Tekststed fra "Fra et Vindue i Vartou" (1846)
Registrerede motiver i dette tekststed
De fattige Smaa, hvor lykkeligt de lege! hvilke røde Kinder, hvilke velsignede Øine, men hverken Skoe eller Strømper have de paa! de dandse paa den grønne Vold der, hvor Sagnet fortæller at for mange Aar tilbage, da Jorden der altid sank, blev et uskyldigt Barn lokket med Blomster og Legetøi ind i den aabne Grav, som de murede til medens den Lille legede og spiste. Da laae Volden fast og bar snart et deiligt Grønsvær. De Smaa kjende ikke Sagnet, ellers vilde de høre Barnet græde endnu dernede under Jorden, og Duggen paa Græsset vilde synes dem de brændende Taarer.
Registrerede motiver i dette tekststed:
Nøgleord: Barn, børn, genfærd, uforløst sjæl, offer, sagn, København
Sagnet om barnet, der blev levende begravet under volden, er et gammelt sagn fra folketroen. Ifølge J.M. Thieles Danmarks Folkesagn (1843-60), 1968, bd. 1, s. 125, om "Københavns volde", er det et velkendt træk i mange sagn at bringe et offer, der begraves levende, for at få bygningsværker til at stå i evig tid. Oftest er det et dyr, men her er det altså et barn, der lokkes til denne grumme skæbne. I stemningsbilledet af den gamle kvinde i Vartov, som var en stiftelse for ældre, stiftet af Chr. IV i 1607, bruger HCA dette meget dystre sagn til at skabe en stærk modsætning mellem de legende børns ubekymrethed og fortællingen om den gamle kvinde.
Top