H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

H.C. Andersen-litteratur på mange sprog

Hop forbi menu og nyheder

HCA-litteratur på fransk*

Vis fra d. 19. århundrede | Vis fra d. 20. århundrede | Vis fra d. 21. århundrede

* Vi gør opmærksom på, at dette ikke nødvendigvis repræsenterer al H.C. Andersen-litteratur på fransk, men blot det, H.C. Andersen-Centret har registreret i sin database.

334 optegnelser om litteratur af og om H.C. Andersen på fransk

Une vie de poëte

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris, Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 (AaJ 1338).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède, 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975, hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Une vie d'un poète

Marmier, Xavier: "Une vie d'un poète". Revue britannique. Choix d'articles, 6. sér., 11, 1847, pp 176-91. Optrykt i hans: De l'est à l'ouest. Voyages et littérature. L. Hachette & Cie, Paris. 1867, pp 45-63.
[Kilde: Spanggaard, nr. 637]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

L'improvisatore, ou la Vie en Italie.

par M. Hans-Christian Andersen. Traduit du danois par madame Camille Lebrun. 2 vol. Paris 1847. Amyot.
Bulletin bibliographique [Fragment de "Das Märchen meines Lebens ohne Dictung, Traduction francaise sur la traduction anglaise par Mary Howitt, Anm.: L'Illustration, Journal Universel, yome X, 1847, p. 126.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1722, Biographie: 1957/34)

Voyages en Scandinavie et en Laponie

Publies par Ordre du rois ... sous la direction de M. Paul Gaimard. Litterature Scandinave par M. Xavier Marmier. Paris. Pp. 292-303 OM HCA.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1977/89)

Contes pour les enfants

Contes pour les enfants par Hans Christian Andersen traduits du danois par V. Caralp [Francois Garay]. Illustrations a deux teintes par Derancourt. Paris Belin-Leprieur et Morizot, Editeurs. 1848. 329 s.
[Eventyrene er oversat fra TYSK!] Ek5, Ek13, Ek15, Ek16, Ek18, Ek20, Ek21, Ek22, E23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek30, Ek37.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/648)

Contes choisis d'Andersen,

précédés d'un fragment [chap. 1-3] du conte de ma vie par le même, [traduite de l'allemand], et d'une notice du traducteur [C...]. Ornés de 6 gravures par Hoseman. Berlin: August Schröter. 1848. 280 s. Mle, Ek1, Ek3, Ek4, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek17, Ek20, Ek22, Ek23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek31, Ek32.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-337)

Choix de contes pour la jeunesse par H.C. Andersen.

Avec beaucoup d'illustrations dans le texte et neuf grands sujets tires a part et colries. Traduit [de l'allemand] par Charles Brandon. Leipzig, B.G. Teubner. I forordet: Det døende Barn (Marmiers oversættelse). Leipzig, 1853. 338 s.
Ek1, Ek2, Ek4, Ek5, Ek7, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek17, Ek19, Ek20, Ek21, Ek22, Ek23, Ek25, Ek26, Ek32, Ek44, Ek47, Ek49.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/649, 1980/1723)

Contes danois par Andersen.

Traduction nouvelle. [V. Caralp fra tysk] Tours. Mame et Cie. Imprimeurs-libraires, MDCCCLIII. 184 s.
Ek3, Ek5, Ek11, ek13, Ek15, Ek16, Ek22.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/652, A-69)

Histoire d'une mère

Histoire d'une mère. Suivi de le caneton. Le mauvais prince. Les souliers rouges. Les cigognes. Par Andersen. Traduit du danois [nej tysk, af Brandon]. Mame et Cie. Tours. 1853. 137 s.
Ek17, Ek18, Ek25, Ek30, Ek47.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/650)

Les Habits Neufs du Grand-Duc.

Traduit du danois d'Andersen, par Soldi. Illustration: Bertall: Il cheminait fièrement sous son dais magnifique (p. 605, col. 4). Journal Pour Tous 22.12.1855, pp. 604-05.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 22. december 1855
Bibliografi-ID: 13789 – læs mere

Contes d'Andersen.

Traduits du danois par D. Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier et 40 vignettes par Bertall. Paris: Hachette & Cie. 1856. 334 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
I indholdsfortegnelsen står der ved ek9: L'empereur (kejserens), men i selve teksten er det grand duc (storhertug) Se AIA 1952. Ændringen skyldes, at oversættelsen udkom kun 4 år efter Napoleon IIIs statskup.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-4-a)

Livre d'images sans images par HCA

Livre d'images sans images par HCA. Traduit de l'allemand par J. F. Minssen. Paris. 152 s. Librairie de L. Hachette et cie. [Bub, 33 aftener]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1730)

Deux contes d'Andersen.

Tiré de la Bibliiothèque Universelle, livraison de Décembre 1861, avec l'autorisation de la direction. Imité du danois par Jules F. -U. Jurgensen. Paris. 19 s. ek98, ek101.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1692)

Fantaisies danoises. Contes de H-CA.

Fantaisies Danoises. Contes de H.-C. Andesen traduits par Jules-F.-U. Jurgensen av l'autorisation de l'auteur. La vaurienne [ek60]. - Une peine de coeur {ek60]. - L'heureuse famille [ek46]. - Rien de plus sûr [ek58]. - Ëtre quelque chose [ek80]. Les aventures d'un cou de bouteille [ek77]. - La fille de roi des brumes [ek83]. - Le dernier songe du vieux chêne [ek81]. Genève. Joel Cherbuliez, Librarie. Paris, Même maison 10, rue de la Monnaie. 1861. 165 s.
Ek46, Ek58, Ek60, Ek65, Ek77, Ek80, Ek81, Ek83,

(Bibliografisk kilde: HCAH 2007/158)

Nouveaux contes par Andersen traduits par Soldi.

Revus par de Gramont. Paris. Collection Hetzel, E. Dentu, Librairie, Palais-Royal, 300 s. [Bogen indeholder 6 eventyr, der ikke er af HCA].
Ek10, Ek20, Ek26, Ek30, Ek40, Ek45, Ek46, Ek47, Ek48, Ek51, Ek52, Ek56, Ek64, Ek77, Ek78, Ek84, Ek86, Ek87, Ek89.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/75)

Choix de contes pour la jeunesse par HCA.

Deuxième édition. Avec beaucoup d'illustrations dans le texte ... traduit de l'allemand par Charles randon. Leipzig, B.G. Teubner. 1862. 306 s.
Ek1, Ek2, Ek4, Ek5, Ek7, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek17, Ek19, Ek20, Ek21, Ek22, Ek23, Ek25, Ek26, Ek44, Ek47, Ek49, F19. L'enfant mourant par Marmier.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/120)

Contes d'Andersen.

Traduits du danois par D. Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier et 40 vignettes par Bertall. Deuxième Edition. Paris. Librairie de L. Hachette et Cie. 1862.334 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22, Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
Med dedikation fra Soldi [se Brev]

(Bibliografisk kilde: HCAH 2003/187)

Voyage en Danemark.

Jean-Marie Dargaud. Paris. Hachette et Cie. 1864. 446 p. [Forfatteren skriver om Glorup og om HCA, som nævner Dargaud i dagbogen.] Glorup nævnt i Kapitel II-VI. H.C. Andersen omtalt side 158-60: "Les contes d'Andersen ont une odeur des îles du Danemark ..." og 486-87: "Rien n'est plus touchant que la biographie d'Andersen ...".

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Contes d'Andersen.

Contes d'Andersen traduits du danois par D. Soldi avec une notice biographique par X. Marmier. et 40 vignettes par Bertall. Troisième Édition. Paris, Librairie de L. Hachette & Cie. 1867. 343 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/121, 1980/1688, 1950/100)

Hans Christian Andersen.

A. Genevay: Biographie. La Situation, 13 Octobre 1867.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-291a)

Udgivet 13. oktober 1867
Bibliografi-ID: 18113 – læs mere

Le Perrault Scandinave et les petits enfants. Hans Christian Andersen, d'Odensée.

Philarète Chasles: bigraphie dans La Liberté Paris 26.11.1867. Afskrift af s. 195-209.
HCA omtaler artiklen i dagbøgerne den 1. december 1867: Hos Henriques sammen til Middag med Fru Ernst hos Henriques, hun oplæste Philarchets Chasles Artikkel om mig og ved Udtrykket Vielliard sagde [10] hun alle Dammer maatte protestere derimod med en Skrivelse til Philatre Chales;
I Artiklen er HCA omtalt som "un grand viellard doux".

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2293)

Udgivet 26. november 1867
Bibliografi-ID: 19585 – læs mere

Journal des Étrangers

Brev fra anonym til A. M. Jougla i Journal des Étrangers 22.12.1869. En rosende omtale af H.C. Andersen i anledning af at han er i Nice.
Udgivet 22. december 1869
Bibliografi-ID: 11931 – læs mere

Contes d'Andersen

traduits du danois par Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier [p. 1-12] et 40 vignettes par Bertall. Quatrième Édition. Paris, Librarire Hachette et Cie. 1871. 358 s

(Bibliografisk kilde: HCAH A-355)

Histoire du laid petit canard.

12 dessins pour le charmant conte d'Andersen par Gustave Sus. C. Weise, Stuttgart, 1871. 9 S.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-1018)

Contes danois

Contes danois traduits pour la première fois par M Ernest Gregoire & Louis Moland. Illustrés d'après les déssins de M. Yan d'Argent. Paris, Garnier Frères. 424 s. Avec extrait du Conte de ma vie.
Ek14, Ek24,Ek25, Ek27, Ek60, Ek63, Ek65, Ek70, Ek72, Ek83, Ek90, Ek95, Ek102, Ek106, Ek110, Ek125, Ek141, Ek151

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-1)

La vierge des glaciers -

Hans Christian Andersen: La Vierge des glaciers - Ib et la petite Christine - Elle se conduit mal. - Un crève coeur - Un couple d'amoureux - Une histoire dans les dunes - Caquets d'enfants- une feuille du ciel - Ce que le vieux fait est bien fait - Le sylphe - La reine des neiges - Le fils du portier - Le jardinier et ses maitres. Par Andersen. Traduction de Mm. E. Grégoire et L. Moland. Illustrations de Yan' Dargent. Paris. Garnier Frères, Libraires-Éditeurs. Paris, 1874. 418 s.
Ek14, ek24, ek27, ek60, ek65, ek70, ek72, ek90, ek95, ek102, ek106, ek125, ek151
- Anm.: For kort Tid siden er i Paris udkommet en Oversættelse af H.C. Andersens Æventyr og Fortællinger, mest de nyere, ved E. Grégoire og l. Moland. Fædrelandet 17.6.1874.

(Bibliografisk kilde: HCAH: anm.)

Historien om en Moder i femten Sprog.

Historien om en Moder i femten Sprog. Udgiven af JEAN PIO og VILH. THOMSEN. C. A. Reitzel, København; Williams & Norgate, London; Brockhaus Sortiment, Leipzig.
Til Digteren Hans Christian Andersen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 2den April 1875. - Også med engelsk titelblad. - Bibliographical Notes, pp. 95-98. - Anm.: Berthold Auerbach, Die Gegenwart VII (nr. 1-26), pp. 278-79; E. Sievers, Jenauer Literaturzeitung II, pp. 437-38. - Berthold Auerbachs anm. findes oversat i Nær og Fjern, 4, 1874-75, nr. 149, pp. 13-14. SJM Pg 1.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/208, XVIII-A-1)

A Few Weeks with Hans Andersen

[WOOD, ANNIE], A Few Weeks with Hans Andersen. Temple Bar XLIII (dec.-apr.) 1874-75, pp. 387-96.
Optrykt i Hallberger's Illustrated Magazine (Stuttgart / Leipzig) I, pp. 149-54; and in: Eclectic Magazine, April 1875. - Om AW's samvær med HCA i efteråret 1871. - Se hertil nr. 1026 og 1426 ndf. Fransk overs.: Un poëte en villégiature Revue Britannique, n.ser., 3, 1875, pp. 109-22.

(Bibliografisk kilde: HCAH II-E-3, 1954/516)

Nouveaux contes danois.

Traduits par Ernest Grégoire ety Louis Moland. Illustrés d'après les dessins de M. Yan' Dargent. Paris. Garnier Frères. 1875. 444 s. - Anm.: Philibert Audebran, L'Illustration, 27 November 1875.
Ek2, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek13, Ek23, Ek25, Ek26, Ek41, Ek47, Ek61, Ek64, Ek71, Ek77, Ek78, Ek80, Ek86, Ek87, Ek91, Ek101, Ek104, Ek122.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-2, anm.: 1993/258)

Choix des contes pour la jeunesse par HCA.

Troisième édition. Avec beaucoup d'illustrations dans le texte et neuf grands sujets tires a part et colries. Traduit [de l'allemand] par Charles Brandon. Leipzig, B.G. Teubner. I forordet: Det døende Barn (Marmiers oversættelse). Leipzig, 1875. 338 s.
Ek1, Ek2, Ek4, Ek5, Ek7, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek17, Ek19, Ek20, Ek21, Ek22, Ek23, Ek25, Ek26, Ek32, Ek44, Ek47, Ek49.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-5)

Hans Christian Andersen / Historien om en Moder / i Femten Sprog / udgiven af / Jean Pio og Vilh. Thomsen / - / London Kjøbenhavn Leipzig / Vllliams & Norgate C. A. Reitzel F. A. Brockhaus Sortiment / 1875 / Trykt hos Bianco Luno.

Dansk Titelblad.

Hans Christian Andersen / The story of a mother / in fifteen languages / edited by / Jean Pio and Vilh. Thomsen / - / London Copenhagen Leipzig / Williams & Norgate C. A. Reitzel F. A. Brockhaus sortiment / 1875 / Printed by Bianco Luno.

Engelsk Titelblad - Tilegnelse: Til Digteren Hans Christian Andersen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 2den April 1875. Indholdsfortegnelse. - Tekst: 98 Sider. - 4to. - Pris Kr. 3.00. (Udkom 2. 4. 1875).

Indhold.

I. Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 1
II. Historien om en Moder paa Svensk p. 7
III. samme paa Islandsk p. 13
IV. Tysk p. 19
V. Plattysk p. 26
VI. Hollandsk p. 32
VII. Engelsk p. 38
VIII. Fransk p. 44
IX. Spansk p. 50
X. Nygræsk p. 58
XI. Russisk p. 65
XII. Polsk p. 72
XIII. Bøhmisk p. 78
XIV. Ungarsk p. 83
XV. Finsk p. 89
Bibliographical notes p. 95
Overskudet ved Salget af Bogen var bestemt som Gave til det efter Digteren opkaldte Børnehjem.

Anm.: Fædrelandet 12. 4. 1875, Nr. 83. - Jenaer Literaturzeitung, 2. Jahrgang, Nr. 24, 11. 6. 1875, 437-438 af E. Sievers - Nær og Fjern, Nr. 144, 4. 4. 1875. - Nr. 149, 9. 5. 1875: Berthold Auerbach om H. C. Andersen. - The Athenaeum, Nr. 2493, 7. 8. 1875, 181. Sp. 2.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-772)

La mort d'Andersen.

André Treille: "La mort d'Andersen." Journal de Paris 8 Août 1875.

(Bibliografisk kilde: HCAH III-F-1)

Lettre d'une Douairière.

Comtesse [Anaïs] de Bassanville: ... Du reste, ses contes et ses poësies sont très-remarquables, surtout par une ironie finement déguisée et par cette douce teinte de rêverie propre aux hommes du Nord. Ces qualités, portées au plus haut degré, ont fait d'Andersen l'un des écrivains les plus originaux de notre dix-neuvième siècle, qui en cmpte pourtant un si grand nombre. Le Moniteur de la Mode, Journal du Grand Monde, 3. No, Septembre 1875.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le coffre volant ...

Le Coffre Volant. Les Souliers rouges. Le papillon. L'infirme. -Il faut une différence. Les coureurs. La petite fille aux allumettes. Margoton. Le dernier rêve du chêne. Le roi des aunes. La vielle maison. Le Sarrasin. Le grand serpent de mer. Le briquet. L'intrepide soldat de plomb. L'ange. Le vieux Ferme l'Oeil. Le sanglier de bronze. La comète. C'est le rayon de solei qui prle. Par A. Traduction de MM. Grégoire et Moland. Illustration de Yan Dargent. Paris. Garnier Frères. Ek1, Ek12, Ek16, Ek19, Ek20, Ek21, Ek22, Ek29, Ek34, Ek37, Ek44, Ek46, Ek51, Ek55, Ek62, Ek81, Ek84, Ek98, Ek111, Ek117, Ek138, Ek139, Ek140, Ek145, Ek150, Ek152, Ek154.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2007/48)

Contes d'Andersen.

Traduction par D. Soldi. Illustrations par Bertall. Septième édition. Paris. 1880. 358 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22, Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1690)

Le Briquet.

Traduction de L. de Hessem. Ouvrage orné de 5 gravures. Paris: Frimin-Didot et Cie. 1892. 31 s.
ek1.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-6)

Contes d'Andersen.

Contes d'Andersen traduits du danois par D Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier et 40 vignettes par Bertall. Huitième édition. PARIS. 1886. 358 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1950/67)

Contes choisis d'Andersen

Contes choisis d'Andersen adaptés par Paul Ferrard. Ouvrage ilustré d'une chromolithographie et d'un grand nombre de gravures sur bois. Paris. W. Hinrichsen Éditeur. 158 s.
Ek2, Ek5, Ek7, Ek13, Ek17, Ek18, Ek22, Ek23, Ek25, Ek26, Ek30, Ek47.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1703)

Les habits de l'empereur.

Les habits de l'empereur. Traduction de L. de Hessem. Ouvrage orné de 5 gravures. Paris. Firmin-Didot et cie. 1892. 32 s.
ek9, ek92.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-7)

Petit soldat.

Petit soldat. La petite marchande d'allumettes. Traduction de L. de Hessem ouvrage illustré de 5 gravures. Paris: Firmin-Didot et Cie. 1892. 32 s.
ek12, ek37.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-8)

Une mère. Conte de Hans Christian Andersen en vingt-deux langues.

Une mère. Conte de Hans Christian Andersen en vingt-deux langues. Edité par P. EM. HANSEN. S. M. Nicolaieff, S.-Petersbourg. VIII, 144 pp.
Også med russisk titelblad. - SJM Pg 2. I: Danois
II: Russe: Traduit: P. Hansen.
III: Petit-russien. Traduit D.l. Mordovtzev.
IV: Polonais. Traduit: F. H. Levestam. V: Tchèque. B. Peska a I M. Boleslavsky.
VI: Slovaque. Traduit: A. Sytniansky.
VII: Serbe
VIII: Islandais. Traduit: Páll Sveinsson.
IX: Suédois. Traduit: Karl Johan Backman.
X: Allemand. Traduit: ?
XI: Bas-allemand. Traduit: Dr. Struwe.
XII: Hollandais. Traduit: C. de Iong.
XIII: Anglais. Traduit: Oscar Sommer.
XIV: Francais. Traduit: Victor Molard.
XV: Espagnol. Traduit: J. Roca y Roca.
XVI: Italien. Traduit: Virgile Narducci.
XVII: Néo-grec. Traduit: Jean Pio.
XVIII: Arménien. Traduit: Siméon Goulamiriantz.
XIX: Finnois. Traduit: Julius Krohn.
XX: Madjar [Ungarsk] Traduit: Czanyuga József.
XXI: Tatare. Traduit: Ataoul Bajazitov.
XXII Hebreux. Traduit: Buki-Ben-Iogli (pseudonyme).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2149)

L'Album inconnu d'Andersen. Prose et vers inédits d'Andersen, Victor Hugo, Lamartine, Ancelot, X. Marmier, Balzac, etc., etc.

PINEAU, LÉON, L'Album inconnu d'Andersen. Prose et vers inédits d'Andersen, Victor Hugo, Lamartine, Ancelot, X. Marmier, Balzac, etc., etc.. La Revue des revues XXIII:4 (okt.-dec.), pp. 97-108.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Les contes d'Andersen.

Traduits en francais par Étienne Avenard. Illustrations de Hans Tegner, gravées sur bois par Florian, Rousseau, bauer, Closs,Jungt, Maté, Tresse, etc. Félix Juven. Paris, 1901. 508 s. Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek10, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek17, Ek19, Ek20, Ek23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek27, Ek28, Ek31, Ek32, Ek37, Ek43, Ek44.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-43-F)

Alexandre Dumas et les contes d'Andersen.

Hoche, Jules. La Contemporaine. Revue Illustrée, nr. 19, dec. 1901, pp. 34-43.

Contes d'Andersen.

Traduits du danois par D. Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier et 40 vignettes par Bertall. Treizième édition. Paris: Hachette & Cie. 1905. 334 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-4)

Contes d'Andersen.

Récits pour la jeunesse. Traduits de l'allemand par Mlle A[nette] Reitzel. Six [cinq!] gravures en couleurs. Lausanne: Payot & Cie. 1906. 75 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek5, Ek12, Ek17, Ek25, Ek26

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1696)

Contes d'Andersen.

Traduits du danois par D. Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier et 40 vignettes par Bertall. Quatorzième édition. Paris: Hachette & Cie. 1907. 358 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/122)

Histoires et aventures.

Histoires et aventures. Traduction nouvelle précédée d'une préface de EUGÈNE RODRIGUES. Eaux-fortes originales et bois dessinés par ALEXANDRE LUNOIS. Paris. [10], XVI, 203 pp.
Indledningen (pp. I-XV) omhandler ikke HCA, - men le livre de bibliophile. - Trykt i 146 eks.
Ek7, Ek8, Ek35, Ek47, Ek63, Ek68, Ek83, Ek98

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-14)

L'homme de neige par Andersen.

Traduction de M.M. Grégoire et Moland. Illustrations de Yan' Dargent. Garnier Frères, Paris. 366 s.
BuB - 29 aftener.
Ek10, Ek15, Ek31, Ek33, Ek40, Ek41, Ek43, Ek49, Ek56, Ek69, Ek71, Ek85, Ek92 ,Ek93, Ek103, Ek109, Ek115, Ek119, Ek143.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1693)

La féerie dans une ame du Nord: Andersen

FÉLIX-FAURE-GOYAU, LUCIE, La féerie dans une ame du Nord: Andersen. La Nouvelle revue 3ième Sér. XIII, pp. 329-48.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

La reine des neiges et quelques autres contes illustrés par Edmond Dulac.

L'Édition d'art H. Piazza, PARIS. Ces contes ont été traduits du danois par L. Moland. Édition Garnier Frères. Paris. 171 S.
Ek3, Ek8, Ek9, Ek15, Ek23, Ek27, Ek28

(Bibliografisk kilde: HCAH 1969/5)

Sa Majesté l'Enfant: Hans Christian Andersen et ses Contes

BRANDES, GEORG, Sa Majesté l'Enfant: Hans Christian Andersen et ses Contes. La Revue XCVII (jul.-aug.), pp. 18-32.
På engelsk, med et par uvæsentlige udeladelser, i The Bookman (New York) XXXVI (sep.-feb.) 1912-13, pp. 404-09 (Hans Christian Andersen and his Tales).

(Bibliografisk kilde: HCAH eng: 1958/60)

Contes d'Andersen.

Calendrier pour 1912. Douze illustrations de H.Lefler et I. Urban. Vienne. Munk. 26 S.
Ek3, E7, Ek8, Ek9, Ek10, Ek13, Ek15, Ek16, Ek20, Ek23, Ek27, Ek30.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1765)

Hans Christian Andersen

CHANDLER, STÉPHANIE, Hans Christian Andersen. La Belgique artistique et littéraire XXXIII (okt.-dec.), pp. 33-50, 99-115.
Forkortet version: nr. 673 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Recueil de contes d'Andersen.

Recueil de contes d'Andersen par Kathleen Fitzgerald illustrées par Gilbert James. Troisième Édition. Siegle. Hill et Cie, Londres.
Ek3, Ek5, Ek11, Ek19, Ek36

(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/67)

Contes d'Andersen choisis et traduits du danois par Paul Leyssac.

Montreal, librairie Beauchemin limitée, 79, rue st. Jacques. Copyright 1916.
Ek1, Ek3, Ek4, Ek5, Ek8, Ek9, Ek12, Ek19, Ek20, Ek22, Ek23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek32, Ek36, Ek37, Ek44, Ek47, Ek48, Ek58, Ek98,

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-10)

Contes d'Andersen.

Nouvellement traduits du danois par Wally-Anne Guegan. Decors et costumes de Georges Delaw. Paris. Aux Editions de la sirene. 1920. 117 S. Ek5, Ek9, Ek16, Ek19, Ek23, Ek30, Ek37, Ek43, Ek44, Ek62.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1946/12)

Contes d'Andersen

traduits du danois par D. Soldi, Ouvrage illustré de 40 [38!] vignettes par Bertall Nouvelle Édition. Librairie Hachette. 1921. 317 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek6, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44,

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1695)

Recueil de contes d'Andersen

Recueil de contes d'Andersen par Kathleen Fitzgerald illustrés par Sidney M. Litten Londres. Leopold B. Hill. 1921. 60 s.
Ek3, Ek5, Ek11, Ek19, Ek36

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-12, 1980/1687)

La littérature enfantine en France dans la seconde moitié du XIXe siècle.

Latzarus, Marie-Thérèse, La littérature enfantine en France dans la seconde moitié du XIXe siècle. Les Presses Universitaire de France, Paris 1923. Pp. 266-69. - Om HCA-påvirkning i Zénaïde Fleuriots "Bigarette" og Gabriel Franays "Mémoires de Primevère".

L'homme de neige, La pierre phisosopale ..

Traduction de M.M. Grégoire et Moland. Illustrations de Yan' Dargent. Garnier Frères, Paris. 367 s.
BuB - 29 aftener.
Ek10, Ek15, Ek31, Ek33, Ek40, Ek41, Ek43, Ek49, Ek56, Ek69, Ek71, Ek85, Ek92 ,Ek93, Ek103, Ek109, Ek115, Ek119, Ek143.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/34)

Hans Christian Andersen: Chanteur, danseur, baladin et auteur de génie

HOLLEBECQUE, MARIE, Hans Christian Andersen: Chanteur, danseur, baladin et auteur de génie. Le Quotidien 6. sep.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 6. september 1923
Bibliografi-ID: 1882 – læs mere

Le jardin du paradis. Opera.

Conte lyrique en quatre actes d'après Andersen. Poème de Robert de Flers et G.A. de Caillavet. 1923, Heugel, Paris. - Anm.: "I denne Uge opføres i Paris en Opera. Hovedrollen spilles af den smukke Fanny Heldy." Berlingske Tidende 30.11.1923.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 30. november 1923
Bibliografi-ID: 14015 – læs mere

Le jardin de paradis. Opera par Alfred Bruneau.

Paris, 1923. Fanny Heldy - Anm.: Berlingske Tidende, 30.11.1923. [fra nettet: amadeusonline.net: première nell'Académie Nationale de Musique (Théâtre de l'Opéra, Palais Garnier) di Parigi di "Le jardin du paradis", racconto lirico in 4 atti e 8 quadri di Alfred Bruneau, libretto di Louis-Robert Pellevé de la Motte-Angot de Flers e Gaston-Armand de Caillavet (da Hans Christian Andersen), dirige Philippe Gaubert, regia di Pierre Chéreau, coreografia di Léo Staats, scenografia di Jacques Drésa {soprani Fanny Heldy (Arabella), Yvonne Gall (fée), Marcelle Denya (poète), Henriette Morturier "Mourgues" (1°suivante), Marguerite Choquet (2°suivante), Marguerite Delmas (4°suivante), Marie-Thérèse Dumas (6°suivante), Marguerite Gillard (9°suivante), Laurence Rougier (7°suivante), Germaine Lapierre (8°suivante) e Emma Bonneville/Myriam Naxara (10°suivante), mezzosoprani Ketty Lapeyrette (sorcière), Andrée Marilliet (jeune fille), Cécile Rex (elue), Jeannie Gibelin (3°suivante), Janin (5°suivante), Jeanne Cosset (11°suivante) e Berte Marchand (12°suivante), tenori Paul Franz (prince Assur), Henri Fabert (Mégélius), Edmond Rambaud (vent d'Est), Soria (vent d'Ouest), Gaston Dubois (héraut d'armes) e Georges Regis (héraut du paradis), baritoni Édouard Roux "Rouard" (Eusèbe) e Dalerant (vieillard), bassi Albert Huberty (vent du Nord) e Armand-Émile Narçon (vent du Sud), ballerine Lucienne Lamballe, Lerville, Rola e Brevier, ballerini Denizard e Serge Peretti] - Anm.: Franz v. Jessen: H.C. Andersen paa Operaen i Paris, Berlingste Tidende, 30.11.1923.

(Bibliografisk kilde: HCAH, A-656)

Udgivet 30. november 1923
Bibliografi-ID: 15624 – læs mere

Contes d'Andersen.

Contes d'Andersen. Traduction nouvelle d'après le danois par PAUL LEYSSAC. Préface d'EDMOND JALOUX. 10iéme éd. Librairie Stock, Paris. X, 265 pp.
Forord pp. V-X (optrykt i nr. 469 ndf.).
ek1, ek3, ek4, ek5, ek8, ek9, ek12, ek19, ek20, ek22, ek23, ek24, ek25, ek26, ek32, ek36, ek37, ek44, ek47, ek48, ek58, ek98,

(Bibliografisk kilde: HCAH 2007/45)

Préface a Andersen

JALOUX, EDMOND, Préface a Andersen. I hans: Figures étrangères. Première série. Plon-Nourrit & Cie, Paris. Pp. 114-19.
Optryk af forordet til nr. 441 ovf.

Contes danois.

Les belles éditions. Paris 1925. 192 s.
Ek14, Ek24, Ek60, Ek65, Ek70, Ek72, Ek90, Ek95, Ek102, Ek106, Ek151.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1719)

Idée et forme des contes d'Andersen

RUBOW, PAUL-VICTOR, Idée et forme des contes d'Andersen. Edda XXV, pp. 210-32.
En oversættelse med få uvæsentlige ændringer af nr. 453 ovf. - Optrykt i nr. 1582 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Rien qu'un violoneux.

Traduit du danois par Mathilde et Pierre Paraf. Librairie Gedalge, Paris 1927. 250 pp. - Forord pp. 5-10; også offentliggjort i La Nouvelle Revue politique, littéraire et artistique, 49, 1927, pp. 232-35. [Kilde: Spanggaard nr. 661]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1967/71)

Contes d'Andersen.

Traduits du danois par mademoiselle Cecilie Lund et M. Jules Bernard. Illustrations de mme Maggie Salcedo. Paris Librairie Gedalge. Paris. 1927.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek20, Ek25, Ek26, Ek27, Ek37, Ek47, Ek71, Ek102.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Andersen et la Musique

HETSCH, GUSTAV, Andersen et la Musique. La Revue musicale IX:3-4 (maj-okt.), pp. 445-57.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH II-A-9)

Jenny Lind and Andersen / Jenny Lind et Hans Christian Andersen.

HETSCH, GUSTAV, Jenny Lind and Andersen. The Chesterian X 1928-29, pp. 187-92. - Artiklen omtalt i Fyens Stiftstidende, 6.7.1929. - Jenny Lind et Hans Christian Andersen. L'entail, Belgien, 28.7.1929.

(Bibliografisk kilde: HCAH II-E-12)

Contes choisis.

Contes choisis. Introduction par MARCELLE TINAYRE. Traduction et notes par PIERRE MÉLÈSE. La Renaissance du Livre, Paris. [4], 183 pp., 1 pl.
ek2, ek7, ek8, ek9, ek27, ek37, ek48, ek81, ek86, ek119. Indledning pp. 1-18.

Hans-Christian Andersen

LAHY-HOLLEBECQUE, [MARIE], Hans-Christian Andersen. I hendes: Les Charmeurs d'Enfants. Baudinière, Paris. 1928, pp. 53-74.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

33 clairs de lune. Le livre d'images sans images.

Version francaise de Anne et Pierre Paraf. La nouvelle société d'édition. Paris, 1929. 149 s. BuB, 33 aftener.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-1035)

Andersen, amateur de musique.

Gustav Hetsch, Leventail, Bruxelles, 7.7.1929.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le Conte de ma vie.

Le Conte de ma vie. Traduit du danois par CÉCILE LUND et JULES BERNARD. Préface de JEAN CASSOU. Librairie Stock, Paris. XIV, 305 pp. (Le Cabinet cosmopolite, série classique, 2.)
Forord pp. V-XII.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-397)

Exposition Andersen. Manuscrits, lettres, éditions, illustrations. 27 mai-10 juin 1930.

Exposition Andersen. Manuscrits, lettres, éditions, illustrations. 27 mai-10 juin 1930. Bibliothèque Nationale, [Paris]. 93 pp.
Paul Painlevé, Andersen, pp. 8-11; H. G. Olrik, Notice biographique, pp. 12-20. - Katalogen er redigeret af Valdemar Hansen i samarbejde med Elna Cornet. Anm.: Admond Jaloux, Le Temps 2. maj 1930. Dagens Nyheder, 23.6.1930. Intrasigeant, 28.5.1930; Ami du Peuple, 28.5.1930; Comoedia, 27.et 28.5.1930; Excelsior, 28.5.1930; Figaro, 28.5.1930; Havre Eclair, 28.5.1930; Journal, 28.5.1930; Journal de l'Ouest, Poitiers, 28.5.1930; L'echo de paris, 28.5.1930, L'Oeuvre, 28.5.1930; La Liberte, 28.5.1930; La Volonte, 28.5.1930; Le Matin, 27. et 28.5.1930; Le Peuple, 28.5.1930; Le Petit Parisien, 28.5. et 11.6.1930; Le Quotidien, 27. et 28.5.1930; Le Temps, 27.5.1930; Nord Syd, 1.6.1930; Nouvelles Litteraires, 24.5.1930; Nouvelliste du Nord, Lille 28.5.1930; Paris Soir, 27. et 29.5.1930; Petit Journal, 29.5.1930; Petit Parisien, 28.5.1930; Semaine a Paris, 30.5.1930.
Une page de M.P. Painlevé sur la poésie d'Andersen. Le texte inédit de la préface que M. Paul Painlevé, ancien préciedent du Conseil, a écrite pour le catalogue de l'exposition Andersen. Comoedia, 27. Mai 1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/90)

La vie douleureuse d'Andersen

CHANDLER, STÉPHANIE, La vie douleureuse d'Andersen. La Revue belge VII:3 (jul-sep.), pp. 310-33.
Forkortet version af nr. 344 ovf.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-518)

Le charme d'Andersen

HAZARD, PAUL, Le charme d'Andersen. Revue des deux mondes 7. sér. LVII (maj-jun.), pp. 683-93.
Cf. nr. 800 ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le roi des conteurs: Hans Christian Andersen

LORSON, PIERRE, Le roi des conteurs: Hans Christian Andersen. Études. Revue catholique d'intérêt général CCIV (jul.-sep.), pp. 579-91.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Contes d'Andersen

Contes d'Andersen. Traduits du danois et accompagnés d'une notice par Jacques de Coussange, Illustrations de Rosaria. Editions Spes. Paris, 1930, 63 s.
Ek3, Ek9, Ek12, ek19, Ek20, Ek23, Ek25, Ek26, Ek27, Ek32, Ek37, Ek44, Ek62, Ek103, Ek102, Ek155,

(Bibliografisk kilde: HCAH 1950/95)

Contes d'Andersen

Choisis et nouvellement traduits du danois par Paul Leyssac, publiés pour la première fois en France avec les illustrations de l'édition originale danois de Vilhelm Pedersen. 1930 sixième édition. Librairie Stock. Paris. 224 s.
Ek1, Ek3, Ek4, Ek5, Ek8, Ek9, Ek12, Ek13, Ek23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek32, Ek36, Ek37,

(Bibliografisk kilde: HCAH A-398)

Les 125 ans d'Andersen, aimable et tendre magicien. La 'Petite Sirene'.

Tout le Danemark vient de célébrer le cent vingt-cinquème anniversaire de la naissance de hans Christian Andersen. Chare de la Loire, Nantes, 31.3.1930; Echo de Paris, 5.4.1930; L'echo d'Alger, Alger, 8.4.1930; L'effort, La Chaux-de-Fonds, 10.4.1930; L'est Republicain, Nancy, 31.3.1930; L'express de Neuchatel, 2.4.1930; L'Illustre Lausanne, 1.5.1930; L'Impartial, La Chaus-de-Fonds, 2.4.1930; Lucien Farnoux-Reymaud: La France del'Est, Mulhouse, 24.4.1930; La France de l'Est, Mulhouse, 1.4.1930; La Liberté, Paris, 30.3.1930; Le Peuple, Paris, 29.3.1930; Le Populaire, Paris, 29.3.1930; Nouvelles Litteraires, Paris, 3.5.1930; Paris Soir, 5.4.1930; Petit Dauphinois, Grenoble, 8.4.1930; Republique de l'Isere et du Sud Est, Grenoble, 5.4.1930;

(Bibliografisk kilde: HCAH)

70.000 écoliers danois vont fêter andersen, l'enchanteur.

Ce sont les enfants qui joueront le principal rôle dans les manifestations organisées le 2 avril à Copenhague. En France, l'anniversaire d'Andersen ne sera pas oublié non plus. Comoedia Paris,1 Avr. 1930.
Les écoliers danois ont feté Andersen. L'effort. La Chaux-de-Fonds- 3.4.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le domaine enchanté de Christian Andersen.

Georges Altmann: "Le conteur du Nord. Celui qui sait donner la joie mélancolique d'un grand feu de bois flambant", (biografisk artikel om eventyrforfatteren fra Norden) Gazette de Monaco et de Monte Carlo 14.4.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Le Prince des Enfants.

Edmond Jaloux: Biographie. ... Mais, n'est-ce pas la Petite Sirène elle même qui viendra nous prendre parla main pour nous conduire à l'exposition que notre Bibliothèque nationale organise en l'honneur d'Andersen? Le Temps 2.5.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

La carrière de chanteur du conteur Andersen.

Nous avons le plaisir de publier un article du critique musical et historien danois, M. Gustav Hetsch, bien connu dans les mileiux musicaux de Paris ou internationaux, qui, ces jours-ci, a publié un livre très remarqué en danois: Andersen et la musique. L'article a une autre actualité: Le 27 mai sera inaugurée l'Exposition Andersen, bibliophile et artistique, à la Bibliothèque Nationale. Comoedia, Paris, 14. mai 1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Contes d'Andersen

Contes d'Andersen contes de France et d'ailleurs. L'edition d'art H. Piazza. Paris MCMXXXI. Introduction d'Edmond Pilon. Cet ouvrage sixième de la collection contes de France et d'ailleurs à été traduit du danois par Ch. Guyot et E. Wegener. Les illustrations ont été désinées spécialement par Brunelleschi. Ek1, Ek7, Ek8, Ek9, Ek12, Ek19, Ek23, Ek25, Ek37, Ek44, Ek109, Ek111, Ek143, Ek150

(Bibliografisk kilde: HCAH A-1008)

Les livres, les enfants et les hommes.

HAZARD, PAUL, Les livres, les enfants et les hommes. Ernest Flammarion, Paris. Pp. 146-66. (Coll. Éducation.)
Nr. 683 ovf. er et forarbejde til dette værks HCA-afsnit. - 2. udg., 1949 (Boivin & Cie, Paris); der pp. 125-41. - Tysk oversættelse, se nr. 1408 ndf. - Cf. C[arlo] P[ellegrini], Andersen e Paul Hazard. Rivista di letterature moderne e comparate, 8, 1955, pp. 303-04.

Les souliers rouges et autres contes.

Traduits par Ernest Gregoire et Louis Moland. Illustrattions de Yan' Dargent. Paris. Librairie Garnier Freres. 1932. Billedbog uden Billeder, 29 Aftener, Ek1, Ek10, Ek12, Ek15 , Ek16, Ek19, Ek21, Ek22, Ek29, Ek30, Ek31, Ek33, Ek34, Ek37, Ek40, Ek43, Ek44, Ek46, Ek49, Ek51, Ek55, Ek56, Ek62, Ek69, Ek81, Ek84, Ek85, Ek92, Ek93, Ek98, Ek103, Ek109, Ek111, Ek115, Ek117, Ek119, Ek138, Ek139, Ek140, Ek143, Ek145, Ek150, Ek152, Ek154,

(Bibliografisk kilde: HCAH A-384)

Voyageurs romantiques en pays neuchatelois.

GUYOT, CHARLY, Voyageurs romantiques en pays neuchatelois. Delachaux & Niestlé, Neuchatel et Paris. Pp. 131-44, samt noter pp. 176-78.
dvs.: Kapitlet Le prince des conteurs chez les horlogers.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-182-a)

Contes.

Contes. Illustrations par Jan Wighead. Éditions Nilsson. Paris. La bibliothèque Precieuse. Paris. 254 s. Ek8, Ek24, Ek47, Ek60, Ek65, Ek70, Ek78, Ek83, Ek90, Ek95, Ek106.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1697)

Contes d'Andersen.

Adaptation de Marguerite Reynier. illustrations de Pierre Noury. Ernest Flammarion. Paris. 1933. ek4, ek8, ek12, ek13, ek23, ek25, ek26, ek32, ek37.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1950/94)

Contes d'Andersen traduits par Soldi.

Illustrations de A. Rapeno. Nouvelle edition. librairie Hachette. Paris. 1934 252 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek6, Ek7, Ek8, Ek9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/262)

Da 'Prinsessen og Svinedrengen" ... "Hundrede Kys" reddede den russiske Ballet på Covent Garden.

"Les Cent Baisers" bygget over "Prinsessen og Svinedrengen" er den russiske Ballets Hovednummer paa Covent Garden. Nationaltidende, 27.7.1935. H.C. Andersen som ballet i Amerika. Les Cent Baisers. Ballet en un acte par Boris Koche (d'apres le conte de Hans Andersen, Le porcher. Musique de Frederic d'Arlanger. Choreographie de Bronislava Nijnska. Decors et Costumes de Jan Hugo. Førsteopførelse 18.7.1935. Dagens Nyheder, 11.7. og 21.8.1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH: noder: 1980/1914 + anm.)

Contes.

Traduits par Étienne Avenard. Illustrations de Hans Tegner. Boivin & Cie. Paris, 1936. 506 s. Ek1,Ek2, Ek3, Ek4, Ek5, Ek7, Ek8, Ek9, Ek10, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek17, Ek19, Ek20, Ek23, Ek24, Ek25, Ek26, Ek27, Ek28, Ek31, Ek32, Ek37, Ek43, Ek44.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-962)

Contes.

Contes. Librarie Gründ. Paris. La bibliothèque Precieuse. Paris. 254 s. Ek8, Ek24, Ek47, Ek60, Ek65, Ek70, Ek78, Ek83, Ek90, Ek95, Ek106.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1717)

Le père d'Andersen était-il français?

ALBECK, RAYMOND, Le père d'Andersen était-il français? Les Nouvelles littéraires, artistiques et scientifiques 4. jan.
Udgivet 4. januar 1936
Bibliografi-ID: 2431 – læs mere

Contes.

Traduction d'Étienne Avenard. Illustrations de Pierre Rousseau. Boivin et Cie, Paris. 122 s. ek10, 13, 32, 37, 48, 58, 155.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1968/66)

Contes d'Andersen.

Gordinne, Liège. 1937-38. 77 s. ek3, 5, 8, 12, 13, 36.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-1038)

Her er vist 100 ud af i alt 334 resultater. Klik her for at få vist dem alle, eller søg:

Søg efter litteratur på fransk

Links:

  top Top