DK | EN
Indlæg fra de internationale HCA - konferencer
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Indlæg fra de internationale HCA - konferencer

Hop forbi menu og nyheder

H. C. Andersen-forskningen i Holland

H. C Andersen-forskningen i Holland omfatter fire kategorier: den biografiske, den bibliografiske, den oversættelses-teoretiske og den litterære. Stoffet indskrænkes til efterkrigstiden. Andre aspekter af H. C. Andersen og Holland gælder selve oversættelserne og bearbejdelsen af eventyrteksterne til andre genrer og medier samt brug af H. C. Andersen-materiale som intertekst. Tre biografiske studier af større format er:

  1. H. Hudig-Kapteijn, H. C. Andersen, de grote onbekende, Amsterdam 1947. Det er den eneste oprindelige, pålidelige og lødige biografi, som er udgivet i Holland.
  2. Helene W. van Woelderen, Wie anders dan Andersen, Baarn 1975. Denne livsskildring vidner om en nærmest eksalteret beundring for Andersen og kendetegnes af talløse grove fejl m.h.t. fakta og oversættelse. Bogen indeholder desuden højst spekulative teorier og teser om digterens afstamning. Kort sagt en nok så forvirret bog, som dog har én stor fortjeneste, nemlig som billedbiografi.
  3. Universitetsbibliotekaren Hans Reesers bog H. C. Andersen op reis door Nederland, Zutphen 1976. Det er en eksemplarisk studie, som bygger på Andersens oplysninger i selvbiografien, dagbøgerne og brevene. Digterens udsagn kommenteres udførligt. Vi får desuden en oversigt over, hvordan man reagerede på hans person og kunst. En dokumentation over alt der er skrevet om Andersens ophold i Holland (1847, 1866 og 1868) og overhovedet om Andersen og Nederland i perioden 1837-75. Et detaljeret personregister kompletterer udgaven.

Bibliografisk er der gjort meget godt arbejde både i Danmark og i Nederland. Andet bind af Sv. Juel Møllers store bibliografi (1968) omfatter for perioden 1838-1960 nederlandsk, frisisk og sydafrikansk materiale. Hans Reeser har i tilslutning til materialet fra 1976 offentliggjort en fortegnelse over oversættelser i tidsskrifter, almanakker, årbøger og antologier i perioden 1839-1876 i Studies in Skandinavistiek, Groningen 1977. I Diederik Grits standardværk Dansk skønlitteratur i Nederland og Flandern 1731-1982, København 1982, indgår en supplerende afdeling om H. C. Andersen frem til 1982. Aage Jørgensen og Diederik Grit har diskuteret dette bidrag i Bogens Verden 1987. Tidligere gav Aage Jørgensen i Tijdschrift voor Skandinavistiek, Gent 1983:2, en bibliografisk oversigt over de nederlandske bidrag til Andersen-litteraturen. Den udgør et supplement til hans egen bibliografi H. C. Andersen-litteraturen 1875-1968, Aarhus 1970, et arbejde som Hans Reeser i 1971 anmeldte i biblioteksbladet Open.

På oversættelsesteoretisk område har Diederik Grit sammen med Peter Vingerhoets (de arbejdede som nederlandsk lektor ved Københavns resp. Aarhus Universitet) skrevet en banebrydende stilistisk analyse af 16 nederlandske oversættelser af "Reisekammeraten" (Tijdschrift voor Skandinavistiek, Amsterdam 1983:1). Edith Koenders og Femke Muller har i deres universitetsspecialer gjort noget lignende med "Klods-Hans" resp. "Den lille Havfrue".

Fire forskere har undersøgt H. C. Andersens indflydelse på den nederlandske forfatter Frederik van Eeden (1860-1932), navnlig i forbindelse med romanen De kleine Johannes (1886). Den første var Helge Kjærgaard i samlingsværket Holland-Danmark, København 1945, bind II. Et dansk speciale af Hans Goudsmit (1961), en artikel af A. Keersmaekers og en udtømmende artikel af Diederik Grit, begge i De Nieuwe Taalgids, resp. 1975 og 1988, kompletterer forskningen i dette emne.1

Selvstændige litterære analyser af H. C. Andersens kunst findes næppe. Et tidligt eksempel er dog kritikeren E. J. Potgieters anmeldelse af O.T. og Kun en Spillemand i De Gids 1840 (se Hans Reeser i De Nieuwe Taalgids 1971). Men ellers drejer det sig ikke om grundforskning, snarere om kortere eller længere impressionistiske eller biografiske essays.

Således skrev digteren Anton van Duinkerken i 1935 et essay om "Den grimme Andersen" i De mensen hebben gebreken, en bog der udkom i syv oplag, det seneste i 1971. I anledning af 100-årsdagen for Andersens død i 1975 stod Andersen stærkt i fokus bl.a. takket være flere store udstillinger. Digteren Jacques van Hattem skrev en finstemt lille biografisk skitse, den kendte skribent Annie Romein-Verschoor og digteren Willem Wilmink bidrog med artikler i de kendte litterære tidsskrifter Maatstaf og Tirade. De fleste publikationer har dog journalistisk karakter. I De Gids fra 1990 finder vi en kort artikel af kritikeren Wiel Kusters, bygget på "Nattergalen" med titlen "Cantat ergo est". I årenes løb udkom der også flere ikke-professionelle tolkninger af eventyrene bl.a. på grundlag af Steiner, Jung og Sufi-filosofien.

Hvad selve oversættelserne angår indskrænker jeg mig til at nævne den første samlede udgave af eventyrene (1932). Oversætteren var dr. W. van Eeden, som forøvrigt har skrevet et antal korte, mest personalhistoriske artikler om Andersen. En helt ny oversættelse, som uden tvivl vil bidrage til fornyet interesse for digteren, er dog på trapperne. Det er Annelies van Hees, som denne gang har påtaget sig den krævende opgave.2

Til slut nogle interessante adaptioner af nyere dato: "Nattergalen" inspirerede den fremragende nu 60-årige komponist Theo Loevendie til teatermusik ved en opførelse i 1974. Koncertversionen blev i 1979 udgivet som grammofonplade og belønnet med Edison-prisen. Musikken blev også brugt til en meget fin TV-præsentation af eventyret. Cees Nooteboom, en af vore bedste nulevende forfattere, har i romanen In Nederland (1984) brugt "Sneedronningen" som intertekst. Digteren og forfatteren Judith Herzberg bearbejdede "Den lille Havfrue" i en tekst, som blev brugt til en meget opfindsom eksperimentel forestilling i 1988. Det var en fantastisk kombination af film, musik, mime og teater. Teksten var dog det svageste punkt i forestillingen.

Noter

1. Se nu også Jan Fontijn, Tweespalt. Het leven van Frederik van Eeden. Amsterdam 1990, s. 177-79. tilbage

2. Oversættelsen er nu udkommet: Hans Christian Andersen, Sprookjes en verhalen. Rotterdam 1992. 795 s. (Indledning s. 7-9, noter s. 779-93.) tilbage


  top Top

Bibliografisk information om teksten:

Marken, Amy van: "H. C. Andersen-forskningen i Holland", pp. 483-85 i Johan de Mylius, Aage Jørgensen & Viggo Hjørnager Pedersen (red.): Andersen og Verden. Indlæg fra den første internationale H. C. Andersen-konference, 25.-31. august 1991. Udgivet af H. C. Andersen-Centret, Odense Universitet. Odense Universitetsforlag, Odense 1993.

  top Top