DK | EN
Papers from the previous international HCA conferences
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Papers from the previous international HCA conferences

Skip over navigation and news

From the chapter "Aktuel H.C. Andersen-forskningssituation i en række repræsenterede lande" (Current Hans Christian Andersen research in a range of the represented countries), Andersen and the World, Odense 1993 (further information at the bottom of the page).

H. C. Andersen-forskningen i Italien

Man kan ikke sige, at der er nogen særlig lang tradition for H. C. Andersen-forskning i Italien. På den anden side er der heller ikke nogen lang tradition for forskning og undervisning i dansk litteratur i det hele taget, selvom der har været en dansk lektor ansat ved universitetet i Rom siden 1938.

Jeg har tænkt mig at gå temmelig langt tilbage, så det bliver snarere en oversigt end en forskningsorientering.

I 1955 helligede tidsskriftet Rivista di Letterature Moderne e Comparate H. C. Andersen det meste af den samlede årgang. I første bind af årgangen skrev Alda Castagnoli Manghi, senere professor i skandinavisk sprog og litteratur ved universitetet i Rom, en artikel om receptionen af den første danske oversættelse af Alessandro Manzonis De trolovede og om forholdet mellem Manzoni og Andersen, i særdeleshed betydningen af De trolovede (I Promessi Sposi) for operalibrettoen Brylluppet ved Como-Søen. I andet bind får vi en oversigt over H. C. Andersen-forskningen fra Brandes til H. Topsøe-Jensen og Elias Bredsdorff, skrevet af den senere professor i Napoli, Mario Gabrieli, som blandt andet fremhæver, hvor lidt af forskningen der havde et æstetisk og specifikt litterært sigte og ikke var overvejende biografisk orienteret. Herudover var der i andet bind en artikel af Erik Koed Westergaard, daværende dansk lektor i Rom, om H. C. Andersens placering i den europæiske litteratur, samt endnu en artikel af Castagnoli Manghi om den danske digters Italiensrejser.

Castagnoli Manghi havde året inden, i 1954, sammen med Marcella Rinaldi, også fra universitetet i Rom, udgivet den første virkelig vellykkede italienske oversættelse af 107 af eventyrene. Bogen udkom på det store forlag Einaudi, for første gang med henblik på et publikum af voksne. Jeg vil bemærke, at det i Italien næsten altid er forskere, der står for de gode H. C. Andersen-oversættelser, og Castagnoli Manghi er også siden blevet den største Andersen-specialist i Italien. Hun har skrevet talrige artikler i mange forskellige tidsskrifter, hvoriblandt en fra 1957 om de spor, der uventet kan findes af "Den lille Havfrue" i Thomas Manns Doktor Faustus. I et foredrag, hun holdt om Venezia i dansk romantik ved den første internationale konference for sammenlignende litteratur, understregede hun Andersens overvejende negative indstilling til Venezia. Akterne fra konferencen udkom i 1961, og i en artikel fra samme år stillede Castagnoli Manghi de forskellige værker af autobiografisk art over for hinanden. I 1969 skrev hun en artikel om E. T. A. Hoffmanns indflydelse på Andersen og om Hoffmann-reminiscenser i eventyrene, medens hun i en artikel fra 1977 berettede om Andersens møde med nogle italienske kunstværker og pegede på anakreontiske inspirationskilder til "Den uartige Dreng", i særdeleshed motivet med Anakreon og Amor, således som Andersen havde set det fremstillet i et basrelief af Thorvaldsen. I mellemtiden (1974) havde Castagnoli Manghi oversat Improvisatoren og skrevet en indledning, man godt kan kalde en forskningsindsats. Der bliver her sat spørgsmålstegn ved noget af det, der traditionelt bliver betragtet som kildemateriale til romanen, og advaret imod at overvurdere de litterære forbilleders betydning. I en artikel, der blev trykt i 1978, undersøger Castagnoli Manghi det, hun kalder den grafiske fase i den kunstneriske skabelsesproces hos Andersen og understreger betydningen af den, medens hun i en artikel fra 1981 kaster nyt lys over Italiensrejserne og over digterens skiftende holdning til Italien, således som den kommer til udtryk i hans skrifter. - I 1982 udkom artiklen "Konstanter og variabler i bedragets strategi", skrevet i samarbejde med en forsker, Lore Terracini, der beskæftiger sig med spansk litteratur. Den del af artiklen, Castagnoli Manghi står for, koncentrerer sig om "Keiserens nye Klæder"; eventyret bliver undersøgt både i forhold til dets litterære forbilleder, Don Juan Manuels Conde Lucanor og Cervantes' Retablo de las maravillas, og i forhold til nogle værker, der udtrykkeligt er blevet inspireret af Andersens eventyr, fra Tolstojs to omskrivninger af det til den tyske forfatter Fuldas Der Talisman, den kinesiske Ye Sheng Taos Kejserens ny tøj og den sovjetiske Schwarz's Den nøgne konge. Castagnoli Manghi klarlægger lighedspunkter og afvigelser i eventyret i forhold til dets litterære forbilleder og bemærker blandt andet, at Andersen i modsætning til Juan Manuel har undgået adjektivet nøgen og desuden bryder med traditionen på et afgørende punkt, idet han i slutningen af eventyret lader kejseren fortsætte og lade som ingenting efter afsløringen. Kejserens opførsel er senere ofte blevet fortolket som udtryk for arrogance, og Castagnoli Manghi fremhæver, at de værker, der er blevet til under direkte inspiration fra "Keiserens nye Klæder", i modsætning til deres inspirationskilde praktisk taget altid har et præcist politisk-ideologisk sigte, som lå fjernt fra Andersens intentioner, og hun peger i denne forbindelse på, at den faste italienske vending il re nudo (den nøgne konge) meget betegnende har en helt anden betydning, end udtrykket kejserens nye klæder, som man godt kan sige, det stammer fra, har på dansk. På italiensk står det for afsløringen af ethvert (tomt) magtsystem. - I 1986 skrev Castagnoli Manghi en udførlig indledning til en ny udgave af eventyrene, og hun fremhævede blandt andet det, at ting får status af hovedpersoner, som det virkelig nye i H. C. Andersens eventyr og understregede endvidere, at disse ting ligesom dyrene er personer i egentlig forstand, aldrig blot talerør for forfatteren eller abstrakte eksempler på dyder og laster. - Den italienske forsker oplyser, at hun for tiden har et projekt i gang om stiludviklingen i eventyrene.

I løbet af halvtredserne udkom der en række Andersen-monografier i Italien. De var imidlertid praktisk taget rent beskrivende og havde desuden ofte et udpræget didaktisk-moralistisk sigte og kan ikke betragtes som forskningsindsatser. De fleste af dem var i øvrigt udtrykkelig beregnet til undervisningsbrug i folkeskolen.

I 1957 skrev den danske arkæolog Jørgen B. Hartmann en artikel om Andersens ophold i Rom i tidsskriftet Studi Romani, medens Augusto Guidi, der underviser i engelsk litteratur ved universitetet i Napoli, men også interesserer sig for dansk digtning, i 1967 skrev to mindre artikler om henholdsvis "Metalsvinet" og "Marionetspilleren".

Inge Lise Rasmussen Pin fra universitetet i Siena skrev i 1973 speciale om H. C. Andersen og har siden fortsat med at beskæftige sig med den danske digter. Hun har mellem 1976 og 1986 skrevet flere artikler i Anderseniana, blandt andet om "Metalsvinet"s tilblivelsesproces og om Andersens betydning for moderne italiensk eventyrdigtning. Den sidste er teksten til et indlæg, hun holdt ved IASS's studiekonference ved universitetet i Washington i 1984. Hun har endvidere i 1986 skrevet en artikel i et italiensk universitetstidsskrift om receptionen og udbredelsen af Andersens værker i Italien.

I 1981 skrev Steen Jansen fra universitetet i København en artikel om H. C. Andersens autobiografier i det italienske tidsskrift Il Veltro. Steen Jansen, tidligere dansk lektor i Rom, havde oprindelig fået ideen til artiklen under arbejdet med den store H. C. Andersen-udstilling, han var med til at arrangere i Rom i 1975.

Også Marcella Rinaldi, den anden af de to forskere, der stod for oversættelsen af de 107 eventyr fra 1954, er blevet ved med at beskæftige sig med H. C. Andersen, både som forsker og som oversætter. I 1977 udkom hendes oversættelse af Levnedsbogen med indledning og noter, og i 1984 fik hun udgivet to artikler om "Gartneren og Herskabet" som selvstændig publikation. I den første påvises der adskillige træk, som kunne tyde på, at prinsessen i fortællingen i virkeligheden står for H. C. Ørsted, og i den anden analyseres begrebet naturhave, således som vi møder det i slutningen af "Gartneren og Herskabet", og der peges på betydningen af Andersens besøg hos fyrst PücklerMuskau og hans berømte park i Tilfurth for tilblivelsen af begrebet.

Udover den egentlige forskning er der blevet skrevet meget om H. C. Andersen i Italien i form af indledninger og artikler. Blandt mange andre har så velkendte navne som Italo Calvino, Natalia Ginzburg, Claudio Magris og Eugenio Montale beskæftiget sig specielt med eventyrene.

Bibliografi

Clemente, Vittorio, "La Roma di Andersen", Capitolium, nr. 9-10, 1941, s. 303-12.

Gabriele, Mario, "Rassegna di studi anderseniani", Rivista di Letterature Moderne e Comparate, 1955, s. 219-22.

Guidi, Augusto, "Nota su il 'Porcellino'", Aion, Sezione Germanica, nr. 10, 1967, s. 285-97.

"A proposito di alcune pagine di H. C. Andersen", Dialoghi, settembre 1967.

Hartmann, Jørgen B., "I soggiorni romani di Hans Christian Andersen", Studi Romani, 5, settembre/ottobre 1957, s. 562-79.

Jansen, Steen, "H. C. Andersen in Danimarca. Nota sulle autobiografie", Il Veltro, XXV:1-3, 1981, s. 169-80.

Manghi, Alda Castagnoli, "I Promessi Sposi in Danimarca - Andersen e Manzoni", Rivista di Letterature Moderne e Comparate, 1955, s. 96-104.

"Andersen e l'Italia", ibidem, 1955, s. 192-218.

"Chiosa marginale a Thomas Mann", ibidem, 1957, s. 290-91.

"Venezia nel romanticismo danese", Venezia nelle letterature moderne, Venezia 1961.

"La fiaba della vita di H. C. Andersen", Studium, luglio/agosto 1961, s. 3-11.

"Presenza di E. T. A. Hoffmann nell'opera di H. C. Andersen", Miscellanea di studi in onore di Bonaventura Tecchi, vol. I, Edizione dell'Ateneo, Roma 1969, s. 394-407.

"Introduzione", H. C. Andersen, L'improvvisatore, Bompiani, Milano 1974, s. V-XXV.

"L'Italia di H. C. Andersen", Hans Christian Andersen 1805 - 1875 - 1975, Udenrigsministeriet, København 1975, s. 24-27.

"Incontri italiani di H. C. Andersen", Analecta romana instituti danici, VIII, 1977, s. 209-21.

"Vedere e narrare. H. C. Andersen tra paesaggio e racconto", ibidem, IX, 1978, s. 1-16.

"H. C. Andersen e l'Italia", Il Veltro, XXV:1-3, 1981, s. 149-68.

"Le invarianti e le variabili dell'inganno" (i sambarbejde med Lore Terracini), L'immagine riflessa, V, 1982, s. 187-88 og 204-36.

"Introduzione", H. C. Andersen, Fiabe, Mondadori, Milano 1986, s. 4-21.

Mozzillo, Atanasio, "La fiaba italiana di Hans Christian Andersen", H. C. Andersen, Un racconto romano. L'Improvvisatore, Guida, Napoli 1984, s. XIII-XXXVI.

Rasmussen Pin, Inge Lise, "H. C. Andersens 'Fortuna' i Italien", Anderseniana, 1976, s. 234-47.

"H. C. Andersens 'Metalsvinet': Fra dagbog til poetisk billede", Anderseniana, 1982, s. 1-16.

"H. C. Andersen og det moderne italienske eventyr", Anderseniana, 1984, s. 236-48.

"H. C. Andersen bliver beskyldt for plagiat", Anderseniana, 1985-86, s. 351-52.

"La fortuna di Andersen in Italia", Annali della Facolta di Lettere e Filosofia (Università di Siena), VII, 1986, s. 245-54.

Rinaldi, Marcella, "Introduzione", Ricordi, De Luca, Roma 1977, s. VII-XIV.

2 studi sulla fiaba di H. C. Andersen "Il giardiniere e i padroni", Il Bagatto, Roma 1983.

Westergaard, Erik Koed, "Andersen nella letteratura europea", Rivista di Letterature Moderne e Comparate, 1955, s. 165-91.

Monografiske værker:

Bonacchi, Gino, Hans Christian Andersen, Bemporad-Marzocco, Firenze 1952.

Cappuccino, Maria, Guida allo studio di G. C. Andersen, Ed. Assoc. Pedagogica del Mezzogiorno, Caserta 1954.

Cavazzuti, M. A., Le novelle di Hans Christian Andersen, Istituto Padano di Arti grafiche, Rovigo 1955.

Cibaldi, Aldo, Hans Christian Andersen, Ed. La Scuola, Roma 1955.

Marchetti, Italiano, G. Cristiano Andersen, Le Monnier, Firenze 1954.

Rossi, Pietro, H. C. Andersen, Editrice Ciranna, Roma 1961.

Sgreccia, Duilio, Giovanni Cristiano Andersen, La Ginestra, Firenze 1969.


  top Top

Bibliographic information about the text:

Kjøller, Merete: "H. C. Andersen-forskningen i Italien", pp. 486-90 i Johan de Mylius, Aage Jørgensen & Viggo Hjørnager Pedersen (red.): Andersen og Verden. Indlæg fra den første internationale H. C. Andersen-konference, 25.-31. august 1991. Udgivet af H. C. Andersen-Centret, Odense Universitet. Odense Universitetsforlag, Odense 1993.

  top Top