Tekststed fra "Bispen paa Børglum og hans Frænde" (1861)

Registrerede motiver i dette tekststed

– Der er Stranding paa Kysten, Bispens Folk ere dernede, de skaanede ikke dem, Havet skaanede; Søen skyller bort det røde Blod, som flød fra de knuste Pander. Det strandede Gods er Bispens, og der er meget Gods. Søen ruller op Anker og Tønde, fyldt med kostelig Viin til Klostrets Kjælder, og i den er allerede fuldt op af Øl og Mjød; der er fuldt op i Kjøkkenet af fældede Dyr, af Pølse og Skinke; i Dammene derude svømmer den fede Brasen og den lækkre Karudse. Bispen paa Børglum er en mægtig Mand, han har Land i Eie, og mere vil han vinde; Alt maa bøie sig for Oluf Glob.

(...)

Bisp Oluf til Børglum, hvad pønser Du paa? Hvad skriver Du ned paa det blanke Pergament? Hvad gjemmer det under Segl og Baand, idet Du giver det til Rytter og Svend, der ride med det afsted ud af Landet, langveis bort, til Pavens By.

(...)

Tvende Gange kom den, nu sidst kommer den heroppe med Velkomst til Rytter og Svend, der med paveligt Brev vende hjem fra Rom, Bandbrev over Enken, der turde krænke den fromme Bisp. »Forbandelse være over hende og Alt, hvad hendes er! Udstødt være hun af Kirke og Menighed! Ingen yde hende hjelpsom Haand; Frænder og Venner skye hende som Pest og Spedalskhed!«

»Det skal knækkes, som ikke vil bøies!« siger Bispen paa Børglum.

De slippe hende Allesammen; men hun slipper ikke sin Gud, han er hende Værn og Værge.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Kloster
  2. Præst
  3. Tro

Nøgleord: Hav, drab, ondskab, gerrighed, paven, løgn, kvinde, mand, magt

Kommentar: Fortælleren tænker sig tilbage til fortiden. Sagnet om den onde bisp er inspireret af "Jens Glob den Hårde", i J.M. Thiele: Danmarks Folkesagn (1843-60), bd. 1, s. 100ff i udgaven udgivet af Rosenkilde og Bagger 1968. Kommentaren i DSL: H.C. Andersens eventyr (1963-1990) bd. 7, s. 286ff, gør desuden opmærksom på, at den onde biskoppen, der tilraner sig vraggods, hos HCA findes allerede i romanfragmentet Christian den Andens Dverg (1831-32) og Agnete og Havmanden (1833).