DK | EN
Motivet Mosekonen i HCA : Pigen, som traadte paa Brødet (1859)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Mosekonen i HCA : Pigen, som traadte paa Brødet (1859)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Se også Heks

Nøgleord:

Kvinde, heks

Beskrivelse af dette motiv: Det hedder, at mosekonen brygger, når engen damper efter solnedgang.

Eksempel :

Og Inger tog sin bedste Stads paa og sine nye Skoe, og hun løftede sine Klæder og gik saa forsigtig, for at være reen og peen om Fødderne, og det var jo ikke at bebreide hende! men da hun kom, hvor Stien gik over Mosegrund og der stod Vand og Søle et langt Stykke Vei, saa smed hun Brødet i Sølen, for at træde paa det og komme tørskoet over, men i det hun stod med den ene Fod paa Brødet og løftede den anden, sank Brødet med hende dybere og dybere, hun blev ganske borte og der var kun at see et sort boblende Kjær.

Det er Historien.

Hvor kom hun hen? Hun kom ned til Mosekonen, der brygger. Mosekonen er Faster til Elverpigerne, de ere bekjendte nok, der er skrevet Viser om dem, og de ere afmalede, men om Mosekonen veed Folk kun det, at naar Engene om Sommeren dampe, saa er det Mosekonen, som brygger. Ned i hendes Bryggeri var det, at Inger sank, og der er ikke til at holde ud længe. Slamkisten er et lyst Pragtgemak mod Mosekonens Bryggeri! hvert Kar stinker, saa at Menneskene maa daane derved, og saa staae Karrene knugede op paa hverandre, og er der et Sted en lille Aabning mellem dem, hvor man kunde klemme sig frem, saa kan man det dog ikke for alle de vaade Skruptudser og fede Snoge, som her filtre sig sammen; her ned sank lille Inger; alt det ækle, levende Filteri var saa isnende koldt, at hun gøs gjennem alle Lemmer, ja hun stivnede ved det meer og meer. Brødet hang hun fast til og det trak hende, ligesom en Ravknap trækker en Smule Straa.

Mosekonen var hjemme, Bryggeriet blev den Dag beseet af Fanden og hans Oldemo'er, og hun er et gammelt, meget giftigt Fruentimmer, der aldrig er ledig; hun tager aldrig ud, uden at hun har sit Haandarbeide med, det havde hun ogsaa her! Hun syede Bisselæder til at sætte Menneskene i Skoene, og saa havde de ingen Ro; hun broderede Løgn og hæklede ubesindige Ord, der vare faldne til Jorden, Alt til Skade og Fordærvelse. Jo, hun kunde sye, brodere og hækle, gamle Oldemo'er.

Hun saae Inger, holdt saa sit Brilleglas for Øiet og saae endnu engang paa hende: »Det er en Pige med Anlæg!« sagde hun, »jeg udbeder mig hende til en Erindring om Besøget her! hun kan blive et passende Postament i mit Barnebarnsbarns Forgemak!«

Og hun fik hende. Saaledes kom lille Inger til Helvede. Der fare Folk ikke altid lige lukt ned, men de kunne komme af en Omvei, naar de have Anlæg.

Det var et Forgemak i en Uendelighed; man blev svimmel der ved at see fremad og svimmel ved at see tilbage; og saa stod her en Forsmægtelsens Skare, der ventede paa at Naadens Dør skulde blive lukket op; de kunde vente længe!

Kommentar til dette tekststed:

Indledningen af H.C. Andersens "Pigen, der traadte paa Brødet" er i detaljer en gendigtning af et folkesagn, Thiele har registreret i Just Mathias Thiele: Danmarks Folkesagn (1843-60), bd. 2, s. 17, i udgaven udgivet af Rosenkilde og Bagger 1968:

Pigens Vadested

På vejen mellem Tøving og Flade på Mors er der et lille mosehul, der kaldes Pigens Vadested. En fattig pige fra Tøving kom til at tjene hos fornemme folk, der forsynede hende med tøj og behandlede hende som deres eget barn. Derved blev hun i tidens løb hovmodig og ville knap nok kendes ved sine fattige slægtninge. Engang ville hun dog for et syns skyld besøge sine forældre og iførte sig da sin bedste stads for rigtig at gøre sig til. Midtvejs standsede hun ved mosen, og da hun nu så, at hun ikke kunne komme tørskoet over, tog hun det brød, som hun skulle give sine fattige forældre, og kastede det ud i mosen for at træde på det. Men da hun satte sin fod på brødet, sank det, og hun sank med, og der blev intet tilbage, men stedet er siden den tid blevet kaldt Pigens Vadested.

Den videre fortælling om pigens ophold i Helvede, hendes omvendelse og opstigning er Andersens originale tildigtning.

  top Top