DK | EN
Motivet Helligtrekonger i HCA : Hønse-Grethes Familie (1869)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Helligtrekonger i HCA : Hønse-Grethes Familie (1869)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Nøgleord:

Helligdag, Jesus, fødsel, mænd

Beskrivelse af dette motiv: Nakskov lokalhistoriske arkiv skriver (3. maj 2005):

Helligtrekonger er den 6. januar og kaldes Epifania på latin. I ældre tid mente mange danskere, at netop Helligtrekonger var dagen, hvor julen sluttede.

Juletylvten

I den oldkristne kirke var det tværtimod dagen, hvor man fejrede Jesu fødsel og kongernes tilbedelse. Det var en meget vigtig helligdag, og først omkring 336 besluttede et kirkemøde at "flytte" Jesu fødselsdag til den 25. december.
Noget senere – i 500-årene – bestemtes det, at hele perioden fra den 25. december til 6. januar var en særlig, hellig tid – dodekahemeron. Eller på dansk: Juletylvten. I dansk tradition findes spor af opfattelsen om den særlige periode – fx mente man, at perioden var velegnet til at tage varsler i.

Vismænd eller konger?

De tre personer omtales i Matthæus-evangeliet, og her får man indtryk af, at de er østerlandske stjernetydere I 1200-årene bliver de til de Hellige Tre Konger, måske bl.a. med inspiration fra Det gamle Testamentes ord om, at det er konger fra "fjerne strande" som skal komme med gaver til den nyfødte Messias.

Representanter for alverdens folkeslag

De tre fik med tiden navnene Caspar, Melchior og Balthazar, og man kunne besøge deres relikvier først i Milano, siden i Køln. I "Historia trium regum" (dvs. historien om de tre konger) fra ca. 1370 beskrev forfatteren, Johannes af Hildesheim kongernes historie, og skriftet, der blev oversat til flere forskellige sprog, formulerede dermed grundlaget for også de folkelige traditioner om kongerne.
Efterhånden har de fået hver deres "farve" – måske for at vise, hvordan højtstående repræsentanter for forskellige folkeslag allerede ved fødslen hyldede Jesus som noget særligt.

Eksempel 1:

Det var Helligtrekonger Aften. Mo'er Søren tændte for Holberg et Helligtrekonger Lys; det vil sige tre Tællepraase han selv havde dyppet.

»Et Lys for hver Mand!« sagde Holberg.

»Hver Mand?« sagde Konen og saae stift paa ham.

»Hver af de vise Mænd fra Østerland!« sagde Holberg.

»Paa den Led!« sagde hun og tang længe stille. Men i den Helligtrekonger Aften fik han dog Mere at vide end han før havde vidst.

»I har et kjærligt Sind mod ham, I lever i Ægteskab med,« sagde Holberg; »Folk sige dog at han daglig handler ilde mod Eder.«

»Det rager Ingen uden mig!« svarede hun. »De Slag kunde jeg have havt godt af som Lille; nu faaer jeg dem vel for mine Synders Skyld! Hvad Godt han har gjort mig, det veed jeg,« og hun reiste sig heelt op.

Eksempel 2:

Det var Marie Grubbe! saa underlig var hende Lykkens Tumleklode. Mange Helligtrekongeraftener til blev hun ikke i Live; Holberg har nedskrevet at hun døde i Juni 1716, men han har ikke nedskrevet, for han vidste det ikke, at da Mo'er Søren, som hun kaldtes, laae Liig i Borrehuset, fløi en Mængde store, sorte Fugle hen over Stedet, de skreg ikke, som vidste de at der hører Stilhed til Begravelse. Saasnart hun laae i Jorden vare Fuglene ikke mere at see (...)

  top Top