H.C. Andersen centret

Mit eget Eventyr uden Digtning (først udgivet på dansk af Helge Topsøe-Jensen, Nyt Nordisk Forlag / Arnold Busck, København 1942) udkom på tysk som bind 1 og 2 af den tyske udgave af H.C. Andersens samlede værker, Gesammelte Werke , under titlen Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung , januar-februar 1847 hos Carl B. Lorck, Leipzig. Gesammelte Werke var kontraktligt planlagt til 30 bind, men rummer med senere supplementer ialt 50.
Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung er Andersens første offentliggjorte selvbiografi. Den blev oversat til engelsk af Mary Howitt: The True Story of My Life . Denne oversættelse udkom sommeren 1847 under Andersens besøg i England, og samme år i en amerikansk piratudgave i Boston.
Brudstykker af Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung blev trykt i dansk oversættelse i Flyveposten d. 15., 16., 18., 19., 22. og 27. februar, hhv. nr. 38, 39, 41, 42, 44 og 49.

Traduits du danois par D. Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier et 40 vignettes par Bertall. Paris: Hachette & Cie. 1856. 334 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.

I indholdsfortegnelsen står der ved ek9: L'empereur (kejserens), men i selve teksten er det grand duc (storhertug) Se AIA 1952. Ændringen skyldes, at oversættelsen udkom kun 4 år efter Napoleon IIIs statskup.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-4-a)

Caroline von Göhren [Caroline von Zöllner]. Leipzig 1857. 130 S. [HCA omtaler bogen i brev . Niels Oxenvads resumé af bogen:

Christian Wohlgemuth oder der innere Beruf. Af Caroline von Göhren (= Caroline von Zöllner). Leipzig 1857. Det er for så vidt rigtigt – som HCA selv udtrykker det – at han syntes at læse sin egen livshistorie i denne lille bog på 130 oktavsider), men der er også forskelle. Det er helt evident, at forfatterinden har læst ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” Den mest betydningsfulde lighed er den, at såvel HCA som CW sprængte de rammer, som deres omgivelser havde udstukket for deres liv efter barndommen. For dem begge lykkedes det at realisere en drøm om at blive selvstændig forfatter/digter, for HCAs vedkommende fortrinsvis ved egen kraft, for CWs vedkommende fortrinsvis ved tilfældighedernes spil og omgivelsernes hjælp. Såvel HCA som CW er skildret som sønner af fattigfolk, i begges tilfælde som søn af en lappeskomager og en mor, der virkede som vaskekone (HCA) eller sypige (CW). CW var imidlertid 1 ud af en søskendeflok på opr. 5, som dog ved en epidemi reduceres til 2, nemlig CW og søsteren Dorchen (Dora), hvis liv imidlertid ikke kan sammenlignes med det liv, som blev HCA.s halvsøster Karen Marie til del. Til forskel fra MEEuD og MLE førte skomagerfamilien ikke nogen isoleret tilværelse. Den havde en stadig og livlig kontakt med en nabofamilie, en velstående tømrermester, dennes kone og 3 sønner og 1 datter. Sidstnævnte døde dog som offer for den ovennævnte epidemi. De to familier foretog som regel en fælles skovtur en søndag i maj. Under en sådan fælles skovtur støder en lidt ældre præstesøn fra de to håndværkerfamiliers naboskab til selskabet. Denne bliver budt på kaffe og tilbyder til gengæld at underholde børnene og deres forældre med et eventyr, kaldet ”Der Rangstreit im Walde”. Efterfølgende udspørger han børnene om, hvilket af de i eventyret optrædende træer, de synes bedst om. Da turen tilsidst kommer til CW vælger han – til forskel fra de andre børn – ikke noget bestemt træ, men skovens træer som helhed og priser dem for deres evne til at overleve et stormfuldt uvejr og derpå forskønne naturen. Præstesønnen roser CW for hans fantasi og spår ham et fremtid som digter.
År hengår, og CW kommer lejlighedsvis på et greveligt slot uden for byen, og under et af disse besøg opdager han – mens han venter på, at en af tømrermesterens sønner skal dukke op - et eksemplar af ”Eines Dichters Bazar” af Andersen (sic) og bliver fuldstændig opslugt at dette værk. Senere bliver han også bekendt med såvel brødrene Grimms som A.s ”Märchen”, samt A.s digte og dramatiske værker, sidstnævnte i al hemmelighed og via tømrersønnen Karls hjælp udlånt fra en lærd hr. Hohfelds privatbibliotek. Hr. Hohfeld bliver derefter CW.s første velgører, sørger bl.a. for at han får en ordentlig skolegang, først i byens højere borgerskole, siden i et gymnasium. Efter endt studentereksamen drager CW – stadig på hr. Hohfelds foranledning – videre til universitetet i Heidelberg, hvor gode mennesker giver ham ”Freitische” flere gange om ugen og han finder et billigt tagværelse, hvor månen fortæller ham historier, jfr. HCAs ”Billedbog uden Billeder”. Pengene til et egentligt universitetsstudium har han imidlertid ikke, og han er på nippet til lade sig uddanne til lærer på et af de netop oprettede seminarier, med henblik på et senere virke i den tids folkeskole. Tilfældigt bliver en medstudent i Heidelberg opmærksom på CW.s nød og fortæller det videre til en anden student, som viser sig at være en søn af det grevepar, hvor CW i sin barndom var blevet bekendt med Andersens værker. Grevesønnen tilbyder CW at blive hans manuduktør, og uden at gå videre i detaillen ender romanen med, at CW får opført sit første dramatiske arbejde på Heidelbergs teater. CW havde ikke mod til at overvære premieren på stykket (jfr. HCA og ”Kjærlighed paa Nicolai Taarn”), men grevesønnen kan ved sin hjemkomst fra teatret berette om stykkets succes.

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).

August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

Ejnar Fors Bergström: I Sommar är det hundra år sedan den värdsberömde danske diktaren första gången gästade vårt land, och 1849 gjorde han den långfärd, som resulterade i reseskildringen "I Sverrig", vars inledning har en bestickande likhet med Nils Holgersson och vars hänförda skildring av Dalarna uppebarligen lockat konstnärar bland diktarens landsmän att följa i hans spår. Både Wilhelm Marstrand och Julius Exner valde sina motiv bland kyrkfolket i Leksand, där Andersen såg den syn, han återger med de inspirerade orden: "Livets Kilde sprang over Død og Grav." Svenska dagbladet, Söndagsbilagan 20.7.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kopi af 700 Aar gammel Bronzelygte med den LIlle Havfrue i smuk Udskæring, efter Tegning af kunstneren Kinsen Kubota. Reproduktion af de Bronzelygter, der er fundet i den lange Korridor i Itsuhushuma-Helligdommen, og som er mere end 700 år gamle. På Lygtens to Sider er der i gennembrudt Arbejdemed hvidt Papir som Baggrund Figurer af Svanen (Den grimme Ælling) og Havfruen. Fyns Tidende, 21.11.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-626)

Motivet "De vilde Svaner" - udarbejdet af Hugo Liisberg. Fyns Tidende 5.3.1939. Berlingske ill. Tidende, 5.3.1939.
Dansk Akkumulator- & Elektromotorfabrik i Odense fylder 50 år i 1955, og i den anledning har fabrikens bestyrelse besluttet at skænke Odense et bronzereief med motiv fra De vildeSvaner. Social-Demokraten, 14.6.1954.
De vilde svaner i Andersens eventyrhave. Kristeligt Dagblad, 4.4.1955.
Omtumlede vilde svaner. I: "Spørg om Odense". Fyens Stiftstidende, 15.5.2017.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Heri dele af afd. Professor Einar Christiansens engelske bibliotek. Katalog Nr. 83 [1940]. Andr. Fred. Høst & Søn. kataloget s. 3: "Nye Eventyr og Historier, Anden Samling" 1858. Med dedikation til Frøken Agnes Dunlop:

[Michael Rosing, Digter og pindar-Oversætter blev 1863 konstitueret som adjunkt ved Sorø lærde skole. Samme år ægt3de han Agnes Dunlop, der var ddatter af plantageejer på St. Croix John Balthazar Dunlop]

Frøken Agnes Dunlop:
Ved Slagelse, den gamle Skole-Stad,
Just, som vi begge to paa Vognen sad,
Faldt disse Blade bunden i Bouquet,
Bragt fra min Haves bedste Blomster-Plet,
ned til Dem - og nu her hvor nydeligt!
Fortællingen derom er straks et Digt.

fra H.C. Andersen.

kataloget s. 4: Improviseret vers skrevet i bogen

Missis seer til Lovdi hen,
Han kjæmmet var og vasket,
Hun siger "Var han en Ungersvend,
Til Gretnagreen vi trasket!"

Missis sidder saa luunt og godt,
klapper Lovdis Manke,
Hen er for hende som Æblekompot,
Han er hendes stadige Tanke.

Missis kjører i Sharabank,
Og det har der gjort saa mange,
Hun kysser paa Lovdis Pusselank,
Og taber Shawlet to Gange.

Missis og Lovdi sættes paa Vers,
De sidde til Verdens Ende,
ingen maa komme de to paatvers.
Han gøer og hun vil skjende.

H.C. A.

Basnæs Juni 1862.

SÖDERBERG, HJALMAR, Månregnbågen. En Andersenarabesk. I hans: Sista boken. Varia från senare år. Albert Bonniers Förlag, Stockholm 1942. Pp. 87-94. - Oprindelig offentliggjort i Barnens Dagblad 1935 (iflg. Herbert Friedländers HS-bibliografi, 1944, nr. 559).

"Den første Aften" var skrevet til at indlede førsteudgaven af Billedbog uden Billeder , der udkom 20. december 1839. Teksten blev udeladt, fordi dens motiv, "Keiserens Død", var blevet ubehageligt aktuelt efter Kong Frederik VI's død d. 3. december samme år og kunne tænkes at være stødende. Teksten ligner meget scenen med Døden og kejseren i "Nattergalen" (1843), men i "Den første Aften" dør kejseren.
I et brev til Henriette Hanck, dateret oktober 1839, kaldte HCA denne og den senere 10. Aften for "de genialeste". Man kender teksten fra et brev til Henriette Hanck 10. december (se H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846 (1941[-46], Anderseniana 1945), s. 405) og fra et manuskript til Billedbog uden Billeder , der blev fundet i Paris i 1920. Manuskriptet ejes af H.C. Andersens Hus (Odense Bys Museer) og er gengivet på tryk i Morten Borups noter til Dansk Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af Romaner og Rejseskildringer bd. 4, Gyldendal 1943, s. 281f.

Kai Mottlau har tegnet Tassos Hus i Sorrent, 100 år efter at H.C. Andersen gjorde det. Berlingske Søndags Magasin, 25.4.1943.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

HENRIKSEN, A. D., Et H. C. Andersen-stambogsblad. Kristeligt Dagblad 8.5. 1949. - Om HCA's bidrag til Vilhelm Nielsens stambog (cf. AaJ 2226 ). A.D. Henriksen skriver om Augusta Nielsen i Kristeligt Dagblad s kronik, 2. maj 1955: "En fortryllende, en yndig livfuld kone". Digternes muse for 100 år siden.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Esther Blum skriver læserbrev om at Riborg Voigt ikke var forelsket i H.C. Andersen. Nationaltidende 20.6.1950. Læserbrevet gentages i Tidens Kvinder et par år senere.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I det gamle bageri overfor H.C. Andersens hus bager man rugbrød på samme måde i dag som for 150 år siden. / The old Rye-Bread bakery still stands as in the days of Hans Andersen.
Endelig en H.C. Andersen film (med Bodil Ipsen, Ib Schønberg og Preben Lerdorff Rye) / At long last a H.C. Andersen film. Odense Gæsten, 17. august 1950.
Planer om dansk H.C. Andersen-film. Mogens Lorentzen udarbejder manuskript til Palladium efter Preben Lerdorff-Ryes idé. Bodil Ipsen skal iscenesætte. Politiken, 28.5.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oskar: I dag er det 90 år siden "Arbejderforeningen af 1860" blev startet. H.C. Andersen stillede betingelser for sin første oplæsning: talerstolen skulle anbringes, så der var en udgangsdør lige bag den, for det andet skulle Rimestad tage plads lige ved siden af ham, og for det tredje skulle første række være besat med damer. Det gik godt, siden læste Andersen op en snes gange i foreningen. Social-Demokraten, 20.9.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mogens Brøndsted: För jämnt hundra år sedan kom H.C. Andersens reseskildring "I Sverrig" ut. Om färden och om boken erinrar här lektorn i danska vid Uppsala universitet, cand.mag. Mogens Brøndsted. Dagens Nyheter, Stockholm, 17. maj 1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mogens Brøndsted: Et 100-årsminne. Resenären 1850: en präktig hattask, paraply, två stora väsker och en liten samt räddningslinan, som alltid måste vara med, om det skulle bli eldsvåda. För jämt hundra år sedan kom H.C. Andersens reseskildring "I Sverrig" ut. Om färden och om boken erinrar här lektorn i danska vid Uppsala universitet, cand.mag. Mogens Brøndsted. Dagens Nyheter, 17. Maj 1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersen har skrivit den här tjusande sagan för stora och små om gamla Moster, som var teatertokig, och hans sentida landsman Hans Sørensen har illustrerat den. - Vi har f.ö. ett H.C. Andersenskt 100-årsjubilum i år: det var 1851 han skrev sin reseskildring "I Sverrig". malmö Tidning, 23.12.1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mathilde Bruun var en lille pige på 10 år, da digteren udnævnedes til æresborger i Odense. En af underskriverne på æresborgerbrevet var Urban Hansen, rådmand, skibsreder og far til Mathilde. Fyns Tidende, Social-Demokraten, 14. juni; Middelfart Soc.Demokrat, og Fyns Social-Demokrat, 16. juni og Thisted Amts Avis, 26. juni;.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Wiggo Fischer Rasmussen var lærersøn fra Gørlev. Herregaarden Aagard, ejedes af slægten Borchsenius. Andersen besøgte lærerens hus, naar han ventede paa diligencen til Aagaard. Wiggo F. Rasmussen var dengang 5 aar. Ny Dag, 15.9.1951; Social-Demokraten, 13.7.1955. [1951: for 80 år siden var han 5 år, dvs. det skal være foregået i 1871. Iflg. dagbogen besøgte HCA Aagaard 15.8.1864 - og der var Wiggo F.R. endnu ikke født ~~ ...]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Staten Illinois har bestemt, at en række H.C. Andersen-eventyr kun må læses af voksne og ikke af børn under 13 år: Fyrtøjet, umoralsk, for der er ingen hule eller rådne træer i staten.
Den grimme ælling: Der er kun smukke ællinger i Illinois.
Den standhaftige tinsoldat: Det er uegnet læsning, at en etbenet soldat har en chance over for en princesse, blot fordi han har uniform paa.
Den lille pige med svovlstikkerne: bør udelukkes på grund af brandfaren.
Hvad fatter gør: det er en englænder, der optræder som hovedperson - med Marshallplanen som baggrund, kan vi ikke give børnene indtryk af britisk imperialisme.
Ekstrabladet, 5. februar 1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

83-årige Snedkermester Jørgen Andreas Andersen kalligraferede "Snedronningen" og udstyrede det med egne illustrationer, forærede bogen til 11-aarige Anne Bendtsen, som i mange år var på ferie hos naboens i Kastrup. Ekstrabladet, 27. juli 1954; Aarhus Stiftstidende, 11.8.1954; Nationaltidende, og Politiken, 12.8.1954; Land og Folk, 22.10.1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Över hela världen firas i dag minnet af H.C. Andersens födelse för 150 år sedan. Aftonbladet, 2.4.; Aftonposten, 30.3.; A.T. 3.4.; Dagens Nyheter, 2., 3. og 5.4.; Dagstidningen Arbetaren, 29.3.; Gotlands Allehanda, 2.4.; Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning, 1.2, 5.3., 2.4.; Göteborgs Posten, 3.4.; Göteborgs-Tidningen, 2.og 3.4.; Hallands Dagblad, 28.3.; Helsingborgs Dagblad, 3.4.; Jönköpings-Posten, 30.3., 2.4.; Kvællsposten, 3.4.; Morgon-Tidningen, 13.3.; 1., 2. og 3.4.; Nord-Sverige, 2.4.; Ny Tid, 30.3.; Smålands Allehanda, 29.3.; Smålands Folkblad, 2.4.; Stockholms-Tidningen, 1., 2. og 3.4.; Svenska Dagbladet, 25.2., 1., 2. og 3.4.; Sydsvenska Dagbladet Snällposten, 3.4.; Tidningen Arbetet, 27.3., 2., 3.4.; Vestgöta-Demokraten, 30.3.; Örebro Dagblad, 2.4.; Örnsköldsviks Allehanda, 2.4..

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Edma Stage, 95 år, datter af Lorens Frølich, skal i radioen på søndag og fortælle, og HCA vil lytte i Himlen ... A.B., 10.3.1955. Det ny Radioblad, 11.3.1955. Berlingske Tidende, 13.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Nedanstående 12 citat är hämtade ur H.C. Andersens mest kända sagor och det gäller nu att svara på i vilka sagor de finns: ... Tävlingen är öppen för alla skolbarn i åldern 10-16 år ... Dagens Nyheter, , 17.3.; Ny Tid, 26.3.; Svenska Morgonbladet, 23.3.;

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Paul Gjesdahl: 2. april er det 150 år siden Danmarks store eventyrdikter blev født. Den mangfoldige herre var også journalist, og vår medarbeider Paul Gjesdahl gir i denne kronikken en karakteristikk av ham som 'reporter' og reisebokforfatter. Arbeiderbladet, 29. marts 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

W.G.: År 1870 var fröknarna Marie och Alfilda Hallberg, döttrar till konsul Hallbergi Hälsingborg - i Köpenhamn. Hunden Sessan nafsade helt enkelt stackars oförberedde Andersen i ena byxbenet. Stockholms-Tidningen, 1.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Dhejne: I dag har 150 år förflutit sedan sagoskalden H.C. Andersen föddes i Odense. Diktaren som redan under sin livstid blev världsberömt har blivit nogot av en nationell symbol för Danmark.
"Sagoskalden omigen", opfølgende artikel m boganmeldelser, Sydsvenska Dagbladet, 11.7.1955. Frank Jæger: Piletræet, på H.C. Andersens 150 års dag den 2. april 1955. Sydsvenska Dagbladet Snällposten, Malmø, 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I anledning av H.C. Andersen-jubileet innbød foreningene Norden i Finland, ASverige og Noge til en stor premiekonkurranse om 'hvilket eventyr av H.C. Andersen liker du best, og hvorfor?' Konkurransen var åpen for skoleelver i alderen 12-14 og 14-16 år. Vårt land, 4.4.1955. Arbeiderbladet, 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Magli Elster: "H.C. Andersen fortalte eventyr / eventyr for småpiker / velstandsbarn satt om ham i ring / med lange kjoler og syv år gamle allerede / små små damer, håret børstet blankt og store øyne. / I småikers strenge liv / kom eventyret inn, det eneste virkelige - / og mannen med flaksende armer og store føtter / i kalosjer som slett ikke var lykkens / fortalte de deiligste og de sørgeliste - de enste sørgelige / i vår barndoms ville skatt av drøm og sagn. [langt digt til Andersens ære]. Dagbladet, 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

C.H. Detlev af Trampe: H.C. Andersens säng. Dagens Nyheter, 30.7.1958; grev Adam Frederik Trampe stod på lit de parade i juni 1807 i Odense Domkirke. Da hans enke, Gertrud Trampe, stod ved kisten, kom en ung mand hen til hende og sagde, han hed Andersen, var skomagermester og havde været gift i 2 år. Han havde en dårlig seng og havde ikke råd til at købe en ny. han spurgte, om man ikke efter begravelsen ville forære ham katafalken. Det lovede grevinden. .... Senere traf HCA en datter af grev Trampe, Clara Charlotte, der var gift Skeel - og fra hende havde han beretningen om faderens henvendelse i Odense Domkirke. Hun stod nemlig ved moderens side den pågældende dag. Dagens Nyheter, 30.7.1958; Kristeligt Dagblad, 14.8.1958.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oversettelse til engelsk av nordisk skjønlitteratur. Innstilling (med bilag I-V) fra Nordisk kulturkommisjon angående Nordisk råds rekommandasjon nr. 2 / 1954. Oslo.
Heri fortegnes pp. 20-22 et utvalg av større samlinger [eventyr og historier], fortrinnsvis fra senere år.

Foreningen af 1860. Et tilbageblik over hundrede år . Udgivet af Foreningen af 1860 i hundredåret for foreningens beståen. København: Normaltrykkeriet, 1960. S. 43 handler om oplæsninger i Arbejderforeningen, om H.C. Andersen især s. 43-48. S. 46 er gengivet et brev fra H.C. Andersen til C.V. Rimestad af 26. september 1868.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1961/22, 1978/129)

Juli maaned den hidtil største i museets historie: 45.833 mod 38.331 sidste år. Fyns Tidende, 3. aug. 1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kani: Derfor måtte H.C. Andersen gentage si noplæsning. Arbejderforeningen af 1860 fylder i dag 100 år. Politiken, 10.9.1960.

CHRISTENSEN, JØRGEN, Et kort rids at H. C. Andersen-Samfundet i København's virke igennem 25 år. [H. C. Andersen-Samfundet,] København. 6 pp.
Duplikeret.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Andersen: Erik Mørks allerede berømte eventyroplæsning kan nu får spå grammofonplade udgivet af H.C. Andersen Samfundet i København - indeholdende eventyrfortolkningen fra Alléscenen i København fra februar i år. Jyllands-Posten [før 1963]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ingen H.C. Andersen minde-medalje i år - kun én i halvtredserne. Politiken, 8. apr. 1961.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Lady Barbara Welby opholder sig her i nogle dage, men kun som turist - for ni år siden sang hun i dansk radio under sin kunstnernavn Barbara Lind. I sit hjem i London har hun en stor Jenny Lind-samling. (Hun er Jenny Linds datterdatters datter). I samlingen er der mange breve, men ingen der nævner H.C. Andersen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Bene Larsen: Hun håber, at hun altid må få svært ved det. [fylder 50 år]. Om illustrationerne til "Billedbog uden Billeder". Berlingske Tidende, 25. sep. 1961.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Tolv blade med teksten trykt på rødspætteskind. Trykt hos bogtrykker Rasmussen, Ringkjøbing u.å. [men 1961]. Udsendt af fabrikant Michael Jensen i Tjørring pr. Herning. - Anm: Jydske Tidende, Tolv med Posten er i det forløbne år, måned for måned, udsendt som en ualmindelig fiks hilsen fra det kendte stkrikvarefirma Micha. ved sidste årsskifte kom der en samlemappe og det første prospekt. De er alle tolv trykt på rødspætteskind af jysk turismes grand old man, bogtrykker Louis Rasmussen i Ringkøbing. Jydske Tidende, 29.12.1962.

(Bibliografisk kilde: HCAH bog: 1962/27 + anm.)

illustreret af Karen Kjærsgaard. Udsendt af A/S Meco-Dumex. Hvert år udsender Dumex i en del oversøiske lande en kalender. I 1962 kalenderen har vi ladet tegneren Karen Kjærsgaard illustrere 12 af H.C. Andersen's eventyr, og vi er selv blevet så glade for resultatet, at vi synes,maaterialet også burde anvendes herhjemme. Vi har derfor ladet fremstille denne bog ... Meco-Dumex, upag, [24 s]. [Ek1, Ek3, Ek5, Ek9, Ek13, Ek20, Ek23, Ek25, Ek27, Ek30, Ek32, Ek71]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/37)

Ulf Torleif, Foto Carl Møller, [om folderen "Lerchenborg og H.C. Andersen"]. Kalundborg Folkeblad, og Sorø Amtstidende, 10.5. og 2.6.1962.
Hun fører slægtens traditioner videre. I dag, fredag den 6. juli, er det lige 100 år siden, H.C. Andersen første gang var gæst på Lerchenborg. Nu står oldebarnet af eventyrdigterens vært, Chr. Lerche, den unge komtesse Louise Lerche som leder af det H.C. Andersen Museum, der for nogle år siden indrettedes i slottes ene fløj. Berlingske Tidende, 1. juli 1961 og 6. juli 1962; Sigrid Tang, Aftenposten, 12.11.1959. NordSjællands Posten, 29. juni 1961.
Hvordan man frembringer aand og kultur til eksport. H.C. Andersen-mindestue aabnet paa Lerchenborg. Information, 7.7.1962.
Dals responsum, juni 1962 (privattryk).

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gunnar Buchwald: Netop i denne måned for 100 år siden besøgte H.C. Andersen Jerez på en stor Europa-rejse, der i øvrigt endte i Tanger hos Georg Carstensens søster. Berlingske Tidende, 9. september 1962.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

To jubilarer paa samme dag indenfor Odense Bys Museer: Kustode fru Aksla Göransson og konservator Peter Hansen. Fru Göransson har passet H.C. Andersens Hus fra 1938 - og er født i huset, der tidligere var købmandsforretning. Fyens Stiftstidende, 31.3.1963.
I Lokal Bladet, 16.6.1976 er der et foto af museet, som det så ud [Museumshistorie]:

Dette lille hus var engang en købmandsforretning. Den tilhørte Fru Karen Marie Rasmussen, den sortklædte dame til venstre, og da hun måtte, da hun som 34-årig blev enke i 1901 sørge for sig selv og sine 8 børn. Forretningen lå på hjørnet af hans Jensens Stræde og Bangs Boder, hvor der senere indrettedes museum for H.C. Andersen.
Fru Rasmussen solgte sit hus til formålet og blev siden museets kustode. Nogle år før sin død i 1946 afløstes hun af sin netop afdøde datter, som kigger ud ad et vindue lidt til højre i billedet, dengang 5-6 år gammel. da hun for ikke så længe siden skulle på plejehjem, måtte en del af hendes ejendele fordeles mellem de yngre medlemmer af familien. ... For at komplettere beretningen om familiens tilknytning til stedet, kan det nævnes at museets nuværende kustode, fru Grethe Nielsen , er Aksla Göranssons niece og dermed kusine til billedets nuværende ejermand, hvis mor også er født på stedet.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Emil Frederiksen: H.C. Andersens fødselsdag fejres i år med fremkomsten af en videnskabelig udgave af hans eventyr og med overrækkelsen af en ærespris til dr. Helge Topsøe-Jensen for hans noble forskning i Andersens liv og værkers historie. Anmeldelse af "H.C. Andersens Eventyr," I. del, 1835-42, udgivet af Erik Dal og Erling Nielsen. Berlingske Tidende, 2. april 1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Elias Bredsdorff: Den fremragende engelske oversætter af dansk litteratur, Mr. R.p. Keigsin fylder 80 år i dag, men føler stadig, at han har årene for sig. Politiken, 8. april 1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Derimod forskydninger inden for de forskellige besøgsgrupper. I juli 44.429 mod 45.067 sidste år. Fyns Tidende, 4.8.1963.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

STIEF, CARL, Litteratur og videnskab. I: Erik Dal (red.), Dansk-russiske forbindelser gennem 500 år. Ministeriet for kulturelle anliggender, København. Spec. pp. 75-76.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Digterens besøg på Før for 120 år siden. Flensborg Avis, 14.8.1964.

(Bibliografisk kilde: HCAH)