H.C. Andersen-litteratur på mange sprog

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Marmier, Xavier: "Une vie d'un poète". Revue britannique. Choix d'articles , 6. sér., 11, 1847, pp 176-91. Optrykt i hans: De l'est à l'ouest. Voyages et littérature. L. Hachette & Cie, Paris. 1867, pp 45-63.
[Kilde: Spanggaard, nr. 637]

par M. Hans-Christian Andersen. Traduit du danois par madame Camille Lebrun. 2 vol. Paris 1847. Amyot.
Bulletin bibliographique [Fragment de "Das Märchen meines Lebens ohne Dictung, Traduction francaise sur la traduction anglaise par Mary Howitt, Anm.: L'Illustration, Journal Universel , yome X, 1847, p. 126.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1722, Biographie: 1957/34)

Publies par Ordre du rois ... sous la direction de M. Paul Gaimard. Litterature Scandinave par M. Xavier Marmier. Paris. Pp. 292-303 OM HCA.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1977/89)

précédés d'un fragment [chap. 1-3] du conte de ma vie par le même, [traduite de l'allemand], et d'une notice du traducteur [C...]. Ornés de 6 gravures par Hoseman. Berlin: August Schröter. 1848.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-337)

Traduit du danois d'Andersen, par Soldi. Illustration: Bertall: Il cheminait fièrement sous son dais magnifique (p. 605, col. 4). Journal Pour Tous 22.12.1855, pp. 604-05.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Traduits du danois par D. Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier et 40 vignettes par Bertall. Paris: Hachette & Cie. 1856.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-4-a)

A. Genevay: Biographie. La Situation, 13 Octobre 1867.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-291a)

Brev fra anonym til A. M. Jougla i Journal des Étrangers 22.12.1869. En rosende omtale af H.C. Andersen i anledning af at han er i Nice .

traduits du danois par Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier [p. 1-12] et 40 vignettes par Bertall. Quatrième Édition. Paris, Librarire Hachette et Cie. 1871. 358 s

(Bibliografisk kilde: HCAH A-355)

Historien om en Moder i femten Sprog. Udgiven af JEAN PIO og VILH. THOMSEN. C. A. Reitzel, København; Williams & Norgate, London; Brockhaus Sortiment, Leipzig.
Til Digteren Hans Christian Andersen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 2den April 1875. - Også med engelsk titelblad. - Bibliographical Notes, pp. 95-98. - Anm.: Berthold Auerbach, Die Gegenwart VII (nr. 1-26), pp. 278-79; E. Sievers, Jenauer Literaturzeitung II, pp. 437-38. - Berthold Auerbachs anm. findes oversat i Nær og Fjern , 4, 1874-75, nr. 149, pp. 13-14. SJM Pg 1.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/208, XVIII-A-1)

Traduits par Ernest Grégoire ety Louis Moland. Illustrés d'après les dessins de M. Yan' Dargent. Paris. Garnier Frères. 1875. 444 s. - Anm.: Philibert Audebran, L'Illustration, 27 November 1875.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-2, anm.: 1993/258)

Dansk Titelblad.

Hans Christian Andersen / The story of a mother / in fifteen languages / edited by / Jean Pio and Vilh. Thomsen / - / London Copenhagen Leipzig / Williams & Norgate C. A. Reitzel F. A. Brockhaus sortiment / 1875 / Printed by Bianco Luno.

Engelsk Titelblad - Tilegnelse: Til Digteren Hans Christian Andersen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 2den April 1875. Indholdsfortegnelse. - Tekst: 98 Sider. - 4to. - Pris Kr. 3.00. (Udkom 2. 4. 1875).

Indhold.

I. Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 1
II. Historien om en Moder paa Svensk p. 7
III. samme paa Islandsk p. 13
IV. Tysk p. 19
V. Plattysk p. 26
VI. Hollandsk p. 32
VII. Engelsk p. 38
VIII. Fransk p. 44
IX. Spansk p. 50
X. Nygræsk p. 58
XI. Russisk p. 65
XII. Polsk p. 72
XIII. Bøhmisk p. 78
XIV. Ungarsk p. 83
XV. Finsk p. 89
Bibliographical notes p. 95
Overskudet ved Salget af Bogen var bestemt som Gave til det efter Digteren opkaldte Børnehjem.

Anm.: Fædrelandet 12. 4. 1875, Nr. 83. - Jenaer Literaturzeitung, 2. Jahrgang, Nr. 24, 11. 6. 1875, 437-438 af E. Sievers - Nær og Fjern, Nr. 144, 4. 4. 1875. - Nr. 149, 9. 5. 1875: Berthold Auerbach om H. C. Andersen. - The Athenæum, Nr. 2493, 7. 8. 1875, 181. Sp. 2.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-772)

André Treille: "La mort d'Andersen." Journal de Paris 8 Août 1875.

(Bibliografisk kilde: HCAH III-F-1)

Comtesse [Anaïs] de Bassanville: ... Du reste, ses contes et ses poësies sont très-remarquables, surtout par une ironie finement déguisée et par cette douce teinte de rêverie propre aux hommes du Nord. Ces qualités, portées au plus haut degré, ont fait d'Andersen l'un des écrivains les plus originaux de notre dix-neuvième siècle, qui en cmpte pourtant un si grand nombre. Le Moniteur de la Mode, Journal du Grand Monde, 3. No, Septembre 1875.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Une mère. Conte de Hans Christian Andersen en vingt-deux langues. Edité par P. EM. HANSEN. S. M. Nicolaieff, S.-Petersbourg. VIII, 144 pp.
Også med russisk titelblad. - SJM Pg 2. I: Danois
II: Russe: Traduit: P. Hansen.
III: Petit-russien. Traduit D.l. Mordovtzev.
IV: Polonais. Traduit: F. H. Levestam. V: Tchèque. B. Peska a I M. Boleslavsky.
VI: Slovaque. Traduit: A. Sytniansky.
VII: Serbe
VIII: Islandais. Traduit: Páll Sveinsson.
IX: Suédois. Traduit: Karl Johan Backman.
X: Allemand. Traduit: ?
XI: Bas-allemand. Traduit: Dr. Struwe.
XII: Hollandais. Traduit: C. de Iong.
XIII: Anglais. Traduit: Oscar Sommer.
XIV: Francais. Traduit: Victor Molard.
XV: Espagnol. Traduit: J. Roca y Roca.
XVI: Italien. Traduit: Virgile Narducci.
XVII: Néo-grec. Traduit: Jean Pio.
XVIII: Arménien. Traduit: Siméon Goulamiriantz.
XIX: Finnois. Traduit: Julius Krohn.
XX: Madjar [Ungarsk] Traduit: Czanyuga József.
XXI: Tatare. Traduit: Ataoul Bajazitov.
XXII Hebreux. Traduit: Buki-Ben-Iogli (pseudonyme).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2149)

PINEAU, LÉON, L'Album inconnu d'Andersen. Prose et vers inédits d'Andersen, Victor Hugo, Lamartine, Ancelot, X. Marmier, Balzac, etc., etc.. La Revue des revues XXIII:4 (okt.-dec.), pp. 97-108.

Hoche, Jules. La Contemporaine. Revue Illustrée, nr. 19, dec. 1901, pp. 34-43.

Histoires et aventures. Traduction nouvelle précédée d'une préface de EUGÈNE RODRIGUES. Eaux-fortes originales et bois dessinés par ALEXANDRE LUNOIS. Paris. [10], XVI, 203 pp.
Indledningen (pp. I-XV) omhandler ikke HCA, - men le livre de bibliophile. - Trykt i 146 eks.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-14)

FÉLIX-FAURE-GOYAU, LUCIE, La féerie dans une ame du Nord: Andersen. La Nouvelle revue 3ième Sér. XIII, pp. 329-48.

BRANDES, GEORG, Sa Majesté l'Enfant: Hans Christian Andersen et ses Contes. La Revue XCVII (jul.-aug.), pp. 18-32.
På engelsk, med et par uvæsentlige udeladelser, i The Bookman (New York) XXXVI (sep.-feb.) 1912-13, pp. 404-09 (Hans Christian Andersen and his Tales).

(Bibliografisk kilde: HCAH eng: 1958/60)

CHANDLER, STÉPHANIE, Hans Christian Andersen. La Belgique artistique et littéraire XXXIII (okt.-dec.), pp. 33-50, 99-115.
Forkortet version: nr. 673 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Latzarus, Marie-Thérèse, La littérature enfantine en France dans la seconde moitié du XIXe siècle. Les Presses Universitaire de France, Paris 1923. Pp. 266-69. - Om HCA-påvirkningi Zénaïde Fleuriots "Bigarette" og Gabriel Franays "Mémoires de Primevère".

HOLLEBECQUE, MARIE, Hans Christian Andersen: Chanteur, danseur, baladin et auteur de génie. Le Quotidien 6. sep.

Conte lyrique en quatre actes d'après Andersen. Poème de Robert de Flers et G.A. de Caillavet. 1923, Heugel, Paris. - Anm.: "I denne Uge opføres i Paris en Opera. Hovedrollen spilles af den smukke Fanny Heldy." Berlingske Tidende 30.11.1923.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Paris, 1923. Fanny Heldy - Anm.: Berlingske Tidende, 30.11.1923. [fra nettet: amadeusonline.net: première nell'Académie Nationale de Musique (Théâtre de l'Opéra, Palais Garnier) di Parigi di "Le jardin du paradis", racconto lirico in 4 atti e 8 quadri di Alfred Bruneau, libretto di Louis-Robert Pellevé de la Motte-Angot de Flers e Gaston-Armand de Caillavet (da Hans Christian Andersen), dirige Philippe Gaubert, regia di Pierre Chéreau, coreografia di Léo Staats, scenografia di Jacques Drésa {soprani Fanny Heldy (Arabella), Yvonne Gall (fée), Marcelle Denya (poète), Henriette Morturier "Mourgues" (1°suivante), Marguerite Choquet (2°suivante), Marguerite Delmas (4°suivante), Marie-Thérèse Dumas (6°suivante), Marguerite Gillard (9°suivante), Laurence Rougier (7°suivante), Germaine Lapierre (8°suivante) e Emma Bonneville/Myriam Naxara (10°suivante), mezzosoprani Ketty Lapeyrette (sorcière), Andrée Marilliet (jeune fille), Cécile Rex (elue), Jeannie Gibelin (3°suivante), Janin (5°suivante), Jeanne Cosset (11°suivante) e Berte Marchand (12°suivante), tenori Paul Franz (prince Assur), Henri Fabert (Mégélius), Edmond Rambaud (vent d'Est), Soria (vent d'Ouest), Gaston Dubois (héraut d'armes) e Georges Regis (héraut du paradis), baritoni Édouard Roux "Rouard" (Eusèbe) e Dalerant (vieillard), bassi Albert Huberty (vent du Nord) e Armand-Émile Narçon (vent du Sud), ballerine Lucienne Lamballe, Lerville, Rola e Brevier, ballerini Denizard e Serge Peretti] - Anm.: Franz v. Jessen: H.C. Andersen paa Operaen i Paris, Berlingste Tidende, 30.11.1923.

(Bibliografisk kilde: HCAH, A-656)

Contes d'Andersen. Traduction nouvelle d'après le danois par PAUL LEYSSAC. Préface d'EDMOND JALOUX. 10iéme éd. Librairie Stock, Paris. X, 265 pp.
Forord pp. V-X (optrykt i nr. 469 ndf.).

(Bibliografisk kilde: HCAH 2007/45)

JALOUX, EDMOND, Préface a Andersen. I hans: Figures étrangères. Première série. Plon-Nourrit & Cie, Paris. Pp. 114-19.
Optryk af forordet til nr. 441 ovf.

RUBOW, PAUL-VICTOR, Idée et forme des contes d'Andersen. Edda XXV, pp. 210-32.
En oversættelse med få uvæsentlige ændringer af nr. 453 ovf. - Optrykt i nr. 1582 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Traduit du danois par Mathilde et Pierre Paraf. Librairie Gedalge, Paris 1927. 250 pp. - Forord pp. 5-10; også offentliggjort i La Nouvelle Revue politique, littéraire et artistique, 49, 1927, pp. 232-35. [Kilde: Spanggaard nr. 661,

HETSCH, GUSTAV, Andersen et la Musique. La Revue musicale IX:3-4 (maj-okt.), pp. 445-57.

HETSCH, GUSTAV, Jenny Lind and Andersen. The Chesterian X 1928-29, pp. 187-92. - Artiklen omtalt i Fyens Stiftstidende, 6.7.1929. - Jenny Lind et Hans Christian Andersen. L'entail, Belgien, 28.7.1929.

(Bibliografisk kilde: HCAH II-E-12)

Contes choisis. Introduction par MARCELLE TINAYRE. Traduction et notes par PIERRE MÉLÈSE. La Renaissance du Livre, Paris. [4], 183 pp., 1 pl.
Indledning pp. 1-18.

LAHY-HOLLEBECQUE, [MARIE], Hans-Christian Andersen. I hendes: Les Charmeurs d'Enfants. Baudinière, Paris. 1928, pp. 53-74.

Gustav Hetsch, Leventail, Bruxelles, 7.7.1929.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le Conte de ma vie. Traduit du danois par CÉCILE LUND et JULES BERNARD. Préface de JEAN CASSOU. Librairie Stock, Paris. XIV, 305 pp. (Le Cabinet cosmopolite, série classique, 2.)
Forord pp. V-XII.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-397)

Exposition Andersen. Manuscrits, lettres, éditions, illustrations. 27 mai-10 juin 1930. Bibliothèque Nationale, [Paris]. 93 pp.
Paul Painlevé, Andersen, pp. 8-11; H. G. Olrik, Notice biographique, pp. 12-20. - Katalogen er redigeret af Valdemar Hansen i samarbejde med Elna Cornet. Anm.: Admond Jaloux, Le Temps 2. maj 1930. Dagens Nyheder, 23.6.1930. Intrasigeant, 28.5.1930; Ami du Peuple, 28.5.1930; Comoedia, 27.et 28.5.1930; Excelsior, 28.5.1930; Figaro, 28.5.1930; Havre Eclair, 28.5.1930; Journal, 28.5.1930; Journal de l'Ouest, Poitiers, 28.5.1930; L'echo de paris, 28.5.1930, L'Oeuvre, 28.5.1930; La Liberte, 28.5.1930; La Volonte, 28.5.1930; Le Matin, 27. et 28.5.1930; Le Peuple, 28.5.1930; Le Petit Parisien, 28.5. et 11.6.1930; Le Quotidien, 27. et 28.5.1930; Le Temps, 27.5.1930; Nord Syd, 1.6.1930; Nouvelles Litteraires, 24.5.1930; Nouvelliste du Nord, Lille 28.5.1930; Paris Soir, 27. et 29.5.1930; Petit Journal, 29.5.1930; Petit Parisien, 28.5.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/90)

CHANDLER, STÉPHANIE, La vie douleureuse d'Andersen. La Revue belge VII:3 (jul-sep.), pp. 310-33.
Forkortet version af nr. 344 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-518)

HAZARD, PAUL, Le charme d'Andersen. Revue des deux mondes 7. sér. LVII (maj-jun.), pp. 683-93.
Cf. nr. 800 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

LORSON, PIERRE, Le roi des conteurs: Hans Christian Andersen. Études. Revue catholique d'intérêt général CCIV (jul.-sep.), pp. 579-91.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Tout le Danemark vient de célébrer le cent vingt-cinquème anniversaire de la naissance de hans Christian Andersen. Chare de la Loire, Nantes, 31.3.1930; Echo de Paris, 5.4.1930; L'echo d'Alger, Alger, 8.4.1930; L'effort, La Chaux-de-Fonds, 10.4.1930; L'est Republicain, Nancy, 31.3.1930; L'express de Neuchatel, 2.4.1930; L'Illustre Lausanne, 1.5.1930; L'Impartial, La Chaus-de-Fonds, 2.4.1930; Lucien Farnoux-Reymaud: La France del'Est, Mulhouse, 24.4.1930; La France de l'Est, Mulhouse, 1.4.1930; La Liberté, Paris, 30.3.1930; Le Peuple, Paris, 29.3.1930; Le Populaire, Paris, 29.3.1930; Nouvelles Litteraires, Paris, 3.5.1930; Paris Soir, 5.4.1930; Petit Dauphinois, Grenoble, 8.4.1930; Republique de l'Isere et du Sud Est, Grenoble, 5.4.1930;

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ce sont les enfants qui joueront le principal rôle dans les manifestations organisées le 2 avril à Copenhague. En France, l'anniversaire d'Andersen ne sera pas oublié non plus. Comoedia Paris, 1 Avr. 1930.
Les écoliers danois ont feté Andersen. L'effort. La Chaux-de-Fonds- 3.4.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Georges Altmann: "Le conteur du Nord. Celui qui sait donner la joie mélancolique d'un grand feu de bois flambant", (biografisk artikel om eventyrforfatteren fra Norden) Gazette de Monaco et de Monte Carlo 14.4.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Edmond Jaloux: Biographie. ... Mais, n'est-ce pas la Petite Sirène elle même qui viendra nous prendre parla main pour nous conduire à l'exposition que notre Bibliothèque nationale organise en l'honneur d'Andersen? Le Temps 2.5.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Nous avons le plaisir de publier un article du critique musical et historien danois, M. Gustav Hetsch, bien connu dans les mileiux musicaux de Paris ou internationaux, qui, ces jours-ci, a publié un livre très remarqué en danois: Andersen et la musique. L'article a une autre actualité: Le 27 mai sera inaugurée l'Exposition Andersen, bibliophile et artistique, à la Bibliothèque Nationale. Comoedia, Paris, 14. mai 1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

HAZARD, PAUL, Les livres, les enfants et les hommes. Ernest Flammarion, Paris. Pp. 146-66. (Coll. Éducation.)
Nr. 683 ovf. er et forarbejde til dette værks HCA-afsnit. - 2. udg., 1949 (Boivin & Cie, Paris); der pp. 125-41. - Tysk oversættelse, se nr. 1408 ndf. - Cf. C[arlo] P[ellegrini], Andersen e Paul Hazard. Rivista di letterature moderne e comparate , 8, 1955, pp. 303-04.

GUYOT, CHARLY, Voyageurs romantiques en pays neuchatelois. Delachaux & Niestlé, Neuchatel et Paris. Pp. 131-44, samt noter pp. 176-78.
: Kapitlet Le prince des conteurs chez les horlogers.

ALBECK, RAYMOND, Le père d'Andersen était-il français? Les Nouvelles littéraires, artistiques et scientifiques 4. jan.

Adaptation de M. Lahy-Hollebecque. Piece en 3 Actes. Editions baudiniere. (Svinedrengen, Den lille Pige med Svovlstikkerne og Ole Lukøje forbundet ved dialog mellem Hjalmar og HCA (som Ole Lukøje). Hertil et brev med en anmeldelse af Jens Kruuse.

(Bibliografisk kilde: HCAH bog: A-629, brev: A-803)

Contes . Édition intégrale. Traduit par P. G. La Chesnais. I-IV. Mercure de France, Paris 1938-43. 310; 286; 296; 294 pp. - Indledning, "Andersen et ses contes," I pp. 7-24; noter I pp. 305-08, II pp. 279-84, III pp. 289-94, IV pp. 285-92.

Henriot, Emile, "Andersen pour les grandes personnes". Le Temps 2.5.1938.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BÖÖK, FREDRIK, Hans Christian Andersen. Traduit du suédois par T. Hammar et M. Metzger. Je Sers, Paris. 250 pp., 8 pl. (Études de littérature, d'art et d'histoire, 10.)
Oversættelse af nr. 944 ovf.

[Leksikonartikel] L'encyclopedie de la jeunesse, vol 8, Montréal, Grolier, 1942 ff. 3093-3100.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/209)

Kejserens nye Klæder paa femogtyve Sprog. Les Habits neufs de l'Empereur en vingt-cinq langues. Udgivet af LOUIS HJELMSLEV og AXEL SANDAL. C. A. Reitzel, København. 183 pp.
Forbemærkning af Axel Sandal pp. 7-8 (på fransk pp. 9-10); forord af Louis Hjelmslev pp. 11-16 (på fransk pp. 17-23); forord af H. Topsøe-Jensen pp. 24-29 (på fransk pp. 30-35). Eventyret på dansk: s. 37. Norsk s. 42. Svensk s. 47. Islandsk s. Tysk s. 58; Hollandsk s. 64; Engelsk s. 70; Fransk s. 77; Italiensk s. 83; Spansk s. 89; Portugisisk s. 94; Rumænsk s. 100; Græsk s. 106; Russisk s. 112; Polsk s. 118; Bulgarsk s. 123; Jugoslavisk [kroatisk] s. 128; Litauisk s. 133; Grønlandsk s. 138; Finsk s. 143; Ungarsk s. 149; Tyrkisk s. 154; Arabisk s. 160; Jiddisch s. 165; Kinesisk s. 173; - Anm.: Nils Bjertnes, Nordschleswigsche Zeitung, Aabenraa 8. mar. 1945; Sven Gundel, Jyllands-Posten 28. maj; E. F. H. [Ernst Fr. Hansen], Kristeligt Dagblad 30. apr.; Carsten Hildebrandt, Translatøren, sep. 1944; Poul Høybye, Nationaltidende 1. maj; J. K. Larsen, Kristeligt Dagblad 28. jun. - SJM Pg 3.

Se også nr. 1113 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/90)

CAPART, JEAN, Que lire? Anthologie d'appréciations sur les meilleurs livres des littératures anciennes et modernes. Vromant, Bruxelles et Paris. Pp. 10-12.

Maurice Brière, pp. 146-49, dans: L'Ecole Canadienne, vol. 21, no 4, dec. 1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Editions Alsatia Paris, 1943. upag.
Monique Loriot er en gigtsyg pige, der kun kan røre fingrene på venstre hånd og må udføre tegningerne liggende. - Anm.: Beundringsværdig HCA-Illustrator. Berlingske Tidende, 25.2.1947.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/49)

Charly Guyot: Un poête danois en suisse. Tribune de Genève, 28.10.1946.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

FRIIS, FINN T. B., Hans Christian Andersen à Genève. Journal de Genève 20. og 27. jul. samt 3. aug.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

GERVAIS, CLAIRE, Andersen et ses contes. L'Action universitaire (Montreal) XV, pp. 66-70.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Encyclopédie dela jeunesse, vol. 11, 1949. Montréal, pp. 3746, 3752.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/208)

TRIGON, JEAN DE, Histoire de la littérature enfantine de Ma Mère l'Oye au Roi Babar. Librairie Hachette, Paris 1950. Pp. 58-60. - Om HCA's indflydelse på fransk børnelitteratur. Cf. reg.

Maurice Gravier: Revue de littérature comparée XXIV, 1950. pp. 150-68. S. 253-55 om H.C. Andersens møde med Balzac.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Contes , I. Traduction de J.-J. GATEAU. Préface de ANDRÉ MAUROIS. Les Presses de la Cité, Paris. 20 pl., 144 pp.
Forord pp. 3-4; indledning af Poul Höybye pp. 5-6. - Illustreret af Victor Brockdorff. Foromtale ved André Maurois i: Ce Matin 21.12.1951 - Cf. (noten til) nr. 1941 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1951/85)

Den lille Havfrue. Facsimile og Tekst. H. C. Andersens Hus, Odense. 122 pp. (Manuskripter i H. C. Andersens Hus, Odense, III.)
P. 81: engelsk titelblad, efterfulgt af en oversættelse af eventyret.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1952/14)

J-S. Alexandre: Les auditeurs de radio en langue francaise qui le 2 avril, à 21 h. 10, ont réglé leur récepteur sur la chaine parisienne de la radiodiffusion francaise, se sont trouvés transportés dans la maison natale de H.C. Andersen à Odense. (Om radiotransmission med oplæsning på fransk v. Jeanne Moureau og Vincent Auriol). Le Monde Illustre 7.4.1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

LAURENT, JACQUES, Lettres chargées. La Table ronde nr. 54, pp. 9-30, spec. pp. 10-12.

W.-L. Landowski: Pierre et Anne-Mathilde Paraf consacrent volontiers leur talent à la traduction et à l'adaptation en langue française des œuvres d'Andersen. Le 1er Janiver, la Chaîne Nationale présentera Clair de Lune. Knudage Riisager, musicien danois contemporain, accompagnera les principaux passages des contes du romancier .... France Illustration, 27. décembre 1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BILLESKOV JANSEN, F. J., Valeurs humaines de la littérature danoise. Andersen, Kierkegaard, Grundtvig. I hans: L'Âge d'Or. Deux conférences faites à la Sorbonne sur la littérature classique du Danemark. Avec un appendice sur Victor Hugo dans les écoles danoises. Munksgaard, Copenhague. Spec. pp. 15-21.
Cf. også det efterfølgende essay, Romantisme européen et romantisme scandinave, spec. pp. 69-70.

AUBA, J., Andersen et Saint-Exupéry. Les Nouvelles Littéraires 3.12.1953.

Hubert Juin. Biographie. "Une rose dans la tombe d'homere". Combat, 23. Decembre 1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Six contes du poète danois Hans Christian Andersen. Publiés à l'occasion de son 150ème anniversaire. Avec des illustrations de VILHELM PEDERSEN. Det Berlingske Bogtrykkeri, Copenhague. 71 pp.
Fransk udgave, oversat af J.-J. Gateau og Poul Høybye (eventyrene), samt C. S. Troensegaard og J. Teynier (indledningen og efterskriften), af nr. 1544 ovf. - Anm.: Se u. nr. 1760 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/73)

HERMANNSEN, MOGENS, La Vie et l'Œuvre de H. C. Andersen. Comité Français pour l'Éducation Préscolaire, Paris. 1955. 24 pp.
Forord af S. Herbiniere-Lebert p. 3.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1976/37 )

Un livre sur le poète danois Hans Christian Andersen, sa vie et son oeuvre. Publié à l'occasion de son 150ème anniversaire. Det Berlingske Bogtrykkeri, Copenhague. 219 pp.
Fransk udgave, oversat af C. S. Troensegaard og J. Teynier, af nr. 1558 ovf.

A Meeting in Commemoration of the World Cultural Giants Johann Christoph Friedrich von Schiller, Adam Mickiewicz, Charles Louis de Secondat Montesquieu, Hans Christian Andersen. Peking.
Med paralleltekst på kinesisk, russisk, fransk og engelsk. Indeholder en tale af Mao Tun om de fire giganter.

BILLESKOV JANSEN, F. J., Andersen et la France. Adam International Review nr. 248-49, pp. 35-37.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1976/39)

HAZARD, PAUL, Andersen et la poésie du Nord. Orbis Litterarum X, pp. 385-88.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

JOLIVET, A., Corinne ou l'Italie de Madame de Staël et L'Improvisateur de H. C. Andersen. Orbis Litterarum X, pp. 389-96.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

MAUROIS, ANDRÉ, Hans Christian Andersen. Revue de Paris LXII:6, pp. 3-18.
- Foromtale: Henry Hellssen: André Maurois vil skrive en Bog om H.C. Andersen. Berlingske Aftenavis, 7.12.1939.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

PARAF, PIERRE, Les cent cinquante ans de Hans-Christian Andersen. La Table ronde nr. 90, pp. 154-55.

RIMAUD, JEAN, Deux enchanteurs. Études. Revue fondée par des Pères de la Compagnie de Jésus CCLXXXVI (jul.-sep.), pp. 90-93.
Om HCA og Jules Verne.

TRENCSÉNYI-WALDAPFEL, IMRE, Andersen and Hungary. 150th Anniversary of the Birth of Hans Christian Andersen. Hungarian Review , maj, pp. 21-22; også i: Revue Hongroise maj 1955, pp. 21-22.

(Bibliografisk kilde: Dal)

"Andersen und Ungarn." og "Andersen et la Hongrie".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Adam International Review nr. 248-49: Andersen Issue.

på omslaget facsimile gengivelse af - med H.C. Andersens egen håndskrift: "Farewell, farewell! said the litle swallow and flew again fort from the warm countries, far, far away, to Denmark ther it had little nest above the window of a room in wich dwelt a poet, who can tell tales; for him it sang: - qui'vit, quivit! all is good and beautiful in England!" - "I know that" answered the poet. - H.C. Andersen [English extract of Thumbelina]

Indeholder nr. 1600 , 1603 , 1605 og 1634 ovf., samt: Miron Grindea, The Triumphant Ugly Duckling, pp. 2-8; Jacques de Lacretelle, Magie et Réalité, pp. 15-16; p. 30: Two Brown Eyes. Jutland. Pp. 31-34: Letters from and about England, endvidere mindre bidrag af Jean Cocteau, Jules Supervielle og C. A. Trypanis og oversatte tekster af HCA.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1976/39)

Hans Christian Andersen. Biobibliographie. Ministère de l'Instruction Publique/ Ministerie van Openbaar Onderwijs, Bruxelles 1955. 52 pp., 4 pl. - Med nederlandsk og fransk paralleltekst. De bibliografiske sektioner er udarbejdet af Jeanne Loncke og Georges Van Bellaiengh.

TOPSØE-JENSEN, H., Discours [sur H. C. Andersen et Odense]. I: L'Inauguration de l'Hôtel de ville d'Odense le 2 avril 1955. Odense 1955. Pp. 7-12.

Richard Wagner Hansen (Délégué culturel du Danemark.) 7 p. Pour l'exposition 1955, se: 3198

A l'occasion de la Célébration du 150ème anniversaire de la naissance de l'auteur danois de Conte de Fées, Hans Christian Andersen, Le Comité d'Organsiation prie ... d'assister au Vernissage de la Première Expostion du Groupement des Amateurs de dessins au sein des amis de 'Baba Sharo', Station de la Radiodiffusion de l'Etat Egyptien, organisée par M. le Professuer Gayed Guirguis, guide expert de ce groupement, et qui aura lieu au Mesées d'Art Moderne, rue Kasr El Nil no 4, Le Caire, le Dimance 10 avril 1955 á 5 heurs p.m. sous le Haut Patronage de S.E.M. Georg L. Hoest, Ministre de Danemark en Egypte. [ 12.4. Progrés Egyptien, 9.4. Al Akhbar, 14.4. Al Isaa' al Misrya, 16. 30.4. Images, 9.4. La Bourse Egyptienne, 15.4; Images, 9.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

franske artikler i ægyptiske aviser i anledning af 150 års fødselsdagen. Actualites, 2. og 9.4. Journal d'Egypte, 25.3., 2. og 3.4. La Bourse Egyptienne, 2.4. Progres, 27.3. og 3.4. Radio Monde Spectacles, 2.4.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Journal de Téheran, 6.-10.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

La Patrie , Quebec, 13.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ma vie est un beau conte, plein de richesse et de bonheur ... C'est par ces mots que Hans Christian Andersen commençait son autobiographie au céclin de sa vie. L'Ethiopie d'aujourd'hui 18.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Artikler på fransk om HCAs fødselsdag i Libanons avis L'Orient Beyrouth, 19. og 20.3. og 2.4.1955, samt i Le Jour 27.3. og 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jean Nicollier: "Un prince du conte". Finn T.B. Friis: "Ses douze voyages en Suisse". Gazette de Lausanne, 26.-27.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

FRIIS, FINN T. B., Hans Christian Andersen. Ses douze voyages en Suisse. Gazette de Lausanne 26. / 27. mar.
Smst. en kortere artikel, Un prince du conte, af Jean Nicollier.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Pierre Milly, Petit Marocain, 29.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le conteur danois Christian Andersen. l'Evenement Journal , Le Soleil et La Presse , La Patrie Quebec, 2., 3, 4. et 5.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

J. Auba: Les nouvelles litteraires. Le quotidien 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Christian Winther: "Une merveilleuse odyssée". Sven Moller Christensen: Au mileu de serviteurs. Transcendance de son oeuvre". "Une des raisons de son succès". Pierre Tabarly: "Propos sur le theme". Le Droit Ottawa, 2.4.1955.

Christian Winther, fransk artikel: Messager d'Athens 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Sven Møller Kristensen. La Depeche Marocaine de Tanger, , Marocco, 2.4.1955. Maroc Presse, , 31.3.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

le 2 Avril 1955 à l'occasion du 150ème anniversaire de naissance de H.C. Andersen. Allocution de Mme Mükerrem Kâmil su, Présidente du Club des Enfants. Andersen parmis nous - avec musique spécialement composée pour les contes d'Andersen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hommage à H. Ch. Andersen. Actualités, Cairo, 2., 3. et 9. Avril 1955; Journal d'Egypte, 25. Mars 1955; Progres-Dimanche, 27. Mars et 3 Avril 1955; La Bourse Egyptienne, 2.4.1955; Images, 12 Mars 1955; Radio Monde pectacles, 2. Avril 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jacques de Lacretelle de l'Academie Francaise Le Quotidien 4.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le Droit 5.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

à l'occasion du Festival Artistique de Hans Christian Andersen sous le Haut Protrange du Ministre de Danemark. Musée d'Art Moderne, Organisation d'une Exposition de Dessins d'Enfants par Gayed Guirguis Al Izaa el Masriah, [Journal de la Radio Egyptienne] 9. april 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gabriel Boctor: Hans l'enchanteur fete en Egypte. Images, 12.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gerard Pflug, directeur de l'Ecole normale: [biografisk artikel] La Liberté Fribourg. 16.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Concurs de vitrines aux Champs-Elysées. Le Figaro, 25 Avril 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

par Michel Prevost, rédacteur à l'Unesco. Le Journal d'Alexandrie , La Bourse Egyptienne 28.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le British Institute honore Hans Andersen, Compe par P. de Zogheb syr la conférence qui a eu liua à l'Institut Brittanique. Tachydromos, Alexandria, 3. Mai 1955. The Egyptian gazette, 8. Mai 1955,- "la commémoration d'Andersen chez le compte Patrice de Zogheb. Le Journal d'Egypte du 17 Mai 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

KRÜGER, PAUL, L'art de Hans Christian Andersen. Bulletin de la Faculté des lettres de Strasbourg XXXIV 1955-56, pp. 113-21.
Forelæsning holdt på Université de Strasbourg 3. maj. - Den danske originaltekst offentliggjort 1968 (nr. 2229 [b] ndf.).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le Journal d'Egypte, . Samme i arabisk sproget avis: Al Goumouriah, 17.5.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Maurice Brière: pp. 647-49 dans L'Ecole canadienne, vol 30, no 10,juin 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

JOLY, JACQUELINE, Naisssance d'un roman ou Andersen et la révolution de juillet. Les Lettres françaises 28. jul.
Smst. meddeles en oversættelse af kapitel 18 i O. T.'s 1. del.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Les deux baronnes. Traduit, préfacé et annoté par ANNE-MATHILDE et PIERRE PARAF. Les Éditeurs Français Réunis, Paris. 305 pp.
Forord pp. 7-43; noter pp. 297-305. - Anm.: Maurice Baptissard, Radio 56 2.12.1956; Ginette Guitard-Auviste, Nouvelles Littéraires, 26.7.1956.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

PARAF, PIERRE, Henri Heine et Hans-Christian Andersen. Europe. Revue mensuelle nr. 125 / 126, pp. 67-71.

HØYBYE, POUL, Andersen et la France. Munksgaard, København. 45 pp.
Skrevet sur la base d'une conférence donnée en janvier 1960 à la Sorbonne et aux universités de Strasbourg, de Nancy et de Caen. - Med dansk og engelsk resumé. - Anm.: Jens Kruuse, Jyllands-Posten 13. jan. 1961; Olivier Michel, Bulletin des Bibliothèques de France , 6, 1961, p. *253; Einar Tassing, Berlingske Aftenavis 13. jan. 1961. - Cf. nr. 2001 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Contes. Traduction de J.-J. GATEAU. Préface de ANDRÉ MAUROIS. Flensted, Odense. 20 pl., 144 pp.
Denne udgave er identisk med nr. 1367a ovf.; blot er det oprindelige titelblad fjernet og et nyt indklæbet.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1963/34)

HØYBYE, POUL, Un conte d'Andersen à sujet français. La Revue française de l'élite européenne nr. 130, pp. 46-48.

MANTION, GÉRARD, August Blanche et H. C. Andersen. Études Germaniques XVI, pp. 384-90.

NIELSEN, ERLING, Hans Christian Andersen. Ministère des Affaires Etrangères, Copenhague. 60 pp. (Portrait, 2.)
Fransk udgave, oversat af Pierre Martens, af nr. 2035 ovf.

BILLESKOV JANSEN, F. J., L'Histoire d'une mère: le rôle de la technique pour l'interpretation du conte d'Andersen. Orbis Litterarum XIX, pp. 27-30.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

MOREL, ELISABETH, Au Danemark dans les pas de Hans Christian Andersen. Marie France nr. 118, pp. 72-77, 130-31.

RAPCSÁNYI, LÁSZLÓ, Croisières sur le Danube: Extraits du journal de voyage de Hans Christian Andersen. Revue Hongroise nr. 8, pp. 17-20.

Polyglot edition Basilius. Atelier Emil Mattheiu, Zürich. 1965. serien 'Folded Stories No 15' med gengivelser af Warja Honegger-Lavaters farvelitografier. - Anm.: Aage Jørgensen, Jyllands-Posten, 23.7.1970.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1983/215)

STIRLING, MONICA, Le Cygne sauvage. Andersen et son temps. Traduit de l'anglais par Claude Saunier. Jean-Jacques Pauvert, Paris. 420 pp.
Oversættelse af nr. 2116 ovf. - Anm.: Marcel Marnat, Andersen, victime de Walt Disney, Preuves nr. 198 / 199 1967, pp. 125-27. Matthieu Galey, Beaux-Arts, pp 30-1.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/94)

DURAND, FRÉDÉRIC, Histoire de la littérature danoise. Aubier, Paris; Gyldendal, Copenhague. Pp. 202-12. Cf. reg.

PLARD, HENRI, Souvenirs d'Andersen chez Thomas Mann. Orbis Litterarum XXII (= Papers Dedicated to Professor, Dr. Phil. F. J. Billeskov Jansen ), pp. 129-39.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Andersen Contes. (Traduits par D. Soldi). Illustrations de M. Duvergier. Hachette. Imprimerie nationale de Monaco. 1 trimestre 1967. 188 s. [optryk af 1951 edition)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2012/)

La Petite Sirène. Introduction de Erik Dal. Traduit du danois par FRANÇOIS MARCHETTI. Høst & Søn, Copenhague. 64 pp.
Indledning pp. 5-18. - Anm.: Hans Andersen, Jyllands-Posten 18. jul.; Poul Gammelbo, Information 5. sep.; Per Gudmundsen, Aktuelt 28. okt. - 2. udg., 1977.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1968/27)

PARAF, PIERRE & ANNE-MATHILDE, Hans-Christian Andersen. Europe. Revue mensuelle nr. 465 / 466, pp. 89-93.

Jan, Isabelle, Essai sur la littérature enfantine . Les Éditions Ouvrières, Paris 1969. Pp. 48-59 (Andersen ou la réalité). - Engelsk oversættelse: On Children's Literature . Edited and with a Preface by Catherine Storr. Allan Lane, London 1973. 189 pp. HCA-kapitlet (Hans Christian Andersen or Reality) pp. 45-55. Appendix (The Will-o'-the-Wisp is in the Town, by Hans Andersen) pp. 151-64. - Hollandsk oversættelse af HCA-kapitlet, se nr. 578 ndf.

Contes . Traduction par D. Soldi, E. Grégoire et L. Moland. Chronologie et préface par Maurice Gravier. Garnier-Flammarion, Paris 1970. 318 pp. - 12 eventyr; kronologi pp. 7-13, forord pp. 15-24.

Sv. Juel Møller, Bidrag til H. C. Andersens Bibliografi , III: Værker af H. C. Andersen oversat til fransk . Det kongelige Bibliotek, København 1970. 149 pp. - Også med fransk titelblad. - Anm.: Hans Andersen, Jyllands-Posten 28.12.1970; Poul Høybye, Anderseniana , 3. rk., 1:2, 1971, pp. 237-38; R. Klein, The Book Collector , 20, 1971, pp. 540, 543-44, 547-48. - Cf. nr. 95 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Chasseguet-Smirgel, Janine, Pour une psychanalyse de l'art et de la créativité . Payot, Paris 1971. Pp. 183-215 (Le rossignol de l'empereur de Chine. Essai psych-analytique sur le 'faux'). - Optrykt efter Revue française de Psychanalyse , 33, 1969, pp. 115-42. - Foredrag holdt 21.5.1968. - Italiensk oversættelse, Rimini 1973; dér pp. 195-228.

Flahault, François, L'Extrême existence. Essai sur des représentations mythiques de l'intériorité . François Maspero, Paris 1972. Pp. 89-157. - Især om (mytestrukturen i) Tommelise og Sneedronningen.

Lacretelle, Jacques de, Andersen. I hans: Portraits d'autrefois. Figures d'aujourd'hui . Librairie Académique Perrin, Paris 1973. Pp. 227-30. - Smst . pp. 231-37: Niels Lyhne, par [Jens] Peter Jacobsen.

Eydoux, Eric, Les grandes heures du Danemark . Librairie Academique Perrin, Paris 1975. Pp. 259-78 (L'Heure d'Andersen), spec. pp. 265-78.

Soriano, Marc, Hans Christian Andersen. I hans: Guide de littérature pour la jeunesse. Courants, problèmes, choix d'auteurs . Flammarion, Paris 1975. Pp. 42-46.

Danish Journal . Special Issue: Hans Christian Andersen 1805 / 1875 / 1975 . [ English Text: Reginald Spink.] Danish Ministry of Foreign Affairs, Copenhagen 1975. 44 pp. - Indhold: Bo Grønbech, He Struck Chords that Reverberated in Every Human Breast, pp. 2-4; Elias Bredsdorff, Andersen: What Was He Like?, pp. 6-17; Lise Sørensen, Bachelor Goes A-wooing, pp. 18-23; Erik Dal, The Emperor's Different Clothes, pp. 24-27; Erik Haugaard, What a Pity that America Lies so far Away from Here, pp. 28-31; Jens Kruuse, A Great Journalist who never Wanted to be a Journalist, pp. 32-37; Jan Zibrandtsen, Godfather Could Tell Stories, Cut out Pictures and Draw ..., pp. 38-43; Niels Oxenvad, H. C. Andersen's House, p. 44. - Også udgivet på tysk Dänische Rundschau (heri Gerhart Schwarzenberger, Es begann mit Deutschland, pp. 28-31), fransk (heri Maurice Gravier, Accueilli à bras ouverts par les plus grands écrivains français, pp. 28-31), italiensk (32 pp.; indhold: Bo Grønbechs, Elias Bredsdorffs og Lise Sørensens artikler, samt Alda Castagnoli Manghi, L'Italia di H. C. Andersen, pp. 24-27, og Jørgen Birkedal Hansen, Il primo incontro di Andersen con Roma, pp. 28-32) og spansk (40 pp.; indhold som den engelske udg. minus Erik Haugaards artikel). - Anm.: Aage Jørgensen, Fyens Stiftstidende 22.7.1975. - Bo Grønbechs artikel på spansk i Leo habla de Escandinavia , nr. 45, 1975, pp. 24-27. - Lise Sørensens artikel, cf. nr. 471 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1975/38, eng., it. 1976/184, sp., ty.)

Lehmann, Gérard, H. C. Andersen og 'L'Europe Littéraire'. Anderseniana , 3. rk., 2:2, 1975, pp. 207-08.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Christian Andersen (dans la série "Un homme, une ville", avec Claude Gaignebet et Niels Oxenvad). France-Culture, vendredi 13 mars, 14h 47. [avisomtale af radioudsendelsen, avis ukendt, årstal meddelt af Niels Oxenvad.]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Michel, Jeanne, L'Imaginaire de l'enfant. Les contes . Fernand Nathan, Paris 1976. Pp. 107-09. - Anm.: F. J. Billeskov Jansen, Dansk pædagogisk Tidsskrift , 25, 1977, pp. 61-62.

Jan, Isabelle, Andersen et ses contes . Aubier Montaigne, Paris 1977. 174 pp. - Bogen indeholder Cinq contes d'Andersen, traduits par La Chesnais, pp. 131-72.

Boyer, Régis, "Hans Christian Andersen". I: P. Brunel & R. Jouanny (red.), Les grands écrivains du Monde . Nathan, Paris 1977. Pp. 350-54.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Reeser, Hans, 'Un ouvrage d'art que vous ignorez peut-être'. Une contribution néerlandaise à l'Album de H. C. Andersen. Anderseniana , 3. rk., 3:1-2, 1978-79, pp. 30-35. - Med to breve fra Maria Elisabeth van den Brink til HCA og et brev fra HCA til MEB (1847-48).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Westergaard, Hanne, Hans Christian Andersen's Flowers . Royal Danish Ministry of Foreign Affairs, Copenhagen 1979. 11 pp. - Reprint, dog altså med oversat tekst, af nr. 613 ovf. - Også udgivet på fransk, "Les fleurs de Hans Christian Andersen" japansk, kinesisk, spansk og tysk: "Hans Christian Andersens Blumen".

(Bibliografisk kilde: HCAH kin. + spansk)

Mørk, Ebbe, A Friendship: Andersen and Bournonville. Danish Journal , Special Issue: Centenary in Honour of August Bournonville , 1979, pp. 32-35. - Også tysk: Andersen und Bournonville, eine Freundschaft. Fransk udg.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/155)

I-IV. Traduit par P. G. La Chesnais. I-IV. Gallimard/Mercure de France, Paris 1979. (I: Contes merveilleux et fantastiques , x, 295 pp. II: Contes de l'amour naissant , x, 293 pp.; III: Contes des humbles et pauvres , x, 304 pp.; IV: Les Choses et les êtres parlent , x, 284 pp.) (Coll. 1000 Soleils.)

Erik Dal: Manuskript til interview i Le Monde, 2. 4. 1979. 7 s.
Les journaux intimes d'Andersen - introspection et tableau d'Epoque. 7 p.

Decoin, Didier, Il était une joie ... Andersen . Éditions Ramsay, Paris 1982. 158 pp.

Boyer, Régis, Andersen (Hans Christian), 1805-1875. I: Encyclopædia Universalis , II: Analogie-Automation . Encyclopædia Universalis, Paris 1984. Pp. 67-69.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kierkegaard, Sören, Des papiers d'un homme encore en vie. I hans: OEuvres complètes , I. Éditions de l'Orante, Paris 1984. Pp. 65-112. - Oversættelse af AaJ nr. 273 ved Else-Marie Jacquet-Tisseau. Cf. Jean Bruns indledning pp. lviii-lix. Smst . pp. 174-78: Extraits des papiers de Kierkegaard: Un instant, M. Andersen!

Larsen, Svend Erik, Sémiologie littéraire. Essais sur la scene textuelle . Traduit du danois par Françoise Arndt. Odense University Press, Odense 1984. Pp. 217-47. (Odense University Studies in Literature, 17.) - Bogen er 2. udg. af forf.'s Litterær semiologi , 1975 (nr. 353 ovf.); et kapitel om teatersemiologi (pp. 457-528) er blevet tilføjet.

Mylius, Johan de, Hans Christian Andersen. Dossier critique 1964-84. Romantisme. Revue du dix-neuvième siècle , nr. 48, 1985, pp. 79-90.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Illustrations de Francois Crozat. Traduction de l'original danois par P.G. la Chesnais. Sandinavia - Novalis. Canada, 1985, 46 p.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1986/292)

Olesen Larsen, Peder, "Recherche: Comment reconnaitre et obtenir la qualité?" CRE-Information (Geneve), nr. 74, 1986, pp. 15-31. – Om HCA's "Nattergalen" pp. 15-20.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Contes choisis . Traduction de P. G. La Chesnais. Présentation d'Alain Faudemay. Gallimard, Paris 1987. 348 pp. - 26 eventyr; forord pp. 7-32, kronologi pp. 323-43.

Lassen, Elin Judith, Le prince de l'exil. I: Dan Tschernia (red.), Lettres danoises. Auteurs, genres, courants . Fonden Danmark-Frankrig, København 1987. Pp. 7-8.

Les Habits neufs de l'empereur et autres récits . Traduction par D. Soldi et P. G. La Chesnais. Introduction, bibliographie et chronologie par Maurice Gravier. Flammarion, Paris 1989. 285 pp. - 12 eventyr, indledning pp. 7-28.

Bredsdorff, Elias, Hans Christian Andersen . Traduit de l'anglais par Claude Carme. Presses de la Renaissance, Paris 1989. 477 pp., 24 pl. - På engelsk 1975 (nr. 335 ovf.).

Oeuvres , I. Textes traduits, présentés et annotés par Régis Boyer. Gallimard, Paris 1992. cx, 1528 pp. - Indledning pp. ix-xcvii, kronologi pp. ic-cx, noter og varianter pp. 1269-1508, bibliografi pp. 1509-12. - Omfatter de 156 eventyr samt Billedbog uden Billeder. - Anm.: Marc Auchet, Anderseniana , 1993, pp. 98-100. - II, 1995 (annonceret).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/168)

Battail, Jean-François, Régis Boyer & Vincent Fournier, Les sociétés scandinaves de la Réforme à nos jours . Presses Universitaires de France, Paris 1992. Pp. 375-78 (Le cas typique de H. C. Andersen [af RB]).

Sørensen, Peer E., Andersen (1805-1875). I: Annick Benoit-Dusausoy & Guy Fontaine (red.), Lettres Européennes. Histoire de la Littérature Européenne . Hachette, Paris 1992. Pp. 620-22.

Oeuvres , I-II. Textes traduits, présentés et annotés par Régis Boyer. Gallimard, Paris 1992-95. cx, 1528; l, 1561 pp. (Bibliothèque de la Pléiade.) - I: Introduction (indledning) pp. ix-xcvii, Chronologie pp. ic-cx, Notice, notes et variantes (noter m.v.) pp. 1269-1508, Bibliographie (bibliografi) pp. 1509-12; Contes racontés aux enfants, Le fantôme, Les galoches du bonheur, Nouveaux contes, Contes illustrés par Vilhelm Pedersen, Histories, Histoires illustrées par vilhelm Pedersen, Nouveaux contes et histoires, Contes et histoires, Contes recueillis dans les 'oeuvres complètes' de 1868, La dryade, Trois nouveaux contes et histoires, Contes non recuillis dans les 'oeuvres complètes', Livre d'images sans images (Billedbog uden Billeder).

II: indledning ix-xlix, noter m.v. pp. 1299-1544, bibliografi pp. 1545-52. - II omfatter Biographie (1805-31), (Levnedsbogen), L'Improvisateur, Rien qu'en violoneux (Kun en Spillemand), Les deux baronnes (De to Baronesser), En Suède (I Sverrig) og En Espagne (I Spanien); noter pp. 1299-1544. Paris 1995. - Anm: F. J. Billeskov Jansen, Morgenposten Fyens Stiftstidende s kronik 28. april 1995.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/151, 1996/34)

Jean-Louis Ezine: Les illustres contes dont i est l'auteur font de H.C. Andersen l'écrivain le plus lu, le plus traduit, le plus plagié dans le monde. La plus mal connu aussi, comme si la gloire avait confisqué la clef des énigmes ... Le nouvel observateur, 31.12.1992.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Boyer, Régis, "Andersen". I: Encyclopædia Universalis . II: Altman-Arnold . 3. udg. Forlag, Paris 1993. Pp. 67-69.

Thierry et Louise Perrin: Il a émerveillé nos rêves d'enfant. 'La petite fille et les allumettes' n'a pas fini de faire versr une larmichette aux chérubins avant le passage du marchnd de sable. Voyager 1993.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Contes . Textes choisis, traduits et présentés par Régis Boyer. Gallimard, Paris 1994. iv, 476 pp. (Coll. Folio, 2599.) - 31 eventyr; forord pp. 1-27, kronologi / bibliografi / noter pp. 433-74. Anm.: F.J. Billeskov Jansen. Politiken, 29.7.1994.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1995/314)

Auchet, Marc, "La Littérature de l'Age d'Or du Danemark". I: Colloque l'Age d'Or du Danemark . Maison du Danemark, Paris 1995. Spec. pp. 33-35.

Lich, Nguyen Truong (red.), Hans Christian Andersen. Tren dat viet / H. C. Andersen in Vietnam . Dai hoc quoc gia Hanoi, Hanoi 1996. 190 pp. - 39 bidrag fra seminar 23.-24.11.1995; resumeer på engelsk pp. 147-88.
Folder udarbejdet til konference 1991: Hans Christian Andersen au Vietnam (hvor Truong Lich ikke deltog!). Avisomtale: Nhân Dân 17-12-1995.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/316, 1997/233)

Boyer, Régis, Histoire des littératures scandinaves . Fayard, Paris 1996. Pp. 117-22. - Anm.: F.J. Billeskov Jansen Politiken s kronik 25.1.1997.

(Bibliografisk kilde: Dal)

H. C. Andersen: Le Briquet. Traduit du danois par Vincent Fournier. Illustrations Oskar Klever. Esprit Ouvert. Lausanne 1996. 24 p. - Anm.: Le nouvel Observateur, 14.10.1996; Le dauphine libre, 22.10.1996; Le Monde, 25.10.1996.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1998/103, anm: 1997/246)

Mylius, Johan de, Hans Christian Andersen . Royal Danish Ministry of Foreign Affairs, Copenhagen 1997. 24 pp. - Også udgivet på fransk, spansk og tysk. - Anm.: Berlingske Tidende, 20.9.1997.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/410)

Johan de Mylius: H.C. Andersen. [informationsbrochure udarbejdet på foranledning af Flemming Axmark, Udenrigsministeriet]. English, Deutsch, Francois, Espagnol: Royal Danish Ministry of Foreign Affairs. / Königlich Dänisches Ministerium des Äusseren. / Ministére Royal des Affaires Étrangères du Danemark / Real Ministerio de Asuntos Exteriores de Dinamarca. 1997. 21 p.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/410, 1997/411, 1997/412, 1997/413)

Jacques Caron: Les adieux du Québec à Gason Miron, sus la direction de Simone Bussières. Guérin, 1997. pp. 41-43: om Miron i Odense, 1983.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dubrovkine, Roman, French Studies Bulletin, nr. 68, 1998, pp. 6-10.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

La Petite Sirène, Le Vilain Petit Canard, La Reine des neiges, "L'ombre d'Andersen. Canal +, Le Figaro, 30.5.2000.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Merete Stistrup Jensen, pp. 75-82, I: Le Nord, Latitudes imaginaires. Textes réunis par Monique Dubar et Jean-Marc Moura. Actes du XXIXe Congrès de la Societé Francaise de Littérature Générale et Comparée (Oct. 1999), Conseil Scientifique de l'Université Charles-de-Gaulle-Lille III, Villeneuve d'Asq, Paris dec. 2000.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Johan de Mylius: H.C. Andersen. i: Factsheet in collaboration with Danmarks Nationalleksikon in Engelsk, Deutsch, Francois, Espagnol: Royal Danish Ministry of Foreign Affairs. / Königlich Dänisches Ministerium des Äusseren. / Ministére Royal des Affaires Étrangères du Danemark 7 Ral Ministerio de Asuntos Exteriores de Dinamarca. 2001.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2001/99, 2001/103, 2001/102, 2001/98)

ADAM, JEAN-MICHEL & UTE HEIDMANN, "Réarranger des motifs, c'est changer le sens. Prin¬¬cesses et petits pois chez Andersen et Grimm". I: André Petitat (red.), Contes. L'universel et le singulier. Payot, Lusanne 2002. Pp. 155-74.

Études Germaniques , LVIII:4, 2003, pp. 521-733. ( Numero special: Hans Christian Andersen. Hommage à Regis Boyer .) - Heri: Jean-Marie Valentin, “Études scandinaves, études danoise - une tradition vivantes”, pp. 523-25; Marc Auchet, “L’état de la recherche sur H. C. Andersen - plaidoyer pour un auteur victime de sa célébrité”, pp. 527-32; Johan de Mylius, “‘L’écrivain ne cède pas la place au peintre’. La première esthétique de H. C. Andersen”, pp. 533-54; Peer E. Sørensen, “S. Kierkegaard, critique de H. C. Andersen. ‘Les papiers d’un homme encore en vie’”, pp. 555-71; Poul Houe, “Andersen, bâtisseur de ponts”, pp. 573-96; Niels Kofoed, “H. C. Andersen et Goethe. Présence de l’alchimie dans le roman ‘L’Improvisateur’”, pp. 597-619; Frank Hugus, “La critique sociale dans les romans de H. C. Andersen”, pp. 621-35; Annelies van Hees, “Les relations de rêves dans ‘L’Interprétation des rêves et les récits oniriques dans la littérature. Quelques exemples tirés des ‘Contes’ d’Andersen”, pp. 637-50; Marc Auchet, “Réflexions sur la poétique du conte chez Andersen - l’importance de la problématique du temps”, pp. 651-77; Sven Hakon Rossel, “H. C. Andersen et le théâtre fran­çais”, pp. 679-710; Heinrich Detering, “Andersen dans les ‘Passages parisiens’. ‘La Dryade’ entre Baudelaire, Rilke et Benjamin”, pp. 711-33.

(Bibliografisk kilde: HCAH, særtryk: 2004/5)

Odin Teatret, Holstebro 2004, 63 pp. - Til forestiling baseret på HCA-tekster. Tegninger: Hans Krull. Bidrag af Torgeir Wethal, Kai Bredholt, Julia Varley, Luca Ruzza, Fabio Butera, Jørgen Anton, Thomas Bredsdorff, Eugenio Barba og Nando aviani. - Også på engelsk, fransk, spansk og tysk. Cf.: 11645

La Revue des livres pour enfants (Paris), nr. 226, december 2005; særnummer om HCA. (ISABELLE JAN, "Andersen écrivain de toujours?" s. 75-82; BERNADETTE GROMER, "Lire Andersen", s. 83-89; MARC AUCHET, "Quand le traducteur devient équilibriste", s. 90-94; JENS ANDERSEN, "Les ciseaux enchantés", s. 95-102; MICHÈLE COCHET, "Rencontre avec Dusan Kallay et Kamila Stanclova", s. 103-06; JOËLLE TURIN, "La petite marchande d'allumettes vue par Jean Renoir, Tomi Ungerer, Georges Lemoine et Sarah Moon", s. 107-12; "Bibliographie", s. 113-16.)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Auchet, Marc, Andersen et son temps. Iconographie rassemblée par Anne-Véronique Bonnamour. Le Livre de Poche, Paris, 2005. 192 s.

Becker, Annesofie, Martin Christiansen & Stig Miss (red.), At skrive er en Kærligheds­hand­ling. En udstilling om H. C. Andersens erobring af skriften. København, Paris, Alexandria . Thor­valdsens Museum, København 2005. 96 pp. - Indhold bl.a.: Annesofie Becker, “Han skrev op”, pp. 14-17; “H. C. Andersens almanakker. Et udvalg”, pp. 18-27; Niels Birger Wamberg, “Menneske er man. Om H. C. Andersen og hans dagbøger”, pp. 28-39; “Uddrag af H. C. Andersens dagbøger”, pp. 40-59; Jørn Lund, “Eksemplet Andersen”, pp. 61-67; Stig Miss, “Dit Marmor-Ord er Poesie! H. C. Andersen og Bertel Thorvaldsen”, pp. 68-77; H. C. Andersen, “ABC-Bogen”, pp. 79-83. - Også på engelsk, fransk og arabisk.

Contes et histoires . Édition integrale des textes rassemblés par l’auteur. Introduction, traduction et annotation par Marc Auchet. Le Livre de Poche, Paris 2005. 1638 pp. - “Introduction”, pp. 7-54; “Repères biographique”, pp. 55-58; “Quelques références bibliographiques”, pp. 59-63.

Auchet, Marc, "Andersen et La Fontaine. Deux écrivains représentatifs des cultures danoise et française?" Orbis Litterarum , LX, 2005, pp. 414-31.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Auchet, Marc, "Hans Christian Andersen – un écrivain à découvrir". Arts et Métiers du Livre, nr. 248, april/maj 2005, s. 28-43.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Textes et documents pour la classe. Revue bimensuelle , nr. 899, september 2005: "Andersen", 52 pp. – Heri: MARC AUCHET, "Le villain petit canard", pp. 6-13; MICHEL FORGET, "Portraits d'Andersen", pp. 14-17; TORBEN WEINREICH, "Des contes pour enfants?" pp. 18-19; MARC AUCHET, "Une écriture inedited", pp. 20-21; DANIELLE DUBOIS-MARCOIN, CLAUDE LE MANCHEC & CHRISTA DELAHAYE, "'Interroger les pratiques en littérature à l'école'", pp. 22-23; MICHEL FORGET, "Un écrivain humaniste ouvert sur le monde", pp. 24-26; id., "Un imaginaire très animé", pp. 27-30; MARTINE VIET, "Le vaste monde d'Andersen", pp. 31-35; pædagogisk materiale til flere eventyr, pp. 36-49; LUC CÉDELLE, "Adaptation ou trahison?" pp. 50-51.

Traduit par MICHEL FORGET et MARC AUCHET. Les Belles Lettres, Paris 2005. 335 pp. – Introduction de Michel Forget pp. 7-40. Voyage, pp. 41-211; Peer-la-Chance pp. 213-333.

SIRONVAL, MARGARET, “Écritures européennes du conte d’Aladin et de la lampe merveilleuse”. Féeries. Études sur le conte merveilleux, XVIIe-XIXe siècle (Grenoble), 2, 2005, pp. 245-56. spec. pp. 248-50. (Om “Fyrtøiet”.)

Goy-Hovgaard, Pierre-Antonie, "Hans Christian Andersen à Vevey et sur la Riviera vaudoise". Orbis Litterarum , LXI, 2006, pp. 1-15. – Om HCA's rejser i Schweiz.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kjærsgaard, Poul Søren (red.), Andersen et le monde francophone. Journée scientifique organisée 21 mai 2005 par le Département des Études Françaises. Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet, Odense 2006. 87 s. (Indhold: Poul Søren Kjærsgaard, "Préface" & "Avant-propos. Andersen et le monde francophone", s. 5-11; Marc Auchet, "Andersen et La Fontaine. Deux écrivains représentatifs des cultures danoise et française?", s. 13-28; Merete Gerlach-Nielsen, "Andersen. Voyageur et touriste en Suisse – et dans quelques villes françaises", s. 29-61; Johan de Mylius, "Hans Christian Andersen et Lamartine – deux voyageurs en Orient", s. 63-79, "Notes", s. 81-87.) MAs bidrag også som nr. 11825 ovf.

Papazu, Monica, "Andersen et l'art chrétien". Catholica (Paris), nr. 91, 2006, s. 65-82.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Auchet, Marc (red.), (Re)lire Andersen. Modernité de l'oeuvre. Paris, 2007. 357 s. (Indhold: Marc Auchet, "Introduction", s. 7-32; Peer E. Sørensen, "La peine de coeur du langage. L'univers et la langage des adultes et des enfants dans les 'Contes' d'Andersen", s. 39-59; François Flahault, "Tirer partie d'un rien. La valeur de ce qui est sans valeur", s. 61-79; Marc Auchet, "Andersen et le conflit des écritures. Essai sur la métanarrativité dans les 'Contes et histoires'", s. 81-102; Ute Heidmann, "Raconter autrement. Vers une poétique de la différence dans les 'Contes racontés aux enfants' de Hans Christian Andersen", s. 103-121; Jean-Michel Adam, "Le texte et ses co-textes. Étude du 'Premier cahier' des 'Contes racontés pour des enfants'", s. 123-41; Niels Kofoed, "Les aspects symboliques de l'arbre dans 'La Dernier Rêve du vieux chêne'", s. 143-54; Jacob Bøggild, "H. C. Andersen et l'arabesque", s. 155-72; Poul Houe, "Eaux boueses", s. 173-95; Johan de Mylius, "'Ce sont les temps actuels, les gens de notre époque que nous allons voir!' Les romans d'Andersen et leur esthétique", s. 199-222; Régis Boyer, "Andersen reporter", s. 223-35; Sven Hakon Rossel, "Hans Christian Andersen et les autres arts. La naissance d'un réaliste", s. 237-56; Heinrich Detering, "Hans Christian Andersen, poète inconnu", s. 257-77; Michel Forget, "La rencontre oubliée de deux poètes. Hans Christian Andersen et Jean Reboul", s. 279-96; Frank Hugus, "Hans Christian Andersen traducteur et adaptateur", s. 297-316; Danielle Dubois-Marcoin, Christa Delahaye & Claude Le Manchec, "Réception de 'La Petite Sirène' de la maternelle à l'université", s. 317-36.)

Auchet, Marc, "Réflexions sur la traduction des 'Contes et histoires' de Hans Christian Andersen". Nordiques (Paris), 13, 2007, s. 43-52.

Dubois-Marcoin, Danielle (red.), Lire "La Petite Sirène" d'Andersen. Interroger la littérature autrement. Lyon, 2008. 331 s. (Danielle Dubois-Marcoin, "Introduction: Goûter, comprendre, méditer un récit 'consistant'", s. 9-29; "Une confrontation internationale", omfattende bidrag af Francis Marcoin, Gérard Langlade, Évelyne Thoizet-Loiseau, Jean-Louis Dufays, Danielle Dubois-Marcoin, Christa Delahaye, Noëlle Sorin, Lena Kåreland, El Kabir Marghadi, Nicole Slama, Françoise Claquin, Jean-Pierre Drouar, Suzanne Pouliot, Ginette Tétreault, Luisa Previtera, Christine Prévost og Claire Féliers, s. 31-216; "Quels usages de ce texte á l'école, de la maternelle au lycée?", af Danielle Dubois-Marcoin og Christa Delahaye, s. 217-306; bibliografi, s. 321-27.)

GENÇ, HANIFE NÂLÂN & SENEM SEDA ŞAHENK ERKAN, “L’Exploitation du conte en FLE a l’exemple de ‘La Petite fille aux allumettes’”. Uluslara Sosyal Araştirmalar Dergisi / Journal of International Social Research, 4:17, 2011, pp. 553-68. *

Litterært scoop: Lokalhistoriker finder ukendt eventyr [se: eventyret "Tællelyset" ] af H. C. Andersen. Litterært set er »Tællelyset« ikke på niveau med de mere modne og formfuldendte eventyr, som vi kender dem fra H.C. Andersens hånd, forklarer forskningsbibliotekar Bruno Svindborg fra Det Kongelige Bibliotek og professor, dr.phil. Johan de Mylius fra H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet (SDU) til Politiken. Ifølge eksperterne er der tale om en ungdomstekst, som de anslår til at være fra hans skoletid.
Eventyret blev fundet på Landsarkivet for Fyn i Odense i oktober af en lokalhistoriker og er siden blevet nærstuderet af eksperter.
Ifølge Ejnar Stig Askgaard er »Tællelyset« et såkaldt tingseventyr, hvor døde genstande optræder som levende væsner med menneskelige egenskaber, hvilket netop er H.C. Andersens særkende. Politiken, Fyens Stiftstidende, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, DR, TV2 Fyn 13.12.2012 og 14.12.2012. - Anm.: Thomas Bredsdorff: "Geniet Andersen som teenageforfatter"; Erik Skyum-Nielsen: "Umodent, sentimentalt, bagatelagtigt"; Johannes Møllehave: "Kunne være skrevet af ethvert begavet barn" , Politiken, 14.12.2012; Johs. Nørregaard Frandsen, Kristeligt Dagblad, 15.12.2012; Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, 14.12.2012; Niels Birger Wamberg: "Pædagogisk, så det er til at brække sig over"; Katrine Lilleør: blog, 14.12.2012.
Christian Graugaard: "H.C. Andersens falliske fantasier", Politiken, 21.12.2012.
Mette Olsen: "Nyfundet Andersen-eventyr møder skepsis" Politiken, 22.1.2012; Esben Brage: Tællelyset er skam et ægte eventyr, Politiken, 29.12.2012; Monica Papazu: Et evangelisk billede fra H.C.. Andersen. Tællelyset er en delvis Kristus-figur, Kristeligt Dagblad, 19.12.2012; Mikkel Fyhn Christensen: Den gode Gud hos den unge H.C. Andersen, Jyllands-Posten, 14.12.2012; Birthe Rønn Hornbech: H.C. Andersens juleeventyr, Berlingske, 23.12.2012; Le Monde, 14.12.2012. The Guardian, 14.12.2012. Huffington Post, 14.12.2012; Perth Now, 14.12.2012; Christian Science Monitor, 14.12.2012; The Smithsonian, 14.12.2012; Daiji World, 14.12.2012; CBS News, 14.12.2012; Spiegel, 14.12.2012; Frankfurter Allgemeine Zeitung, 14.12.2012;
Un conte inédit d'Andersen paraît dans La Cité . P.2: Cyrille François: Qu'est-ce qu'un csoop littéraire?. P. 17: "La bougie de suif", un conte inédit de Hans Christian Andersen. Retrouvé dans un carton d'archives, ce texte pourrait être premier conte de l'écrivain danois.
La bougie de suif. Traduit du danois par Cyrille François et adapté par Jérôme David.
La Cité, du 25 Janvier au 8 Février 2013, Lausanne.
Swiec lojowa [Tællelyset på Polsk, oversat af Boguslawa Sochanska]. Gazeta Wyborcza. Magazyn Sobota-niedziela 22-23 grudnia 2012.

Professor dr.phil. Johan de Mylius har haft lejlighed til at nærlæse teksten og researche på baggrundshistorien.
Efter Mylius' opfattelse er der tale om en skolestil fra HCAs hånd, skrevet i en genre, der er velkendt fra 1700-tallet og brugt i latinskolens danskundervisning endnu på HCAs tid: den moralske fabel. Tilmed er teksten skrevet i et til tider abstrakt og tungt sprog med brug af allegoriske træk (dvs. billeder, der oversættes til moraliserende betragtninger), et overtydeligt og noget klodset sprog, men helt i det sene 1700-tals ånd.
Teksten er sikkert af HCA (måske givet til Sanne Bunkeflod, jvf. brev fra HCAs mor til HCA september 1829, se HCA-centerets brevbase), en datter af den gamle fru Bunkeflod. Men det er ikke noget, der "flytter litteraturhistorien", så vist som det ikke er andet end en skolestil fra Slagelse-tiden eller Helsingør-tiden.

Se indslag på YouTube fra Landsarkivet for Fyn i Odense: YouTube

Hans Christian Andersen: Le bazar d'un poète. Traduit du danois par Michel Forget. Préface Régis Boyer. Domaine romantique, Éditions Corti, 2013. 439 s.