Tekststed fra "Venskabs-Pagten" (1842)

Registrerede motiver i dette tekststed

Da vi vandrede ud, var det vor hellige Paaskefest, og jeg bar Anastasia paa min Ryg, thi min Moder var syg; kun langsomt kunde hun gaae, og der var langt, før vi naaede ned mod Havet, det var Lepantos Bugt. Vi traadte ind i en Kirke, der straalede med Billeder paa gylden Grund; Engle var det, o saa smukke, men jeg syntes dog, at vor lille Anastasia var ligesaa smuk; midt paa Gulvet stod en Kiste, fyldt med Roser, det var den Herre Christus, der laae som deilige Blomster, sagde min Moder, og Præsten forkyndte: Christus er opstanden! alle Folk kyssede hverandre, Enhver holdt et tændt Lys i sin Haand, jeg fik selv eet, den lille Anastasia eet, Sækkepiberne klang, Mændene dandsede Haand i Haand fra Kirken, og udenfor stegte Qvinderne Paaske-Lam; vi bleve indbudne, jeg sad ved Ilden, en Dreng, ældre end jeg, tog mig om min Hals, kyssede mig og sagde: »Christus er opstanden!« saaledes mødtes første Gang vi To, Aphtanides og jeg.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Alterlys
  2. Engle
  3. Jesus Kristus
  4. Kirke
  5. Kiste
  6. Præst
  7. Påske

Nøgleord: Menneskemasse, glæde, fest, musik, dans, moder, natur, ven

Kommentar: Anastasia er navnet på en helgen, der led martyrdøden på bålet under den romerske kejser Diokletians kristenforfølgelser o. år 304.