveless. Andersen i transit: Inger Birkestrøm Juuls nycirkus er flot ... Øjne og ører store som tekopper. Fyens Stiftstidende, 21. august 2013.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dorte Heurlin: I disse uger for 159 år siden dansede Pepita de Oliva i København - aldrig havde man set noget lignende. Også H.C. Andersen var så betaget af Pepita, at han besluttede sig for at skride fra en herregård på Vestsjælland før tiden for at se hende danse. Igen. Politiken, 12. september 2017.

(Bibliografisk kilde: HCAH)