DK | EN
Motivet Religion i HCA : Første Aften (1839)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Religion i HCA : Første Aften (1839)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Se også Hedninge

Nøgleord:

Tro, overtro, religiøsitet, ritual, myte

Beskrivelse af dette motiv: Religiøse motiver optræder utallige steder i H.C. Andersens forfatterskab. Emnet er mangfoldigt og behandles i mange former af HCA - overtro, folketro, vanetro, bogstavtro, vantro. Det er dog ikke ofte, religion i form af enkelte trosretninger optræder. Når det er tilfældet, er det oftest de tre store bogreligioner kristendom, jødedom eller islam, i den prioritet; kristendom er i Andersens forfatterskab det selvfølgelige og nærværende, jødedom nærværende, men dog afgørende anderledes, og "muhamedanisme" mere eksotisk. Islam eller muslimer optræder ikke under de navne, men som "muhamedanere", idet de nutidige navne ikke var brugt på dansk dengang.

Eksempel :

"Sidste Nat," det er Maanens egne Ord, "gled jeg gjennem Indiens klare Luft, jeg speilede mig i Ganges: mine Straaler søgte at trænge gjennem det tætte Hegn, som de gamle Plataner flette, der hvælve sig tæt, som Skildpaddens Skal. Da kom fra Tykningen en hinduisk Pige, let som Gazellen, skjøn som Eva; der var noget saa luftigt, og dog saa fyldigt fast ved Indiens Datter, jeg kunde see Tanken gjennem den fine Hud; de tornede Lianer reve Sandalerne sønder, men rask skred hun fremad; Vilddyret, der kom fra Floden, hvor det havde lædsket sin Tørst, sprang sky forbi, thi Pigen holdt i Haanden en brændende Lampe; jeg kunde see det friske Blod i de fine Fingre, som bøiede sig til et Læ for Flammen. Hun nærmede sig Floden, satte Lampen paa Strømmen, og Lampen seilede ned ad; Luen viftede, som om den vilde slukkes, men den brændte dog, og Pigens sorte, funklende Øine fulgte med et Sjæleblik bag Øienlaagenes lange Silkefryndser; hun vidste, at brændte Lampen saalænge hun øinede den, da levede endnu hendes Elsker, men slukkedes den, da var han død; og Lampen brændte og bævede, og hendes Hjerte brændte og bævede, hun sank paa Knæ og læste Bønnen; ved hendes Side laae i Græsset den vaade Slange, men hun tænkte kun paa Brama og paa sin Brudgom. "" Han lever!"" jublede hun, og fra Bjergene gjenlød det: ""han lever!""

  top Top