Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Se også Profet, profeti

Nøgleord:

Varsler, tegn, jærtegn

Beskrivelse af dette motiv: Tegn og varsler findes der en del af i H.C. Andersens eventyr og historier. Der er to hovedtyper af varsler, nemlig varsler, der er fremkaldt ved eksperiment, såkaldt divination, (som i Billedbog uden Billeders Første Aften) og varsler, der fremkommer uventet, f.eks. i en drøm.

Eksempel 1:

Fra Busken traadte frem en stor, gammel Kone, hvis Ansigt var saa bruunt og Haaret saa glindsende og sort; det Hvide i hendes Øine skinnede ligesom paa en Morian; hun havde en Bylt paa Nakken, og en Knortekjep i Haanden; han var en Taterske. Børnene forstode ikke strax hvad hun sagde; og hun tog tre store Nødder op af Lommen, inde i hver laae de deiligste Ting gjemte, fortalte hun, det var Ønskenødder.

Ib saae paa hende, hun var saa venlig, og saa tog han sig sammen og spurgte, om han maatte have de Nødder og Konen gav ham dem og plukkede sig en heel Lomme fuld af dem paa Busken.

Og Ib og Christine saae med store Øine paa de tre Ønskenødder.

»Er der i den en Vogn med Heste for?« spurgte Ib.

»Der er en Guldkarreet med Guldheste!« sagde Konen.

»Saa giv mig den!« sagde lille Christine, og Ib gav hende den og Konen knyttede Nødden ind i hendes Halstørklæde.

»Er der inde i denne saadant et lille kjønt Halsklæde, som det Christine der har?« spurgte Ib.

»Der er ti Halsklæder!« sagde Konen, »der er fine Kjoler, Strømper og Hat!«

»Saa vil jeg ogsaa have den!« sagde Christine, og lille Ib gav hende ogsaa den anden Nød; den tredie var en lille sort en.

»Den skal Du beholde!« sagde Christine, »og den er ogsaa kjøn.«

»Og hvad er der i den?« spurgte Ib.

»Det Allerbedste for Dig!« sagde Taterkonen.

Kommentar til dette tekststed:

Børnene tager sigøjnerkvindens "ønskenødder" som varsler. Især Ib tager det alvorligt. Siden hen, da han (selvforskyldt) har mistet sin elskede Christine til en anden mand, fortolker han den mørke nøds indhold, som var sort muld, som et varsel om død – det bedste for ham.

Endnu senere finder han en guldskat fra oldtiden netop i den mørke muld, og i historiens logik er dét varslets opfyldelse.

Eksempel 2:

Foraarssolen skinnede og Ib satte Ploven i Jorden, da skar den, som han troede, hen af en Flintesteen, der kom ligesom en stor sort Høvlspaan op over Jorden, og da Ib tog paa den, mærkede han, at det var et Metal, og hvor Ploven havde skaaret ind i det, skinnede det blankt. Det var en tung, stor Arm-Ring af Guld fra Hedenold; Kjæmpegraven var blevet jævnet her, dens kostelige Smykke fundet. Ib viste det til Præsten, der sagde ham hvad herligt det var og derfra gik Ib med det til Herredsfogden, der gav Indberetning derom til Kjøbenhavn og raadede Ib selv at overbringe det kostelige Fund.

»Du har fundet i Jorden det Bedste, Du kunde finde!« sagde Herredsfogeden.

»Det Bedste!« tænkte Ib. »Det Allerbedste for mig – og i Jorden! saa havde Taterqvinden dog ogsaa Ret med mig, naar det var det Bedste!«