DK | EN
Motivet Vievand i HCA : Dryaden (1868)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Vievand i HCA : Dryaden (1868)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Nøgleord:

Vand, indvielse, helligt

Beskrivelse af dette motiv: Indviet vand i kar ved indgangen til katolske kirker. Kirkegængerne bruger vievand, når de slår korsets tegn for sig, idet de går ind i kirken.

Eksempel :

Solen skinnede over Marsmarkens »Fata-Morgana«, skinnede over det store Paris, over den lille Plads med Træer og det pladskende Springvand, mellem de høie Huse, hvor Kastanietræet stod, men med bøiede Grene, visne Blade, Træet, som endnu igaar løftede sig saa livsfriskt som Foraaret selv. Nu var det gaaet ud, sagde man, Dryaden var gaaet ud, faret hen som Skyen, Ingen veed hvorhen.

Der laae paa Jorden en henvisnet, knækket Kastanieblomst, Kirkens Vievand mægtede ikke at kalde den tillive. Menneskefod traadte den snart i Gruset.


Det er Altsammen skeet og oplevet.

Vi saae det selv, i Udstillings-Tiden i Paris 1867, i vor Tid, i Eventyrets store vidunderlige Tid.

Kommentar til dette tekststed: Dryaden, eventyrets skikkelse i denne fortælling fra verdensudstillingen i storbyen, er død. Den er "gået ud", som dens kastanietræ, der ikke kunne tåle at komme fra landet til byen. Alligevel hedder det paradoksalt, at den ødelæggende nutid, maskinernes og byens tid, er eventyrets tid. Det kan forstås på flere måder. Det kan selvfølgelig opfattes sørgeligt ironisk. Men det kan også ses på den måde, at eventyret lever videre på trods af al fornuft, og på trods af den materielle udslettelse – eventyret stiger som en sjæl af dets udslettede legeme. Det gør det jo faktisk også, som tekst. Eventyret har man jo læst. Og det skal først og fremmest forstås som en hyldest til nutiden, til det nærværende. Væk er formlen "Der var engang" og alle tanker om de gode gamle, fortryllede dage. Fortryllelsen og miraklerne er for vore øjne, for dem der ser det, og en sådan seer i den moderne verden er "Dryaden"s fortæller, den rejsende, der har set kastanietræet visne under sit ophold i Paris.
  top Top