DK | EN
Motivet Majstang, Valborgaften i HCA : Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre (1859)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Majstang, Valborgaften i HCA : Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre (1859)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Nøgleord:

Sommer, fest, ritual

Beskrivelse af dette motiv:

Valborgaften falder dagen før Valborgdag 1. maj, hvor man bl.a. dansede om majstangen. Sankt Valborg blev helgenkåret 1. maj.

Festen Valborgaften har navn efter Sankt Walburga (I Skandinavien kendt som Valborg; alternative former ere "Walpurgis", "Wealdburg" eller "Valderburger"), født i Wessex i 710, en niece af Sankt Boniface. Ifølge en legende var hun datter af den saksiske prins Skt. Richard. Valborg rejste sammen med sine brødre til Württemberg i Tyskland, hvor hun blev nonne og levede i klostret i Heidenheim, som var oprettet af hendes broder Wunibald. Valborg døde d. 25. februar 779, og den dag bærer stadig hendes navn i den katolske kalender. Hun blev ikke helgenkåret før 1. maj samme år – Valborgdag. Valborgnat mellem 30. april og 1. maj er i tysk tradition den aften, hvor heksene fester på Bloksbjerg (Brocken) og venter på Satans komme. (Min oversættelse af oplysninger fra Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Walpurgis_Night 17. januar 2005).

Flemming Hovmann skriver om det at "ride sommer i by" (Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre) i bd. 7 af H.C. Andersens eventyr, Dansk Sprog- og Litteraturselskab / Borgen 1990, s. 196: "man anså gerne de nyudsprungne bøgegrene som et værn mod onde magter, og udover at fejre sommerens komme med at tænde bål, ligeledes et værn mod det onde, fejrede man den også ved at hente grene i skoven til at pynte huset med, hvorpå man næste dag red i optog fra hus til hus for om aftenen at danse om majstangen. Allerede i Maj i Aarets tolv Maaneder har A skildret denne skik (1832; SS XII 23f)."

Eksempel :

»Saa var det just Maidags Aften,« sagde Vinden, »jeg kom Vester fra, havde seet Skibe qvase i Vrag paa Vestjyllands Kyst, jaget over Heden og den skovgrønne Kyst, hen over Fyens Land og kom nu over store Belt, hæsende og blæsende.

Da lagde jeg mig til Ro ved Sjællands Kyst, nær ved Borreby Gaard, hvor endnu Skoven stod med herlige Ege.

De unge Karle fra Egnen kom herud og samlede Riis og Grene, de største og tørreste, de kunde finde. De gik med dem til Byen, lagde dem i Bunke, tændte Ild i den og Piger og Karle dandsede med Sang rundt derom.

Jeg laae stille,« sagde Vinden, »men sagtelig rørte jeg ved een Green, den, der var lagt af den kjønneste Ungkarl; hans Ved blussede op, blussede høiest; han var den udvalgte, fik Hædersnavnet, blev Gadebasse, valgte først blandt Pigerne sit lille Gadelam; det var en Glæde, en Lystighed større end der inde i det rige Borreby Gaard.«

(...)

Ja, Agetøiet foer med dem og Bønderfolkene foer i Dandsen. Der blev redet Sommer i By til Borreby, til Tjæreby, til alle de Byer omkring.

  top Top