H.C. Andersen centret

Corsaren, no 38 fredag den 23. Juli 1841. Ansvarshavende redacteur,udgiver og forlægger: R. p. Morthensen, cand.philos. På næstsidste side: Under overskriften "En Samtale" - - Stakkels H. C. Andersen, som har lidt så frygteligt i Grækenland og Tyrkiet (see O. Th's. A.)! - Og hvad har han da lidt? - "Ingen Ubehageligheder," men en forfærdelig "Uvished om de insurgerede Provindser", som varede hele fire Dage, indtil den femte, da han fik at vide, at Alt var roligt - hvorpaa han reiste: "Vi ville haabe, at Digteren fra denne Reise hjembringer et rigt Udbytte for hans Aand og Phantasie, og at Frugten deraf vil vise sig i nye Arbeider, der ville blive ham selv til Ære og hans og hans Muses talrige Venner og Velyndere til sand Glæde." (O. Th.'s A.)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-660-1)

Romanen De to Baronesser udkom først på engelsk hos Richard Bentley i London, oversat af Charles Beckwith Lohmeyer, under titlen "The two Baronesses". Det var en betingelse fra udenlandske forlæggere, at den (og andre værker) ikke blev udgivet på dansk først, fordi det i så fald ville stå enhver frit for at oversætte og udgive den. - Anm.: The Spectator, The Literary Gazette, Oct. 1848, The Athenaeum 7.10.1848. The Weekly Dispatch, 8.10.1848. Douglas Jerrold's Weekly Newspaper, 14.10.1848; The Britannia, 14.10; W. Harrison Ainsworth, The New Monthly Magazine and Humorist Nov. 1848. The Sunday Times, 12.11.1848. The Times, 26.12.1848. The Morning Herald, no 20, 691, October 9, 1848.

This is the first work Mr. Andersen, the Danish poet, has put forth in an English dress; and, if written in English by his own unassisted efforts, it shows no mean proficiency in the language of this country. [...]
The scene of the romance itself is laid in the author's native country, and though its incidents may appear a little disjointed, and the thread of the narrative rather difficult to unravel, the careful reader will not fail to remark throughout those qualities which have recommended the previous works of M. Andersen to favourable notice. Great sensibility, nice delineation of characters, and an aptitude at description which his poetic feeling has engendered and perfected, are visible in every page.

Blätter für literarische Unterhaltung, No. 341, Mittwoch, 6. dec. 1848.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 460-67)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/487, 1971/635, LG: 2007/83)

Helsingfors, Finska Litteratur-Sällskapets Tryckeri, 1850. Heri s. 117-23: Rese-Anteckningar. 1833. Köpenhamn. [bl.a. besøg hos H.C. Ørsted og Oehlenschläger]. Specifikt den 20 februar 1833, s. 122 om HCA.

Den märkligaste figur i sällskapet ägdes i sitt slag otvifvelaktigt dock af poeten Andersen. Man taler om menneisor, hvilka hafva djurhamn; men aldrig har jag maken sett. Han hade till krop, ben, gång, ögon och hela ansigtet den fullkomligaste likhet med - en trana. Då jag såg honom, undrade jag, hvar jag hade sett någotbeslägtadt förr i min lefnad. Jag trodde först, att det varit någon menniska; men på en gång uppgick får mig ett ljus - det hade varit en trana. Det var så gifvet. Det enda skiljaktiga var, att tranan, oaktadt den vacklande gången, ändock har hållning på sjelfva kroppen; men den, som säger det om den hederlige Andersen, - ja den vill jag se i synen. Den långa, magra, smala figuren tycktes ej allenast gå af för hvart steg den tog, utan jag är fullt öfvertygad, at den efter ett eller annat års vinkande i sjelfa verket en vacker dag knäcks och går af. Det var verkligen plågsamt att se hans vandrande på golfvet. Vid hvart steg trodde jag, at han skulle ramla. För övrigt är han en snillrik och talentfull man. Kanske vi komma att göra sällskap med hvarandra mot södern; ty han har hopp om understöd till en sådan resa, ehuruväl Regeringen egentligen icke à l'ordinaire består ett sådant åt mer "än skald i sender", och en Hertz nuförtiden njuter det.

- Omtalt i: Dagens Nyheder, 11.3.1955 og Husmandshjem 29.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Caroline von Göhren [Caroline von Zöllner]. Leipzig 1857. 130 S. [HCA omtaler bogen i brev . Niels Oxenvads resumé af bogen:

Christian Wohlgemuth oder der innere Beruf. Af Caroline von Göhren (= Caroline von Zöllner). Leipzig 1857. Det er for så vidt rigtigt – som HCA selv udtrykker det – at han syntes at læse sin egen livshistorie i denne lille bog på 130 oktavsider), men der er også forskelle. Det er helt evident, at forfatterinden har læst ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” Den mest betydningsfulde lighed er den, at såvel HCA som CW sprængte de rammer, som deres omgivelser havde udstukket for deres liv efter barndommen. For dem begge lykkedes det at realisere en drøm om at blive selvstændig forfatter/digter, for HCAs vedkommende fortrinsvis ved egen kraft, for CWs vedkommende fortrinsvis ved tilfældighedernes spil og omgivelsernes hjælp. Såvel HCA som CW er skildret som sønner af fattigfolk, i begges tilfælde som søn af en lappeskomager og en mor, der virkede som vaskekone (HCA) eller sypige (CW). CW var imidlertid 1 ud af en søskendeflok på opr. 5, som dog ved en epidemi reduceres til 2, nemlig CW og søsteren Dorchen (Dora), hvis liv imidlertid ikke kan sammenlignes med det liv, som blev HCA.s halvsøster Karen Marie til del. Til forskel fra MEEuD og MLE førte skomagerfamilien ikke nogen isoleret tilværelse. Den havde en stadig og livlig kontakt med en nabofamilie, en velstående tømrermester, dennes kone og 3 sønner og 1 datter. Sidstnævnte døde dog som offer for den ovennævnte epidemi. De to familier foretog som regel en fælles skovtur en søndag i maj. Under en sådan fælles skovtur støder en lidt ældre præstesøn fra de to håndværkerfamiliers naboskab til selskabet. Denne bliver budt på kaffe og tilbyder til gengæld at underholde børnene og deres forældre med et eventyr, kaldet ”Der Rangstreit im Walde”. Efterfølgende udspørger han børnene om, hvilket af de i eventyret optrædende træer, de synes bedst om. Da turen tilsidst kommer til CW vælger han – til forskel fra de andre børn – ikke noget bestemt træ, men skovens træer som helhed og priser dem for deres evne til at overleve et stormfuldt uvejr og derpå forskønne naturen. Præstesønnen roser CW for hans fantasi og spår ham et fremtid som digter.
År hengår, og CW kommer lejlighedsvis på et greveligt slot uden for byen, og under et af disse besøg opdager han – mens han venter på, at en af tømrermesterens sønner skal dukke op - et eksemplar af ”Eines Dichters Bazar” af Andersen (sic) og bliver fuldstændig opslugt at dette værk. Senere bliver han også bekendt med såvel brødrene Grimms som A.s ”Märchen”, samt A.s digte og dramatiske værker, sidstnævnte i al hemmelighed og via tømrersønnen Karls hjælp udlånt fra en lærd hr. Hohfelds privatbibliotek. Hr. Hohfeld bliver derefter CW.s første velgører, sørger bl.a. for at han får en ordentlig skolegang, først i byens højere borgerskole, siden i et gymnasium. Efter endt studentereksamen drager CW – stadig på hr. Hohfelds foranledning – videre til universitetet i Heidelberg, hvor gode mennesker giver ham ”Freitische” flere gange om ugen og han finder et billigt tagværelse, hvor månen fortæller ham historier, jfr. HCAs ”Billedbog uden Billeder”. Pengene til et egentligt universitetsstudium har han imidlertid ikke, og han er på nippet til lade sig uddanne til lærer på et af de netop oprettede seminarier, med henblik på et senere virke i den tids folkeskole. Tilfældigt bliver en medstudent i Heidelberg opmærksom på CW.s nød og fortæller det videre til en anden student, som viser sig at være en søn af det grevepar, hvor CW i sin barndom var blevet bekendt med Andersens værker. Grevesønnen tilbyder CW at blive hans manuduktør, og uden at gå videre i detaillen ender romanen med, at CW får opført sit første dramatiske arbejde på Heidelbergs teater. CW havde ikke mod til at overvære premieren på stykket (jfr. HCA og ”Kjærlighed paa Nicolai Taarn”), men grevesønnen kan ved sin hjemkomst fra teatret berette om stykkets succes.

Samtiden. Skildringar från verldstheatern. Stockholm 1858. "... romanens stämning är derjemte barnsligt naiv, glad och enkel, så att förf.s natur ej heller här förnekar sig. ... Det är mere en bekännelseskrift i biografisk form än en egentlig roman. ...

(Bibliografisk kilde: HCAH)

London: Richard Bentley and Son, Chiswick Press, London, 1876. 399 p.

Pp. 3-246: Poems by Bushby. Pp. 328-399: Translations fromt he French, Danish, Spanish and German [including poems by Oehlenschlager, Boye, Heiberg, Ingemann, Baggesen, Guldberg.

Pp: 247-328: Translations from the Danish of Hans Christian Andersen.
The Bride of Rörvigh Church [bfn 112, Bruden i Rørvig Kirke ]
What I Love [bfn 110, Hvad jeg elsker.]
The Storm [bfn 126, Stormen]
The Blind Mother [bfn 232, Den blinde Moder ]
The Cottage near the Beach [bfn 120, Hytten ]
The Moment of Death [bfn 45, Dødsøieblikket ]
The Son of the Desert [bfn 136, Ørkenens Søn ]
The Mermaid at Samsö [bfn 92, Havfruen ved Samsø ]
"Veni Creator" [bfn 74, 'Veni Creator' ]
Holger Danske [bfn 59, Holger Danske ]
The Priestess in the Consecrated Grove [bfn155, I de hellige Guders Lund ]
The First and the Last [bfn 138, Det Første og det Sidste ]
Twilight [bfn 95, Aftendæmring, See, Aftnen er saa stille, og Himlen er saa blaa]
The Danes and their King [bfn67, De Danske og deres Konge ]
The Man from Paradise [bfn 81, Manden fra Paradiis ]
Love [bfn 130, Kjærlighed. See Solen blusser saa elskovsrød ]
The Snow-Queen [bfn 25, Snee-Dronningen]
My Aunt's old Screen [bfn 65, Mosters Skjærmbræt ]
The Werewolf [bfn 171, Vaerulven ]
The Soul [bfn 17, Sjælen ]
The Dying Child [bfn13, Det døende Barn ]
A Sketch on the West Coast of Jutland [bfn90, Malerie fra Jyllands Vest-Kyst ]
The Wild Rose [bfn 188, Rosen ]
Morten Langé [bfn 69, Morgen lange ]
Flitting Day in April [bfn 60, Flyttedagen i April ]
Melodies of the Heart [bfn 131 To Brune Øine, bfn 132 Min Tanke er et mægtigt Fjeld, bfn 137 Jeg elsker Dig - Dig som jeg ei tør sige, bfn 135 Henvisned er de Blomster Du mig gav, bfn 105 Man har et Sagn, et Eventyr ]
The Elf-King's Bride [bfn 163, Elbkongens Brud ]
New Year's Night [bfn 23, Nytaarsnat ]
The Soldier [bfn 52, Soldaten ]
Lines [bfn 872, Nu kommer Kongens Liig, Du Folkekjære ]
The Boy in the Churchyard [bfn 172, Barnet ved Kirken ]
Written in the Cathedral of Cordova [bibid 9635, Fra domkirken i Cordoba ]
The Lotus and the Pomegranate [bibid 9625, Som en Lotus paa den stille sø ]
Andalusian Eyes [bibid 9261, Hvo skal jeg tro? ]
On Granada [bibid 9628, Held mig, Granada jeg ser ]
Written at Burgos [bibid 9614, Det fyger så voldsomt derude ]
Spain [ bfn 866, Spanien, hvilken Rigdom har Du]
In Africa [bfn 853, I Africa, Jeg er ovre i Marocco ]
Consolation [bfn 871, Fortrøstning ]

Plus: P. 386: Approach this Coffin, [bfn 441, Træd hen til Kisten her]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).

August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

Komponisten Finn Høffding blev i 1926 så begejstret for H.C. Andersens eventyr, at han året efter indleverede en opera over emnet til Det kgl. Teater, hvor den i løbet af 1928-29 opnåede 15 opførelser.
Dagens Nyheder, 30.1.1928.
Nu har radioen bedt Høffding omarbejde værket til en studieopførelse [opført i radioen 18.8.1955] Hus og Hjem, 18.8.1955; Berlingske Tidende, 19.8.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Berlingske Aften 1936. Albert Thorup fortæller om sin læretid i København i 1865, hvor han jævnligt så H. C. Andersen gå forbi. I anledning af de nye H. C. Andersen-frimærker: "[Frimærkerne] er en stiv Maske, medens H. C. Andersen havde et levende, følsomt Ansigt".

(Bibliografisk kilde: Dal)

Mit Livs Eventyr. Med Farve-Illustrationer af NIELS LARSEN STEVNS. Udgivet af Statens Museum for Kunst. Nyt Nordisk Forlag, København. 345 pp.
Forord af Leo Swane pp. 7-11; efterskrift af H. Topsøe-Jensen pp. 341-43. - Med 50 akvareller (af 75 foreliggende). - Medtager ikke sektionen Bilag, så lidt som fortsættelsen 1855-67. - Foromtale: Politiken Magasinet, 29.8.1947. Nationaltidende, 27.4.1942; Leo Swane: Indbydelse til Subskription, April 1942; Anm.: Cornel., Nationaltidende 11. sep.; Kai Flor, Berlingske Tidende 11. og 15. sep.; R. G. [Richardt Gandrup], Aarhuus Stiftstidende 15. sep.; Berlingske Tidende, Ugens Billeder, 19. sep. 1943; Fr. Jul, Aarhuus Stiftstidende, 14.8.1944; K.P. Politiken, 11. Sep. ; semper, Kristeligt Dagblad, 11. sep.; Politiken, 12. sep.; Fyens Stiftstidende, 19. sep. - Engelsk oversættelse: se nr. 1480 ndf. Kobberstiksamlingen havde i anledning af bogudgivelsen en udstilling af Akvarellerne til MLE. Anm: Kai Flor, Berlingske Tidende 11.9.1943.
Udstillingen blev gentaget i 1955. Anm.: Helge Ernst, Social-Demokraten, 8.5.1955; Bene Larsen, Berlingske Aftenavis, 25. og 28. marts 1955; Sigurd Schultz, Dagens Nyheder, 4.4.1955; Lollands Tidende, 3.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

En Nykøbing F.-Krukke, som man maaske aldrig finder ud af. Bent Waagepetersen har villet give krukken [Turistvare for Nykøbing F.] en karakteristisk Profil - og det blev så H.C. Andersen! Berlingske Aften Avis, 8. maj og Vestlollands Avis, 15.maj 1946.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Byen led af Tæring og lokkede med sit friske Vand og sine skønne omgivelser mange af Tidens Berømtheder til. H.C. Andersen og Tietgen blandt Gæsterne. [HCA 26.-29.7.1873, hvor HCA så lidende ud]. Fyns Social-Demokrat, 3. jul. 1947.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oskar: I dag er det 90 år siden "Arbejderforeningen af 1860" blev startet. H.C. Andersen stillede betingelser for sin første oplæsning: talerstolen skulle anbringes, så der var en udgangsdør lige bag den, for det andet skulle Rimestad tage plads lige ved siden af ham, og for det tredje skulle første række være besat med damer. Det gik godt, siden læste Andersen op en snes gange i foreningen. Social-Demokraten, 20.9.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gert Smistrup: Den engelske filminstruktør Ronald Haines har sammen med sin hustru Jean Haines optaget en film over den danske eventyrdigter H.C. Andersens "Mit livs eventyr". Den spiller en timestid, og det er planen, at den skulle vises hele jorden over i alle lande, hvor H.C. Andersens eventyr er kendt og elsket af børn og voksne, idet kopierne til de forskellige lande skulle eftersynkroniseres, så filmens personer taler den pågældende lands eget sprog. mange aviser, oktober 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Johanne Bräuner: Tidsskrift for skole og Hjem. 24. Årgang, 7. hæfte. Red. af Jørgen Banke og S.P. Fredebo. 1951. 26 s.
Heri s. 13: Jenny Lind .. fik han dog at høre, og så dybt et indtryk gjorde hun på ham både ved sin sang og ved sin personlighed, at det endnu en menneskealder senere stod klart i hans erindring, da han talte med H.C. Andersen om Jenny Linds Kunst.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kirsten Rødsgaard: Jenny Lnds liv var een stor succes, og en hel verden så betaget op til dene unge kvinde, i hvis karriere der ikke fandtes antydninga f skandler og hvis sind altid var opfyldt af skamfølelse over sin egen utilstrækkelighed. Aftenbladet Søndag, 13.5.1954.

Carl Otto, den stærkt interesserede frenolog, har løftet sløret for historien om en ung dødsdømt i sin celle. Han viste litterære anlæg og skrev i fængslet en bog, som udkom et par dage før henrettelsen skulle ske. Det var Petri Claudi Ferdinand Worm, som havde myrdet J.P. Tønder (også kaldet Gammelt og Nyt). Fængselspræsten Visby, gjorde flere forsøg på at få dommen forandret ved at skrive til Thorvaldsen. H.C. Andersen så sundere på sagen. Lytteren, 23.5.1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I en artikel i Fyns tidende fortælller H.P. Schmidt, Hårby om, hvordan H.C. Andersen underholdt sine venner. H.C. Andersen fik opgivet en række rimord - f.eks. stjerne - rimede med fjerne, hug - suk osv. og så skulle han forme et improviseret digt over ordene.

En Fejekost:

Som grønne Grene under nattens Stjerne
Vi sentimentalt saae op mod det Fjerne
En Mand med en Økse gav os et Hug
Vi forfaldt - jeg forsikkrer - det var med et Suk
Vi sagde til Manden: Føl dog, hvor vi lugter
Vi bærer ogsaa med Tiden Frugter
Men næppe han svared "Kis" til sin Kat
end sige til os, hans eneste Skat
han band os til en kost for det gav Penge
ahn sagde, at vi ville vare saa længe
Som Mindet lever om Skjold og Helt
Som alle Smaastjerner paa Himmelens Telt
Saa gik han - den MNand han kaldte sig - Peter
Og det var en Mmand uden Fejl eller Beter
Men har vi Slud, uden Ly eller Læ
Nu nejet og fejet for Folk og for Fæ
I Stue, paa Gade - og I maa vide,
Aldrig vi fik at drikke og bide
aldrig vi fik tak eller sang
kostens gang, det er verdens gang.

Glorup, juli 1850.

Sorø Tidende, 14.1.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Om en lille dreng, der så et egern på H.C. Andersens gravsted på Assistens Kirkegård. Politiken 1.12.1960.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Rechendorff: "I en gammel kuffert fra et rum paa loftet: Betydningsfuldt fund i Frankrig af breve fra H.C. Andersen." Om 5 breve fra HCA til von Dönniges, der nu er "sikret til Det kongelige Bibliotek eller H.C. Andersens Hus". Berlingske Tidende 1. og 8. jan. 1961.
Tilføjelse nov. 2009: Brevene er hverken tilgået KB eller HCAH - hvor er de så?
Af gammel korrespondance mellem Culmsee og HCAH fremgår det, at brevene er fra 24.8.1852, 1.9.1853, 14.11.1853, 22.1.1854 og 27.9.1854.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

illustreret af Karen Kjærsgaard. Udsendt af A/S Meco-Dumex. Hvert år udsender Dumex i en del oversøiske lande en kalender. I 1962 kalenderen har vi ladet tegneren Karen Kjærsgaard illustrere 12 af H.C. Andersen's eventyr, og vi er selv blevet så glade for resultatet, at vi synes,maaterialet også burde anvendes herhjemme. Vi har derfor ladet fremstille denne bog ... Meco-Dumex, upag, [24 s]. [Ek1, Ek3, Ek5, Ek9, Ek13, Ek20, Ek23, Ek25, Ek27, Ek30, Ek32, Ek71]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/37)

Walther Madsen foreslår, at hans familie i stedet for Albanigade 23 - Odense kommunes husvildeafdeling, får stillet H.C. Andersens hus til rådighed. Det står alligevel tomt i vintertiden - og så kan de jo derfra prøve at få en lejlighed, inden turisterne kommer. B.T. 8. jan. 1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

To jubilarer paa samme dag indenfor Odense Bys Museer: Kustode fru Aksla Göransson og konservator Peter Hansen. Fru Göransson har passet H.C. Andersens Hus fra 1938 - og er født i huset, der tidligere var købmandsforretning. Fyens Stiftstidende, 31.3.1963.
I Lokal Bladet, 16.6.1976 er der et foto af museet, som det så ud [Museumshistorie]:

Dette lille hus var engang en købmandsforretning. Den tilhørte Fru Karen Marie Rasmussen, den sortklædte dame til venstre, og da hun måtte, da hun som 34-årig blev enke i 1901 sørge for sig selv og sine 8 børn. Forretningen lå på hjørnet af hans Jensens Stræde og Bangs Boder, hvor der senere indrettedes museum for H.C. Andersen.
Fru Rasmussen solgte sit hus til formålet og blev siden museets kustode. Nogle år før sin død i 1946 afløstes hun af sin netop afdøde datter, som kigger ud ad et vindue lidt til højre i billedet, dengang 5-6 år gammel. da hun for ikke så længe siden skulle på plejehjem, måtte en del af hendes ejendele fordeles mellem de yngre medlemmer af familien. ... For at komplettere beretningen om familiens tilknytning til stedet, kan det nævnes at museets nuværende kustode, fru Grethe Nielsen , er Aksla Göranssons niece og dermed kusine til billedets nuværende ejermand, hvis mor også er født på stedet.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Emil Petersen: Tale ved et elevmøde på Frederiksborg højskole: Hvad om det lille billede bliver lagt under lup? og man så der ser det almene røre sig deri. Her er balancen svær. Sentimentalitet og kedsommelighed lurer. Men lykkes det, skabes der storkunst. Da ser man i vandpytten stjernernes genskin af stjerner. Navnet her er H.C.Andersen. Vestkysten, 30. juli 1966.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kongefamilien kom i går til Odense. Men det var ikke en festklædt by, der bød den velkommen. - Togulykken, der kostede så mange dræbte og sårede, kaster endnu en mørk skygge over byen. Prins Henrik fik læsestof til de lange vinteraftener. Museumsdirektør Niels Oxenvad fortalte på skiftevis dansk og flydende fransk de kongelige gæster om Niels Larsen Stevns udsmykning i H.C. Andersens Hus. Fyns Tidende, Fyens Stiftstidende, Jyllandsposten, 13.8.1967.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kirsten Jacobi: H.C. Andersen blev af sin samtid bedømt som en grim ælling som maler og tegner - i dag er han dansk kunsts stolte svane. Som Chagall. Tegnede først - skrev så. Interview med Kjeld Heltoft, manden der fandt maleren H.C. Andersen. Hjemmet, Nr. 41, 14.10.1969.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

En sværmerisk pige, som ikke var tilfreds med at deltage i selskabslivet - forøvrigt gjorde hun en dårlig figur. Men hvad skulle hun så? der var kun to muligheder for en rig mands datter: At gifte sig eller sidde hjemme med et broderi. Og dog ... [om HCAs venskab med Fredrika Bremer - og hans sidste besøg hos hende i 1865]. Fyens Stiftstidende, 9. okt. 1970.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Andersen: Den norske overlæge, Arne Duve, har i fjor luftet de teorier i bogform, som i fjernsynet blev så charmerende gentaget. På Andersens fødselsdag 2. april viste fjernsynet en ny kortfilm med titlen "H.C. Andersens hemmelighed", af filminstruktøren Jørgen Roos. Jyllands-Posten, 8.4.1971.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Peter Eriksen: 200 portrætter af H.C. Andersen - men hvordan så han egentlig ud? Det kgl. Bibliotek, Den kongelige Kobberstiksamling, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot samt H.C. Andersens Hus i Odense rummer i alt ca. 200 portræt-numre. Fyns Tidende, 16.2.1972.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Chanuka [Helga Melchior] 1974. [Min bedstemor Dorothea Melchior sørgede for, at hver af hendes børn fik et album. Anna ... blev sendt på en lang rejse ... da hun kom ombord, fandt hun et lille album liggende i sin kahyt. Og da hun åbnede det, så hun på den allerførste side en yndig krans af pressede blomster, som hendes mor havde ordnet - og skrevet et vers. Hun bladede videre og fandt et langt digt, H.C. Andersen havde skrevet. På en anden side havde han klippet en møllemand ... [osv. om klenodier i Helga C. Melchiors Familiefond]. Privattryk, 13 + 9 + diverse sider.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Florén, Uno, 'En vacker saga, så rik och lycksalig' / Hon blev näktergalen i hans liv. Veckojournalen , 1975, nr. 30, pp. 18-21, 45, og nr. 31, pp. 10-11, 48.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/105)

Sv. Juel-Møller, bibliotekar på Det kongelige Bibliotek, ridser ønskerne op for huset, der er brug for:
1. Lokaler til en samling af HCAs værker på dansk og i samtlige oversættelser,
2. Billedmateriale vedr. HCA
3. Filmteater kombineret med
4. Scene til opførelse af dramatiseringer
5. Bog og billedsalg.
Så vil København få et værdigt HCA-ansgit, som både Danmark, hovedstaden, Tivoli og Turistrådet samt de kulturengagerede myndigheder kunne være bekendt at præsentere for den ganske verden. Politiken 1.4.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Svein Johs. Ottesen: Hans Christian Andersen - ingen forfatter har noensinne opnådd å bli elsket verden over som ham. Han er verdens-litteraturens selvfølgelige hovedperson seett fra ethvert barns synspunkt. Han har vunnet en utbredelse større en folk som Goethe og Shakespeare. Denne elskede dansken - han kunne ikke fordra barn. Vi har seett ham omkranset av barn, lesende for en hell flokk. Det hendte ikke så rent sjelden at han faktisk måtte avfinne seg med en slik situasjon - av nødvendighet, og for kunstens skyld ... Aftenposten, Oslo, 21. juni 1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Helge Cohn: 'August Strindberg elev av H.C. Andersen'. ja, så står det faktiskt under en artikeli den danska tidningen Politiken den 2 april 1905. Detta märkliga kännande ger anlednng till förmodan att den danska författaren och sagoberättaren utövat och fortfarende utöver ett betydligt inflytande på diktare i vårt land. Enköping-Posten, 01.08.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Paul Palmér: Niels Oxenvad, Odense, har set på Richard Kleins samling i London med henblik på en eventuel erhvervelse til H.C. Andersen-museet. Man forhandler stadig også om muligheden for at få samlingen udstillet i Odense næste år i forbindelse med den endelige færdiggørelse af museets ombygning. [Museet erhvervede samlingen på Sotheby i 1980]. Morgenposten, 3.8.1975.
Robert Naur: "En skæbne så mærkelig som var den digtet af H.C. Andersen." [Richard Kleins biografi] Politiken 11.4.1976.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

En saga från Bröderna Grim av Ronny Ambjörnsson till H.C. Andersen. DN Söndags hyllning till H.C. Andersen - denne jubileumssommar - är en saga av Ronny Ambjörnsson, idéhistoriker och sagoboksförfattare. Ronnys saga är en parafras eller omskrivning av en redan känd saga. Men inte en Andersen-saga utan en av bröderna Grimms sagor. Bord duka dig. Just så gjorde nämnligen ofta H C Andersen. han lånade av Grimm och speglade med hjälp av den redan välkända sagan aktuella moralproblem. Dagens Nyheter, 10. augusti 1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Borum, Oluf, Digteren så verden med en malers øjne. Kristeligt Dagblad 20.9. 1975. - Om HCA som tegner, især med udgangspunkt i nr. 275 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2005/423)

C. A. Hjernøe: Der er skrevet og sagt så meget om vor store H.C. Andersen i 100-året for hans død. Men der synes ikke at være rørt ved det misbrug, man ikke mindst i de senere år har udsat hans gode navn og rygte for. Fyens Stiftstidendes kronik, 25.10.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ulla Kampmann: Eventyrdigterens yndlingsland oplevede ikke noget officielt dansk fremstød, men så tog andre kræfter fat. Marcella Rinaldi og Steen Jansen lavede flot udstilling i Roms nationalbibliotek. Berlingske Tidende 28. dec. 1975. - Foromtale. Trange kår for H.C. Andersen under Italiens økonomiske krise. Berlingske Tidnede, 3.8.1975.
Marcella Rinaldi: H.C. Andersen på Nationalbiblioteket i Rom. > em> Meddelelser fra Rigsbibliothekaren, nr. 3 og 4 1975, s. 1-4.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

sagde Asger Jorn, da han så et maleri af forlagsdirektør M.K. Gudmundsen, men karateristikken passer på en hel række andre områder. På mandag fylder han 75 i fin form. Interview ved Mulle Liebmann. [Gudmundsen var museets mæcen ved indkøb af Skougaard-samlingen]. Fyens Stiftstidende, 3.1.1976.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Naur, Robert, En skæbne så mærkelig, som var den digtet af H. C. Andersen. Politiken 11.4.1976. - Om Richard Klein og hans HCA-samling.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Pierre Lübecker: På H.C. Andersens 172 års fødselsdag d. 2. paril fik digterens elskere en ny lille havfrue. Hun er lige så forskellig fra Edvard Eriksens elskede figur på Langelinie som fra Vilhelm Pedersens i hans tegninger til det dejlige eventyr og det kan ikke forbavse, når man hører, at det er Lars Bo, som har skabt hende. Lars Bo holder verdenspremiere i Danmark på sin opfattelse af "Den lille Havfrue". Politiken, 30. april 1977.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Leif Plenov: "Der er et yndigt land" eller "Kong Christian" - kunne erstattes af "I Danmark er jeg født". Ingen dansk fædrelandssang er så enkel og smuk. Og den er skrevet af vor største nationale digter. Dansk Familieblad, 5.4.1979.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Carsten A. Andersen: Indira Gandhi og Lisbeth Schlüter kom hurtigt på bølgelængde under det travle besøg. Besøgets højdepunkt: Rundvisningen i H.C. Andersens Hus. Fru Gandhi så den første indiske oversættelse af H.C. Andersen, der blev lavet af et forlag i Calcutta allerede i 1859. B.T. 13. juni 1983.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ove Sprogøe: anbefaler H.C. Andersen til ferielæsning. "I vil nok sige: Det er da ikke ferielekture. Og så er det jeg vil svare: Hvad ved i om det? Kender I overhovedet H.C. Andersens Eventyr? - læs højt for hinanden .... og her kommer den gode pointe: bliver man jublende lykkelig. synes jeg altså. Politiken, 6.7.1985

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jehudit Hanoch: H.C. Andersen vil nok rotere i sin grav, når han opdager, at man har ændret "lidt" i hans ellers så kendte eventyr. ved sin datters bryllup marcherer kongen nøgen. Men da det handler om en film for hele familien, undgik man striptease ved at lade majestæten bære gennemsigtige underbukser. Israel, nr. 2, juni 1987, s. 24-25.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1988/41)

Stig Olesen: Han var hypokonder, politisk uvidende og lidt af en bangebuks - men H.C. Andersen var Danmarkshistoriens første interrailer og måske vor litteraturs bedste iagttager og rejseskribent. Og så opdagede eventyrdigteren allerede i 1841 danskernes nye rejseland: Tyrkiet. Vi er fulgt i H.C. Andersens 147 år gamle fodspor gennem det kaotiske Istanbul. Jyllands-Posten, 13. november 1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Arkitekten Hans Noltenius har sin egen vision om et bedre bymiljø ved Thomas B. Thriges Gade i Odense. Sin vision har Hans Noltenius brugt til et eventyr om byen, der fandt sig selv igen. Eventyret begynder med, at en ret så kendt herre lander på ryggen af en svane natten mellem 23. og 24. december 1988. Fyens Stiftstidende, 23.12.1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Præsentationsfolder for: H.C. Andersen. Nyhavn.
Forsiden: Der er så meget Stort og Godt Som Verden knap faaer vide! H.C. Andersen.
s.3: Flemming Johansen, dir. Ny Carlsberg Glyptotek.
s. 4-5: Elias Bredsdorff: "Jeg tror, jeg besidder Digteraand".
s. 6-7: Kjeld Heltoft: H.C. Andersen lever.
s. 8-9: Jens Bing, museumsinspektør: "Derfra min verden gaaer".
s. 10-11: Christian Bjørn, arkitekt: Europas skulpturhave.
s. 12-13: Ghita Nørby: H.C. Andersen og Det kongelige Teater. Niels Oxenvad: Fra Odense til Kongens By. Jan Laybourn, turistchef: Det er ganske vist. Niels Jørgen Kaiser, adm. dir. Tivoli: Velkommen til H.C. Andersen. Nyhavn.
Niels Birger Wamberg, lektor: Andersen og hele hans hus.
Idegruppen: Jørgen Rossen, Suste Bonnén, Flemming Johansen, Kjeld Heltoft, Niels Birger Wamberg, Annegrete Lassen. Oestermann, Richard, 'Hvor skibene ligge og vinden pibe i sejlene'. Danmarksposten , 1991, nr. 10, pp. 6-7. - Om HCA-huset i Nyhavn 69. - "Et smukt skelet gør ingen kejser. B.T. . - "Digterens hus har turisttække", B.T., 23.juli 1992.
"Eventyret om H.C.A.-hus får måske en brat slutning." Jyllands-Posten, 27. feb. 1992. Rolf Dorset: København satser på H.C. Andersen. Udnævnelsen af Johan de Mylius, til direktør pr. 1. januar for H.C. Andersen Nyhavn, kan indebære øget konkurrence mellem Odense og hovedstaden og digteren. Fyens Stiftstidende, januar 1991. - Per Dabelsteen: "H.C. Andersen-hus må lukke." Politiken, 24.9.1992.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/367)

Lagerroth, Erland, "Den gode han är väl ej så god … Om ont och gott i litteraturen". Vår lösen , 1992, pp. 478-87. – Pp. 479-81 om "Dynd-Kongens Datter", der efterfølgende jævnføres med Birgitta Trotzigs roman Dykungens dotter. En barnhistoria (Bonniers, Stockholm 1985; 281 pp.).

(Bibliografisk kilde: HCAH)